Skyggetallet

Denne podcastepisode er en samtale mellem Skyggetallet og Forbandet Barndom.

Sarah, der står bag Forbandet Barndom, deler sin oplevelse, mens Skyggetallet stiller spørgsmål og dykker ned i hendes historie.

Vi taler om vigtigheden af ord - hvordan det at sætte ord på det, man har oplevet, både kan være helende og samtidig gøre det hele mere komplekst.
Vi kommer ind på, hvor svært det kan være at få den rette hjælp - selv når man tydeligt kommunikerer, hvad man har brug for - og hvordan mødet med systemet i sig selv kan være retraumatiserende. Vi taler også mere generelt om, hvad retraumatisering er.

Derudover sætter vi fokus på, hvordan overgreb i barndommen kan påvirke en når man bliver mor.

Instagram: @Skyggetallet.

Forbandet Barndom podcast (Find den på fx Spotify eller i din foretrukne podcast app).

I sommers udgav Mille Justinussen (Vamilla) en sang som beskriver en ambivalent oplevelse med hård sex. Sangens eksplicitte indhold og emne, leder til at Mille bliver interviewet i TV2 og efterfølgende modtager hun en besked på LinkedIn fra en forsker, der mener, at det hun beskriver, lyder som seksualiseret selvskade. Det bliver et vendepunkt, der får Mille til at gentænke sine tidligere oplevelser, og beslutte sig for at lave et teaterstykke om sine seksuelle oplevelser.

I dagens episode deler Mille sine egne erfaringer med seksualiseret selvskade, hvordan hun forstår det i dag, og hvilke råd hun har til andre i lignende situationer. Vi taler også bredere om, hvordan sex, der ikke føles godt, ofte bliver normaliseret, om bagsiden af den seksuelle revolution og om de mange gange vi har tilsidesat egne grænser og lyster i jagten på en “god” historie.

Instagram: @skyggetallet.

Find Mille på @millejustinussen.

I denne uges episode besøger vi Det Lyserøde Bord – en feministisk nyhedspodcast, der skaber rum for vigtige samtaler om køn, ligestilling og samfund. Vi taler med Rikke og Naja om voldtægtsmyter, hvordan de opstår, og hvilke eksempler der findes i samfundet.

Vi indleder episoden med en samtale om vores forskellige holdninger til og forhold til feminisme. Det er vigtigt at anerkende både ligheder og forskelle for at skabe et stærkere fællesskab.

Som altid afrunder vi episoden med personlige refleksioner. Vi deler vores egne oplevelser med internaliserede voldtægtsmyter og diskuterer, hvordan vi bedst kan bryde med dem.

Tak til Det Lyserøde Bord for samtalen!

Følg os på Instagram: @skyggetallet
Følg Det Lyserøde Bord: @dittoditto.dk – og find podcasten der, hvor du lytter til podcasts.

I dagens episode diskuterer vi seksualiseringen af seksuel vold mod kvinder på tv. Vi tager udgangspunkt i tv-serien Game of Thrones, som i høj grad er blevet kritiseret for sin skildring af seksuel vold og sit generelt patriarkalske kvindesyn. Vi stiller spørgsmålet: Giver det overhovedet mening at vise seksuel vold i film og tv-serier? Derudover undersøger vi, hvorfor det er problematisk at skildre seksuel vold gennem the male gaze. Til sidst deler vi vores personlige refleksioner som ofre for seksuel vold – hvordan har vi det med at se sådanne scener i film og tv-serier, og bliver vi selv trigget?

Find os på Instagram @Skyggetallet.

I dagens episode dykker vi ned i et aktuelt emne – nemlig stealthing. Regeringen har netop fremlagt et nyt lovforslag, der vil kriminalisere stealthing og sidestille det med anden seksuel vold. Stealthing er et seksuelt overgreb, hvor en person fjerner eller beskadiger et kondom under samleje uden samtykke.

I denne episode diskuterer vi fordele og ulemper ved at udvide kriminaliseringen af seksuelle overgreb. Vi tager også en samtale om, hvad feministisk retfærdighed egentlig betyder for os. Det er en kompleks og nuanceret debat uden et enkelt svar, men vi mener, det er vigtigt, at vi som feminister tager den op.

For hvor meget retfærdighed kan vi egentlig forvente fra de samme systemer, der opretholder de strukturelle uligheder, vi forsøger at bekæmpe? Og hvilke feministiske alternativer findes der?

Følg os på Instagram @Skyggetallet.

I dagens episode taler vi om victim blaming – og til dels også slutshaming, da vi nogle gange blander de to sammen.

Victim blaming opstår, når en person, der har været udsat for vold eller diskrimination, får skylden for det, enten helt eller delvist. Dette fænomen ses især i forbindelse med voldtægt og seksuel vold, og det er ikke tilfældigt. Victim blaming er dybt forankret i de heteronormative og sexistiske strukturer, der præger samfundet. I episoden taler vi om, hvorfor v!ctim blaming opstår, og hvordan denne form for skyldplacering er med til at opretholde en kultur, hvor voldtægt og seksuel vold ikke tages alvorligt.

Vi dykker især ned i den internaliserede victim blaming, vi selv har oplevet – både den, vi har påført os selv, og den, vi har videreført til andre. Det kan nemlig være utrolig svært at undgå at victim blame sig selv i et sexistisk samfund, hvor man aldrig har lært andet. Denne internaliserede victim blaming har for os betydet, at vi stadig kan føle skam og skyld over det, vi har været udsat for. Derfor er det så vigtigt at have nogen, der til tider minder en om, at det aldrig var ens egen skyld <3

I denne uges episode dykker vi ned i, hvordan kvinder og personer med livmoder ofte bliver underprioriteret og misforstået inden for medicinsk forskning. Fra en tidlig alder lærer man, at det at have en vagina eller en livmoder ofte forbindes med "naturlig smerte". Den vestlige lægevidenskab har historisk set usynliggjort og bagatelliseret kvinders smerte, hvilket har fungeret som en form for systematisk vold mod kvinder – en praksis, der stadig gør sig gældende i dag.

I episoden ser vi tilbage på den vestlige lægevidenskabs historie og dens tilsidesættelse af personer med livmoders viden om deres egen krop og smerte. Vi sammenligner denne historie med nutidens situation og deler vores egne erfaringer fra gynækologstolen for at belyse, hvordan sexisme og kvindehad stadig præger lægevidenskaben. Samtidig understreger vi vigtigheden af at dele personlige beretninger og stole på den viden, vi har om vores egne kroppe.

Instagram @ Skyggetallet.

I årets sidste episode stiller vi spørgsmålet: Hvor er julemagien blevet af? Julen beskrives ofte som en glædelig tid fyldt med hygge og traditioner, men det er langt fra alle, der oplever den sådan.

Vi dykker ned i juletraditioner og normer og reflekterer over, hvor vi egentlig passer ind i julen. Hvorfor er juletraditioner noget, man ikke må udfordre? Og hvad betyder det, når ens jul ikke afspejler resten af ens liv?

Vi taler om hyggesexisme og hyggeracisme i juletiden og udforsker den klassiske cisheteronormative forståelse af familie, som ofte bliver ophøjet i julen – men som vi på forskellige måder ikke selv føler os som en del af.

Kunne den julestemning, vi længes efter, måske opstå, hvis vi tog julen tilbage og redefinerede, hvad familie, jul og fællesskab betyder for os?

I dagens episode dykker vi ned i, hvordan Edward Cullen fra Twilight blev et ikon for den ultimative toxic mand, som mange af os idealiserede som teenagere. Med sin stalking, manipulerende og kontrollerende adfærd samt en altopslugende besættelse af Bella satte han en usund standard for, hvad romantik kunne være.

Med afsæt i vores egne ungdomserfaringer dykker vi ned i, hvorfor vi dengang opfattede toxic adfærd som romantisk, og hvordan det har påvirket vores syn på kærlighed. Vi diskuterer også, hvordan mediernes fremstilling af romantik kan normalisere overgreb og skadelig adfærd som en del af sex- og kærlighedskulturen.

Keywords: Edward Cullen, toxic forhold, romantik, medier, populærkultur, kærlighed, seksualitet, kultur, feminisme, sex, Twilight, analyse.

I denne uges episode fortæller Nanne om at blive udsat for et overgreb, mens hun sov. Hun beskriver, hvordan hun gik med det helt alene, fordi hun blev mødt med mistro. 3 år senere sker der igen noget lignende for hende. Da hun når midt i 20’erne, føler hun, at hendes liv er gået i stå. Hun fester og drikker meget og har mistet kontakten til sig selv.

Men da hun endelig rækker ud til en ven, som hjælper hende med at få professionel hjælp, begynder skibet at vende. Langsomt får hun en forståelse af, hvad hun har oplevet – selvom hun måske altid har vidst det. Hun lærer at lade være med at bebrejde sig selv, og samtidig begynder hun gradvist at genfinde troen på, at mænd ikke altid er farlige, og at hendes grænser er værd at respektere.