Fysioterapeuten i elitefodbold

Jonas Petersen er til daglig fysioterapeut i FC Nordsjælland og min gæst i denne episode af The FysioAalborg Pod.

Jonas er den perfekte gæst til at tale om hvordan vi hjælper fodboldspilleren når de er i en periode med smerter som gør at de ikke kan deltage på banen.

Fakta fra forskningen om folk der er skadet

Når folk er sat “på sidelinien” ved vi at der er følgende tematikker og måder de forholder sig til situationen på.

• En forstyrrelse der så absolut ikke var en del af planen frygt, tvivl, bekymringer.
• En trussel mod karrieren og den personlige identitet – hvem er jeg så nu og hvordan klarer jeg det økonomisk.
• Bekymring for tilbagefald og oplevelse af isolation.
• En mulighed for at få en pause og udnytte tiden til at blive bedre på nogle parametre så det ender med at blive en fordel.
• Bare en del af det at være atlet på højt niveau og så lad os få det bedste ud af det.
• En time out fra det mentale og fysiske pres.

Jonas og jeg kommer omkring disse ud fra vores og i særdeleshed hans erfaringer.

Strategier og accept

Vi kigger nærmere på hvorledes Jonas i hans position i en større organisation som FCN anvender nogle strategier og handlemønstre til at støtte de atleter som er på ”sidelinien” i kortere og længere tid. Strategier som baserer sig meget på accept.

Som altid tak fordi du lytter med

Dagens gæst er fysioterapeut Morten Skjoldager. Som jo nok har det nogle i vores branche vil mene er det mest profilerede og efterspurgte job man kan have som fysioterapeut. Det var i hver tilfælde årsagen til at jeg ønskede at uddanne mig som fysioterapeut. Var det også din drøm ?

Morten og jeg har en snak om følgende emner

Hvad er hans rolle på landsholdet  i herrefodbold

Er det meget tender love and care eller hvad laver man i den position

 Hvordan arbejder man sammen med de øvrige involverede som er andre sundhedsfaglige og trænerstaben

Hvor meget har man som en erfaren fysioterapeut at skulle have sagt i forhold til at bringe en småskadet spiller i spil og herunder hvordan arbejder man med den risici der er for recidiv ? er der en fælles beslutningstagen med spiller, træner, klub etc

Hvor meget er man involveret når der ikke er træningssamlinger og landskamp

Hvordan navigerer man i de situationer hvor spillerne inddrager andre sundhedsfaglige , eks synes jeg at det er irriterende med for mange kokke (mener bla der i medierne for nogle år siden var der ikke en situation hvor  flere spillere ville bruge ”egne” sundhedsfaglige)

Hvordan arbejder Morten med de der er langtidsskadede og hvor det kan være svært at give en præcis tidshorisont

Gode råd

Slutteligt kommer Morten med hans bud og gode råd  hvordan vi kan hjælpe vores nuværende og kommende kolleger som ikke har erfaring med elitemiljøet men som synes det kunne være et interessant sted at praktisere

Min gæst  i denne episode er tidligere professionel cykelrytter Lars Bak

Jeg har inviteret Lars med som gæst da jeg synes vi trænger til et nuanceret billede af elitesport. At leve som professionel atlet er ikke altid nemt og særdeles i modgang, eksempelvis når man er skadet er der mange tanker og følelser der presser sig på.

Vi vender mange ting og kommer langt omkring i den her episode. Vi starter ud ved drømmen om at blive god til sport og hvad det har krævet for Lars.

Vi kigger på Lars´ skadeshistorik De fleste der har interesse for cykling husker en periode efter et noget voldsommere styrt og bla brækkede ribben og en ”siver” pga en punkteret lunge.

 Hvilke tanker har man når man i et elitemiljø hvor det handler om at performe og er skadet. 

Hvilke tanker man går gennem når man er i en genoptræningsfase

 Hvordan er det at være skadet når man enten føler sig forpligtet til at præstere eller det måske er i en fase hvor man kæmper for en ny kontrakt 

 hvordan man som menneske og  professionel atlet navigerer i alle de informationer der kommer fra sociale medier om den "korrekte' måde at blive behandlet på og leve på som eliteatlet?  Der kommer meget fra miljøet omkring en, specielt hvis det ikke lige forløber efter planen.

Vi drøfter nogle af de forhold Lars haft til de sundhedsfaglige han har arbejdet sammen med? (tillid, ikke-tillid, brugt dem som ventil etc). Herunder hvad er afgørende for et godt forløb set fra hans perspektiv ?

Vi slutter af med  Lars´gode råd til kommende håbefulde mennesker der søger en drøm i eliteidræt eller måske de sundhedsfaglige som søger at forfølge den drøm at arbejde med atleter.

Mikkel og en gruppe kolleger har undersøgt hvorledes implementering af sundhedsfaglig viden på det muskuloskeletale område forholder sig eller står til om man vil, mere specifikt har de kigget på implementeringsstrategier.

Fra mit synspunkt er implementering meget relevant af flere årsager

Midler i sundhedssektoren er begrænsede

Forskning må grundlæggende handle om at det kommer pt ér til gode

Vi ved også at arbejder klinikere ikke evidensbaseret / ud fra guidelines vil pt ér modtage ikke guidelinebaserede interventioner og jo flere af disse jo større risiko for konicitet.

Vi  kommer i podcasten omkring følgende; 

 Hvad er en implementeringsstrategi defineret ved og er der i litteraturen flere af slagsen ?

 Umiddelbart virker jeres søgning til at frembringe en del litteratur på området er det korrekt forstået ? Dermed kunne man jo antage at i ikke var de eneste som fandt det relevant. Tanker om dette ?

 Mit perspektiv er at der bruges mange ressourcer på forskning og samtidig sidder jeg med med en fornemmelse af at det er som om der sker lidt i en separat silo i en akademisk verden. Det hører jeg Mikkels tanker om.

Mikkel kommer med nogle bud på hvorfor det er så svært at implementere til praksis.

Hvilke tanker omkring fremtidig implementering eksempelvis kan foregå ?

 Vi slutter af med at vende om der er en form for implementeringsstrategi man ikke ser ud til at skulle bruge krudt på ? hvis vi nu tænker at der sidder en kommunal udviklingsterapeut et sted og har lavet en nyligt retningslinje til lad os sige medicinsk gruppe eller et muskuloskeletalt team ?

tak for deltagelse Mikkel Sloth Nørregaard og tak til jer der lytter med

I denne episode af The FysioAalborg Podcast har jeg Alice Kongsted som er professor på SDU som gæst. Vi taler om noget af den forskning som Alice har lavet omkring hvordan rygsmerter opfører sig og forløber. I den internationale litteratur kaldes dette for trajectories. 
Faktum er at rygsmerter ikke opfører sig på samme måde ved alle mennesker. Faktum er også, at der ser ud til at være nogle fælles træk der fortæller hvordan rygsmerter forløber. Selvom rygsmerter har en meget individuel påvirkning på det enkelte menneske synes jeg alligevel der er noget i Alices forskning som både sundhedsfaglige og mennesker med rygsmerter kan drage gavn af at vide.
Vi taler bla om ;
Hvilke subgruppe trajectories / forløb som er  identificeret hos folk med rygsmerter uden udstråling.

Hvad kan forskningen og klinikken bruge det til. 

Hvad er fremtiden for forskning i trajectories / forløb.

som altid tak fordi du lyttede med

Min gæst  i den her episode er fysioterapeut Morten Støve. Morten er lektor på Fysioterapeutuddannelsen i Aalborg, UCN og phd studerende. 
Meget af Mortens forskning inklusiv hans phd handler netop om udspænding og derfor var han den helt rette person til at snakke udspænding med. 
Udspænding har traditionelt set været genstand for mange meninger og diskussioner. Var det tiden værd i forhold til performance, er det skadesforebyggende for blot at nævne nogle.
Vi ser på følgende emner omkring udspænding;

Hvad sker der med muskel-sene overgangen, reflekser, fascier og muskler når det udsættes for udspænding. bliver det længere, kortere eller noget helt 3 ? 

Hvor meget kraft skal der til for at påvirke kollagent væv som eksempelvis fascier

Hvordan forklarer vi hvorfor udspænding måske virker

Kan udspænding forbygge smerter / DOMS efter træning

Kan man rent faktisk få mere hypertrofi af udspænding efter træning

Kan man anvende udspænding som smertelindring eksempelvis til mennesker med fibromyalgi

Hvor stor en dosis skal der til for at man oplever en effekt. Nærmere bestemt minimum effective dose

Tak til Morten Støve og tak til jer lyttere. 

I denne episode  taler jeg med Samuel Krogh Rodriguez, M.Sc. Muskuloskeletal Fysioterapi og adjunkt.
Samuel har mange betragtninger på vores navigeren som profession og er nysgerrig på hvorfor vi handler som vi gør.  Det bærer hans master thesis og efterfølgende publikation , ‘What scientific evidence supports this?’ how dophysiotherapists in private practice use evidence-based practice and what are the main challenges?A convergent parallel mixed-methods study, tydeligt blærer præg af.
Artiklen danner udgangspunkt for vores samtale og vi berører følgende emner.

Hvorfor er forskning som det her relevant ?
Hvad er Evidensbaseret Praksis , EBP ?
Herunder hvad mener vi m patient præferencer. Falder vi i gryden som klinikere og forskere hvis vi antager det er en opskrift eller er det en opskrift ?
EBP lyder som en tjekliste  men....

Vi diskutere Samul og hans kollegers  resultater. Bla udfordring med at integrere litteraturen i klinisk praksis.
Vi kigger på hele problematikken om at forstå en forskningsartikel, da mange giver udtryk for at der ikke skrives på et læsevenligt sprog ( "researchers write for researchers"  citat Steve Kamper ) 
Hvorfor inddrage forskning hvis man ikke kan se et incitament for at bruge den tid man synes det tager.
Konflikten i faget  når nogle gør noget og andre synes der skla gøres noget andet. hvorfor er vi så uenige som vi nogle gange er ?
"Shared decision making" lyder som en selvstændig ting der skal læres men er det ikke hvad der kan faciliteres vha kommunikation?

Vi kommer VIDT  omkring og er til tider off the beaten track men tænker vi ved fælles hjælp kommer tilbage på sporet.

God lytte lyst 

Min gæst i denne episode er Charlotte Krog .  
Charlotte er Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi og Master i Positiv Psykologi.

Charlotte kommer med hendes oplevelse af at arbejde med mennesker og hvorledes vi personligt bliver nødt til at rykke os hvis vi ønsker forandring. Ja at vi faktisk er forpligtet til det. Tør vi sætte os selv på spil ?

Charlotte kommer med det postulat at metoden ikke er afgørende for de resultater vi opnår sammen  med vores patienter. Det ledte hende videre i sin søgen og her fandt uddannelser som hun syntes matchede den kliniske praksis.

Vi diskutere Feedback Informed Treatment også kaldet FIT.  Et klinisk anvendeligt redskab til samarbejde med patienten.
Bla fokus på vore rolle som patient og relationen til mennesket der opsøger vores hjælp.
Vi taler om hvordan man bla måler patientens ressourcer og hvad det betyder for om forløbet bliver godt eller skidt.
Men er det ikke super besværligt at begynde at måle på flere sådanne elementer ?

Bærer vores dialog præg af en samtale eller et forhør - hvordan er din dialog ?

Kan vores åbenhed omkring vores egen "sårbarhed" og det at sætte sig på spil skabe noget konstruktivt eller eller taber vi patienten ? Charlotte kommer med sit bud på hvorledes vi har den til tider svære dialog ?

Charlottes oplevelse er at det at arbejde som hun gør er utroligt tilfredsstillende og meningsfuldt. 

Slutteligt giver Charlotte sit bud på hvorfor hun kontinuerligt udvikler sig i sin søgen på hele tiden at optimere sin praksis og udvikle sig.  Herunder gevinsten af at opsøge supervision

Du kan læse mere om Charlotte
her https://www.fysiospecialistteam.dk/om-os/charlotte-krogh

BackTrace

I denne episode er min gæst Camilla Blach Rossen fra Center for planlagt kirurgi, regionshospitalet i Silkeborg.
Vi snakker om Back Trace. BackTrace er et dialogredskab til mennesker med rygsmerter.
I arbejdet med mennesker som har smerter i ryggen bør man som sundhedsfaglig følge nationale og regionale retningslinier, men som Camilla så korrekt informerer om i podcasten, er der trods gode intentioner med nationale kliniske retningslinjer og regionale forløbsprogrammer, som har fokus på at understøtte øget egenomsorg hos den enkelte borger fortsat store udfordringer med at skabe sammenhæng imellem de forskellige sektorer, fagprofessionelle og indsatser. Dette har store konsekvenser for borgerne, og for kvaliteten og effektiviteten af patientforløbene.

Derfor giver det mening at se på hvordan der kan laves positive forandringer for alle parter, deraf ideen til BackTrace. Er du patient eller sundhedsfaglig så drøfter vi følgende emner i podcasten

Indhold

Hvad er BackTrace ? BackTrace er en app til selvmonitorering. Der monitoreres overordnet på følgende parametre; Funktioner / aktiviteter, humør, smerter og lokalitet.

Hvem er involveret i udviklingen af BrackTrace og hvordan har man med hjælp fra mennesker med rygsmerter udviklet og rettet til så det giver mening for de mennesker det handler om.

Hvad viser brugen af BackTrace med de erfaringer der hidtil er gjort. Patienter oplever det giver en bedre indsigt og læring omkring deres symptomer og funktioner. BackTrace hjælper til at skabe et overblik over  fremgang / tilbagegang. Men lige så væsentligt at det giver patienten et redskab til dialog med sundhedsfaglige.

Når man spørger de sundhedsfaglige der arbejder med målgruppen vurderer de at det giver et andet perspektiv på interventionen som derved kan målrettes mere den enkelte patient.

Hvad skal der ske fremadrettet ?
tak til Camilla Blach Rossen

Min gæst i denne og den forrige episode er den Newzealandske fysioterapeut Dr. Ben Darlow som er associate professor på Dept. Primary Health Care & General Practice University of Otago, Wellington .

Vi diskuterede noget at det af Bens forskning som jeg finder mest relevant for klinisk praksis.

Vi diskuterer i denne episode 2 "diagnostisk labelling" og hvorledes forskning kommer i spil hvor det hører til i praksis når selve forskningsprojektet er afsluttet.

Betyder det noget om folk med rygsmerter får en patoanatomisk eller en ikke strukturel forklaring på deres smerter i ryggen ?
Nogle af de svar Ben giver er at det rent faktisk betyder mindre brug af sundhedssektorens ydelser såsom f.eks fysioterapi og billeddiagnostik men hos hvilken gruppe ses hvilket mønster ?

Kunne det at få en ikke strukturel forklaring også have en negativ slagside - Bliver man mere eller mindre bekymret når fagpersoner ikke kommer med en patoanatomisk forklaring .

Hvor meget mening giver det overhovedet at sige uspecifik-diagnose til et menneske med ondt ?
Ligegyldig hvilken vej vi vender og drejer det skal vores diagnose i sidste ende være meningsfuld for det menneske som modtager den og hvordan sikrer vi at de forstår beskeden fra os sundhedsfaglige ?

Hvori ligger behovet for overhovedet at give en diagnose og har vi en plan med at give folk informationen ?

I sindste ende handler det om at hjælpe folk med at forstå "deres" smerter og hjælpe dem til at træffe de mest hensigtsmæssige valg i netop  "deres" situation. Vi taler ofte om tryghedsskabende information hvor et det altid meningsfuldt for det enkelte individ og hvordan præsentere vi det for dem?

Til sidst i denne episode diskuterer vi det store spørgsmål om hvordan forskningen bruges i praksis

Tak fordi du lyttede med
Brian