Denne uges udgave af Lykkeberg og Corydon fokuserer på konsekvenserne af søndagens valg i Tyskland. Selv om de to chefredaktører kan blive enige om, at der trods AfD’s massive fremgang stadig er håb, er de uenige om, hvor håbet ligger. 

For Bjarne Corydon har Merz vist sig at have »et mere vidtgående politisk projekt end nogen tysk kansler har haft siden krigen«, et projekt, der bunder i et ønske om økonomisk og militær uafhængighed af USA. I denne løsrivelse har midterregeringerne, ifølge Corydon, fået et projekt, der for alvor tillader dem at stå i egen ret.  På trods af at næsten hver femte tysker stemte på AfD, mener Rune Lykkeberg, at der alligevel er grund til håb. For tilslutningen til partiet voksede ikke – på trods af Musk og Trumps indblanding i valgkampen. 

Til sidst taler de to chefredaktører om et nyudgivet essay fra den amerikanske økonom Jason Furman, der tidligere har været en af Obamas økonomiske rådgivere. I essayet kritiserer Furman Bidens økonomiske politik også kaldt Bidenomics. For Corydon er kritikken så forfriskende som den første forårsdag efter en lang vinter, og for Lykkeberg er essayet forfængeligt og pinligt selvudstillende. Det er det, fordi Furmans hovedargument er, at Bidenomics førte til Trumps valgsejr – men, påpeger Rune Lykkeberg – Obamas økonomiske politik, som Furman selv var medansvarlig for, førte også til Trumps sejr. 

I næste udgave af Lykkeberg og Corydon deltager statsminister Mette Frederiksen (S) som gæst.