Nogle gange bliver jeg nødt til at lukke øjnene af, fordi der hele tiden kommer for meget inspiration. Sivet, græsstrået, bølgernes form. Når jeg skal til at tegne, så bliver det stadigvæk dyr og mennesker, som jeg tegnede, da jeg var barn.

Jeg er ikke rodløs. Jeg er som en potteplante. Hvis du giver mig sol og vand, og jeg har min potte og mine rødder med mig, så kan jeg sagtens leve!

Jeg tænker, at det visuelle er et sprog for sig. Hvis jeg kunne få et særligt talent, ville jeg ønske, jeg kunne alle sprog i verden og kunne snakke med alle. Det er også derfor, at jeg synes, det er så spændende at arbejde med kunst, fordi det er et universelt sprog.

Jeg tror, at det er vigtigt at huske på, at selvom man kun har en del i noget, så er man stadig hel i sig selv.

Når man føler sig midt imellem to nationer, to sprog, to kulturer, så bliver den tredje, fjerde, femte kultur også mere spændende.

Mine forfædre kendte godt til livets kerne, Sila. I min optik kan man oversætte den direkte til Gud. Vi er så åndelige med eksistensen, at det ligger i vores sprog.

Jeg tror oprigtigt på, at kunsten kan gøre en forskel ved at åbne folks blikke for, at der er mange andre måder at se verden på end den, de selv har. Jeg tænker, at når man kommer fra flere nationaliteter, lærer man måske lidt hurtigere, at der er flere blikke på verden og flere blikke på en selv

Naturen er dér, man finder ro i alt kaos. Alle vi mennesker søger et sted, hvor vi kan finde ro. At være ved havet giver mig ro. Jeg fisker, slapper af og skal ikke tænke på andet end de store horisonter. Bare lyden af havet …