RepeTOUR

Hvad blev der af vores trojanske kronsprinsesse, 'Trojas Mary' og svigermors drøm - vores allesammens Andromache, som var gift med prins Hektor og mor til lille Astyanax?
Efter tabet af sit land, sin mand og deres uskyldige lille dreng står Andromache nu alene tilbage. Hun er blevet udvalgt til at tjene som slave af den græske helt Neoptolemos, som har taget hende med tilbage til Grænkenland. Men hvordan udspiller hendes skæbne sig efter hendes ankomst til Grækenland?

Dét og meget mere svarer Euripides på med denne tragedie fra 429 f.vt. En skæbnefortælling der både overrasker, eksperimenterer og måske til og med er en smule impressionistisk...

Lyt med og bliv klogere, når vi gennemgår Andromaches reaktion på sin nye græske tilværelse.

I denne tragedie følger vi den ædle trojanske Dronning Hekabe og hendes skæbne efter Trojas fald.
Hendes by er brændt ned, hun er blevet taget til fange af grækerne og hendes mand og de fleste af deres - ellers ufatteligt mange - børn er døde.
Hun har dog stadig ét håb, som grækerne endnu ikke har slukket... Ved krigens start blev hendes yngste søn, Polydoros, i al hemmelighed sendt til en gæsteven i Thrakien. Her skulle han vokse op i sikkerhed og hævne Troja i tilfælde af, at grækerne skulle gå hen at vinde krigen. Men intet er alligevel helt som det ser ud i denne historie, hvor ikke bare ét men hele to spøgelser er med til at forme begivenhedernes gang.
Find ud af hvordan det hele går til i dette skæbnesvangre drama om den store ødelæggelse, der følger det store slag.

Hekabe er skrevet af Euripides og blev opført for første gang i Athen ca. 424 fvt.. På dansk ved Hanne Lavér Hansen og Connie Møller.

Aias - HISTORIEN OM DEN (måske) NÆSTSTØRSTE GRÆSKE HELT (en græsk tragedie skrevet af Sofokles ca. 442 fvt.)

Vi er på Troja-krigens 10. år og den lækre krigshelt Achilleus er til alles store sorg og forfærdelse død i kamp. Den græske helt Aias mener nu, at han er værdig til at arve Achilleus' (episke) rustning, eftersom han (i hvert fald ifølge ham selv) er den største levende helt blandt grækerne... MEN takket være hærlederne Agamemnon og Menelaos er det Odysseus, der ender med at få æren af rustningen.
Aias bliver sindssyg af vrede og forargelse over deres beslutning, og går derfor i gang med at dræbe hele den græske hær, som han mener har snydt ham for hans ret! Athene spiller ham dog et lille puds, og da han vågner fra sin sindssyge, har han mere end blot moralske tømmermænd...

I denne episode tager vi fat i tragedien Rhesos ( 450 f.Kr.) som er skrevet af Euripides, eller er det nu virkelig det?

Stykket er opkaldt efter Trakerkongen, Rhesos, der kommer til Troja med hele sin hær for at hjælpe sin "bro" Hektor med at slå grækerne. Men Rhesos' modtagelse bliver ikke som han havde regnet med. Samtidig prøver Hektor at navigere i sin ledelsesstil og Odysseus pønser som altid på en plan... Hvordan det hele ender skal vi nok fortælle dig, hvis du er med på en lytter.

Vores græske helte - der kæmper en indædt kamp på 10. år mod Trojanerne - har gennem en spådom lært, at de har brug for Filoktet og hans magiske bue for at vinde krigen. Men Filoktet, der bor alene på den græske Ø Lemnos, med et ætsende sår der aldrig heler, har ikke andet end bitterhed tilovers for den græske hær. Og han nærer i særdeleshed had til Odysseus, der er sejlet ud for at hente Filoktet og hans bue med til Troja.

I tragedien Filoktet (409 f.Kr) af Sofokles får vi svar på, hvorfor Filkoktet er så bitter. Og måske Achilleus' søn, Neoptolemos, kan hjælpe Odysseus med at gennemføre sin mission?

Vi har lavet et Juleafsnit til jer, hvor vi tager fat i Satyrspillet Kyklopen (408 f.Kr.) af Euripides.
Satyrspillet er et frivolt lystspil der blev opført som efterspil til tragedien. Kyklopen er det eneste fuldstændige satyrspil der er blevet bevaret.

På vej hjem fra slaget ved Troja strander Odysseus på Sicilien, hvor de menneskeædende kykloper bor. Men også de muntre Satyrer der bliver holdt som slaver af kyklopen Polyfémos.

I denne episode gennemgår vi den græske tragedie ”Trojas Kvinder” (415 fvt.) af Euripides.
Troja er efter finten med Træhesten, efter 10 års blodig krig, faldet til grækerne. Byen brænder og de trojanske mænd er blevet dræbt. Tilbage står nu kvinderne, og skal fordeles mellem de de græske krigsherrer ved en lodtrækning. Hvor fører skæbnen dem hen? Og er der overhovedet noget tilbage at leve for?

I denne episode gennemgår vi den græske tragedie ”Ifigenia I Aulis” (405 fvt.) af Euripides. Stykket udspiller sig lige inden den Trojanske krig, hvor den græske hær er fanget i Aulis, og ikke kan komme afsted til Troja, da vinden udebliver. For at få vinden tilbage skal Kong Agamemnon, lederen af den græske hær, ofre sin datter Ifigenia. Men kan Kong Agamemnon få sig selv til at ofre den, han har allermest kær? Eller kan den lækre Achilleus (aka. Brad Pitt) måske blive Ifigenias redning?

Hvor meget skal man være parat til at ofre for fællesskabet og i den større sags tjeneste? Det er en af de centrale dilemmaer i denne spændstige men oldgamle græske sag.

I vores første episode gennemgår vi ”Medea” (431 f.Kr.) af Euripides, en af de helt store græske tragedier. Det er historien om Medea, der bliver forladt af sin mand, Jason, for en yngre model. Det finder Medea sig ikke i, så hun planlægger en grusom hævn. Kort sagt en fortælling om skilsmisse når den er allerværst.

Ligesom de fleste teaterstykker starter vi med en prolog. Her fortæller vi lidt om os, og lidt om hvad vi har tænkt os med podcasten.
Velkommen til!