Tiden er oprunden: Stemmer fra Apsis er ved vejs ende. Vi har nemlig ramt vores egen tid - den, man ofte kalder for den postmoderne tid.

Vi fortsætter, hvor vi slap - med udgangspunkt i skønhedsbegrebet fra oplysningsfilosofien - men også med vægt på ét af dets modsvar: Romantikkens skønhedsbegreb.

Ikke blot reformationen fik det traditionelle skønhedsbegreb til at vakle. En muligvis endnu mere omfattende nytolkning kom på banen i 1700-tallets Tyskland - en såkaldt oplyst én af slagsen.

Men hvad har den med det menneskelige at gøre?

Meget ændredes på kort tid i 1500-tallets Europa - bl.a. det gamle syn på skønhed, som blev gevaldigt udfordret i kraft af reformationen. I dette afsnit af Stemmer fra Apsis præsenteres to reformatoriske skønhedsbegreber samt det katolske modsvar.

I de næste fire afsnit af Stemmer fra Apsis skal vi rejse op gennem tiden - fra 1400-tallet til nutiden - og undersøge, hvad man i disse århundreder har tænkt, at skønhed er. Vi starter i 14-1500-tallets Italien og stiller spørgsmål såsom:

Vi er nu på den anden side af påskenat, og det betyder, at den højeste Skønhed er opstanden!

Det er blevet langfredag, og derfor er dagens tema naturligvis døden.

Dette første afsnit i en lille påsketrilogi om Kristus handler om inkarnationen og rummer et væld af spørgsmål:

Som det blev konkluderet i afsnit syv, ja, så er skønhed dybest set noget immaterielt, og den højeste skønhed er Gud selv. Det sætter imidlertid pludselig al jordisk, materiel skønhed i et nyt lys:

Hvis man har fulgt med i de første seks afsnit af Stemmer fra Apsis, er man ikke i tvivl om, at de gamle tænkere ville mene, at lys og proportioner er skønne. Men måske man undrer sig:

For hvorfor er lys og proportioner egentlig skønne?