STYRKE PÅ SKEMAET

STYRKE PÅ SKEMAET

By STYRKE PÅ SKEMAETHealth & FitnessFitness
Download on the App Store

STYRKE PÅ SKEMAET episodes

  • Funktionel Fitness, Elevtekst 3: Skaleringer, så alle altid kan være med!

    At skalere betyder at man ændrer noget. I Funktionel Fitness kan der for den enkelte være behov for at

    ændre på en workout eller en øvelse, for at gøre den enten nemmere eller sværere. Det kan skyldes at man
    har en skade man skal tage højde for, at øvelsen er for svær til at man kan udføre den under høj intensitet
    eller at man ikke har lært at lave en bevægelse endnu. Hvis man skalerer, er det altid med henblik på at
    man får en god træning som passer til ens niveau.
    Inden man ændrer en workout, vil man altid prøve på at ændre øvelserne, så de hverken er for lette eller
    for svære, men er passende udfordrende. Her kan man ændre på både belastningen, bevægeudslaget eller
    den tekniske kompleksitet.

    Skalering ved at ændre belastningen:

    •Her kan man eksempelvis ændre vægten af en øvelse,
    ændre vinklen eller forkorte den. I en armbøjning kan
    man eksempelvis gøre den sværere ved at tage vægt på
    ryggen, eller gør den nemmere ved enten at lave dem på
    knæene eller på en kasse hvor kroppen er mere lodret.
    Skalering ved at ændre
    bevægeudslaget:
    •Her kan man eksempelvis forkorte eller forlænge en
    bevægelse for at gøre den lette eller sværere. Det kunne
    eksempelvis være i et box jump, hvor man ændre højden
    på kassen eller i et wall walk, hvor man ændrer hvor langt
    man går ind.
    Skalering ved at ændre den tekniske kompleksitet:
    •Her har man mulighed for at ændre øvelsens tekniske
    sværhedsgrad. Det kunne eksempelvis være at man laver
    single unders i stedet for double unders eller normale sit
    ups i stedet for atomic sit ups.
    Hvis det ikke er nok at skalere øvelserne, kan der dog være behov for at skalere workouten. Når man
    skalerer en workout er der mulighed for at ændre i antallet af gentagelser, runder eller den tid man
    arbejder i. Her er formålet endnu engang at tilpasse træningen til den enkelte persons nuværende
    træningsniveau.

    2 min
  • Funktionel Fitness, Elevtekst 2: Squatbevægelsen og dens utallige fordele

    Et squat kaldes også på dansk for en benbøjning. I sin helt simple form, gælder det grundlæggende om at
    bøje benene, gå ned i hug og rejse sig op igen. Øvelsen bruges til at træne lår, balder og
    kernemuskulaturen, men også en masse andre muskelgrupper i hele kroppen.
    Squattet er en af de mest basale frivægtsøvelser og bruges i mange forskellige sammenhænge i Funktionel
    Fitness. Eksempelvis findes der følgende varianter:
    - Back squat
    - Front squat
    - Overhead squat
    - Goblet squat
    Men også mange øvelser, hvor squattet fungerer som et delement i den fulde øvelse:
    - Thrusters
    - Wall ball shots
    - Squat cleans
    Hvordan laver man et squat?
    Når du skal lave et squat, så start med følgende:
    1) Placer fødderne i hoftebredde og peg eventuelt tæerne en smule udad
    2) Ret ryggen, hold brystet højt og sørg for at hælene bliver i jorden hele tiden
    3) Bøj knæ og hofte på samme tid, så knæene bevæger sig fremad og hoften en smule tilbage
    4) Gå så dybt som muligt uden at ryggen runder og forsøg samtidig at skubbe knæene udad
    5) Når den fulde dybde er nået, så rejs dig op igen og stræk knæ og hofte ud.
    For nogen er squattet det mest naturlige og en meget nem bevægelse. For andre kan det være
    udfordrende, hvis man er begrænset af sin mobilitet eller styrke. Uanset hvad kan øvelsen altid skaleres til
    den dybde man nu kan komme til, mens man både kan øve sig på sin styrke og mobilitet for at forbedre sig.


    2 min
  • Funktionel Fitness, Elevtekst 1: Hvad er Funktionel Fitness?

    Funktionel Fitness er en forholdsvist ny sportsgren, som udspringer af motionsformen CrossFit.
    Sportsgrenen er blevet mere og mere populær siden starten af årtusindskiftet og er efterhånden udbredt i
    de fleste danske byer i enten CrossFitcentre, fitnesscentre eller fitnessforeninger.
    Funktionel Fitness kan både laves på motionsniveau, men eksisterer også som en konkurrenceform.
    Formålet med Funktionel Fitness er at forberede kroppen til dagligdagsudfordringer gennem træning. De
    udfordringer kunne f.eks. være de løft, skub, træk og andre fysiske udfordringer, som vi hver dag møder.
    Derfor fokuserer træningsformen også på kroppens evner fremfor dens udseende. Her forsøger man at
    forbedre mange forskellige parametre som f.eks. styrke, stabilitet, fleksibilitet, balance og udholdenhed.
    Et typisk træningspas består af en eller flere workouts, som har et specifikt mål. Det kunne eksempelvis
    være at tage så mange gentagelser som muligt på en bestemt tid, eller gennemføre et bestemt antal
    gentagelser så hurtigt som muligt. Det er i virkeligheden kun fantasien der sætter grænserne for hvad man
    kan lave. Funktionel Fitness gør nemlig meget ud af at træningsformen ikke skal være for ensartet, så
    træningen altid ændrer sig fra gang til gang. Her kan der ændres på arbejdstiden, antallet af gentagelser,
    pauselængderne, antallet af øvelser, udvalget af øvelser og en masse andet. Det vigtigste er blot at man
    træner en masse forskellige fysiologiske parametre, så man altid er forberedt på de fysiske udfordringer
    man kan opleve i løbet af sin daglig dag. Derudover er det også vigtigt at man arbejder med høj intensitet i
    Funktionel Fitness. Det betyder at man gerne vil presse sig selv så meget at man arbejder med sin max puls.
    Øvelserne i de workouts man laver i Funktionel Fitness, er ofte en kombination af gymnastiske bevægelser,
    vægtløftning og kardiovaskulære øvelser. I nedenstående tabel kan du se eksempler på øvelser i de
    forskellige segmenter:

    3 min

About STYRKE PÅ SKEMAET

From the publisher's feed

Velkommen til Styrke på skemaets podcast tjeneste! I denne podcast, kan du finde alle elevteksterne til Styrke på skemaet, som indspillet som lydfiler.