
Sign up to save your podcasts
Or


På en eller måde så er den verden vi oplever bestemt af os der oplever. Det være sig hjernen, subjektet, sjælen etc......
Men kræver denne subjektive konstituering af verden at subjektet ubevidst har adgang til al viden om den verden den på denne måde konstruerer og er det nødvendigt at selve subjektets fundament- mennesket- ligeledes indeholder ubevidste processer, som er nødvendige for at opleve verden?
Moderne naturvidenskab viser faktisk at dette er tilfældet, idet man kan se naturvidenskab som en slags psykoanalyse af det man kalder for "naturen". En afsløring af af noget der før var skjult for den umiddelbare erfaring,
Det er selvfølgelig ikke bare naturvidenskaberne der afslører det skjulte for den umiddelbare erfaring, men f.eks også metafysik, religion, okkultisme, kunst og mytologi etc. og naturligvis forskellige afarter af psykoanalyse, men lad os her holde os til tidens store mode, nemlig naturvidenskaben.
Rød og violet er ikke bare farver. De er grænser. Overgange. To forskellige måder, hvorpå lyset glider ind i mørket — og mørket ind i lyset.
I denne episode undersøger jeg Goethes farvelære som et billede på hele verdens eksistens: spændingen mellem lys og skygge, mellem det synlige og det skjulte, mellem det vi ved — og det vi kun kan ane.
Hvis du er nysgerrig på farver, bevidsthed, metafysik og den dybe symbolik bag vores oplevelse af verden, så er denne episode til dig.
En af de mest brugte argumenter imod at ufoer skulle komme fra andre solsystemer er de enorme afstande imellem stjernerne som synes at umuliggøre rejser imellem stjernerne.
Men hvis rum og tid alene er menneskelige konstruktioner eller oversættelser eller fortolkninger af en gådefuld ukendt verden eller en verden uden for tid og rum, så er det måske muligt, fordi at andre intelligensvæsener kan fortolke denne gådefulde virkelighed på en anden og mere fleksibel måde når det handler om rum og tid end vi gør og afstand dermed slet ikke er så absolut som vi vil gøre den til. Ligesom at deres teknologi vil være afpasset og tilpasset en sådan hel anden fortolkning af virkeligheden end menneskets.
Hvis aliens og mennesker på den måde lever i forskellige oversættelser af den samme gåde fulde transcendente verden uden for tid og rum, så er det også en god forklaring på at det er pointeløst for dem at lande på vores klode og søge fuldgyldigt kontakt.
Jeg har før lavet en podcast om kunstig intelligens manglende bevidsthed. At denne kunstige intelligens trods denne manglende bevidsthed eller åbenhed over for en verden kan føre en meget meningsfuld samtale inkluderende masser af information er for det første et bevis på mange af det 20 århundredes store indsigter i sprogets natur, nævnes kan Wittgenstein, Frege, Saussure, Cassirer, Heidegger og for det andet, set ud fra mit synspunkt, at sproget ikke bare er et menneskeligt fænomen, men et universelt og guddommeligt. Og i øvrigt hvad er forskellen imellem at sproget er baseret på højdimensionelle koordinatsystemer og vinkelvektorer af statistisk indhold eller kausale kemiske og elektriske interaktioner imellem neuroner i hjernen? Hvis man altså ser det ud fra et udelukkende naturvidenskabeligt synspunkt?
Med udgangspunkt i en af det tyvende århundredes mest berømte videnskabsteoretikere, nemlig Paul Feyerabends radikale pluralisme og tolerance, argumenterer jeg i denne podcast for en fordomsfri og fri indstilling til f.eks. såkaldte "konspirationsteorier" og i hele taget en mere åben og reflekterende holdning, der klart afspejler som noget indlysende, at intet fag eller ingen metode har patent på den store sandhed om denne verden gåder.
Som konsekvens af dette mener jeg at astrologi og alkymi og tarot og andre esoteriske fag burde være fag på universitet på linje med teologi og litteratur videnskab og naturvidenskab.
Men samtidig mener jeg også at disse områder og fag, som alle andre fag naturligvis skal behandles og udøves kritisk og sagligt og udøves på højeste niveau og frem for alt være fri fra styring og kontrol fra staten og forretningslivet.
Samtidig med denne udvidelse af de faglige områder bør der ske en skærpelse af det faglige niveau for alle fag i forhold til det nuværende, således at man kun optager det antal studerende, som der er brug for i deres eget fag, fremfor at kandidaterne bliver arbejdsløse eller ansættes på forretningslivet nåde til alt muligt andet end det de fagligt er uddannet til. Et sådant universitet vil afspejle et samfund, der har forladt den barnlige indstilling, at kun en metode kan afsløre sandheden om denne gådefulde verden. Og det endnu mere barnlige og grovkornede, at fagene skal spændes for en primitiv nytteetik. Det vil være et universitet der i stedet hylder den højeste kvalitet og standard og fordomsfrihed.
Vores horoskoper er flettet sammen i et omfattende netværk af afspejlende betydninger og hændelsestyper til både dem der står en nær og så alle andres horoskoper, hvor det sidste dog anes langt mere ubevidst og subtilt, medens at det kan afsløres meget tydeligt og markant for de personer der på den ene eller anden måde står en nær. Men uanset hvad er der en omfattende symbolsk synkronicitet imellem horoskoper, der ikke bare begrænser sig til mennesker på denne klode, men til alle solsystemer og disses eventuelle intelligensvæsener. Dette er ikke en kausal forbindelse, men en synkron, dvs alene en overensstemmelse af typer af mening og begivenheder sammenknyttet af forskellige omfattende astrologiske betydninger.
Dette omfattende netværk kunne man, fordi det transcenderer subjektivitet og begrænsende historisk fiksering, også betegnes som en guddommelige manifestation eller måske endda som Hegels absolutte. Eller Schellings.
Og denne omfattende synkronicitet imellem universets horoskoper viser at kristendommens og andre religioners visioner om det guddommelige i fællesskabet, menigheden, kirken og templet absolut ikke er tilfældigt.
Neptun har i flere år været i sit eget tegn. Alligevel har tiden ikke været særlig spirituel for at sige det mildt.
Har astrologien taget fejl eller er den mere raffineret end som så?
Besvarelsen af dette spørgsmål kædes sammen med den sene Heideggers begreb om firefoldigheden af jord, himmel, de guddommelige og de dødelige i hvis sammenvævning til en helhed at væren åbenbarer sig. En vision, der yderligere belyses af den japanske shintoisme og zenbuddisme, de japanske skriftegn og Haiku digte.
Alt sammen noget der har en stærk sammenhæng med astrologien og Neptuns paradoksale virkning i Fiskens tegn i de seneste mange år.
Broen har som arkitektur en stor betydning for både Heidegger og Japansk spiritualitet og religion. Jeg fortæller i den forbindelse lidt om mit møde med Uji broen, en af de smukkeste og mest hellige broer i Japan, som fører over Usuzu floden til Ise helligdommen.
Man siger at kunstig intelligens ingen "bevidsthed" har og derfor står mennesket ikke over for en anden form for intelligensvæsen i universet.
Men hvis man f.eks. indtager behaviorismens standpunkt og nægter at der overhovedet findes noget som man kan kalde for" bevidsthed", så bliver det naturligvis langt sværere at foretage en skelnen.
Sådan som bevidsthed uklart defineres i moderne tid, som noget "privat" og "indre", kan man godt forstå at behaviorismen stadig har sine tilhængere i videnskaben.
Jeg vil mene at det er nødvendig helt at omdefinere og måske helt opgive bevidsthedsbegrebet således som det traditionelt defineres i vor tid, for tydeligt og meningsfuldt at kunne skelne imellem kunstig intelligens og mennesket. Det indebærer at ånd og evighed tages i betragtning.
Filosofien og videnskaben analyserer og udvikler teorier om mennesket og verden, således som den er, medens teologi, spiritualitet og religion mestendels ser mennesket og verden ud fra hvordan den burde være og kan udvikle sig til.
Den sidste opfattelse er dybt kritisk over for den måde som verden og mennesket fungerer nu, hvilket langtfra altid er tilfældet når det handler om filosofi og slet ikke for naturvidenskab.
Og det må jo tilføjes at selv kristendommen, som jo ellers indebærer et revolutionært og radikalt budskab om denne verden og menneskets visionære muligheder, ofte bliver syltet ind i kirkelig pragmatisk konservatisme.
Denne episode kan ses som en opfølgning til den forrige episode om den grundlæggende energi i universet betinget af subjektet og objektet. For man kan spørge om der overhovedet kan være en sådan energi tilstede, der hvor subjektet ikke er tilstede?
F.eks under "The big bang".
Det er en kritik som man alment kan rette imod denne astronomiske spekulative teori, men også min egen teori. Mit svar modificerer radikalt forståelsen af universets skabelse, også den naturvidenskabelige.
For mig at se er metafysik og naturvidenskab ikke så forskellige fra hinanden, som man vil bilde os ind, det samme gælder for metafysik, teologi og religion. Denne opfattelse kan sikkert ikke overraske så mange med kendskab til mit virke og arbejde, men der er sikkert mange der vil være uenige!
Sådan er det. Pluralismen længe leve.
From the publisher's feed