I trediverne udtrykte Kaj Munk sympati for Hitler, som han mente var en stor historisk figur, der rensede ud og rettede op. I en meget omdiskuteret tale i Ollerup i juli 1940 blev Kaj Munk opfattet som én der hyldede Hitler, men denne kritik skal ses som et led i kampagnen mod Kaj Munk. Demokrat var Kaj Munk dog ikke, og Per Stig Møller spørger, hvordan Munk kunne tage så meget fejl af Hitler? Han forklarer det blandt andet med, at Kaj Munk var polemiker og yndede at sige det modsatte af, hvad man bør sige. Han var hele tiden modstander af den tyske besættelse af Danmark. Denne modstand var national og kristen bestemt, og efter krigen ville ingen vide af den slags.