
Sign up to save your podcasts
Or


Langt om længe er det lykkedes os at få Jacob Kildebogaard til at medvirke i et podcast. Hvis der er nogen i Danmark der er Mr. Analytics, så er det Jacob.
I dette podcast har vi bedt Jacob og at forklare i et let forståeligt sprog, hvordan man som både webshopejer og som affiliate marketer kan høste nogle af de lavthængende frugter når man benytter Google Analytics til at monitorere sin hjemmesides trafik.
Der er ingen tvivl om, at Google Analytics kan en utrolig masse ting og man kan let stirre sig blind på de mange tal og grafer. Jacob forklarer derfor hvilke ting han mener det er vigtigst at holde fokus på og hvor han ser at der er mange som glemmer nogle meget vigtige områder.
Lyt med og hør om der også er nogle af disse vigtige områder DU har glemt at holde øje med omkring dit website.
Hvis du kunne lide hvad du hørte, så vil vi sætte meget pris på at du giver os en stemme i iTunes.
The post Google Analytics for Webshops og Affiliates appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.
Outsourcing er en af de letteste måder at bygge en større forretning hurtigt og nok også en af de letteste måder at skabe noget mere fritid for sig selv. Dermed ikke sagt, at der ikke også kan være udfordringer med at få andre til at hjælpe sig.
Det første man skal gøre er, at finde den person man skal arbejde sammen med. Vi kommer omkring hvor du kan lede efter vedkommende og hvordan du bedst finder ud af om det er den rigtige person at arbejde sammen med. Outsourcing til Filippinerne er ikke så svært, men det er en ny kultur og man skal forstå hvordan de tænker. Det kræver blot lidt øvelse.
Der vil ofte være en sammenhæng mellem pris og kvalitet, men der findes alligevel en del guldklumper derude. Det kræver dog at du er villig til at lære dem nogle af de ting de måske ikke kan og at du kan accepterer ting som strømsvigt, oversvømmelser og lignende.
Folk der bør udenfor de store byer vil ofte være langt billigere at hyre. Omvendt er deres internetforbindelser heller ikke så hurtige og strømmen kan komme og gå.
At arbejde med gode folk fra Filippinerne kan være en stor fornøjelse og har du tænkt på om det kunne være noget for dig, så lyt til dette podcast og tag de første spæde skridt. Det vil kunne ende med at gøre en stor forskel i din forretning.
Hvis du kunne lide hvad du hørte, så vil vi sætte meget pris på at du giver os en stemme i iTunes.
The post Outsourcing til Filippinerne appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.
At finde de rigtige søgeord til din hjemmeside er uhyggeligt vigtigt. Uanset om du har en webshop, et affiliate website, en hobby blog med Adsense eller et hvilket som helst andet site du gerne vil have at folk finder, så er søgeord nøglen til gratis trafik.
Med “gratis” trafik mener vi, at du får besøgende fra de forskellige søgemaskiner alene fordi din hjemmeside placerer sig godt i søgeresultaterne når folk søger.
Men hvad søger folk efter, hvordan finder man de bedste ord og hvordan finder man de ord som konkurrenterne måske ikke har fået øje på?
Et søgeordsværktøj er i princippet blot en eller anden form for software der kan hjælpe dig til at holde øje med hvad din målgruppe leder efter. Alt efterforskning behøver naturligvis ikke foregå via software, men det er nu engang en let måde at få en masse data på en struktureret måde.
I dette podcast kigger vi på hele 10 forskellige værktøjer som vi selv bruger i vores daglige virke til at finde på gode søgeord som vi kan få top-placeringer for i søgemaskinerne.
Hvis du kunne lide hvad du hørte, så vil vi sætte meget pris på at du giver os en stemme i iTunes.
The post Søgeordsværktøj – De bedste tools lige nu appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.
En af de sværeste ting når man skal starte en webshop op for allerførste gang er, at finde ud af hvilken form for webshop software man skal benytte.
Scannet og Dandomain er nogle af de store spillere, men det gør dem ikke nødvendigvis til hverken de bedste, billigste eller dem der er lettest og mest fleksible at arbejde med.
Vælger man det “forkerte” webshop system, så vil det være genstand for daglig irritation og frustration over en masse penge der bliver brugt uden at man får det man føler man har brug for.
Det giver muligvis sig selv, men den vigtigste ting for en webshop er, at der kommer nogle kunder og køber varerne, så der kan tjenes nogle penge. At drive en webshop er forbundet med en del forskellige udgifter (hosting, betalingsløsninger, gateways, design osv.) og de penge skal derfor gerne komme hurtigst muligt ind igen.
Vi blev for noget tid siden gjort opmærksomme på, at vores gode ven Morten Vadskær (sammen med en ven) havde bygget et nyt system til webshops hvor kun de vigtigste ting var indeholdt. Det blev vi naturligvis nødt til at høre mere om, så vi inviterede endnu engang Morten i studiet.
Lydt godt med for at høre mere om hvorfor ShopOrama muligvis kan være shopsystemet for dig.
Sørg for at høre podcastet helt til ende, da der kommer noget rigtig spændende helt til sidst.
Hvis du kunne lide hvad du hørte, så vil vi sætte meget pris på at du giver os en stemme i iTunes.
The post Webshop software – Til små og medium webshops appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.
Hvad skal der til for at en hjemmeside signalerer “kvalitet”? Siden Google begyndte at rulle sine mange forskellige opdateringer ud i en lind strøm, så har der været utrolig meget fokus på kvalitet. Desværre er kvalitet en meget subjektiv ting og noget vi kan diskutere herfra og til jorden går under.
I dette podcast vil vi kigge på en masse af de ting som vi mener vil sende et signal til både brugere, søgemaskiner og også til eventuelle manuelle reviewere der måtte kigge forbi.
Noget af det bliver lidt gråt og vi fralægger os ethvert ansvar for de ideer du tager fra dette podcast
For at gøre det hele lidt struktureret, så har vi delt podcastet op i 4 sektioner. Vi starter ud med de mest elementere ting du bør implementere på din hjemmeside, for derefter at bevæge os mere over i de visuelle aspekter.
Derefter kommer vi omkring de sociale profiler (og også den visuelle del af dette) og til sidste en sektion omkring alle de ting der ikke passer ind i de tre første.
Formålet med dette podcast er at få dig som hjemmeside- eller webshopejer til at tænke over om du sender nok af de rigtige kvalitetssignaler. Både til dine brugere og til søgemaskinerne.
Hvis du kunne lide hvad du hørte, så vil vi sætte meget pris på at du giver os en stemme i iTunes.
The post Kvalitet og troværdighed for hjemmesider appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.
Rigtig mange interesserer sig for black hat markedsføring og derfor har vi valgt at dykke dybere ned i dette emne. Hvilke ting har virket og hvilke ting virker stadig. Er der penge i det og er det overhovedet noget man behøver at bruge mere tid på at lære om.
Søren Riisager har en masse ekspertise omkring dette emne og derfor vil dette podcast primært være i interviewform hvor Mikael stiller spørgsmål og Søren svarer.
Nogle ting virker stadig, men det bliver sværere og sværere at snyde søgemaskinerne. Vi taler om cloaking, hacking og hvordan nogle stadig tjener rigtig gode penge på at lave blandt andet toolbars.
Black hat udspringer af “dovenskab” og “automatik”. Begge dele er ikke nødvendigvis dårlige udgangspunkter, men når kvaliteten samtidig lider under det, så holder det ikke i længden.
Hvis du gerne vil vide mere omkring black hat og hvordan du evt. kan bruge det i din egen forretning, så giver Søren dig også svaret.
Hvis du kunne lide hvad du hørte, så vil vi sætte meget pris på at du giver os en stemme i iTunes.
The post Black Hat markedsføring i 2012 / 2013 appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.
Når emnet falder på Google Plus, så er et af de første navne der popper op Anders Saugstrup.
Anders har lige fra starten taget Google Plus til sig og har gjort sig selv til en kendt og elsket person for alle os der kan lide online markedsføring.
Derfor er vi rigtig glade for at have Anders i “studiet” til en snak om hvordan vi som personer bedst gør brug af Google+ og hvorfor de enkelte ting er vigtige.
Det er meget bevidst at vi har afgrænset emnet til kun at handle om de personlige profiler.
Der er så mange vigtige ting omkring den personlige profil, at vi knap nok kan komme ordentligt i dybden på et enkelt podcast. Anders deler guldkorn på guldkorn og forklarer ærligt hvordan han selv benytter Google Plus for at få den optimale effekt.
Som med så meget andet handler det om at give god værdi til andre.
Hvis du kunne lide hvad du hørte, så vil vi sætte meget pris på at du giver os en stemme i iTunes.
The post Google Plus guide for personer appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.
Hver eneste dag bruger rigtig mange af os tid på at udføre opgaver som det ikke er nødvendigt at vi selv bruger tid på. Det gælder både hvis man arbejder med affiliate marketing, adsense eller har en webshop.
Til dette podcast har vi modtaget nogle spørgsmål fra en lytter og dem vil vi gerne prøve at besvare. Det handler nemlig om hvorvidt det kan betale sig at outsource til asien og i hvilke tilfælde. Nogle gange vil det måske være smartere at outsource til en dansker eller måske endda udføre tingene selv.
Teori er godt, men vi tænkte at du som lytter havde brug for en masse praktiske ideer du kunne bruge i din egen forretning. Derfor har vi prøvet at inkludere en masse opgaver som vil være oplagte at outsource til folk der ikke koster lige så meget som dig i timen.
Men der er tusindvis af ting vi ikke har med og der er det at du kommer ind i billedet. Hvis du har prøvet at outsource eller hvis du har ideer til hvad du selv kan outsource, så skriv gerne en kommentar herunder. Lad os alle hjælpes ad med at spare tid ved at sende nogle af de mere kedelige opgaver til andre og så selv lave alle de spændende ting.
Hvis du kunne lide hvad du hørte, så vil vi sætte meget pris på at du giver os en stemme i iTunes.
The post Outsourcing for affiliates og webshops appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.
At arbejde med affiliate marketing og indholdssider der tjener penge via Adsense, er en meget anderledes ting end at drive en webshop. Der er fordele og ulemper ved begge ting og i dag har vi taget en snak med en populær e-købmand om hvorfor han synes at den “passive” indtægt og det at undgå varer/kunder har sine positive elementer. Der findes ikke passive hjemmesider, men man kan få mere frihed end man har som shopejer.
I langt de fleste af vores podcast kommer vi på en eller anden måde til at nævne Morten Vadskær. Derfor valgte vi at høre om han ville stille op til et interview og det sagde han heldigvis ja til.
Morten driver en online kondomshop kaldet Kondomaten.dk og en lidt nyere shop som sælger soltøj til børn, kaldet FaktorFobi.dk.
Men det er ikke alt. Morten har også testet både affiliate marketing og Adsense af og ser nogle klare fordele i at tjene penge på den måde.
Hør hans historie og en masse andre ting, for vi kommer virkelig vidt omkring i dette podcast
Hvis du kunne lide hvad du hørte, så vil vi sætte meget pris på at du giver os en stemme i iTunes.
The post Passive hjemmesider set med en webshopejers øjne appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.
Det første sted folk leder efter informationer i dag, er på internettet. Uanset om det er arbejdsgivere der skal se hvem den potentielle ansøger er eller om det er den unge fyr der er ved at undersøgere mere om den pige han (måske) skal på date med, så sker det hele online.
Der er derfor heller ikke ligegyldigt hvad du skriver og gør på nettet. Men du er ikke den eneste der kan skrive om dig og blive fundet af andre.
Reputation Management (vi kunne ikke finde på et godt dansk udtryk) handler om at holde øje med hvilke informationer der findes om en selv på nettet og også gerne gøre sit forarbejde ordentligt, således at man selv er herre over hvad andre folk finder.
At sikre sig at informationerne om en selv er rigtige og positive er kun en del af reputation management. Jo mere du kan fylde i søgemaskinerne, desto bedre. Det er dog vigtigt at du ikke overdriver så det hele bliver unaturligt rosenrødt.
Kan du bygge dig en masse stærke profiler, så står du bedre den dag en sur ekskæreste, eller en negativ SEO samarbejdspartner vil have dig ned med nakken.
Lyt til dette podcast og få gode ideer til hvordan du beskytter dig selv og hvordan du evt. kan rydde op hvis der først er nogen der begynder at tale grimt om dig.
Hvis du kunne lide hvad du hørte, så vil vi sætte meget pris på at du giver os en stemme i iTunes.
The post Reputation Management for personer – Før og Efter appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.