
Sign up to save your podcasts
Or


Velkommen til første del af samtalen om spiseforstyrrelser. Vi har inviteret Cecilie Hærvig i studiet, som fortæller om sin ungdom med anoreksi og den store betydning familie og venner havde i hendes sygdomsforløb. Mad gjorde hende hverken syg eller rask – psyken var både årsagen og løsningen.
Fie Sommer er med i studiet i denne episode, hvor vi taler om sex. Vi inviterer dig med ind i en samtale om sexuel skam, ensomhed, bekræftelse, nydelse og meget mere. Vi går på opdagelse i vores personlige oplevelser og mærker, hvor vigtigt det er at tale om tingene, endnu engang.
I takt med at et år går på held og et nyt tager form, graver vi lidt i, hvad vi har følt i 2019 og hvad vi gerne vil huske i 2020. Et lidt rodet afsnit, hvor vi kommer ind og ud af mange følelser og tanker. Vi dykker ned i instagramspiralen, sammenligningerne og unfollowfølelsen. Vi tager et kig ned i de kasser vi hurtigt kan placere os selv, og andre i. Er vi gode nok til at sætte grænser og sige fra? Og sidst men ikke mindst taler vi om at tage følelserne i egen barm, og kigge ind før vi kigger ud.
Følg med når vi endnu engang inviterer jer ind i vores snørklede hjerner, der er ved at tage form i et nyt år.
Velkommen til første afsnit af Gro podcast. I denne episode taler vi om hvad angst er for os. Den lille angst, den store angst og alt det midt i mellem. Vi deler ud af egne oplevelser og byder dig med ind i vores snørklede hjerner.
Men frygt ej, der er også plads til sjov og grin, for selvom angsten er med os, får den ikke lov til at overtage os.
Tusinde tak fordi du lytter med, vi glæder os til mange flere sjove og spændende episoder. Hvis der er noget du kunne tænke dig, at vi taler om. så skriv en Instagram DM til @grocommunity.
From the publisher's feed