I denne uge sætter jeg fokus på børneleddegigt. Til at gøre mig klogere på denne sygdom har jeg snakket med Ida og Signe. Her er uddrag af hvad Signe fortæller om sin sygdom:
Da jeg var 2 ½ år gammel, fik jeg konstateret børnegigt. Lige siden  har min hverdag været præget af smerter, stivhed, bivirkninger af medicin og utallige sygehusbesøg. Alligevel har jeg fundet en vej, hvor jeg kan leve et nogenlunde normalt liv. Jeg dyrker meget sport og har altid gjort det. Jeg har altid tænkt, at så længe det ikke slog mig ihjel, Da jeg var 13 år fik jeg for alvor åbnet mine øjne for, hvor slem en sygdom gigt er, og kan blive hvis du ikke lytter til den. Marts 2019 blev jeg opereret i min ankel, hvor de fjernede 1*1 centimeter brusk i leddet. 6 ugers kørestol og 1 år genoptræning var udsigten efter operationen, og for at være helt ærlig, var jeg tæt på at give op i forhold til at leve på et normalt liv. 

I får også et uddrag af Idas fortælling: 
At gå fra at være en helt almindelig 12 årig som elskede håndbold, til at blive total afkræftet og ikke kunne overskue en hel dag i skolen var en forfærdelig tid.

En masse smerter, udslæt, infektioner og feber begyndte at fylde i min hverdag, og stjal mere eller mindre mit liv i 3 år. 

Et langt udredningsforløb, hvor jeg blev mistolket som psykisk syg og mine forældre blev underrettet til kommunen var blot nogen af tingene der foregik. 

Tiden gik, og jeg blev 15 år. Efter 3 indlæggelser med infektion og ambulancetur med ekstremt høj feber, slog en tarmkirurg og min nye egen læge i bordet. 

Hør med i alle tre afsnit hvor vi skal tale om alt fra udredningsforløb til mobning til livet i en kørestol og meget meget andet.