By Center for Internationalisering og Parallelsproglighed
The podcast currently has 3 episodes available.
Indledning
Denne episode handler om, hvordan studerende bruger generative artificial intelligence (GAI) i deres studieliv, især i deres akademiske skrivning, og om hvad de synes om GAI og hvorfor. Sanne Larsen sætter de studerendes oplevelser ind i et større perspektiv, og vi taler om, hvordan man kan bruge GAI på relevante og etisk ansvarlige måder i sine akademiske praksisser.
Hvor ofte bruger de studerende GAI og til hvad?
Isabel fortæller, at hun mest anvender GAI i forbindelse med eksamener for at få grammatisk hjælp til de tekster, hun skriver, men også til at få nye idéer og til at tjekke, om hun har forstået faglige begreber korrekt. Yao bruger stort set GAI hver eneste dag, og hun bruger det både til korrekturlæsning og revidering af sine egne tekster, til at generere kode, og til at få hjælp til strukturen i sine tekster. Sanne anvender ligeledes GAI hver dag, primært til transskribering af interviews og til at udarbejde eller færdiggøre udkast til artikler.
Fordele og ulemper ved at bruge GAI
Alle tre gæster kan se både fordele og ulemper ved at bruge GAI. Blandt fordelene nævner de bl.a., at brugen af GAI kan effektivisere ellers tidskrævende opgaver såsom transskribering og kodning, at GAI kan understøtte en mere effektiv læring, hvis man fx bruger AI som en slags tutor, og at man kan få hjælp til at finde relevante artikler og til at styrke sin akademiske skrivning ved fx at få forslag til bedre kohæsion i tekster. Alle tre gæster er dog også meget bevidste om, at brugen af GAI har nogle moralske og praktiske konsekvenser i forhold til copyright, fortrolighed, klimaaftryk og indsamling af data. Isabel understreger, at vi ikke skal være bange for at bruge GAI, men at vi er nødt til at tale om, hvordan vi bruger det og at bruge det på en etisk ansvarlig måde. På baggrund af disse overvejelser beskriver Isabel, Yao og Sanne sig som hhv. en neutral AI-bruger, en entusiastisk AI-bruger med forsigtighed, og en nysgerrig AI-bruger, som meget gerne vil vide mere om, hvordan AI generelt påvirker vores akademiske praksisser.
Ejerskab over teksten og akademisk stemme
I forhold til de akademiske skriveprocesser bruger både Yao og Isabel primært GAI som hjælp til at forbedre tekster, de selv har skrevet. De udtrykker, at teksterne som GAI genererer har en anden ’tone’ eller ’lingo’ end deres eget sprog. De sætninger, GAI frembringer, kan have en lidt monoton form, forstået sådan, at de bygger på en mere fast sætningsstruktur uden så mange nuancer, og at formuleringerne næsten er for perfekte. Både Isabel og Yao synes, at det kan virke uoprigtigt og utroværdigt, at en studerende skulle kunne aflevere denne type tekster. Derfor bruger de GAI til at forbedre deres eksisterende tekster frem for at få GAI til at generere ny tekst, som de kunne indsætte i deres egen tekst. De er således meget bevidste om, at det er deres egne tekster og deres egen akademiske stemme, der træder frem i teksterne – frem for en mere monoton kunstigt genereret stemme.
Understøttelse af læring eller simpel genvej?
Sanne fortæller, at der lige nu sker en fundamental ændring i den måde, vi læser, skriver og lærer på. Hun ønsker, at vi på universitetet kunne basere retningslinjerne for brugen af GAI på, hvad de studerende egentlig gør – hvordan de allerede bruger eller ønsker at bruge GAI til forskellige studierelaterede formål. GAI har potentialet til at udvide, det vi kan – til at gøre det nemmere at læse, forstå og skrive akademiske tekster for studerende, der er studiefremmede, eller som på forskellige måder kæmper med studierne og de akademiske praksisser. Yao er helt enig og nævner, at GAI kan hjælpe os med at forstå komplekse faglige tekster, så vi ikke opgiver at læse dem, men tværtimod bliver hjulpet videre i processen. Isabel tilføjer, at hun godt kan lide den læring og tilfredsstillelse, der kan ligge i at læse og kæmpe sig igennem en kompleks faglig tekst for så til sidst at knække koden og føle, at hun har lært noget på et dybere plan. GAI kan således på den ene side hjælpe os på vej i svære akademiske situationer, men på den anden side kan vi også risikere, at vi ikke bearbejder det faglige indhold grundigt nok, hvis vi bruger GAI ureflekteret som en genvej. Uanset hvad er viden om GAI vigtig, og hvis vi ikke ved nok om GAI, kan vi risikere at overse de faldgruber, der er ved at bruge GAI, herunder fx risikoen for bias og fejlinformation i de tekster, som AI genererer.
Sprogvalget i forhold til interaktion med GAI afhænger for både Isabel og Yao af formålet med det, de skal bruge det til. Isabel interagerer mest med GAI på dansk, fordi hun skriver opgaver på dansk, men til andre formål bruger hun også nogle gange engelsk. Yao interagerer med GAI på engelsk, når hun bruger det i studiesammenhænge, men i mere private sammenhænge bruger hun også kinesisk. Yao nævner, at hun synes, at GAI har hjulpet hende med at blive bedre til at formulere sig på akademisk engelsk, da hun lærer noget gennem de sproglige forslag, GAI kommer med.
Regler og rettesnore – hvad har vi brug for?
Både Isabel og Yao efterspørger tydeligere regler på KU for brugen af GAI for både studerende og ph.d.-studerende. Når samtalen falder på studerende og brugen af GAI i universitets-sammenhænge, fokuseres der ofte på at undgå eksamenssnyd, men der er behov for meget mere åben dialog blandt undervisere og studerende om, hvordan vi kan bruge GAI i mange forskellige læringssammenhænge på relevante og etisk ansvarlige måder. Hvis brugen af GAI fx er tilladt til en eksamen, er underviserne nødt til at diskutere og øve brugen af GAI sammen med de studerende i undervisningen før selve eksamen, så de studerende kan træffe beslutninger om brugen af GAI på baggrund af viden og kritisk stillingtagen.
Gæster:
Lydklip:
Vært:
Denne episode er på engelsk, og den blev optaget den 2.oktober 2024.
Kontaktinformation: Center for Internationalisering og Parallelsproglighed:
Hjemmeside: www.cip.ku.dk
Telefon: +45 35 32 86 39
E-mail:[email protected]
Vært: Katja Årosin Laursen [email protected]
Dansk resumé af episode 2: Said and unsaid about language use at meetings (Sagt og usagt om sprogbrug på møder)
Indledning
Denne episode handler om sprogvalg og sprogbrug i forbindelse med møder på Københavns Universitet. Vi deltager alle sammen i møder, men hvordan bestemmer vi, hvilke sprog vi skal bruge hvornår? Hvordan påvirker sprogvalget på møderne os og vores forståelse og bidrag på møderne? Hvordan kan vi sikre, at sprogvalg fører til inklusion frem for eksklusion? Ud over disse spørgsmål taler vi om anbefalingerne i KU’s sprogpolitik, og vi hører forskellige personlige historier om sprogbrug på møder.
Denne episode er på engelsk, selvom alle medvirkende er dansktalende. Valget af engelsk skyldes, at vi gerne vil gøre det muligt for KU-ansatte, der ikke forstår dansk endnu, at lytte med. Det er ikke nødvendigvis alle, der føler sig lige fortrolige med engelsk, men i denne sammenhæng antager vi, at engelsk udvider den potentielle målgruppe i forhold til dansk.
Vært:
Gæster:
Lydklip 2:
Taler vi overhovedet om sprogvalg og sprogbrug i forbindelse med møder?
Christine fortæller, at hun og kollegerne taler om sprogbrug i forbindelse med møder. Størstedelen af møderne foregår på engelsk, primært fordi møderne omhandler engelsksprogede uddannelser, og fordi flere af deltagerne ikke taler dansk. Overordnet er alt mødematerialet på engelsk, men tidligere var det et problem, at vigtige dokumenter, som fx procedurer for kursusevalueringer kun fandtes på dansk.
Andre møder, som fx teammøder, foregår enten på dansk eller på en blanding af dansk og engelsk, da en af kollegerne godt nok forstår dansk, men foretrækker at bruge engelsk. Christine siger, at det er blevet mindre akavet for hende gennem årene at bruge engelsk på møder, da de simpelthen holder flere møder på engelsk, hvilket gør hende mere tryg ved det.
I et lydklip siger en britisk kollega fra CIP, at han overordnet har det godt med at deltage i møder på dansk. Delvist fordi der ofte er slides på engelsk, og delvist fordi CIP har en sprogpolitik, der går ud på, at den enkelte kan tale det sprog, de har det bedst med, typisk dansk eller engelsk. Han foretrækker som regel at tale engelsk, og det er hans opfattelse, at hans kolleger forstår ham. Noget, som dog kan være svært at forstå på møder, men også mere generelt, er, hvis folk taler meget lavt, meget hurtigt, mumler eller ikke udtaler endelserne på ordene tydeligt. En anden ting, som kan være svær at forstå, er jokes, som ofte fyres hurtigt af, og det kan føles ekskluderende ikke at kunne forstå dem.
Lisbeth fortæller, at samtalen om sprogvalg og sprogbrug på møder, og i andre situationer, fylder meget på ENGEROM. Instituttet er kendetegnet ved, at mange ansatte har sprog som forskningsområde, og mange af instituttets kurser undervises på forskellige sprog, hvilket betyder, at der er mange sprog i spil hver dag. I kraft af deres faglighed er de ansatte meget opmærksomme på, at sprog er et socialt, kulturelt og historisk fænomen, og at vores sprogbrug i høj grad påvirker vores opfattelse af hinanden. Lisbeth mener, at vi stort set alle på tværs af universitetet deler oplevelsen af i nogle situationer at bruge sprog, som ikke er vores modersmål, og at disse situationer kan medføre sårbarhed.
Processen med at skabe en lokal sprogpolitik
ENGEROM har gennem en længere periode udviklet en lokal sprogpolitik for instituttet med hjælp fra Janus. Processen med at skabe en lokal sprogpolitik har inkluderet en masse forberedende arbejde i form af workshops og nedsættelse af en arbejdsgruppe, som har udarbejdet udkast til den lokale sprogpolitik.
Janus tilføjer, at der altid vil være sproglige forskelle og udfordringer, når man arbejder i et flersproget miljø som universitetet. Der er ikke én løsning, som passer alle lige godt, men dialog om sprogbrug kan skabe større bevidsthed hos os alle om forskellige behov, oplevelser og perspektiver. Janus understreger vigtigheden af at betragte en sprogpolitik som en proces frem for et produkt, da behov og muligheder kan ændre sig med tiden.
Sprogpolitik – i teori og praksis
Lisbeth fortæller, at ENGEROMs sprogpolitik har klare retningslinjer for, hvordan møder skal foregå og hvordan parallelsproglighed kan praktiseres. Der er fx en aftale om, at oplægsholdere har slides på dansk, hvis deres oplæg foregår på engelsk (og vice versa), ligesom spørgsmål og diskussionsindlæg på dansk løbende opsummeres på engelsk af en kollega, som er blevet udvalgt som mediator inden mødet. I teorien er principperne tydelige, men i praksis er det ikke altid så nemt. Det at være mediator på et møde er en krævende opgave, som kræver mentalt overskud og koncentration. Derudover fortæller Lisbeth om en situation, hvor en gæstetaler havde planlagt at holde oplæg på dansk med slides på engelsk, men nogle af deltagerne satte spørgsmålstegn ved denne beslutning på selve mødet, og på den måde opstod der en slags sproglig forhandling på trods af klare principper om, at oplægsholdere selv kunne vælge sprog. Dette viser, at det kan være svært at tale om sproglige udfordringer og dilemmaer. En vigtig pointe her er dog, at det ikke er sprogpolitikken, der skaber sproglige problemer. Udfordringerne er her allerede, men sprogpolitikken kan være med til at synliggøre dem.
Hvad anbefaler KU’s sprogpolitik om møder?
Der står blandt andet i KU’s sprogpolitik og baggrundspapirer, at alle ansatte uanset sproglig baggrund skal have mulighed for at deltage i råd, nævn og udvalg, og at ingen må føle sig ekskluderet eller marginaliseret. Dette gælder også i forbindelse med møder, hvor der bl.a. skal aftales og nedskrives faste procedurer for sprogvalg og sprogbrug.
Som eksemplet ovenfor viser er det ofte lettere sagt end gjort at lave en lokal sprogpolitik. Janus bemærker, at det at nedfælde en sprogpolitik ikke nødvendigvis er det samme som at skabe ændringer i praksis eller at finde perfekte løsninger. Men han opfordrer til, at vi ser sprogpolitikken som et udgangspunkt for at begynde en løbende samtale om sprog.
Janus tilføjer, at han ikke er sikker på, at KU’s sprogpolitik endnu bruges så optimalt som den kunne, da mange stadig ikke taler så meget om sprogvalg og sprogbrug, men han opfordrer til at vi tør åbne denne dialog.
3 skridt til at skabe en god lokal sproglig praksis
Afslutningsvis giver Janus tre konkrete råd til, hvordan man kan komme godt i gang med at tale om sprog i sin lokale enhed og eventuelt udvikle en lokal sprogpolitik:
1. Første skridt mod at skabe en god sproglig praksis lokalt er at initiere og omhyggeligt rammesætte en samtale om sprogvalg, hvor alle de forskellige stemmer og perspektiver bliver hørt.
2. Næste skridt er at udvikle lokale principper for sprogvalg og udarbejde en klar plan for, hvordan disse principper skal implementeres og evalueres – og ikke mindst for hvem, der er ansvarlig for hvad i processen.
3. Sidste skridt er, at man sørger for løbende opfølgning, dialog og tilpasning af de lokale sprogprincipper, så de ændrer sig ved ændrede behov.
Det er som udgangspunkt lederens ansvar at initiere dialogen og processen, men det er altid et fælles ansvar, at kommunikationen på arbejdspladsen fungerer godt. Der er som sagt ikke én løsning, som passer alle i alle situationer, men for at kunne finde det bedste kompromis er vi nødt til at tale sammen om sprogbrug og sprogvalg både på og udenfor møder, og vi er nødt til at turde sige det usagte højt.
Podcasten er produceret af CIP, Center for Internationalisering og Parallelsproglighed i samarbejde med COBL, Centre for Online and Blended Learning. Optaget 26.oktober 2023.
Læs mere om sprogpolitik og sprogbrug på Københavns Universitet her:
Implementation of the UCPH language policy – University of Copenhagen (ku.dk)
Sprogpolitik og sprogvalg – Københavns Universitet (ku.dk)
Om parallelsproglighed – Københavns Universitet (ku.dk)
Kontakt: www.cip.ku.dk
+45 35 32 86 39
[email protected]
Find an English summary of this episode under transcript.
Read more about language use and the language policy at UCPH here:
Implementation of the UCPH language policy – University of Copenhagen (ku.dk)
Sprogpolitik og sprogvalg – Københavns Universitet (ku.dk)
Om parallelsproglighed – Københavns Universitet (ku.dk)
The podcast currently has 3 episodes available.