Marie Holm Laursen, som du måske kender som "Rullemarie" på Instagram, gæster Stigma LIVE og svarer på lytterspørgsmål. Marie er 25 år og har medfødt knogleskørhed. Hun lever sit liv i kørestol og har dedikeret sin tid til at formidle det liv via sociale medier og foredrag. "Jeg håber, at folk går fra mit foredrag fyldt med glæde. Det er bare den vildeste følelse, jeg kan få i kroppen, at jeg ligesom han give det til andre via et foredrag. Ja - så er min lykke gjort." Hun fortæller om spøjse møder med mennesker, hvor nemt livsglæde kommer til hende og søgen efter kærlighed.