Ude af Kurs
Download on the App Store

Ude af Kurs episodes

  • Stephanie Groth

    Stephanie Groths kærlighedsliv er netop rullet over skærmen i Bachelor, hvor hun datede Christian helt indtil den sidste rose — ret chokerende — ikke blev givet. Men det er en helt anden kærlighedshistorie, vi skal tale om i dag. For i 2024 gik Steph og hendes ekskæreste fra hinanden, og det slog hende ud af kurs. For pludselig var hun single, skulle lære at bo alene og finde ud af, hvad hun kunne lide at lave på ny. Steph begyndte at føle sig bagud, og så sine veninder blive gift, forlovet og få børn, mens hun selv følte sig utroligt langt væk fra alt det.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    53 min
  • Mai Schaarup

    Mai Schaarup er DJ og kæmpede i mange år med misbrug, der for alvor slog hendes liv ud af kurs. Da hun flyttede til København som 20-årig, blev hun opslugt af nattelivet, og det førte hende ind i en verden fyldt med fester, oplevelser og fællesskab, men også alkohol og stoffer. Og pludselig følte Mai, at hun mistede sig selv til misbruget, der endte med at styre hendes liv. Indtil hun nåede et vigtigt vendepunkt og blev clean.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    51 min
  • Carla Mickelborg

    Carla Mickelborg er en af landets største influencere, stifter af virksomheden Monday Bliss, vært på sin egen podcast og tv-vært på Love Island. Siden hun var barn har Carla haft et inderligt ønske om at opnå succes i livet og blive til noget. Men da hun fik det, oplevede hun, at det kom med en pris. For Carla oplevede, at det konstante behov for mere, aldrig stoppede. Og det slog hende komplet ud af kurs. I dag lever Carla markant anderledes, hvor hun ikke længere er optaget af ydre mål, men af sin egen glæde.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    57 min
  • Nicklas fra Bachelor

    Nicklas Flenø Mikaelsen er lige nu aktuel i TV 2 programmet Bachelor, hvor han leder efter den store kærlighed på Kreta. Nicklas var kun 21 år gammel, da han drog afsted for at cykle jorden rundt, og det valg endte med at slå ham ud af kurs. For dengang var han meget indadvendt, tryghedssøgende og havde det bedst hjemme i Fredericia med familie og venner tæt på. Derfor var det ekstremt grænseoverskridende for ham pludselig at skulle stå på egne ben, tale med fremmede mennesker og intet sikkerhedsnet have. Så hvad lærte det Nicklas at kaste sig ud på dybt vand?

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    52 min
  • Camilla Miehe-Renard

    På papiret havde tidligere tv-vært Camilla Miehe-Renard det hele; mand, barn, drømmehus nord for København og en strålende karriere i mediebranchen, men bag facaden lurede familiehemmeligheder om overgreb og endda et mord. Hemmeligheder, der havde sat sig i Camillas selvværd og formet hende som menneske, men som hun havde ladet ligge gemt dybt inde i sig. Så da hun en dag fik et sammenbrud på sit arbejde, blev det også starten på noget nyt. At hun fik taget sit liv — og sin fortid — op til revision. 

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    50 min
  • Lene fra Bachelor

    Du kender måske Lene Wrang fra TV 2's Bachelor, hvor hun lige nu leder efter kærligheden på Kreta. Men faktisk har Lene allerede prøvet at finde sin store kærlighed — og desværre også at miste den igen. For i 2022 mistede Lene sin kæreste Rasmus Fløng Vanner til kræft. Kun en måned inden hans død, nåede de to at gifte sig og lovede hinanden at elske og ære hinanden i medgang og modgang til døden dem skilte. Så hvordan rejser man sig igen efter sådan en livslussing og lærer at tro på kærligheden på ny?

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 5 min
  • VILMA

    Min gæst i dag er Marie Vilsbøll, kendt under kunsternavnet VILMA, der netop har udgivet albummet Sikkert syg af følelser. Som teenager er Marie en aften i byen med sine veninder. Hun får et blackout, og da hun vågner igen opdager hun, at hun ligger på bagsædet af en bil. Foran sidder to mænd. De kører hjem til en af mændenes hus, hvor hun tror, hun skal sove branderten ud. I stedet bliver hun udsat for et overgreb. I 10 år gik Marie alene med det og undlod at sige det højt til nogen, fordi folk negligerede det. I dag insisterer hun på at tale højt om det, fordi det er så vigtigt, vi får et sprog for, hvad overgreb er og lærer, at der er hjælp at hente.

     

    HUSK, at hvis du har været udsat for et overgreb, så kan du ringe anonymt til Lev Uden Volds hotline på tlf. 1888 og få hjælp døgnet rundt.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    51 min
  • Natasha Brock

    Én af de sjoveste kvinder, vi har i Danmark, komikeren Natasha Brock, er gæst i denne uges afsnit. For egentlig troede Natasha, hun skulle være lærer og stod også med et fast job på hånden og kiggede ind i en stabil fremtid. Standuppen var kun et side gesjæft, men da pludselig tog fart, stod hun med et valg om enten at beholde sit sikre job eller opgive det for at satse på noget, som hun ikke havde set mange lykkes med. Især ikke kvinder. Og dét valg slog hende ud af kurs. For hvordan finder man lige modet til at gå efter ens drømme med al den uvished, der følger med? 

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    51 min
  • Amalie fra Gift ved første blik

    Amalie Klæstrups kærlighedsliv er netop rullet over skærmen i Gift ved første blik, hvor hun fandt kærligheden i Otto. Men det er en helt anden kærlighedshistorie, vi dykker ned i i denne uge. For Amalies liv blev slået ud af kurs, da hun et par måneder før sin 30-års fødselsdag gik fra at have kæreste, hund, bil, rækkehus nord for København og familieplaner, til pludselig at sidde i en fremlejet lejlighed på Nørrebro alene med sin hund. Et wake-up call som sendte Amalie ud på en lang selvudviklingsrejse fra psykoterapi til solorejser og et rimeligt heftigt datingliv — og måske endda også i retning mod sin kommende mand.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr
  • Julie Koch

    Julie Koch er iværksætter, opskriftsudvikler og forfatter bag en lang række kogebøger til sund og nærende mad. Julies liv blev slået ud af kurs, da hun en dag i 2021 fik at vide, at hun var ved at få en blodprop i hjertet. Hun blev indlagt på hospitalet og lå alene i flere timer og troede, hun skulle dø. Dagen efter kom en læge og sagde til hende, at det var en fejl, hun overhovedet lå der. Hendes hjertet havde det fint. Glem dit hjerte igen, sagde han. Men det var det eneste, hun ikke kunne. Fra den dag af udviklede Julie en så voldsom angst, at hendes liv gik i stå. Så hvordan navigerer man gennem pludselig at udvikle angst som voksen?

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    52 min

About Ude af Kurs

From the publisher's feed

Ude af Kurs handler om de livsbegivenheder, der slår os ud af kurs.