
Sign up to save your podcasts
Or


Bliver det hvid jul i år? Bliver vinteren kold, kølig eller mild? Kommer der stormvejr?
I denne episode søger jeg at opstille forskellige hypoteser om hvorfor at visse mystiske offentlige(?) organisationer samt ufoerne selv leger et absurd og barnagtige kispus spil med almenheden.
I mange år har disse ufoer vist sig så tilpas sjældent for folk og myndigheder af forskellige karakter, at man uden modsigelse både har kunne bekræfte deres tilstedeværelse og benægte den.
Men den tid er forbi nu med respekterede offentlige instansers konstatering af ufoerne rent faktisk findes.
Men hvorfor fortsætter så alligevel dette hemmelighedskræmmeri?
Jeg opstiller grundlæggende tre hypoteser om grunden til dette.
Og en advarsel: enhver af disse hypoteser er vilde og en trussel imod meget konservative opfattelser af hvad der er muligt i denne verden.
Men det kan ikke undre, for med konstateringen af fænomenets eksistens fra respekterede offentlige instanser, så har der under alle omstændigheder og ligegyldigt hvor konservativt et syn man har, åbnet sig en verden, der sandsynligvis n overgår enhver science fictions forfatters fantasi med syvmåleskridt. Og så er det i givet fald ikke fiktion, men virkelighed!
Vi får se! Det næste år kan vise sig at blive ganske afgørende med de høringer der finder sted i den amerikanske kongres og med Plutos endegyldige indgang i Vandbærerens tegn. .
Tilsyneladende er dette at ældes og dø udelukkende en fysisk proces, men forklarer denne fysiske proces, dybest set hvorfor man ældes eller bør man i stedet inddrage det åndelige gebet?
Øjeblikket er fyldt med uendelig energi fra den vertikale tid, men alligevel så begrænses denne energi i den horisontale verdens timelige endelighed. Er dette en nødvendighed?
Og ville udødelighed være et gode sådant som verden er p.t?
Med en omsiggribende sekularisering og materialisme og i den modsatte ende en forfejlet eller i hvert fald tvivlsom fortolkning af østerlandsk mystik og åndelighed, har mange i dag bortskaffet ånden som en selvstændig enhed og identificeret den med bevidstheden. Ånden er blevet opslugt af psyken.
Dette er for mig at se en stor fejl, idet at ånden for mig at se forstået som et universelt potentielt intens levende "felt" uden for subjektets erfaringer af tid og rum i en horisontal verden ikke på denne måde kan underordnes psyken. Bevidsthed eller psyke er eksempler på væren, men er ikke væren som sådan. Væren er ud af evigheden og som sådan meget mere omfattende og grundlæggende. Og ånd og væren er for mig netop det samme.
Da bevidstheden er en af de grundlæggende instrumenter til oversættelse af denne vertikale verden, dette levende felt af potentialitet, så betyder det dog ikke at man ikke skal forske og søge at forstå psykens forhold til netop ånden, men det gælder for så vidt også hjernen og hele "monadelegemet" og hele den horisontale verden som sådan. For der er en tæt og intim forbindelse imellem denne verden og den anden verden, fordi subjektet er skabt til dette.
En lille ekstra episode med en astrologisk prognose af vejret i de kommende tre måneder.
I skønlitteraturen er det almindeligt at der postuleres en sammenhæng imellem vejr, menneske og situation, men det er ikke bare noget fiktivt, for det er en astrologisk viden at det overordnede vejrmønster kollektivt symboliserer menneskets verden lokalt eller mere internationalt.
Dette perspektiv på den globale opvarmning kan føre til en bevidstgørelse, som kan vise sig at være uhyre vigtigt for hvordan den krise som mennesket befinder sig i lige nu vil udvikle sig.
Kan kunst og videnskab og astrologi og ritualer betragtes som et spil?
Hvordan er forholdet imellem spil og fiktive verdener?
Hvordan er forholdet imellem erkendelse og spil?
Er spil udtryk for en frigørelse fra det rent instinktive ideelt set?.
Er spil på en måde en guddommelig aktivitet?
Har Herman Hesse i sin roman "Glasperlespillet" nogle vigtige pointer?
Kan selve den guddommelige skabelse ses som et spil?
Er lidelse virkeligt et eksistentielt vilkår for mennesket? Det mener astrologen og analytisk psykolog m.m Liz Greene i en jungiansk fortolkning af Chiron myten i sin bog om Chiron, asteroiden der blev opdaget i 1977.
Selv om jeg er meget præget af den en dybdepsykologiske forståelse af astrologiens symboler taler jeg i denne podcast for en bredere og mere metafysisk opfattelse af livet , hvor myten om Chiron og dennes tilsyneladende uhelbredelig sår kan fortolkes på en hel anden måde end Liz Greenes.
En fortolkning som kan danne grundlaget for mere optimistiske, revolutionære og kosmiske og teologiske og esoteriske opfattelser af lidelsens uundgåelighed end Greenes konservative fortolkning.
Jeg sætter altså et stort spørgsmålstegn ved lidelsens uundgåelighed, selv om det forudsætter en radikal forandring af virkeligheden engang i fremtiden.
Er dette muligt?
Min tolkning af Chiron myten, som i sig selv er ret så revolutionerende og subversiv, siger ja!
I denne lille særudgave af Stjerneforklaret vil jeg give et bud på vejret de næste tre måneder her i Danmark.
I Franz Kafkas roman "Processen" er K skyldig, selv om han er uskyldig! En metafor på en metafysisk skyld og et metafysisk ansvar fremfor en juridisk og fysisk kausal skyld.
En skyld og et ansvar som fundamentalt betinges af menneskets bevidsthed og frihed. Og som for mig yderligere betinges af det på engang glædelige og ulykkelige samarbejde imellem Gud og menneske om skabelsen af verden. Gud gør det meste, men mennesket har en meget vigtig rolle at spille alligevel.
Noget lykkedes og noget går galt, de to entiteter er lidt ude af trit med hinanden, hvad teologerne betegner med det i moderne tid så forhadte ord synd.
Så mennesket er dermed skyld i verdens elendigheder og lidelser. Måske fornægter mennesket dette ansvar, måske henviser det til sin uvidenhed om samme ansvar, men ubevidst ved mennesket det hele. I bogstaveligste forstand det hele.
From the publisher's feed