
Sign up to save your podcasts
Or


Martin Sommer delte på Linkedin, da han blev forladt. Det udvidede hans netværk enormt, både fagligt og personligt, og han er fortaler for, at man skal være personlig på Linkedin. Men hvordan finder vi balancen så Linkedin ikke bare bliver en anden udgave af Instagram eller Facebook med en meget spinkel krog i noget, der minder om ens arbejdsliv?
Martin mener, at dem, der vil stå som ”vinderne” på Linkedin vil kunne skabe en kobling mellem det personlige og det professionelle – hvordan det skal gøre, kan du høre hans bud på her.
Det taler vi om i dette afsnit af Think About It.
Gæst: Martin Sommer.
Podcasten er produceret af Think PR.
https://www.instagram.com/thinkprdk/
Der er meget vi ikke længere må sige til hinanden, hvis man spørger dagens gæst Sune Bang, der er selvstændig kommunikationsrådgiver. Men risikerer vi at komme længere væk fra hinanden, når vi er politimænd over for hinandens sprog på tværs af generationer og demografiske grupper?
Hvordan kan vi i stedet nærme os hinanden, når den nye bølge netop sigter mod at være inkluderende over for alle?
Det taler vi om i dagens udgave af Think About It.
Gæst: Sune Bang.
Podcasten er produceret af Think PR.
https://www.instagram.com/thinkprdk/
Nyt år er på vej, og for mange i Generation Z vil 2025 også blive året, hvor de får deres første job. Men hvad kan det give af udfordringer og fordele? Lyt med når vi genudsender et af de mest lyttede afsnit af Think About It.
Godt nytår!
"Generationen, der skal redde verden... med lidt hjælp fra os andre" er titlen på kultursociolog, Emilia van Hauens bog fra 2023.
I dette afsnit taler vi med Emilia van Hauen om Generation Z, der for alvor er ved at etablere sig på arbejdsmarkedet. Hvilke udfordringer står ledere overfor i mødet med Generation Z? Hvorfor er Generation Z så anderledes end andre generationer? Og hvad kan man egentlig lære af dem?
Vi kommer omkring udtryk som "quiet quitting" og "work-life-balance", og så tager vi en snak om, hvorfor Generation Z's måde at anskue arbejdsmarkedet på slet ikke er så dum.
Slutteligt giver Emilia van Hauen sit bedste råd med videre til både de Generation Z'er, der er eller er på vej på arbejdsmarkedet, men også til de ledere, der skal arbejde med Generation Z.
Podcasten er udgivet af Think PR.
https://www.instagram.com/thinkprdk/
Måske julesneen ikke ligefrem falder endnu, men det gør julestemningen forhåbentlig. Men hvis du synes, at julen har tendens til at blive lige lovlig indadvendt, så lyt med, når vi genudsender et af vores mest lyttede afsnit af Think About It:
"Nok om mig, hvad med dig, hvad synes du om mig" er titlen på professor i formel filosofi, Vincent F. Hendricks, bog fra sidste år.
En bog, som har ligget og summet i hans hoved i næsten 40 år, og som er den mest personlige bog, han indtil nu har skrevet.
Sammen vender vi i dette afsnit af Think About It Vincent F. Hendricks begreb “whataboutmeism”, også kendt som "hvad med mig"-kulturen, og vi diskuterer, hvordan den kommer til udtryk i samfundet og på de sociale medier.
Vi taler om, hvordan Vincent F. Hendricks har oplevet "hvad med mig"-tendenserne i sit eget liv, og vi undersøger om præstationskultur, stigende ensomhed i samfundet og "hvad med mig"-kulturen hænger sammen.
Podcasten er produceret af Think PR.
https://www.instagram.com/thinkprdk/
Når en person dømmes i en domstol, så er der en tidsbegrænsning på dommen og bagefter, når den er udstået forventer vi, at personen som udgangspunkt er ”tilgivet” og kan vende tilbage til samfundet.
Men hvad, når personen i stedet bliver dømt i folkedomstolen, og der dermed ikke er en målbar straf og en tidsbegrænsning? Hvornår skal vi tilgive eksempelvis Martin Brygmann og Claes Antonsen?
Det har dagens gæst debattør og skribent Jane Mylenberg sine bud på - og hvem har ansvaret?
I dagens afsnit skyder vi myten om at adskille værket fra kunstneren ned, og taler om, hvornår man skal tilgive de mange personer i offentlighedens søgelys, som har været en del af krænkelsessager.
Dagens gæst: Jane Mylenberg.
Podcasten er produceret af Think PR.
https://www.instagram.com/thinkprdk/
Når marketingkronerne skal ud og leve, så ender mange med en stor forkromet hero-film eller noget, der minder om en gammeldags tv-reklame. Men alle de elementer i kampagnen uden om, som rent faktisk holder budskabet i live, bliver ofte en eftertanke til den lækre film, som alt for få rent faktisk ser.
Tiden hvor en tv-reklame med Cindy Crawford i en tanktop, kunne sælge oceaner af produkter og være morgendagens samtaleemne ved kaffemaskinen er en saga blot.
Det mener dagens gæster, Cris Hödar-Rasmussen og Jesper Haugaard, som derfor har startet deres eget reklamebureau. For der er allerede alt for mange bureauer, fortæller de, men inden de selv startede By The Fire, har de interviewet et hav af virksomheder for at afdække, hvad der reelt mangler derude.
Dagens gæster: Cris Hödar-Rasmussen og Jesper Haugaard.
Podcasten er produceret af Think PR.
https://www.instagram.com/thinkprdk/
Flyver Linkedin under radaren, når det kommer til brugerkontrol af indholdet? Spørgsmålet her er ikke, hvorvidt det er fedt at dele opslag om kæledyr og familieferier, hvilket måske også er en debat værd, men snarere om vi eksponeres for alt for meget pral og halve sandheder som vi æder råt?
Det mener dagens gæst, Kristian Mortensen, der udover at være PR-chef i Specsavers også definerer sig som en gammel, sur mand, der er træt af bullshit på Linkedin.
Og opdager vi ikke som voksne veluddannede mennesker, at vi også kan blive manipuleret, ligesom de unge bliver på TikTok, fordi Linkedin opfattes som et lødigt medie?
Gæst: Kristian Mortensen.
Podcasten er produceret af Think PR.
https://www.instagram.com/thinkprdk/
Hvornår var det egentlig, at du sagde ja til, at hvert et skridt på din vej blev overvåget? Ofte kan vi grine af det, og mange af os slår det måske hen som pudsigt eller "hygge-creepy", men er det egentlig reelt problematisk, at vores data i så massiv grad sælges videre til tredjepart, der har både kommercielle og politiske agendaer, som vi hvirvles ind i, uden at vi opdager, at vi allerede ligger langt nede i et ormehul?
Hvor langt er der egentlig fra de sølvpapirshatbeklædte dystopiske 80'er-scenarier og den virkelig vi lever i, i dag?
I studiet til at tale om emnet, er ingen ringere end formand for Dataetisk Råd Johan Busse.
Gæst: Johan Busse.
Podcasten blev produceret af Think PR.
https://www.instagram.com/thinkprdk/
Hvordan vi taler om klimaet har utroligt meget at sige, hvis vi ønsker at skabe handling i sidste ende. Det er ikke nok at fremlægge fakta, og taktikken om at skræmme borgerne til handling vil typisk give bagslag.
Det mener dagens ekspert, Ralf Andersson, der er journalistisk lektor og leder af mediernes forsknings- og innovationscenter ved Syddansk Universitet.
Når man er dem, som har ansvaret for at formidle de her svære budskaber, som potentielt kradser i vores klimaskam, så står man over for en kæmpe formidlingsopgave. Lyt med og hør også Ralf Anderssons bud på, hvordan opgaven skal gribes an, og hvilket ansvar man har som formidler.
Gæst: Ralf Andersson.
Podcasten er produceret af Think PR.
https://www.instagram.com/thinkprdk/
Dagens gæst er Robert Bo Jensen, der er CEO og medstifter af Thursday Consulting, der rådgiver nogle af landets største forsikrings- og pensionshuse.
Han kommer fra en karriere i de store revisionshuse, og tog det bedste med sig, da han og hans partnere stiftede Thursday Consulting, med en klar devise om, at de ville skabe den arbejdsplads, de selv drømte om.
De har gjort deres værdier til en konkurrencefordel, og har blandt andet sat diversitet på dagsordenen ved at have en regel om fast ligeløn for det samme stillingsniveau – og så har de en regel om, at de ikke vil have nogen ”røvhuller”.
Dagens gæst: Robert Bo Jensen.
Podcasten er produceret af Think PR.
https://www.instagram.com/thinkprdk/
From the publisher's feed
Think About It er podcasten, hvor du kan få noget at tænke over, og hvor det handler om kommunikation.
Produceret af Think PR.