Sætlisten

Sætlisten

By SætlistenMusicMusic Commentary
Download on the App Store

Sætlisten episodes

  • Episode 7: Store bands
    Store bands. Mange medlemmer. Endnu flere instrumenter.

    I den nye episode af Sætlisten bliver der både plads til canadisk storladent kollektiv-kaos og skotsk indie-charme med violin, trompeter og lettere eksistentielle kriser.

    Det kommer til at handle om kirker som pladestudie, postordreplader fra provinsen, marketing-projekter, der ender med at skabe god musik - og frygten for at vælge det samme nummer som hinanden. Det undgik vi denne gang, hvor Thorbjørn tog til Canada og valgte Arcade Fires "Wake Up" fra debutalbummet Funeral, mens Kasper tog til højlandet og gik med skotske Belle & Sebastian med nummeret "Get Me Away From Here, I'm Dying".

    Med andre ord; det bliver spændende, gør det. Og så ender det selvfølgelig med et nyt benspænd, der sender os direkte mod et af vores nordlige nabolande. Det kan kun blive godt...

    Enjoy - og giv gerne din egen mening til kende; skriv og fortæl om dit eget favorit-band med seks eller flere medlemmer, og fortæl os, hvorfor dét er et fedt band. Det kan du gøre på Sætlistens facebook-side, og det bliver vi glade for:-)

    Tilrettelæggelse: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen
    Redaktion: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen
    Musik: Kasper Duus
    Redigering og teknik: Thorbjørn Hertz Jensen


    30 min
  • Episode 6: Farver
    Røde, hvide, blå....

    Der er farver over det hele - også i musikken - og der findes et væld af sange med farver i titlen. Red Right Hand, Paint It, Black, Purple Rain og Hvem Har Malet Himlen Blå? for bare at nævne et par stykker.

    Kasper og Thorbjørn har også fundet et par stykker, og dem præsenterer de for hinanden. Og måske som konsekvens af de tidligere episoders lette overvægt mod modne mænd er begge numrene udført af kvidner. Kasper tager til England og en bitter, vred (og let ironisk) Amy Winehouse, der disser sin mand i "Back to Black", mens Thorbjørn glæder sig over stemmepragten fra ROSALÍA på "Sauvignon Blanc". 

    Lyt med, og så kan du jo ellers se, om du selv kan finde t par gode sange, hvor der indgår en farve i titlen.

    Enjoy

    Værter: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen
    Redaktion: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen
    Musik: Kasper Duus
    Teknik og redigering: Thorbjørn Hertz Jensen
    27 min
  • Episode 5: Koklokke
    More cowbell, baby

    Man kan aldrig få for meget ko-klokke i musik, vel? Ihvertfald ikke ifølge den legendariske rock-producer Bruce Dickinson i den efterhånden ikoniske sketch fra Saturday Night Live.

    I denne episode tager Kasper og Thorbjørn ham på ordet og finder to numre, der på hver sin måde er bevidste om brugen af det let særprægede percussion-instrument. Valget er måske ikke helt let, for der er mange musiknumre, og måske flere end man umiddelbart skulle tro, hvor koklokken spiller en fremtrædende rolle.

    Det lykkedes dog, via Guns N'Roses "Nighttrain" som Kasper har taget med og det udsyrede psych-rock-nummer "Fem Er Det Magiske Nummer", som Thorbjørn er ret gladf for.

    Lyt med, og find ud af, om det er fedt - eller om det er en overflødig gimmick at medbringe koklokken, når der skal laves musik. På Sætlisten konstaterer vi bare, at vi havde feber, og at den eneste kur mod dén var: "Mere ko-klokke!!"

    Værter: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen
    Redaktion: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen
    Musik: Kasper Duus
    Teknik og redigering: Thorbjørn Hertz Jensen
    32 min
  • Episode 4: Mænd, der har det hårdt (international edition)
    Voksne mænd kan også græde

    Nogle har let nedladende kaldt det klynkerock, men her på Sætlisten konstaterer vi bare, at også voksne mænd har følelser - og at de kan være tunge at bære. 

    Kærligheden, alderen, udsigtsløsheden, smerten eller livet i al almindelighed kan gøre knuder og gøre det hele svært, nogle gange næsten ubærligt, og de følelser kan man jo så bruge ord og musik til at formidle, hvis man har talentet til det.

    Kasper og Thorbjørn har fundet to erfaringsberigede mænd, der om nogle har været nede i sølet,  uanset om det er kærlighed eller den almindelige weltschmertz, der er fundamentet for (klage-)sangen: Morrisey synger for på The Smiths "Unlovable", mens Thorbjørn finder god resonansbund i Nick Caves "Brompton Oratory".

    Det får de en god snak om, og lover samtidig, at det faktisk er et par sange, der går lige i hjertekulen eller som man kan finde resonansbund i, hvis man er i det humør.

    Lyt med og bliv inspireret til måske at finde dine egne favoritter indenfor dén genre - og skyl eventuelt ned med en lille skarpå fra tungsindets hjemland, Finland. Det har vi prøvet for jer, og det kan du også høre lidt om i denne epsiode.

    Enjoy

    Værter: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen
    Redaktion: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen
    Musik: Kasper Duus
    Teknik og redigering: Thorbjørn Hertz Jensen
    30 min
  • Episode 3: Heavy før 1983
    Nu bliver det tungt...

    Vi havde egentlig aftalt, at temaet for denne episode skulle være heavy metal, men vi blev enige om, at det var en lidt for bred genre, og derfor besluttede vi os for at gå tilbage i tid for at præsentere hinanden for et nummer, der (måske) var med til at sætte standarden for fremtidige bands indenfor den hårde, og ofte hurtige, guitarbaserede rock.

    Så vi fløj tilbage til fødestedet og et par af de fyrtårne, som alle de efterfølgende bands kunne sætte kursen efter: Mötörhead og Black Sabbath. Sidstnævnte med titelnummeret fra deres debutalbum, "Black Sabbath" og Lemmy får lov at indlede Mötörthead-festen med den ikoniske klassiker: "The Ace of Spades". To numre, der på hver deres måde - og med mere end ti års mellemrum - knæsatte den tunge, rif-drevne rock.

    Enjoy

    Værter: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen
    Redaktion: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen
    Musik og skillere: Kasper Duus
    Teknik og redigering: Thorbjørn Hertz Jensen
    29 min
  • Episode 2: 1966
    Sætlisten dykker ned i 1966

    1966 var på mange måder et skelsættende år - også indenfor musikken.

    Bob Dylan, Simon & Garfunkel, Frank Zappa, The Beach Boys, The Beatles, Buffalo Springfield, The Rolling Stones, Cream og The Yardbirds udgav nogle af deres store albums dette pr, og i lille Danmark gik Steppeulvene i studiet for at indspoille deres herostratisk berømmede debut-album, Hip, der udkom året efter.

    Temaet for denne episode er netop dette år. Vi har hver taget et nummer med, som vi præsenterer for hinanden. Valget var af naturlige årsager også ualmindeligt svært denne gang, men det lykkedes, og det betyder, at du i denne epsiode får hørt både Rolling Stones og The Beach Boys.

    Kasper gravede sig frem til "Paint It, Black" med The Rolling Stones mens Thorbjørn gik en alternativ popvej med et lidt mindre kendt nummer fra The Beach Boys: "Don't Talk (Put Your Head On My Shoulder).

    Det får vi talt om, samtidig med, at vi smager på et nyt sæt. 

    Husk, at du er velkommen til at kommentere og skrive med på Sætlistens Facebook-side. Enjoy

    Værter: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen
    Redaktion: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen
    Musik og skillere: Kasper Duus
    Teknik og redigering: Thorbjørn Hertz Jensen
    31 min
  • Episode 1: Dansk debut
    Sætlisten debuterer med danske debut-sange

    Hvad kunne vel være mere passende i en debut-episode end at præsentere hinanden for et par solide debutnumre? 

    Det er, hvad vi gør i denne første episode. Vi har hver taget et nummer med, som vi præsenterer for hinanden, og kategorien, eller benspændet, er denne gang, at det skal være et nummer fra et dansk debut-album - og det skal være det første nummer på albummet. 

    Der findes afsindigt mange gode albums derude, og rigtig mange skelsættende og gode debutter fra danske kunstnere, så valget har naturligvis været svært. Vi fandt dog et par stykker, der har sat sig spor i os - fra to ret orskellige områder og epoker i dansk musik. Og pudsigt nok blev de begge engelsksprogede 

    Kasper valgte åbningsnummeret fra Psyched Up Janis' debutalbum Swell, "Vanity", mens Thorbjørn gik til et forholdsvis nyt nummer: "Like Lovers Do" fra Elias Rønennfeldts solo-debut Heavy Glory.

    Det får vi talt om, samtidig med, at vi smager på det første sæt. 

    Med andre ord; det bliver en god halv times tid. Enjoy.

    Værter: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen
    Redaktion: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen
    Musik og skillere: Kasper Duus
    Teknik og redigering: Thorbjørn Hertz Jensen
    27 min

About Sætlisten

From the publisher's feed

Vi bygger en sætliste!

Sætlisten præsenterer dig hver uge for to sange eller musiknumre, indenfor en kategori, som er valgt af værterne, Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen. Samtidig…