Hvis man har prøvet at lave vægtløftning, ved man også at det stiller store krav til kroppens bevægelighed
og mobilitet. I et træk skal man eksempelvis være i stand til at sidde i bunden af et squat med stangen i
strakte arme over hovedet. Denne position kræver både smidige ankler, hofter, skuldre og ryg. Når man
prøver øvelsen, bliver det typisk meget tydeligt hvis man mangler bevægelighed et sted og derfor kan det
være en god idé at bruge noget tid på at træne sig til at blive mere mobil.
Mobilitet og fleksibilitet er ikke helt det samme. Mobilitet defineres ved at være kroppens evne til aktivt at
bevæge sig ud i forskellige positioner. Fleksibilitet derimod, dækker over kroppens evne til passivt at
bevæge sig ud i forskellige positioner. Forskellen ligger altså i om man selv er i stand til at lave en
bevægelse uden ydre kræfter eller ej. Eksempelvis kan man prøve at nå sin underarm med sin
tommelfinger uden hjælp fra den modsatte hånd, for at teste hvor meget mobilitet man har omkring
tommelfingerleddet. For at teste fleksibiliteten kan man så bruge modsatte hånd til at presse
tommelfingeren så langt ned som muligt og dermed se forskellen på mobiliteten og fleksibiliteten.
I vægtløftning og mange andre sportsgrene, kan det være en fordel at være både mobil og fleksibel. Det
mest interessante at træne i vægtløftning er dog mobiliteten, fordi man gerne vil skabe en stor grad af
styrke i forskellige positioner, for at få så meget bevægelsesfrihed som muligt. Dog kræver dette at man er
fleksibel nok til at nå ud i disse positioner og derfor er mobiliteten også afhængig af fleksibiliteten.
Der findes flere forskellige måder at forbedre sin fleksibilitet og mobilitet. I dette afsnit vil det dog kun være
udstrækning og styrketræning i yderpositionerne, som vil gennemgås. Det skal dog nævnes at der findes
meget lidt videnskabelig evidens, som peger på at det rent faktisk virker, så de følgende metoder bygger
udelukkende på erfaring.
Når man strækker ud, bliver musklernes fiberlængde og de tilknyttede led strakt til deres yderste position.
Dette udløser en reaktion i nervesystemet, som forsøger at bremse udstrækningen, ved at udsende
smertesignaler for at undgå overstræk og skader. Men udstrækning medfører at muskler og led langsomt
vænner sig til de nye positioner og dermed bliver mere smidige. På samme tid accepteres de nye positioner
af nervesystemet, som ikke længere opfatter dem som farlige og tillader musklerne at bevæge sig længere
ud i yderpositionerne.
Et stræk kunne eksempelvis være, hvor man sidder på jorden med strakte ben og forsøger at nå sin tæer.
Des mere tid man bruger i denne position, des nemmere og mindre smertefuldt, vil det også blive at nå
Styrketræning i yderpositionerne:
Når en muskel aktiveres i en yderposition, bliver kroppen også mere vant til at befinde sig i den. Det vil sige
at nervesystemet også stopper med at registrere den som farlig. Derudover styrkes muskler og led også i
disse positioner, virkelig giver kroppen en langt større kontrol over yderpositionerne. På denne måde kan
man altså ret effektivt forbedre kroppens mobilitet og dermed udvide bevægeudslaget.
Et eksempel på styrketræning i en yderposition, kunne eksempelvis være et stivbenet dødløft. Her sænker
man en vægt ned mod gulvet med strakte ben, ved at skubbe numsen bagud. Ret hurtigt vil det begynde at
strække i haserne og når man har nået sit yderpunkt, kan man kort stoppe op, inden vægten igen løftes op
til udgangsposition, uden at knæene bøjes. Efter et par gentagelser og reps vil man hurtigt kunne mærke at
man kan komme længere ned for hver gentagelse og på denne måde øge kroppens mobilitet.
