Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark balancerer mange ting samtidig. Sundhedsstrukturreformen, sammenlægningen med somatikken, resultaterne fra regionsrådsvalget, psykiatriplanen og et ICD-11 der lurer rundt om hjørnet.

Forpersonen for BUP-DK, Nina Tejs Jørring, taler os igennem hvor langt vi er nået, hvad der er gået over forventning og hver der har været svært.

Derefter kigger vi fremad og undersøger hvad 2026 bliver for et år.

Tak for at lytte med og rigtig god fornøjelse.

Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark balancerer mange ting samtidig. Sundhedsstrukturreformen, sammenlægningen med somatikken, resultaterne fra regionsrådsvalget, psykiatriplanen og et ICD-11 der lurer rundt om hjørnet.

Forpersonen for BUP-DK, Nina Tejs Jørring, taler os igennem hvor langt vi er nået, hvad der er gået over forventning og hver der har været svært.

Derefter kigger vi fremad og undersøger hvad 2026 bliver for et år.

Tak for at lytte med og rigtig god fornøjelse.

I dag bruger den gennemsnitlige 16 årige pige 3 timer og 10 minutter hver dag på sin telefon eller computer i hverdagen. I weekenden mere. Og drengene bruger 2 timer og 39 minutter. Det ser ud til at der er en sammenhæng mellem skærmbrug og mistrivsel. Men hvad er det der er sket med de unges skærmbrug? Hvorfor ser man den her sammenhæng? Hvilken indflydelse har det på trivslen og diagnostikken af vores patienter? Og hvordan skal vi behandle det?

Det har jeg to eksperter, der vil hjælpe mig med at blive klogere på. Aida Bikic er psykolog, lektor og forsker på Syddansk universitet. Hun har forsket intensivt i skærme og undersøgt hvad skærmbrug gør ved børns trivsel og kognition. 

Louise Fugl Madelaire er læge i hoveduddannelse og i gang med sin ph.d i børne- og ungdomspsykiatrien. Hun har udgivet en litteraturgennemgang i ugeskrift for læger, der beskriver sammenhængen mellem skærme og mistrivsel hos børn og unge. 

I kapitel 1 skal vi tale om hvad skærmbrug overhovedet er, hvornår det er for meget og hvilken rolle det spiller i vores udredning, for kan man f.eks overhovedet diagnosticere en patient med ADHD, hvis de bruger deres telefon mere end 10 timer om dagen?

I kapitel 2 skal vi tale om hvordan vi så hjælper vores patienter og deres forældre med at reducere skræmtiden. Hvordan italesætter man det over for familien? Hvad skal man prøve at sætte i stedet for skærmen og hvad er det egentlig de unge får ud af at være online så meget af døgnet?

Tusind tak for at lytte med og rigtig god fornøjelse!

I dag bruger den gennemsnitlige 16 årige pige 3 timer og 10 minutter hver dag på sin telefon eller computer i hverdagen. I weekenden mere. Og drengene bruger 2 timer og 39 minutter. Det ser ud til at der er en sammenhæng mellem skærmbrug og mistrivsel. Men hvad er det der er sket med de unges skærmbrug? Hvorfor ser man den her sammenhæng? Hvilken indflydelse har det på trivslen og diagnostikken af vores patienter? Og hvordan skal vi behandle det?

Det har jeg to eksperter, der vil hjælpe mig med at blive klogere på. Aida Bikic er psykolog, lektor og forsker på Syddansk universitet. Hun har forsket intensivt i skærme og undersøgt hvad skærmbrug gør ved børns trivsel og kognition. 

Louise Fugl Madelaire er læge i hoveduddannelse og i gang med sin ph.d i børne- og ungdomspsykiatrien. Hun har udgivet en litteraturgennemgang i ugeskrift for læger, der beskriver sammenhængen mellem skærme og mistrivsel hos børn og unge. 

I kapitel 1 skal vi tale om hvad skærmbrug overhovedet er, hvornår det er for meget og hvilken rolle det spiller i vores udredning, for kan man f.eks overhovedet diagnosticere en patient med ADHD, hvis de bruger deres telefon mere end 10 timer om dagen?

I kapitel 2 skal vi tale om hvordan vi så hjælper vores patienter og deres forældre med at reducere skræmtiden. Hvordan italesætter man det over for familien? Hvad skal man prøve at sætte i stedet for skærmen og hvad er det egentlig de unge får ud af at være online så meget af døgnet?

Tusind tak for at lytte med og rigtig god fornøjelse!

I dagens episode taler vi med Niels Bilenberg, professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Syddansk Universitet i Odense. Niels har arbejdet intensivt med neurodevelopmentelle forstyrrelser, psykometri og ADHD-databasen, som han trak sig som formand for i starten af 2024. Derudover er han formand for den DMPG, der er blevet nedsat for at udvikle anbefalinger til udredning og behandling af ADHD.

Men hvad er en DMPG egentlig? Det er netop det, vi dykker ned i i denne episode. DMPG står for Dansk Multidisciplinær Psykiatrigruppe og er inspireret af det succesfulde arbejde, der blev gjort inden for onkologien for mange år siden, hvilket resulterede i et markant kvalitetsløft på området. DMPG’en består af eksperter udpeget af de danske regioner og specialeselskaber, og gruppen arbejder for at sikre en ensartet og kvalitetsmæssig høj standard i behandlingen af psykiske lidelser på tværs af både offentlige og private sektorer.

Vi ser særligt på ADHD og den nye retningslinje for udredning af ADHD, som er et konkret resultat af DMPG’ens arbejde. I episoden diskuterer vi, hvordan man kan finde den rette balance mellem evidensbaserede udredningsmetoder og fælles konsensus omkring god klinisk praksis. Derudover kommer vi ind på, hvordan man kan sikre ensartede behandlingsforløb på tværs af regioner, private praksisser og det offentlige system.

Arbejdet i DMPG’en er kun lige begyndt, men de retningslinjer og anbefalinger, der vil komme i de kommende år, vil uden tvivl få stor betydning for den måde, vi som læger arbejder på, uanset hvor vi er ansat.

Tusind tak, fordi du lytter med – Og rigtig god fornøjelse!

I dagens episode taler vi med Niels Bilenberg, professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Syddansk Universitet i Odense. Niels har arbejdet intensivt med neurodevelopmentelle forstyrrelser, psykometri og ADHD-databasen, som han trak sig som formand for i starten af 2024. Derudover er han formand for den DMPG, der er blevet nedsat for at udvikle anbefalinger til udredning og behandling af ADHD.

Men hvad er en DMPG egentlig? Det er netop det, vi dykker ned i i denne episode. DMPG står for Dansk Multidisciplinær Psykiatrigruppe og er inspireret af det succesfulde arbejde, der blev gjort inden for onkologien for mange år siden, hvilket resulterede i et markant kvalitetsløft på området. DMPG’en består af eksperter udpeget af de danske regioner og specialeselskaber, og gruppen arbejder for at sikre en ensartet og kvalitetsmæssig høj standard i behandlingen af psykiske lidelser på tværs af både offentlige og private sektorer.

Vi ser særligt på ADHD og den nye retningslinje for udredning af ADHD, som er et konkret resultat af DMPG’ens arbejde. I episoden diskuterer vi, hvordan man kan finde den rette balance mellem evidensbaserede udredningsmetoder og fælles konsensus omkring god klinisk praksis. Derudover kommer vi ind på, hvordan man kan sikre ensartede behandlingsforløb på tværs af regioner, private praksisser og det offentlige system.

Arbejdet i DMPG’en er kun lige begyndt, men de retningslinjer og anbefalinger, der vil komme i de kommende år, vil uden tvivl få stor betydning for den måde, vi som læger arbejder på, uanset hvor vi er ansat.

Tusind tak, fordi du lytter med – Og rigtig god fornøjelse!

Velkommen til Spirende Sind 

I dag skal det handle om patienter med personlighedsforstyrrelser og særligt hvordan man hjælper, støtter og behandler patienter med Emotionel ustabilt personlihgedsforstyrrelse af borderline-typen. Når man starter i børne- og ungdomspsykiatrien og starter sit arbejde som forvagt, kommer man hurtigt i kontakt med de her patienter. Hvis man har erfaring fra en somatisk akutmodtagelse, har man muligvis også stødt på dem. For det er en patientgruppe som kan fylde meget og som der er mange meninger omkring. Det mønster som de fleste tænker på, når de hører om en borderline-frostyrrelse, er en masse skiftende relationer, det er intense følelser, for nogen kan det handle om at blive manipuleret eller blive kørt rundt i manegen, og andre tænker måske på selvskade, selvmordsforsøg og tvangsindlæggelser. 

Mange læger generelt, og også flere børne- og ungdomspsykiatere, synes på grund af alle de ting jeg nævnte, at det er en svær patientgruppe at hjælpe. I region midt har man dog taget det som anledning til at intensivere tilbuddet til dem. Her har de oprettet et specialiseret ambulant tilbud til patienter med en personlighedsforstyrrelse og der er en ensrettet terapeutisk og pædagogisk tilgang mellem ambulatoriet og døgnafsnittet. 

Det startede de op på Skejby i 2019 og en af de børne- og ungdomspsykiatere der var med til at starte det tilbud hedder Katrine Nikolajsen.

I kapitel 1 fortæller hun om det konkrete tilbud de har til deres patienter i region midt. I kapitel 2 fortæller hun om det terapeutiske arbejde og i kapitel 3 slutter hun af med at tale om tillid og drømmen om gode afslutninger på forløb.

Tak for at lytte med!

Velkommen til Spirende Sind 

I dag skal det handle om patienter med personlighedsforstyrrelser og særligt hvordan man hjælper, støtter og behandler patienter med Emotionel ustabilt personlihgedsforstyrrelse af borderline-typen. Når man starter i børne- og ungdomspsykiatrien og starter sit arbejde som forvagt, kommer man hurtigt i kontakt med de her patienter. Hvis man har erfaring fra en somatisk akutmodtagelse, har man muligvis også stødt på dem. For det er en patientgruppe som kan fylde meget og som der er mange meninger omkring. Det mønster som de fleste tænker på, når de hører om en borderline-frostyrrelse, er en masse skiftende relationer, det er intense følelser, for nogen kan det handle om at blive manipuleret eller blive kørt rundt i manegen, og andre tænker måske på selvskade, selvmordsforsøg og tvangsindlæggelser. 

Mange læger generelt, og også flere børne- og ungdomspsykiatere, synes på grund af alle de ting jeg nævnte, at det er en svær patientgruppe at hjælpe. I region midt har man dog taget det som anledning til at intensivere tilbuddet til dem. Her har de oprettet et specialiseret ambulant tilbud til patienter med en personlighedsforstyrrelse og der er en ensrettet terapeutisk og pædagogisk tilgang mellem ambulatoriet og døgnafsnittet. 

Det startede de op på Skejby i 2019 og en af de børne- og ungdomspsykiatere der var med til at starte det tilbud hedder Katrine Nikolajsen.

I kapitel 1 fortæller hun om det konkrete tilbud de har til deres patienter i region midt. I kapitel 2 fortæller hun om det terapeutiske arbejde og i kapitel 3 slutter hun af med at tale om tillid og drømmen om gode afslutninger på forløb.

Tak for at lytte med!

Velkommen til Spirende Sind

Tak for at lytte med!

Spirende sind har holdt sommerferie og nu er vi endelig kommet i gang igen. I afsnittet her skal vi tale om hvordan menstruationscyklussen påvirker graden af ADHD-symptomer hos piger og kvinder. Det er et spirende felt, hvor der fortsat er begrænset forskning på området, men selv om vi i børne- og ungdomspsykiatrien har behandlet langt flere patienter for ADHD i mange flere år, end voksenpsykiatrien har gjort, er temaet omkring cyklus og ADHD alligevel først kommet på den almene befolknings radar, efter at den svenske voksenpsykiater Lotta Borg Skoglund og senere den danske voksenpsykiater Charlotte Jokumsen, skrev hver deres bog om netop kvinder og ADHD.

Ikke desto mindre behandler vi masser af piger og de får nu engang deres menarche, altså menstruationsdebut, ofte i de samme år som vi udreder og behandler dem.

Mie Bonde er Børne- og ungdomspsykiater. Hun driver Appia-klinikken i Søborg og hun har i samarbejde med voksenpsykiaterne i sin klinik, i flere år behandlet piger og kvinder, hvor tyngden af ADHD-symptomerne har varieret hen over uger og måneder. Hun har sagt ja, til at gøre os klogere på emnet og dele sine erfaringer med at behandle piger med ADHD der bliver uforholdsmæssigt meget påvirket af deres menstruationscyklus.

Undervejs i samtalen henviser Mie til en artikel om hvordan østrogen påvirker dopamin, som jeg har lovet at linke til her.

Tak fordi du lytter med og rigtig god fornøjelse.