På fyrreårsdagen for atomulykken i ukrainske Tjornobyl bliver tragedien og et af forvarslerne for Sovjetimperiets sammenbrud anledningen til at tale om, hvordan Ukraine nu fire årtier senere gennem sin succesrige modstand mod Ruslands fuldskalainvasion er blevet en militærteknologisk frontløber drevet af en helt anden filosofi end sin brutale og kriminelle fjende. 

Man må formode, at der er et helt teknologisk roadmap bag Ukraines tilgang, der handler om at bevare egne styrker og kampkraft, mens Rusland driver sig selv i grunden ved hovedløst at sende folk i døden mod den ukrainske mur af droner. Nationer ved Den Persiske Golf, der på det seneste er kommet under beskydning af iranske droner, har stemt med tegnebogen og har inden for uger erhvervet sig ukrainsk bistand og teknologi, da det viste sig, at verdens eneste tilbageværende supermagt, altså USA, ikke har det grej og den erfaring, der skal til. 

Hvis det skulle være gået i glemmebogen, er det nu tydeligt igen, at man ikke kan snakke sig fra sikkerhedspolitik, hvis man ikke har teknologi og knowhow til at støtte op omkring den.

****

Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom

****

Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?

Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning. 

Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form. 

Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)

Linktree

NASA holdt op med at flyve bemandede Apollo-missioner til Månen i december 1972. På intet tidspunkt hidtil i de rumfartsbegejstrede værters levetid har der været mennesker hverken på eller ude ved Jordens trofaste følgesvend. Indtil den nys overståede og aldeles succesfulde Artemis II-mission tog sin begyndelse med en stort set lydefri nedtælling og opsendelse 1. april, lavede en smuk forbiflyvning af Månen den 6. og endte med et sikkert splashdown i Stillehavet den 10. 

Nu skete det så endelig efter årtiers venten. Det kan vi ikke lade gå ubemærket hen. Også selv om det, som vi bemærker, er en del anderledes, end vores 6-årige selv ville have troet.

***

Der er beklageligvis lidt lydproblemer undervejs med 50% af duoen – det håber vi, du kan bære over med.

****

Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom

****

Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?

Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning. 

Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form. 

Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)

Linktree

Midt i alle forandringerne afstedkommet af AI, hvor nogle sker hurtigere end forventet, andre langsommere, er det større og længere perspektiv noget af det første, der er røget. Klaus synes, at det er værd at tænde det lange lys og tage en snak om teknologien og dens mangfoldige implikationer. 

De store sprogmodeller og generativ AI er, så vidt vi ved, den første teknologi i verdenshistorien, der både bidrager til sin egen udvikling og hjælper til med dens egen udbredelse. Det gjorde hverken fx elmotoren eller jetmotoren. Måske er den teknologiske singularitet anderledes, end vi troede? Den handler mere om vores manglende evne til at kunne genkende verden bagud, end om et punkt i verdenshistorien, efter hvilket vi ikke kan forestille os, hvordan verden så vil se ud. Er vi med et paradoksalt begreb indtrådt i den glidende singularitet?

****

Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom

****

Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?

Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning. 

Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form. 

Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)

Linktree

Det er mere end fem år siden, at vi sidst metaforisk dyppede vores tæer i det fedtemøgfyldte fjordvand og talte om primærproduktion. Dengang fik vi nogle kommentarer, om at vi ikke havde begreb skabt om, hvad det vil sige at drive landbrug. Med den opmærksomhed som dansk landbrug har fået i den igangværende valgkamp, synes Thomas ikke desto mindre, at det er tid at genbesøge emnet. Dog ikke for at tale om politisk taktik, hastigt skiftende positioner og valgflæsk. Det handler i stedet om at komme op i helikopteren — og måske endda ud på endnu dybere vand — og tale om, hvordan det kan være, at et erhverv, der i runde tal kun beskæftiger 2% af befolkningen, bidrager til bruttonationalproduktet i samme størrelsesorden, er forgældet til langt op over skorstenene, men lægger beslag på 60% af Danmarks areal, har så uforholdsmæssig stor indflydelse — stadigvæk? 

Dertil kommer de negative eksternaliteter: At alle omkostningerne ved produktionen ikke afholdes af producenterne, men tørres af på tredjeparter, altså resten af samfundet. Det skal imidlertid ikke kun være kritik og pegen fingre. For hvordan kan rammerne og betingelserne for et landbrug, som resten af samfundet gerne vil have, se ud? Og hvordan kan resten af samfundet skabe en situation, så landbruget kan blive hjulpet til at udvikle og omstille sig hurtigere ved hjælp af ny teknologi?

****

Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom

****

Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?

Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning. 

Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form. 

Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)

Linktree

Folkets efterretningstjeneste kunne lyde som en af den slags vildledende begreber, der blev tildelt alt andet end folkevenlige organisationer på den østlige side af jerntæppet under Den Kolde Krig. Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine har imidlertid for alvor bragt efterretningsarbejde udført af civile og og delt via sociale medier frem i lyset. Det er en global, distribueret, spontant og løst organiseret folkets efterretningstjeneste. 

Open-source i begrebet OSINT, altså open-source intelligence, betød i udgangspunktet åbne kilder. Der er imidlertid opstået en anden vinkel på det, nemlig open-source som i open-source software. Det handler ikke kun om at indsamle kildemateriale, men også om i fællesskab at bygge værktøjerne til at behandle flodbølgen af data. Det er de ikke-statslige aktiviteter omkring The Epstein Files et godt eksempel på.

****

Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom

****

Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?

Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning. 

Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form. 

Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)

Linktree

Suverænt! Eller i det mindste: En episode om begrebet suverænitet. Ordet er inden for kort tid kommet til at fylde i den kollektive bevidsthed, og det, synes Klaus, fortjener en snak. 

Fra oprindeligt “superānus” på vulgærlatin og enevældige herskere med underdanige undersåtter til nationalstater og disses mulighed for at handle i overensstemmelse med egne interesser har brugen af begrebet spredt sig fra det, der handler om territorier og befolkninger til økonomi, individer og på det seneste data. Men hvordan kan man overhovedet forstå suverænitet i en verden med så mange indbyrdes afhængigheder?

(Vores podcast host publicerede denne episode i mono - derfor er den uploadet igen i fuldfed stereo)

****

Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom

****

Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?

Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning. 

Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form. 

Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)

Linktree

Hvad er der i skæringspunktet mellem teknologi, energi, AI og rumfart? Thomas behøver ikke engang at remse dem alle op, før Klaus gætter det: Data centers in space! Noget, som indtil da ville være blevet afskrevet som ren science fiction, blev pludselig i slutningen af 2025 til en slags mainstream da både Google, startup'en Starcloud, SpaceX et al. annoncerede, at man overvejer eller allerede er igang med at udvikle AI-datacentre i jordkredsløb. 

Da Thomas kiggede på rumbaseret solenergi i 2019, nåede han frem til, at det ville være oplagt, hvis solenergien uden for jordens atmosfære blev udnyttet til at lave datacentre i rummet. Men det tog altså nogle år, før det for alvor fik gang på jorden, så at sige. Hvorfor det netop er nu, at idéen er slået igennem, handler om mere end ren teknologiudvikling.

****

Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom

****

Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?

Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning. 

Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form. 

Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)

Linktree

Allersidst i vores episode om feltturen til REGAN Vest (episode 108) lod Klaus noget hænge. Det vil Thomas gerne høre mere om, for Klaus sagde, at turen i REGAN Vest havde kureret ham for hans ellers temmelig vedvarende bunkerromantik. Det bliver indgangen til at tale om en hel emnekreds, der ikke var plads til felttursepisoden, nemlig de psykologiske aspekter af atombunkeren.

Der var ikke kun mentale udfordringer ved eventuelt at skulle opholde sig i bunkeren under en atomkrig, men som vores rundviser Carsten Michelsen forklarede, gav selv det at være en del af beredskabet udfordringer for folk. Vi bliver imidlertid ikke i den nedlagte bunker, men fører atomkrigens psykologi — og ikke mindst dens mytologi — op i nutiden, hvor Rusland med en vis succes har brugt tomme atomtrusler i sine forsøg på at udøve såkaldt refleksiv kontrol over Ukraines vestlige allierede.

****

Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom

****

Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?

Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning. 

Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form. 

Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)

Linktree

Så blev det filosofisk i den mørke tid. 

Thomas lancerer en tankerække, tilmed i sonateform, om hvorvidt LLM’erne, de store sprogmodeller, og anden generativ AI ændrer ved den måde, vi kan udtrykke os intellektuelt og kunstnerisk på. Et skifte fra en additiv fremstillingsproces til en subtraktiv. 

Kan generativ AI levere råmateriale, der gennem menneskelig kuratering og formning kan blive til værker, måske endda kunst? Og kan generativ AI give dem, der ikke nødvendigvis har let ved den lange, hårde, additive proces med at skabe et værk på skrift eller med strøg på et lærred en vej til udtryk? 

Har der indtil videre i hele vores idé- og kunsthistorie eksisteret et filter, så kun dem med både noget på hjerte, en ubændig trang og en form for nydelse ved skrive-, kompositions-, male- eller byggeprocessen etc. kunne komme ud med det, der pressede på? 

Med andre ord: Kan alt det skidt, der kan komme ud af en LLM, kurateres, formes og bruges til noget værdifuldt af mennesker? Kan man “pølse en vase op” af tokens?

****

Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom

****

Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?

Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning. 

Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form. 

Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)

Linktree

I midten af 1960’erne i årene efter, at Den Kolde Krig med Cubakrisen var snublende nær på at blive varm, kørte Thomas’ farfar, der var forskallingstømrer, sammen med et sjak fra Hjørring tidligt om morgenen for at komme på arbejde på en byggeplads i Rold Skov. Sjakket fik ikke at vide præcis, hvad de var i gang med at bygge; det kan meget vel være blevet kaldt “Regionsanlæg Oplev”. Thomas’ farfar kunne imidlertid godt udlede, at det var vigtigt. At det var stort, fremgik umiddelbart af den betonkonstruktion med et etageareal på 5.500 kvadratmeter, som sjakket lavede forskallinger til inde i kridtbakken på Røde Møllevej. 

60 år senere tog Thomas’ far, Klaus, og Thomas samme tur til Rold Skov med fuld viden om, hvad de skulle hen til, nemlig det nedlagte, civile Regerings(udflytnings)anlæg Vestdanmark, mere mundret kendt som REGAN Vest, og altså danmarks største atombunker. I det, der er Silberbauer & Blomseths første episode fra felten, vil man også kunne høre rundviseren Carsten Michelsen, som på fremragende vis gjorde anlæggets historie og funktion levende. 

Hjemme igen i det virtuelle podcaststudie er der masser af tekniske og historiske detaljer at snakke om, men tilbage står også en oplevelse, som ikke sådan er at ryste af sig for de to børn af Den Kolde Krig.

Tak til Nordjyske Museer for at give os lov til at optage lyd i REGAN Vest og til vores guide Carsten Michelsen for lån af stemme.

****

Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom

****

Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?

Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning. 

Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form. 

Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)

Linktree