
Sign up to save your podcasts
Or


Nikolaj Astrup Madsen er ikke en helt almindelig mand. Han er vores gæst i studiet og vil fortælle os omkring det at sætte mål, arbejde benhårdt efter dem og naturligvis nå dem.
Nikolaj får dog ikke alt han rører ved til at blive til guld. Det der gør ham helt speciel er, at han lærer af sine fejl og rejser sig op hver eneste gang og knokler videre
Det første eventyr var som DJ og senere er det blevet til alt fra udgivelse af magasiner, afholdelse af networking rejser til Spanien og sidst men ikke mindst hans seneste forretning Ateo.dk. Ateo.dk er en tjeneste der hjælper virksomheder til at finde de helt rette lokaler at leje til forskellige formål.
Hvis du vil lære mere om Nikolaj, så kan du finde ham her:
Hvis du kunne lide hvad du hørte, så vil vi sætte meget pris på at du giver os en stemme i iTunes.
The post Drive, Energi og vedholdenhed – Interview med Nikolaj Astrup Madsen appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.
Succes er ikke noget hvem som helst opnår, men med den rigtige holdning, nok drive og en god potion målfasthed (og frækhed), kan man komme rigtig langt.
I dette podcast taler vi med manden som først fik succes med salg af brugte golfbolde til sin farfar, dennes venner og senere til folk i lokalområdet.
Senere startede han sin webshop og da der først kom en betalingsløsning på http://www.billigegolfbolde.dk/ begyndte det hele for alvor at tage fart.
Casper er i dag med til at drive 5 forskellige virksomheder og har fingrene med i mange ting.
Den arbejdsmæssige indsats er kun en del af hemmeligheden bag den succes Casper har fået.
Vi kommer omkring vigtigheden af at omgive sig med de rigtige mennesker, lægger planer og gå benhårdt efter dem og så naturligvis at turde kaste sig ud i nogle ting som man måske ikke har 100% styr på fra dag et.
Hvis du vil lære mere om Casper, så kan du finde ham her:
Hvis du kunne lide hvad du hørte, så vil vi sætte meget pris på at du giver os en stemme i iTunes.
The post Succes i en ung alder – Interview med Casper Blom appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.
Med udgangspunkt i artiklen “Why Google Hates Your Site” har vi i dette podcast valgt at kigge lidt nærmere på det at skabe sig et brand og få Google til at give ens website et “trust stempel”.
Ingen ved præcist hvordan Google gør det de gør, så vi kan kun forsøge at komme med vores kvalificerede gæt på hvordan man får denne “trust” og dermed sikre at ens website er mindre volatilt når Google ruller sine forskellige updates ud.
Til dig der lytter med, så kender du måske også til både MozRank og MozTrust. Begge dele kommer vi også omkring og vi kan allerede afsløre nu, at det nok er et af de bedre bud på en “udregning af trust”.
Og sørme om vi ikke også kommer omkring hvorvidt Jacob Kildebogaard får noget på den dumme. Klik hvis du vil finde svaret
Hvis du kunne lide hvad du hørte, så vil vi sætte meget pris på at du giver os en stemme i iTunes.
The post Byg et Brand og Trust for dit website appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.
Uanset om man er konsulent, selvstændig håndværker eller for den sags skyld ejer en webshop, så er videoen et meget kraftfuldt medie. Et medie som du bør overveje at kigge mere seriøst på.
I dette podcast taler vi med konverteringsoptimerings ekspert Mogens Møller omkring hans succes med at brande sig selv om ekspert omkring Visual Website Optimizer og konverteringsoptimering generelt.
For ca. 7 måneder siden startede Mogens en lille serie videoer op omkring forskellige VWO emner. Det var ikke for at brande sig selv eller på anden måde tiltrække sig opmærksomhed. Det var udelukkende for at kunne hjælpe de folk der stillede spørgsmål uden at kræve betaling for det og så naturligvis for at spare noget tid.
Siden da har Mogens vist at personlig branding via info videoer kan være et fantastisk værktøj til fyldte ordrebøger.
Hør blandt andet hvor lidt udstyr du har brug for og hvor lidt tid du i princippet behøver at bruge hvis du ved hvad du taler om og brænder for dit emne.
Hvis du kunne lide hvad du hørte, så vil vi sætte meget pris på at du giver os en stemme i iTunes.
The post Personlig branding via info videoer med Mogens Møller appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.
Der bør ikke herske nogen tvivl om, at deltagelse på online marketing konferencer kan være alle pengene værd.
Men det er vigtigt at du griber det rigtigt an.
Både før, under og efter konferencen.
Søren og Mikael deler ud af deres egne tips og erfaringer om hvordan du på bedste måde kan opnå langt mere ved deltagelse af konferencer.
Hav notesblokken klar og tag nogle noter. Der vil nok minimum være ét råd du kan bruge til noget.
Efteråret byder på flere spændende konferencer, så informationerne kan hurtigt omsættes til action.
Vi kommer omkring alt fra stoddere til limousiner og det at holde i hånd.
Hvis du kunne lide hvad du hørte, så vil vi sætte meget pris på at du giver os en stemme i iTunes.
The post Online marketing konferencer – Sådan får du mest ud af dem appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.
Det er dejligt at have succes med sin forretning. En del af denne succes handler om at have flere kunder end man selv kan håndtere og derfor bliver nødt til at ansætte medarbejdere for at kunne følge med.
I podcastet prøver vi at tage det helt fra bunden med alle de tanker man kan gøre sig.
Udgangspunktet er Webjuice, men det vi deler i dette podcast kan bruges til mange andre typer virksomheder.
Både rene online virksomheder, konsulent virksomheder og andre som på nuværende tidspunkt kun består af stifterne af selskabet.
Er du i tvivl om du skal hyre folk? Hvem du eventuelt skal ansætte først og hvordan du kan finde de rigtige kompetencer og personligheder?
Så lydt med her når Søren Riisager deler ud af historien omkring Webjuice’s første fuldtidsmedarbejdere.
Hvis du kunne lide hvad du hørte, så vil vi sætte meget pris på at du giver os en stemme i iTunes.
The post Ansætte medarbejdere – Hvem, hvorfor og hvornår? appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.
I dette podcast kigger vi lidt mere i krystalkuglen og kommer med vores bud på hvad der kommer til at ske med SEO i den nærmere fremtid.
Indlæg om at “SEO er død” fylder konstant diverse blogs og specielt når Google ruller diverse opdateringer ud over deres algoritmer. Både Søren og Mikael er trætte af at specielt “content guruerne” forklarer hvorfor man bare skal skrive og så sker resten af sig selv. Det gør det ikke og det kommer det aldrig til.
Der må ikke være nogen tvivl om, at man skal have godt indhold på sine sider. Markedsføring af det indhold er bare en endnu vigtigere del af det samlede spil og som SEO folk, er det den retning man bør kigge. Links er godt og det virker.
Vi mener dog, at trenden peger mod at links skal give direkte trafik for at være rigtig gode. Et link som der aldrig er nogen der klikker på, vil aldrig blive et rigtig godt og stærkt link og det vil vi nok opleve mere og mere af fremover.
Slutteligt har vi også par ideer til hvordan du kan gribe det an med “splogs”… men det må du lytte for at høre.
Podcastet er relativt kort denne gang, så det er perfekt til en lille løbetur.
Hvis du kunne lide hvad du hørte, så vil vi sætte meget pris på at du giver os en stemme i iTunes.
The post SEO bevæger sig fra teknik til marketing appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.
Så er The Industrious Geeks tilbage efter en lille pause. Vi har fået mange henvendelser om der ikke snart kom et nyt podcast, så det gør der selvfølgelig. Vi kan allerede nu sige, at vi ikke kommer til at holde samme tempo som i 2012, men der skal nok løbende komme noget spændende ud til dig som lytter.
Vi starter op med at tale omkring hvordan og hvorfor man kan starte et forum. Vi kommer omkring åbne og lukkede fora og omkring det at tage helt eller delvis betaling for at være en del af et forum.
Med udgangspunkt i Mikaels erfaringer med Marketers.dk og Sørens erfaringer med deltagelse på utallige fora over årene, så kommer vi med alle de guldkort og erfaringer vi har samlet sammen. Alt fra software til betaling, samt alle de ting der kan gå galt.
Hvis du kunne lide hvad du hørte, så vil vi sætte meget pris på at du giver os en stemme i iTunes.
The post Lav et lukket forum – Oprettelse af fora appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.
Året 2012 er ved at nå sin ende og det har været et fantastisk år; fyldt til randen med oplevelser. The Industrious Geeks udgiver med dette podcast sin episode nummer 52 og det betyder, at vi nu har podcastet i et helt år. Det havde vi nok ikke helt turde håbe på da vi startede for 12 måneder siden.
Det er gået over alt forventning og vi vil gerne benytte denne lejlighed til at takke alle vores dejlige lyttere for at have været med på denne rejse. Vi er beærede over at have fået så meget positiv feedback, så mange reviews og så mange der har delt os og nævnt os for deres omgangskreds. Så tusind tak til dig der har lyttet med.
I denne episode satte vi os for at prøve at kigge lidt fremad. Med 2012 i baghovedet ville vi blandt andet se lidt på hvad vi tror der kommer til at ske i 2013, men også nogle langt mere “hvad nu hvis” spørgsmål, så du kunne få lidt mere indblik i vores tankegang.
Spørgsmålene var først bestemt til at skulle være en overraskelse for hinanden, men i sidste sekund besluttede vi, at den anden part skulle have lov til at forberede sig bare en lille smule
Nogle af de svar der kom ud af det var meget overraskende og vi er sikker på, at du vil kunne få en del med dig efter at have hørt dette podcast.
Godt nytår og tak for et uforglemmeligt 2012.
Hvis du kunne lide hvad du hørte, så vil vi sætte meget pris på at du giver os en stemme i iTunes.
The post Hvad nu hvis? appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.
Uanset om man er ved at starte sin første hjemmeside/webshop op eller man er i gang med at sætte website nummer 137 op, så skal man gøre sig en overvejelse omkring valg af webhotel.
Skal man vælge at lægge siden hos en udbyder af billig webhosting eller skal man finde en lidt dyrere løsning.
På den billige front er der en del spillere at vælge imellem. Nogen har været med helt fra starten og andre er sidenhen kommet til og har fået god succes.
Der er selvfølgelig også nogen der er lukket ned undervejs.
I dette podcast tager vi en snak med Tom Sommer fra UnoEuro om hvordan og hvorfor de startede op, samt prøver at få en lidt bedre forståelse af hvordan det foregår på den anden side af bordet.
Både Mikael og Søren har benyttet UnoEuro som webhost og den dag i dag ligger flere tusind kunders hjemmesider på deres servere.
Lyt med og find ud af om der er penge i at være webhost, hvilke problemer man løber ind i undervejs og hvordan UnoEuro hele tiden forsøger at gøre brugeroplevelsen så enkel og så effektiv som mulig.
Hvis du kunne lide hvad du hørte, så vil vi sætte meget pris på at du giver os en stemme i iTunes.
The post Billig webhosting – Set fra den anden side appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.