På internettet fandt jeg dette digt, skrevet af Solveig Hansen: ”Det er vanskeligt at leve uden håb, men hvor skal håbet komme fra?"

I dag vil jeg tænke på billedet af Gud som den gode, omsorgsfulde hyrde. Han holder øje med alt, han har skabt, og han ønsker at have fællesskab med os.

Hjerte og tanker kan flyve i mange retninger. Jesus inviterer os til at lade tankerne hvile hos ham. Bekymringer kommer og går.

En af verdens allermest kendte filosoffer, Immanuel Kant, levede i 1700-tallet. Han mente, at vi kun i begrænset grad kan bruge fornuften til at forstå, om der findes en Gud og et liv efter dette.

En ydmyg person er ikke en menneskelig mus med en stærk følelse af mindreværd. I stedet kan en ydmyg person, moralsk set, være tapper som en løve og stærk som en Samson.

”Vores gode Gud satte klare grænser for menneskets visdom, men han satte ingen grænser for menneskets dumhed – og det er bare ikke retfærdigt,” sagde forbundskansler Adenauer med et smil.

Vores liv kan gå i to retninger. Enten er vi optagede af at nyde mest muligt, og at få så mange goder og oplevelser som muligt.

En af mine venner fortæller, at hans mor havde dannet en sanggruppe sammen med to andre damer. Moderens bedste veninde var leder af sangtrioen.

Det er stærkere bevidnet, at Jesus opstod fra de døde, end det er bevidnet, at Julius Cæsar overhovedet har levet, eller at Alexandar den Store døde 33 år gammel.

En vits illustreret som tegning viser to mænd siddende i den bagerste ende af en redningsbåd. Der sidder de roligt uden at gøre noget som helst.