STATUS

Marie og Oliver har hver især udvalg to passager fra forskellige programmer af STATUS. Hver en debat rummer nuancer, perspektiver og set retrospektivt kan nye spørgsmål opstå.

I sidste episode af STATUS dvæler vi ved nogle af debatterne, og hvad STATUS også har lært os selv.

Overalt synes alle at have en holdning eller noget på hjertet. Men hvordan ved man egentlig, at man har en holdning til det som sker? Og hvad var det egentligt der skete?
Det er dét vi i STATUS forsøger at forstå. Vi gør med andre ord STATUS på den debat - der var - og som kommer til at forme det, der kommer.

Vi er ved at være ved vejs ende, og efter 31 programmer lukker og slukker STATUS med en debat om debatten.

Hvad har vi glemt det seneste år i kølvandet på den verserende sundhedskrise med Corona? Hvad kommer til at forme det forestående kommunalvalg til november? Hvilke holdninger præger vores generation?

Det debatterer vi i dagens næstsidste afsnit af STATUS.

Overalt synes alle at have en holdning eller noget på hjertet. Men hvordan ved man egentlig, at man har en holdning til det som sker? Og hvad var det egentligt der skete?
Det er dét vi i STATUS forsøger at forstå. Vi gør med andre ord STATUS på den debat - der var - og som kommer til at forme det, der kommer.

Tilbage i 2010 fik Qatar tildelt værtskabet for VM i fodbold 2022. Aldrig før er tildelingen sket i så god tid, og de 11 år, den pt. har været undervejs, har da også budt på massiv kritik og debat.

Kritikken og debatten har både budt på korruptionsskandalerne og moderne slavelignede forhold for migrantarbejder, der hver dag knokler for at gøre landet klart til VM i 2022. Amnesty international har estimeret at hvis antallet af omkomne arbejdere forsætter i samme takt – som nu – vil 4000 være døde, når VMs åbningskamp skydes i gang næste sommer.

Senest bar landsholdet også en trøje med teksten “football supports change”, da de officielle holdbilleder skulle tages forud for kvalifikationskampen mod Moldova i går.

Overalt synes alle at have en holdning eller noget på hjertet. Men hvordan ved man egentlig, at man har en holdning til det som sker? Og hvad var det egentligt der skete?
Det er dét vi i STATUS forsøger at forstå. Vi gør med andre ord STATUS på den debat - der var - og som kommer til at forme det, der kommer.

Politiken bragte d. 21. marts kronikken med overskriften ”Ung homoseksuel: LGBT Danmark er ude i en ekstremistisk kamp mod selve den menneskelige biologi”. Her anklager Tobias Pultz ikke blot organisationen LGBT+ Danmark for at tilhøre den ekstreme venstrefløj, men også for at føre en ekstrem kamp mod videnskaben og kønnet som biologisk realitet.

Det affødte et modsvar som Politiken publicerede d. 25. marts. Her forsvarer hhv. sekretariatschef og forperson i LGBT+ Danmark, Susanne Branner Jespersen og Ask Ulrich Pedersen, organisationen og den identitetspolitik der føres.

Overalt synes alle at have en holdning eller noget på hjertet. Men hvordan ved man egentlig, at man har en holdning til det som sker? Og hvad var det egentligt der skete?
Det er dét vi i STATUS forsøger at forstå. Vi gør med andre ord STATUS på den debat - der var - og som kommer til at forme det, der kommer.

Sproget er i forfald. Skældsord præger den offentlige debat, og udtalen halter. De unge taler bedre engelsk end dansk, og den ældre generation e ser forfærdet til, mens ungdommens undergraver modersmålet. For i gamle dage talte alle jo pænere. Meget pænere.

Vi troede for år tilbage, at internettet ville binde os tættere sammen, at den demokratiske samtale ville blive styrket på sociale medier. Facebook har gjort det nemt at følge med i mange debatter på én gang og – ikke mindst – have en mening om alt. Social medier har givet flere mulighed for at komme til orde – også dem, som de traditionelle medier måske ikke ville give en stemme.

Overalt synes alle at have en holdning eller noget på hjertet. Men hvordan ved man egentlig, at man har en holdning til det som sker? Og hvad var det egentligt der skete?
Det er dét vi i STATUS forsøger at forstå. Vi gør med andre ord STATUS på den debat - der var - og som kommer til at forme det, der kommer.

Overvågning og kontrol – hvem er det egentlig, som holder øje med os, og hvad er det vi frygter?

Siden George Orwell tilbage i 1949 udgav bogen 1984, har spørgsmål om overvågning fra tid til anden dukket op i debatten. Hvad end debatten har handlet om sociale medier eller international politik, så synes debatten at være præget af overvejelser omkring kontrol og overvågning.

Senest har vi set overvejelserne om overvågning i debatten om coronaspas, utryghed i nattelivet og regeringens seneste udlændinge udspil. Men hvem er det egentlig, at vi frygter overvåger os – og hvorfor er vi så opmærksomme på, hvorvidt vi bliver holdt øje med.

I sikkerheden og sundhedens navn spørger vi i denne time af STATUS, om overvågning er et nødvendigt onde – eller i virkeligheden en forbandelse?

Overalt synes alle at have en holdning eller noget på hjertet. Men hvordan ved man egentlig, at man har en holdning til det som sker? Og hvad var det egentligt der skete?
Det er dét vi i STATUS forsøger at forstå. Vi gør med andre ord STATUS på den debat - der var - og som kommer til at forme det, der kommer.

Forrige søndag landede DR3 serien Skamløs, hvor vi følger tre unge kvinder: Inger, Sofie og Asmita, der sammen kæmper for retten over deres egen seksualitet.
Serien taler direkte ind i de seneste par års debat om seksuelfrigørelse, udskamning og dobbelte standarder kønnene imellem.
GirlSquad og Sex med Maja er bare to af de pop-kulturelle fænomener, vi de seneste årrækker har været mødt med i den feministiske dagsorden.
Fjerdebølge feminismen kategoriseres den ofte som.
Mens første bølge omhandlet kvinders ret til at være borgere i samfundet med eksempelvis valgretten, var anden bølge kendetegnet ved at bevæge sig fra formelle rettigheder til også at omhandle det personlige rum.
Tredje bølge tog fat i kønnet som social konstruktion og begyndte i høj grad at interesser sig for kønnede udtryksformer.
Men nu står vi så her i efter flere år i fjerde bølge feminismens tegn, der bevæger sig i laget mellem aktivisme på sociale medier, performativitet og retten til at eje sin egen seksualitet
Og efter flere årtiers kamp, så spørger vi os selv: Hvorfor, hvordan og på hvilken måde kæmper feminismen stadig for friheden fra udskamning?
Seksualitet, udskamning som social kontrol og dobbelte standarder er altså bare noget af det, som vi vender i dagens program af STATUS!

Overalt synes alle at have en holdning eller noget på hjertet. Men hvordan ved man egentlig, at man har en holdning til det som sker? Og hvad var det egentligt der skete?
Det er dét vi i STATUS forsøger at forstå. Vi gør med andre ord STATUS på den debat - der var - og som kommer til at forme det, der kommer.

Theresa Scavenius meddelte i weekenden, at hun danner partiet Momentum. Det er langt fra det første rød-grønne parti, vælgerne har skullet forholde sig til. Venstrefløjen er nemlig ved at blive godt fyldt op. Foruden de etablerede partier i Enhedslisten, SF og Radikale Venstre er Veganerpartiet blevet opstillingsberettiget, Alternativet vil også lege med næste gang, og så er Frie Grønne oi gang med kampen for at samle nok underskrifter. I alt er faktisk hele 60 partier i gang med at skaffe de godt 20.000 underskrifter.
Hvad betyder det for dansk politik, at der er så mange rød-grønne partier? Hvilke vælgere kæmper de om? Hvorfor er det lige på det rød-grønne område, så mange nye partier befinder sig?

Overalt synes alle at have en holdning eller noget på hjertet. Men hvordan ved man egentlig, at man har en holdning til det som sker? Og hvad var det egentligt der skete?
Det er dét vi i STATUS forsøger at forstå. Vi gør med andre ord STATUS på den debat - der var - og som kommer til at forme det, der kommer.

I sidste uge kom et nyt udkast til restaurations- og nattelivet fra Københavns kommune. Ambitionen for udspillet er at sørge for, at nattetimerne bliver mere rolige i det indre København, og i udspillet skriver kommunen selv, at det er en ”vision for at skabe et natteliv i balance med resten af byen og som bygger på respekt for hinanden”.

Udkastet indebærer bl.a. at man ikke har planer om at give nye alkoholbevillinger i tidsrummet fra 00-05, hvilket som udgangspunkt skal gælde alle ugens dage i store dele af indre København.

Flere kritikere, har anfægtet udspillet for i stedet at rykke fester og drukkulturer på gaden og i private hjem. Men samtidig betoner andre udspillet som malplaceret, efter et år med corona, og hvor restaurations- og nattelivet i den grad er i knæ.

Men hvordan sikre vi bedst trygge rammer i nattelivet, og hvor meget støj må der være i byen? Det er det vi vender i denne time af STATUS.

Overalt synes alle at have en holdning eller noget på hjertet. Men hvordan ved man egentlig, at man har en holdning til det som sker? Og hvad var det egentligt der skete?
Det er dét vi i STATUS forsøger at forstå. Vi gør med andre ord STATUS på den debat - der var - og som kommer til at forme det, der kommer.

Det er jo kampdag i dag. Og her taler vi altså ikke om at AaB møder SønderjyskE kl 19. Nej, det er kvindernes kampdag!
Feminismen i Danmark bliver ofte forbundet med de rødstrømperne i 70’erne. Men har skyllet ind over landet i 4 bølger, der har fokuseret på politiske rettigheder, kønslig og seksuel frigørelse og et opgør med sexisme. Vi står midt i den fjerde bølge af feminisme, der blandt andet er båret frem af den internationale bevægelse #MeToo og det danske initiativ #EnBlandtOs.

Hvordan ser feminisme ud i et moderne samfund som det danske? Og hvilke udfordringer optager kvindekampen i det 21. århundrede? Det undersøger vi i dag i STATUS.

Overalt synes alle at have en holdning eller noget på hjertet. Men hvordan ved man egentlig, at man har en holdning til det som sker? Og hvad var det egentligt der skete?
Det er dét vi i STATUS forsøger at forstå. Vi gør med andre ord STATUS på den debat - der var - og som kommer til at forme det, der kommer.