Har donorbørn ret til viden om deres ophav? Altså ret til at vide hvem deres donor er? Ja, det mener Bodil Skov, som er forperson for Donorbørns Vilkår.
Donorbørns Vilkår er en forening stiftet af bl.a. Bodil Skov, som selv er kommet til verden vha sæddonation. Foreningen arbejder for at sikre at donorundfangede mennesker lovmæssigt sidestilles med andre mennesker, så de har ret til at få informationer om, hvem deres sæd- og/eller ægdonor er. Denne her ret mener de er et spørgsmål om ligestilling, og noget som er vigtig for det enkelte menneskers trivsel. Hvis den enkelte vel og mærke har et behov for at få oplyst hvem deres sæd- og/eller ægdonor er.
Retten til at have mulighed for at få oplyst donorens identitet, er iflg. Bodil Skov ikke nødvendigvis retten til at have kontakt til donoren. En definition af, hvad kontakten indeholder er nødvendig, mener Bodil, og udfolder at viden og information i sig selv kan være nok, ikke nødvendigvis en kontakt til eller relation med donoren. Det er altså ret til at vide hvem donoren er, hvad man kommer af, den enkeltes biologiske ophav.
Derfor er det et af de punkter Donorbørns Vilkår arbejder for at ændre, for som det er i dag, hvor det er muligt at vælge anonym sæd- og/eller ægdonor, eller non-release ID donor, mener foreningen ikke at mennesker med donorophav sikres ret til identitet. Bodil fortæller, hvordan det har været for hende ikke at have information om den sædonor som har hjulpet hendes forældre med at få hende, og hvor vigtigt det var for hendes bl.a. selvforståelse at få kendskab og kontakt til donoren, det gør indtryk på mig som mor til børn med donorophav.
Bodil beriger os også med fortællingen om, den betydning, det har haft for hende, at hendes forældre, i bedste mening, ventede med at fortælle hende, at hendes far ikke var hendes biologiske far, til før hun var i teen-age årene. Hun fortæller også om, hvordan det påvirkede hendes liv ikke at kende til sæddonoren, hvilket er en af hendes bevæggrunde for at stifte foreningen. Bodil understreger at for hende hænger forældreskab og biologi ikke nødvendigvis sammen, altså gode forældre og en lykkelig barndom er ikke betinget af om vores forældre er vores biologiske forældre.
Det som er vigtigt, er at forældre lytter til deres børns behov, og så godt som muligt støtte op om, det som barnet ønsker, om det er at søge oplysninger og/eller kontakt med donor eller ikke. Derfor er en vigtig del af Donorbørns Vilkår at oplyse om vigtigheden at være åben overfor sine børn, og foreningen tilbyder rådgivning om hvordan man taler med sit barn. Her giver Bodil udtryk for bla. at være opmærksom på de ord og begreber vi bruger og hvilke forventninger og meninger der ligger i de ord vi bruger, når vi taler om vi vores børn. Bodils opfordring er også at følge og anerkende barnets behov, og kalde fx sæddonoren det som barnet kalder sæddonoren, om det er sæddonor eller andet. Uanset om du har valgt anonym donor eller ej, så råder Bodil til at du har en dialog med dit barn og støtter dit barn i hvad det nu ønsker, om det er at opsøge information om donor eller ikke.
Hele denne snak prikker til et følsomt emne. Hvordan vi forældre til donorbørn skal gribe hele det her svære emne an. Det gælder både snakken med vores børn om, hvordan de er kommet til verden og samtidig tackle og rumme vores børns spørgsmål, som kan prikke til det følsomme i os selv omkring det. Måske en dårlig samvittighed eller frygt for at skade vores relation til vores barn eller måske en ubevidst frygt for at blive beskyldt for at have taget valg som vores børn ikke bryder sig om. Til det har Bodil et vigtigt budskab. Som hun siger i vores samtale er det ikke foreningens intention at give forældre dårlig samvittighed eller klandre forældre for de valg de har taget, for det er jo det som er lovmæssigt muligt i dag. Det Donorbørns Vilkår arbejder for er at ændre tingene på et politisk plan. Dvs. Donorbørns Vilkår arbejder for at det lovmæssigt bliver muligt for donorbørn at kende til deres sæd og/eller ægdonors identitet.
Det skaber så spørgsmål om donorernes ret til ikke at ønske at blive kontaktet af en masse potentielle mennesker som de har hjulpet at komme til verden. Har donorerne ret til at forblive anonyme og kan man overhovedet i dag forblive anonym med nutidens mulighed for at tage DNA-tests? Kommer der til at mangle donorer, hvis det ikke længere er muligt at forblive anonym?
Alt det taler jeg med Bodil om i denne episode. Vi taler også om såkaldte donorsøskende problematikken. Hvad er grænserne egentlig for hvor mange familier donorer må levere sæd til og hvordan holder sædbankerne styr på at grænserne for den enkelte donor er nået?
Et emne som jeg selv har haft svært ved at forholde mig til, fordi det er sårbart og på en eller anden måde uoverskueligt at forholde sig til, hvor mange mennesker mine krudtugler potentielt deler biologi med. Jeg har vel på en måde lagt lidt låg på det, som noget jeg må forholde mig til på et senere tidspunkt. Efter min samtale med Bodil er jeg blevet en hel del klogere også omkring donorsøskende, et ord jeg i sig selv har svært ved pga det for mig netop har en betydning i sig, at der er en relation.
Kan man i øvrigt kalde et voksent menneske for donorBARN? Det har jeg ikke selv tænkt over før, som så meget andet af det jeg har talt med Bodil om. Bodil og foreningens øvrige medlemmer som også er donorundfanget, kalder sig mere passende personer med donorophav.
Så meget klogere er jeg blevet, og opmærksom på vigtigheden af at der sker en form for regulering på donorområdet, og hvor vigtigt det er at vi tør tage tale om alt det som er svært at tale om i forhold til vores børns donorophav.
Du kan finde Donorbørns Vilkår og Bodil Skov på deres hjemmeside: Donorbørns Vilkår
Du er også velkommen til at kontakte mig til en coachende samtale på [email protected]
Vigtigheden af dialog og åbenhed med dit barn om, hvordan det er kommet til verden vha sæd- og/ægdonation, har jeg også haft en samtale med Donorbarn Emma Grønbæk om, det er episode #26
