Jacob Skyggebjergs Søndagsfortælling kalder han ’Vor ven den ensomme’. Vi ser på den ensomme. Vi følger hans vej rundt i byen. Vi betragter hans liv. Vi kan se på den måde, han pudser næse på, at han ligefrem er begyndt at dyrke ensomheden. Vi ser, at han ikke er socialt forbundet med verden omkring sig. Hans sociale fangarme er kludret ind i hinanden eller slæber frit efter ham i luften, griber om sig selv.