Ugens Sten - En livsfortælling

Vi skal tilbage i tiden, og høre Steen læse et brev op fra sin mor til hans far fra juni 1930. Det er skrevet i forlovelsestiden af Margrete til hendes kommende mand Erik Vedel, som var ude og sejle. Brevet er et eksempel på datidens udtryksform og på den omfattende brevskrivning, der var kutyme dengang i mange familier.

I 1990´erne meldte Steen Vedel sig til quizzen Jeopardy. Han blev mester i den første udsendelse og vandt 25.000 kr. Pengene brugte han som et tilskud til sin datters bryllup. I næste udsendelse vandt han 2. præmien, som var en tur til Grønland i 1996 med alt betalt. Det blev et glædeligt gensyn med landet han sidst besøgte i 1952 som søofficer.

Siden 1965 har Steen lavet skrapbøger med udklip og andre dokumenter i relation til sit liv. Han laver et tilfældigt nedslag, og lander på en artikel om arkitekt Grethe Meyer, som lavede stellet Blåkant for Royal Copenhagen, hvor Steen var ansat. Det blev det mest succesrige stel siden det musselmalede. Han bladrer videre og landet på en artikel om prinsesse Margrete, som besøgte porcelænsfabrikken i 1967.

Steen Vedels nye kone Birgitte var hans sekretær på den Kongelige Porcelænsfabrik. De havde et forhold i mange år, mens Steen stadig var gift med Susi, og Steen erkender, at det var noget rod. 9 år før han blev skilt fik han sit fjerde barn, en søn med Birgitte. I 1984 tog han sig sammen og rejse til sin svigerfamilie i England, hvor Susi var på ferie, og oplyste, at han gerne ville skilles. Skilsmissen blev så civiliseret som den kunne være, og samme år blev han gift med Birgitte, som har været hans elskede og uundværlige livsledsagerske lige siden.

Steen Vedel blev selvstændig og fik sin egen agenturvirksomhed med produkter fra Den Kongelige Porcelænsfabrik i Vestindien. Det blev til 10 solbeskinnede år fra 1979, hvor han udstyret med den nyeste kommunikationsteknologi, telexen, fik opbygget en forrygende forretning. Han fik bl.a. en lektion i hvordan man skal huske at behandle kunder, som ikke ligner noget som helst, da en dame købte for ¼ mio. på stedet. Eventyret varede indtil dollarkursen dykkede drastisk i 1989.

Steen forelskede sig i sin sekretær, og det sammenholdt med, at han ikke kunne forfremmes, fik ham til at tage sin afsked efter 15-16 år på Den Kongelige Porcelænsfabrik.

Steen blev sat i spidsen for at etablere et firma i Amerika for at få fodfæste i USA. Det lykkedes med en flot butik på Madison Square Garden. 10 sælgere blev ansat til at besøge butikker overalt i Amerika. I 1972 kom de til Danmark til sælgermøde lige på det tidspunkt Kong Frederiks den 9. døde. Steen husker begravelsesoptoget, som amerikanerne syntes var helt unikt.

Steen husker fra sin tid på fabrikken at han indgik en aftale om en parfume med navnet ”Royal Copenhagen”. Den aftale indbragte mere end hans løn i de 18 år han var ansat.

I 1975 havde den Kongelige Porcelænsfabrik 200 års jubilæum. Kongehuset havde grundlagt fabrikken i 1775, og de deltog også i festlighederne. Victor Borge underholdte og hele Det Kongelige Teater blev lejet til festlighederne, der blev forstyrret af en happening fra den røde fløj.

Steen var 34 til 44 år da han arbejde på Den Kongelige Porcelænsfabrik. De år, hvor man kan overkomme mest. Da Steen kom til, blev der produceret 20.000 forskellige dele på fabrikken, bl.a. det dyreste stel Flora Danica,  og det blev Steens opgave at fjerne produkter. Han blev salgschef og det faldt ikke i god jord, at han lod produkter udgå. I 1972 gik han ind i politik, og blev valgt for de Konservative til Gentofte Kommunal bestyrelse.

I 1965 vender Steen med kone og to børn tilbage til Danmark og bosætter sig i Lyngby. Det første år som ansat på Den Kongelige Porcelænsfabrik satte han sig ind i stel og et utal af mærkelige figurer inden han blev direktionssekretær. I den stilling lavede han alt det de andre ikke gad lave, og han lærte fabrikken og produktionen at kende til mindste detalje. Da direktør Lindgren gik af i 1970 havde han udset sig Steen som sin afløser, men bestyrelsen ville det anderledes, og Steen blev forbigået.