Rødvinspletter

Rødvinspletter

Download on the App Store

Rødvinspletter episodes

  • Episode 16 - Efter Annikas historie

    I denne episode har jeg igen besøg af Annika, som i sidste episode delte sin historie om en opvækst med en mor, der drak. Hvis du ikke har hørt episoden, vil jeg anbefale, at du gør det først. Men i dag skal vi tale om reaktionerne efter Annikas episode, hvor hun desværre modtog en besked fra et familiemedlem, der modsatte sig hendes sandhed og historie. 

    Jeg inviterede Annika tilbage for at fortælle om denne oplevelse. 


    Tak fordi du lytter med. 

    49 min
  • Episode 15 - Annikas historie

    I denne episode har vi besøg af Annika, som er vokset op med en mor, der drak. Hun har i dag ikke kontakt med sin mor og fortæller om, hvad der ledte op til det svære valg. Vi taler også om splittelse blandt de pårørende til en alkoholiker og om hvordan man som et voksent barn af en alkoholiker i en søskendeflok kan blive en retfærdighedskæmper og beskytter for sine mindre søskende. 


    Tak fordi du lytter med. Følg Rødvinspletter på @roedvinspletter.

    59 min
  • Episode 14 - Lasses historie

    I dag skal du høre Lasses historie. Lasse er i dag 38 år, og han har en mor, der har drukket det meste af hans liv. Det har ført til svære situationer, hvor han som ung oplevede stor vrede, og hvor han også flyttede ud som 16årig og boede på en ungdomspension.

    Her fortæller han om, hvordan det har været leve et voksenliv uden kontakt med sin mor, om hvordan man lærer at acceptere ens omstændigheder og tilgive.


    Tak fordi du lytter med. Du kan følge Rødvinspletter på @roedvinspletter på Instagram. 

    53 min
  • Episode 13 - Jørns historie

    I dag skal du høre historien om Jørn. 

    Jørn er selv et voksent barn af en alkoholiker og så er han det, jeg normalt kalder ædru alkoholiker. Jørn bruger selv begrebet fri, så det vil jeg også prøve at bruge i løbet af denne episode. Og så er Jørn far til Emil og Frederik, som I hørte dele deres historie i sidste episode. Så hvis I ikke har hørt den episode endnu, vil jeg anbefale at høre den først.

    Velkommen til Rødvinspletter. Tak fordi I lytter med.


    Advarsel: i denne episode taler vi om selvmordstanker.

    50 min
  • Episode 12 - Emil og Frederiks historie

    Emil og Frederik på 25 og 27 år er brødre. De er vokset op med en far, der drak og som var tæt på at miste livet til alkoholen. I dag er deres far ædru - fri, som han selv kalder det - og vi taler om, hvordan det har været for brødrene at være vidne til deres fars misbrug, og hvordan det har påvirket dem. 

    De har brugt deres nære relation til at klare mange af de svære stunder sammen, og de ved, de altid har været elsket, selv når deres far havde det aller værst.


    I næste episode kan du høre deres far, Jørns historie. 


    Tak fordi du lytter med. 

    53 min
  • Episode 11 - Cornelias historie del 2

    I dag skal du høre fortsættelsen på Cornelias historie. I del 1 fortalte hun om sin opvækst med en far, der drak og var maniodepressiv. Det vi i dag kalder bipolar. Han tog sit eget liv, da Cornelia var bare 17 år. 

    I dag taler vi videre om Cornelias oplevelse af sin far, og særligt hvordan hun er blevet påvirket af den opvækst, hun har haft. Vi taler om, om alkoholisme som sygdom, og hvordan vi kan have det med alkoholikere i dag. Cornelia beskriver også en overlevelsesmekanisme med at kunne lukke sig inde i sin egen verden og måske være for selvstændig. 

    Hvis du ikke har hørt del 1 af Cornelias historie, vil jeg anbefale, at du lytter til den først. Det er nemlig denne episode, der lægger rammen omkring episoden i dag. 

    26 min
  • Episode 10 - Cornelias historie del 1

    I episode 10 og 11 interviewer jeg Cornelia, hvis far drak og endte med at begå selvmord, da Cornelia var 17 år. 

    Her er første del af hendes historie. 


    Obs. I episoden taler vi om selvmord. 


    Tak fordi du lytter med. Følg Rødvinspletter på IG på @roedvinspletter, og hvis du kan lide podcasten, må du meget gerne anmelde den der, hvor du lytter med.

    39 min
  • Episode 9 - Min historie, mønstre og ADHD

    Episode 9 handler om de mønstre, jeg indtil videre, gennem mine mange interviews, har opdaget, at både voksne børn af alkoholikere og måske alkoholikere selv har. 
    Jeg taler om rodløshed, sårbarhed efter tab og frihedstrang og stiller spørgsmålet: Er vi gode nok til at hjælpe mennesker i tab, sorg og krise? 

    Derudover inddrager jeg en opdagelse omkring ADHD og ADHD-lignende træk, som kan være værd at se nærmere på. 

    Tak fordi du lytter med og velkommen til et nyt år.
    Følg Rødvinspletter på IG @roedvinspletter

    28 min
  • Episode 8 - Josefines historie

    Josefine er opvokset med ikke bare én forælder, der drak, men en hel familie i alkoholens greb. Her fortæller hun sin historie om at vokse op i et miljø præget af bodegaer, utryghed og manglende interesse.
    Josefines har formået at holde fast i sig selv hele vejen igennem, og hendes beskrivelse af at bruge bl.a. vrede som en drivkraft og en styrke er inspirerende.

    Tak fordi du lytter med.

    Følg Rødvinspletter på Instagram @roedvinspletter og anmeld den meget gerne der, hvor du lytter til podcast. 

    47 min
  • Episode 7 - Renés historie

    Denne episode er lidt anderledes. René er nemlig både et voksent barn af en alkoholiker og en alkoholiker selv. Han har været ædru i over 9 år i dag, og han deler modigt sin historie. Vi taler om den utrygge stemning i barndomshjemmet og den overtænkende hjerne, som begge har bidraget til, at René udviklede et misbrug. 
    René fortæller desuden om abstinenser, behandling og det at indse, at man har svigtet sine nærmeste. Hvordan håndterer man skammen, og hvordan kommer man videre i livet?

    Følg Rødvinspletter på IG @roedvinspletter. 
    Tak fordi du lytter med. 

    43 min

About Rødvinspletter

From the publisher's feed

En podcast om at være et voksen barn af en alkoholiker