Lotte Ingerslev blev kendt skyldig i at have delt billeder af Nadia Jacobsen med seksuel undertone og for at være kommet med ærekrænkende udtalelser i et blogindlæg ved at skrive, at Nadia Jacobsen skulle have en særlig seksuel interesse, og at det skulle have været årsagen til hendes arbejde for inklusion af flere kønsidentiteter i dansk fodbold.
Nadia Jacobsen fortæller her i podcasten om baggrunden for retssagen, og om hvordan det har været for hende i det godt et års tid, at sagen stod på.