Sådan er politik

Sådan er politik

By PolitikenNews
Download on the App Store

Sådan er politik episodes

  • 'Sådan er politik' er på Folkemøde. Men der er meget andet at lytte til

    Elisabet Svane og Noa Redington er draget til Folkemødet på Bornholm.
     
    Men vi har gode nyheder, for hvis du alligevel gerne vil have dit politiske fix, så kan vi anbefale at finde 'Du Lytter til Politiken's udsendelse om den nye regering, hvor Elisabet Svane gennemgår den nye regerings politik og ministerliste. 

    Fredag og lørdag kommer vi også til at sende flere af de arrangementer, som Politiken står for under Folkemødet, ud i Politiken Lyd-appen.

    Men der er også andet at lytte til. VM-slutrunden i fodbold begynder i dag, og det kan du høre om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken', hvor vi spørger, om Donald Trump kommer til at overskygge det, som det hele handler om: Nemlig fodbolden.

    Find alle vores podcasts i appen Politiken Lyd.

    Og som altid kan du sende dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på [email protected].

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    2 min
  • Fløjkrig: Hvad tænkte Mette Frederiksen på, da hun skrev ministerlisten?

    Vi har ventet længe, men efter 10 uger har Danmark både fået en ny regering, der på en måde vil føre en ny politik og krig mod landbruget. 

    Og hvis det ikke var nok, er der også lagt op til et opgør i landets største parti, hvor Mette Frederiksen har valgt side i kampen mellem de to mænd, der så gerne vil afløse hende.

    Statsministerens beslutning bliver kaldt både modig og temmelig uforståelig af Elisabet Svane og Noa Redington i denne podcast, hvor vi når at tale om politik, personer og Socialdemokratiets prinser.

    Vært: Bo Søndergaard

    Producer: Jonas Bach-Madsen

    Research: Karoline Bentzen

    Redaktør: Nina Kragh

    Send dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på [email protected]

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    47 min
  • Hvem skal give hvad, for at Danmark får en regering?

    Nu er det altså lige ved og næsten. Det synes alle på Christiansborg at være enige om i disse dage. Men efter mere end to måneders forhandlinger er det måske også på høje tid, at Danmark får en regering. Der gættes på, at det bliver med deltagelse af SF, Radikale Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet – og med Enhedslisten og Alternativet som parlamentarisk grundlag eller støttepartier alt efter temperament.

    Men hvordan skal det kunne lade sig gøre, når Moderaternes Lars Løkke Rasmussen dagen efter valget temmelig bastant fastslog, at han ikke havde lyst til at være med i en regering, som skulle afstemmes med Enhedslistens hovedbestyrelse? Og kan man overhovedet forestille sig, at Enhedslisten kan holde hånden under en regering bestående af Lars Løkke, som partiet har bekæmpet med næb og klør i næsten hele dets levetid? 

    Alt det kan du høre om i "Sådan er Politik"  med politisk analytiker Elisabet Svane og politisk kommentator Noa Redington.

    Vært: Morten Skærbæk
    Producer: Jonas Bach-Madsen
    Research: Laura Dalgaard
    Redaktør: Nina Kragh

    Send dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på [email protected]   

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    45 min
  • Da Løkkes genistreg blev til et selvmål

    Efter mange ugers radiotavshed fra regeringsforhandlingerne, skete der som bekendt noget for knap to uger siden. Dansk politiks evige joker, Lars Løkke Rasmussen, skrottede Mette Frederiksen og kastede sit lod til Troels Lund Poulsen som kongelig undersøger. 14 dage fik han bevilget af sin gamle læremester til at forsøge at finde en regeringskonstellation, der kunne flyve.

    Og som en overraskelse for de fleste – ikke mindst Løkke selv – præsenterede Troels Lund Poulsen så sit bud i tirsdag: nemlig en regering bestående af partierne Venstre, de konservative og Liberal Alliance – og helt uden Moderaterne.

    Hvordan skulle noget kunne flyve uden Løkke ombord, spurgte Løkke tilsyneladende sig selv. Men selvom Løkke ifølge de tre partier og også Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne med en sådan regering kunne få opfyldt alle sine politiske ønsker, så vendte Løkke tommelfingeren nedad. Så hvad nu? Hvad sker der herfra? 

    Alt det kan du høre om i "Sådan er Politik"  med politisk analytiker Elisabet Svane og politisk kommentator Noa Redington.

    Vært: Morten Skærbæk
    Producer: Stella Buur Rasmussen
    Research: Trine Sun Hee 
    Redaktør: Nina Kragh

    Send dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på [email protected]   

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    37 min
  • Vil Løkkes dristige plan lykkes?

    Vi har hørt det. Mange gange. For Lars Løkke Rasmussen handler det ikke om nogen, men om noget. Alligevel stod han tirsdag aften foran den danske verdenspresse – og satte navne på de partier, som han ser for sig i en kommende regering: Radikale venstre, Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og selvfølgelig Moderaterne selv.

    I fredags sprængte han en bombe i dansk politik, da han i stedet for Mette Frederiksen pegede på Troels Lund Poulsen som kongelig undersøger. Og det er nu op til Venstreformanden at danne en ny regering. Men kigger Troels Lund Poulsen så til højre – eller henover midten? Kan han danne den regering, som Lars Løkke Rasmussen drømmer om? Og hvorfor gjorde Løkke overhovedet, som han gjorde?

    Alt det kan du høre om i ’ Sådan Er Politik’  med politisk analytiker Elisabet Svane og politisk kommentator Noa Redington. 

    Vært: Jonas Schrøder-Andreasen
    Producer: Jonas Schrøder-Andreasen
    Research: Josephine Quiñones
    Redaktør: Nina Kragh

    Send dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på [email protected]   

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    47 min
  • Vi mangler både en regering og en opposition

    Mette Frederiksen har slået en rekord, hun næppe vil fejre. Ingen kongelig undersøger har brugt så længe på at finde en regering. Men selv om det trækker ud, får vi sådan en på et tidspunkt. Spørgsmålet i denne podcast er, om vi får en opposition, der kan være et seriøst alternativ til regeringen? Det vil kræve, at de andre blå partier får styr på Morten Messerschmidt, siger Noa Redington og Elisabet Svane i denne udgave af Sådan Er Politik. Hvor vi også runder et forslag om, at det skal være sværere at komme i Folketinget.  

    Vært: Bo Søndergaard

    Producer: Jonas Schrøder-Andreasen

    Redaktør: Nina Kragh

    Send dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på [email protected]   

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    46 min
  • Hvad er prisen på centrum-venstre-grisen?

    Kan du huske, hvad du lavede for 37 dage siden? Det kan du ikke nødvendigvis, men måske var du nede og afgive en af de 3.567.625 gyldige stemmer, som den dag blev talt op og nu bestemmer, hvem der skal bestemme i Danmark. Og ikke mindst, hvad de skal bestemme at gøre ved vores land.

    For efter mere end fem ugers gåen ind og ud ad døre, dage med politisk pælesidning og mange, mange timers bogstavleg, nærmer vi os – måske – noget, der kunne minde om en regering. Med Socialdemokraterne, SF, Moderaterne og De Radikale i ministerbilerne, og den yderste venstrefløj som parlamentarisk grundlag.

    I dag spørger vi Elisabet Svane og Noa Redington, hvilken politik der kunne komme ud af det? Hvad skal de enkelte partier have for at gå med ind i et centrum-venstre-projekt? Kan Løkke virkelig være med, eller kan han andet?

    Vi runder også et mærkeligt billede af Troels Lund Poulsen, nogle halvvarme hveder og den danske fodboldlandstræner Brian Riemer, for Sådan Er Politik.

    Vært: Bo Søndergaard

    Producer: Jonas Schrøder-Andreasen

    Research: Karoline Bentzen

    Redaktør: Nina Kragh

    Send dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på [email protected]   

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    54 min
  • Drikkevandsvalg, svinevalg eller noget helt tredje? Hvad blev valgets tale?

    Med regeringsforhandlinger, der virker til at være gået totalt i stampe – kaster vi os over Venstre.

    For partiet er helt centralt, hvis Lars Løkkes drøm om en midtermonstrer-regering skal blive til noget. Problemet er bare, at det er Venstre dybt splittet om internt.

    Så hvad gør landets største borgerlige parti? Går det med i en regering, eller går Troels Lund og kompagni i opposition.

    Derudover taler vi om, hvad der blev valgets tale. Den er blevet udlagt som alt fra drikkevand og kuperede svinehaler – til ønsket om en blå økonomisk politik. Men hvad synes de to kloge hoveder så, at valgets tale var?

    Alt det kan du høre om i ’ Sådan Er Politik’  med politisk analytiker Elisabet Svane og politisk kommentator Noa Redington.

    Vært: Jonas Schrøder-Andreasen

    Producer: Jonas Schrøder-Andreasen

    Research: Josephine Quiñones

    Redaktør: Nina Kragh

    Send dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på [email protected]   

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    40 min
  • Går Mette F mod højre, eller er det bare taktik?

    Forsøget på at få lavet en ny regering fortsætter, men det går langsomt. Lars Løkke Rasmussen har fået Venstre og Konservative mast ind i forhandlingslokalet, men de mødte op med en markant mangel på begejstring. Og den kongelige undersøger fortsætter også dialogen med SF og Enhedslisten. Så hvad er det for et taktisk spil, der foregår? Det får du et bud på i vores podcast 'Sådan er politik' med Elisabet Svane og Noa Redington.

    Vært: Bo Søndergaard

    Producer: Jonas Schrøder-Andreasen

    Research: Karoline Bentzen

    Redaktør: Nina Kragh

    Send dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på [email protected]   

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    45 min
  • Kaster Mette Frederiksen sig i favnen på midtermonsteret?

    Hvis dansk politik er et teaterstykke, så er det en af dem, hvor skuespillerne går rundt og siger deres replikker ud i den tomme luft og ikke til de andre medvirkende. 

    Sådan et teaterstykke, hvor publikum keder sig og ikke helt ved, hvad meningen med det hele er. Og mest bare sidder og overvejer, om de skal købe dronningemandler eller guldkarameller i pausen. 

    Men det er tilsyneladende sådan, man laver en regering.

    I dagens afsnit af 'Sådan Er Politik' spørger Bo Søndergaard Elisabet Svane og Noa Redington, hvad der foregår? Om Mette Frederiksen tør gå over midten, hvis hun ikke kan lokke Lars Løkke Rasmussen til at spille sammen med Pelle Dragsted? Og om vi er på vej mod ekstraforestillingen, som ingen virkelig ønsker: ‘Nyvalg’?

    Vært: Bo Søndergaard

    Producer: Jonas Schrøder-Andreasen

    Research: Marie Maschoreck

    Redaktør: Nina Kragh

    Send dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på [email protected]   

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    46 min

About Sådan er politik

From the publisher's feed

Politik har aldrig føltes vigtigere, men det kan være svært at følge med. Én gang om ugen får du det bedste fra to mennesker der elsker politik: Analytiker Elisabet Svane, der taler med alle, og kommentator Noa Redington, som har en mening om alt. Hør en podcast, der stiller de rigtige spørgsmål og får klare svar, ’Sådan er politik’.

Best of Sådan er politik

Ranked by our users in the last 21 days