Suverænt! Eller i det mindste: En episode om begrebet suverænitet. Ordet er inden for kort tid kommet til at fylde i den kollektive bevidsthed, og det, synes Klaus, fortjener en snak. 

Fra oprindeligt “superānus” på vulgærlatin og enevældige herskere med underdanige undersåtter til nationalstater og disses mulighed for at handle i overensstemmelse med egne interesser har brugen af begrebet spredt sig fra det, der handler om territorier og befolkninger til økonomi, individer og på det seneste data. Men hvordan kan man overhovedet forstå suverænitet i en verden med så mange indbyrdes afhængigheder?

(Vores podcast host publicerede denne episode i mono - derfor er den uploadet igen i fuldfed stereo)

****

Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom

****

Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?

Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning.

Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)

Linktree

Hvad er der i skæringspunktet mellem teknologi, energi, AI og rumfart? Thomas behøver ikke engang at remse dem alle op, før Klaus gætter det: Data centers in space! Noget, som indtil da ville være blevet afskrevet som ren science fiction, blev pludselig i slutningen af 2025 til en slags mainstream da både Google, startup'en Starcloud, SpaceX et al. annoncerede, at man overvejer eller allerede er igang med at udvikle AI-datacentre i jordkredsløb. 

Da Thomas kiggede på rumbaseret solenergi i 2019, nåede han frem til, at det ville være oplagt, hvis solenergien uden for jordens atmosfære blev udnyttet til at lave datacentre i rummet. Men det tog altså nogle år, før det for alvor fik gang på jorden, så at sige. Hvorfor det netop er nu, at idéen er slået igennem, handler om mere end ren teknologiudvikling.

****

Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom

****

Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?

Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning.

Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)

Linktree

Allersidst i vores episode om feltturen til REGAN Vest (episode 108) lod Klaus noget hænge. Det vil Thomas gerne høre mere om, for Klaus sagde, at turen i REGAN Vest havde kureret ham for hans ellers temmelig vedvarende bunkerromantik. Det bliver indgangen til at tale om en hel emnekreds, der ikke var plads til felttursepisoden, nemlig de psykologiske aspekter af atombunkeren.

Der var ikke kun mentale udfordringer ved eventuelt at skulle opholde sig i bunkeren under en atomkrig, men som vores rundviser Carsten Michelsen forklarede, gav selv det at være en del af beredskabet udfordringer for folk. Vi bliver imidlertid ikke i den nedlagte bunker, men fører atomkrigens psykologi — og ikke mindst dens mytologi — op i nutiden, hvor Rusland med en vis succes har brugt tomme atomtrusler i sine forsøg på at udøve såkaldt refleksiv kontrol over Ukraines vestlige allierede.

****

Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom

****

Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?

Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning.

Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)

Linktree

Så blev det filosofisk i den mørke tid. 

Thomas lancerer en tankerække, tilmed i sonateform, om hvorvidt LLM’erne, de store sprogmodeller, og anden generativ AI ændrer ved den måde, vi kan udtrykke os intellektuelt og kunstnerisk på. Et skifte fra en additiv fremstillingsproces til en subtraktiv. 

Kan generativ AI levere råmateriale, der gennem menneskelig kuratering og formning kan blive til værker, måske endda kunst? Og kan generativ AI give dem, der ikke nødvendigvis har let ved den lange, hårde, additive proces med at skabe et værk på skrift eller med strøg på et lærred en vej til udtryk? 

Har der indtil videre i hele vores idé- og kunsthistorie eksisteret et filter, så kun dem med både noget på hjerte, en ubændig trang og en form for nydelse ved skrive-, kompositions-, male- eller byggeprocessen etc. kunne komme ud med det, der pressede på? 

Med andre ord: Kan alt det skidt, der kan komme ud af en LLM, kurateres, formes og bruges til noget værdifuldt af mennesker? Kan man “pølse en vase op” af tokens?

****

Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom

****

Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?

Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning.

Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)

Linktree

I midten af 1960’erne i årene efter, at Den Kolde Krig med Cubakrisen var snublende nær på at blive varm, kørte Thomas’ farfar, der var forskallingstømrer, sammen med et sjak fra Hjørring tidligt om morgenen for at komme på arbejde på en byggeplads i Rold Skov. Sjakket fik ikke at vide præcis, hvad de var i gang med at bygge; det kan meget vel være blevet kaldt “Regionsanlæg Oplev”. Thomas’ farfar kunne imidlertid godt udlede, at det var vigtigt. At det var stort, fremgik umiddelbart af den betonkonstruktion med et etageareal på 5.500 kvadratmeter, som sjakket lavede forskallinger til inde i kridtbakken på Røde Møllevej. 

60 år senere tog Thomas’ far, Klaus, og Thomas samme tur til Rold Skov med fuld viden om, hvad de skulle hen til, nemlig det nedlagte, civile Regerings(udflytnings)anlæg Vestdanmark, mere mundret kendt som REGAN Vest, og altså danmarks største atombunker. I det, der er Silberbauer & Blomseths første episode fra felten, vil man også kunne høre rundviseren Carsten Michelsen, som på fremragende vis gjorde anlæggets historie og funktion levende. 

Hjemme igen i det virtuelle podcaststudie er der masser af tekniske og historiske detaljer at snakke om, men tilbage står også en oplevelse, som ikke sådan er at ryste af sig for de to børn af Den Kolde Krig.

Tak til Nordjyske Museer for at give os lov til at optage lyd i REGAN Vest og til vores guide Carsten Michelsen for lån af stemme.

****

Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom

****

Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?

Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning.

Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)

Linktree

På falderebet af forrige episode bragte Klaus en science fiction-reference i spil, altså til Isaac Asimovs Foundation-serie. Det inspirerede Thomas til at tænke på noget andet storslået science fiction, nemlig Ian M. Banks’ Culture-serie og mere specifikt Special Circumstances-afdelingen, der rykker ud, når tingene ikke er, som de plejer.

I Culture-serien optræder der kunstigt intelligente megarumskibe, men vores overvejelser om, hvordan organisationer og individer forholder sig til og håndterer, at særlige omstændigheder er indtruffet, tager afsæt i den tragiske skæbne for det aldeles jordiske rumskib, rumfærgen Columbia, og hendes besætning i 2003. Desværre er det jo ikke det eneste eksempel på, at særlige omstændigheder ikke bliver erkendt, hverken i tide eller i fuldt omfang. Dem har der været alt for mange af på det seneste.

****

Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom

****

Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?

Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning.

Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)

Linktree

Nyligt hjemvendt fra en tur til Etiopien er Klaus blevet inspireret til at ville tale om fænomenet leapfrogging. Altså det, at det nogle gange lykkes for lande eller virksomheder at springe en teknologisk generation over og tage nyere teknologi i brug eller udvikle noget, som ingen andre er nået frem til endnu, fordi man intet har eller har så lidt i forvejen på det givne område, at man ikke er bundet af sin fortid og forudgående investeringer. 

I forlængelse af turen til det afrikanske kontinent tager vi afsæt i det oplagte eksempel med mobile betalinger, som vandt udbredelse dér, inden vi for alvor tog dem til os her i Europa. Selvom vi måske godt kunne ønske os, at der oftere blev sprunget over og frem til noget bedre teknologi, er spørgsmålet: Hvad er betingelserne for leapfrogging? Er det noget, man kan bestemme sig for at ville gøre? Eller er det helt overvejende ydre omstændigheder, som tvinger lande og organisationer til at tage springet?

****

Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom

****

Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?

Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning.

Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)

Linktree

Hvis man har sit eget teleskop, er der nu flere steder i USA, hvor man kan betale sig fra at få det i et hostingcenter, hvor der er gode betingelser for at kigge på stjernehimlen. Via internettet kan man så fjernstyre sit teleskop og lave observationer fra sin dagligstue. Man kan også lade sit teleskop deltage i fælles observationer med andre teleskoper i hostingcentret. På den måde begynder amatørerne at få ressourcer, der ikke kun er til flotte billeder og spas, men potentielt kan bidrage til vores viden om verdensrummet. 

Det bliver afsættet for en videre snak om borgervidenskab. I det 20. århundrede skete der på godt og ondt en omfattende professionalisering og institutionalisering af den videnskabelige praksis, men sådan har det ikke altid været, og det behøver heller ikke være den eneste måde at gøre det på fremover. Vi har alle epistemisk handlekraft — hvis vi vil.

****

Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom

****

Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?

Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning.

Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)

Linktree

Regeringen foreslår at vi installerer softwareagenter, der kan lytte med på alle vores krypterede chats. Den kommende aldersverifikationsapp kan følge med i, hvad der indkøbes af "voksenting" og ikke mindst den pt. pausede PET-lov vil åbne danskernes data for efterretningstjenester, sandsynligvis både her og i udlandet.

Overvågningen tager for alvor fart, og for første gang nogensinde kan vi indføre reel masseovervågning: AI kan nemlig håndtere de kolossale mængder data, som førhen forhindrede overvågning af os alle. 

Med fare for at det stikker af i ren rant fra Klaus' side vover vi os ud i at løfte en lille flig af et stort problem for demokratiet, i håbet om at du, og ikke de forkerte, lytter med.

Men hov... var det et klik på linjen?

****

Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom

****

Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?

Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning.

Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)

Linktree

En af Klaus’ lettere sarkastiske poster på Bluesky fik Thomas til at tænke på det økonomiske begreb om Baumols omkostningssyge, en effekt i den samlede samfundsøkonomi, der opstår, når produktivitetsforøgelser ikke er jævnt fordelt på sektorer og aktiviteter.

Omkostningssygen har store implikationer for, hvordan man kan forstå velfærdssamfundets langsigtede udvikling og forholdet mellem den offentlige og den private sektor, men er stort set fraværende i den bredere debat.

****

Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom

****

Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?

Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning.

Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)

Linktree