Undervisning og formidling

Undervisning og formidling

By Anders Peter NielsenEducationParentingKids & Family
Download on the App Store

Undervisning og formidling episodes

  • OPRAH: Planlæg din undervisning, så alle får en god oplevelse

    Er der virkelig brug for endnu en planlægningsmodel? 

    Måske ikke.

    Men jeg har lavet en alligevel. 

    En, der sørger for, at det fokus automatisk kommer til at være på elevernes motivation og engagement. 

    Deres medbestemmelse er også tænkt ind. 

    Hvorfor den så er opkaldt efter en amerikansk talk-show værtinde og hvad det har gøre med tanker fra 1800-tallet, det må du lytte med for at blive klogere på. 

    Lytter du med, så får du:

    • Inspiration til, hvordan du kan starte dine forløb op
    • Gode råd om, hvordan du kan præsentere forløb for eleverne
    • Indspark til, hvorfor du skal huske at reflektere med dine elever
    • Tips til forskellige lærerroller, du kan indtage undervejs
    • En påmindelse om, hvor vigtigt det er at lade eleverne evaluere

    Podcasten er med andre ord til dig, der vil prøve at planlægge på en lidt anderledes måde. Dig, der måske trænger til inspiration til, hvordan du starter dine forløb op. 

    Den ægte Oprah har normalt mange gæster i sine shows, men denne podcast er kun med din sædvanlige vært: Anders Peter Nielsen.  

    Feedback og/eller ideer til afsnit? 

    Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked. 

    Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig:

    Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk)

    Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn. 

    Tak fordi du lyttede med!

    23 min
  • Spil i skolen – med fokus på leg, læring og motivation

    I denne episode sætter vi fokus på spil i skolen sammen med to eksperter: Thorkild Hanghøj, professor i spil og læring ved Aalborg Universitet, og Tore Neergaard Kjellow, stifter af Ugly Duckling Games. 

    Samtalen udforsker spil som redskab til at styrke motivation, læring og trivsel blandt elever – både i almenundervisningen og i specialpædagogiske sammenhænge. 

    Undervejs får du et indblik i, hvordan spil kan fungere som læringsressource, fra klassiske læringsspil til brugen af mere kendte underholdningsspil.

    Du hører også de tos tanker om, hvordan gamification og spiludvikling kan inddrages i undervisningen. 

    Gæsterne deler også erfaringer fra forskningsprojektet Sæt skolen i spil, hvor spil blev brugt til at styrke samarbejde, faglighed og sociale kompetencer. 

    I den forbindelse taler de også om potentialer og udfordringer – fra tekniske barrierer til lærerens rolle i spilbaseret undervisning. 

    Afslutningsvis får du en række praksisnære tips og refleksioner over, hvordan du som lærer kan starte småt, finde inspiration og skabe meningsfulde koblinger mellem spil og faglighed i din undervisning.

    5 overordnede samtaleemner i afsnittet:

    • Fire didaktiske tilgange til spil – læringsspil, underholdningsspil, gamification og spiludvikling; hvordan de kan anvendes og tilpasses skolen.
    • Spil i praksis – erfaringer med Minecraft, Limbo, The Mind og specialudviklede forløb, der kobler faglige udfordringer med spillets logik.
    • Gamification og motivation – fordele, faldgruber og vigtigheden af meningsfuld feedback frem for strafsystemer.
    • Specialundervisning – hvordan spil kan åbne for nye læringsmuligheder, skabe koncentration og selvtillid hos elever, der ellers kæmper i traditionel undervisning.
    • Lærerrollen i spilbaseret undervisning – skiftet fra autoritet til facilitator, vigtigheden af at kunne støtte elever gennem udfordringer og skabe et trygt læringsmiljø.

    Refleksionsspørgsmål til undervejs og efter endt lytning: 

    • Hvordan kan du som lærer skabe en meningsfuld kobling mellem spillets udfordringer og dit fags mål?
    • Hvilke spiluniverser kender dine elever allerede, og hvordan I samme bruge dem som springbræt til læring og samarbejde?

    Gæster: 

    • Thorkild Hanghøj, professor i spil og læring ved Aalborg Universitet
    • Tore Neergaard Kjellow, stifter af Ugly Duckling Games. 

    Din vært er, som ofte før, Anders Peter Nielsen.

    Feedback og/eller ideer til afsnit? 

    Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked. 

    Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig:

    Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk)

    Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn. 

    Tak fordi du lyttede med!

    59 min
  • Læselyst i Rudersdal 2024 - hvordan går det med elevernes læselyst?

    En systematisk undersøgelse om læselyst og læseglade blandt skoleelever og deres forældre med relevans for alle landets 98 kommuner. 

    I 2024 gennemførte Simon Skov Fougt og Morten Rasmus Augestad-Puck en undersøgelse af læseglæde i Rudersdal. 

    5780 elever deltog og en stor del af deres forældre. 

    Hvordan undersøgelsen er blevet til, udført og ikke mindst resultaterne kan du høre i dette afsnit, hvor Simon gæster studiet og fortæller om arbejdet med at undersøge, hvordan det så ud med elevernes læseglæde i 2024. 

    Lytter du til ende, vil du derfor blive klogere på: 

    • Hvad de mange elever svarede og hvordan det går med lysten til at læse, desto længere eleverne går i skole. 

    • Hvordan lærere, skolebibliotekarer og skoleledere bedst kan hjælpe eleverne med læsning og (ikke mindst) læselysten. 

    • Hvilken rolle folkebibliotekerne kan spille for eleverne. 

    • Hvad elevernes forældre kan gøre for bedst muligt at støtte op om elevernes læsning. 

    • Hvilken rolle skærme, sociale medier o.a. spiller ift. elevernes læsning. 

    Gæst: 

    Simon Skov Fougt, læseforsker på DPU

    Vært: 

    Anders Peter Nielsen, skole- og læsenørd

    Feedback og/eller ideer til afsnit? 

    Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked. 

    Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig:

    Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk)

    Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn. 

    Tak fordi du lyttede med!

    1 hr
  • 10 gode råd til nyuddannede lærere

    En episode, hvor fokus er på de mange nyuddannede, der begynder livet som lærer ved skolestart i august. 

    Gennem de sidste par år har jeg hvert år samlet til bunke og delt en liste med 10 gode råd til nyuddannede lærere. Listen er bl.a. blevet til ved hjælp fra venlige mennesker på sociale medier, hvor folk hvert år har budt ind med deres råd og erfaringer. 

    Over et glas saft på en café i Vanløse gennemgår jeg rådene med Henrik Jørgensen, der ud over at undervise i tysk og samfundsfag på Gentofte Skole, i mange år har arbejdet fokuseret på, hvordan man skaber de bedste rammer for de nye lærere, når de starter i skolen. 

    For det er vist ingen hemmelighed, at alt for mange nyuddannede forsvinder fra lærergerningen efter få år. Og at mange lærere oplever et "praksischok", når de kommer ud på en skole med alt, hvad det indebærer. 

    De 10 gode råd får næppe alle til at blive, men kan de inspirere et par lyttere til at få en mere rolig start på livet som lærer, så har det været det hele værd. 

    Gæst: 

    Henrik Jørgensen.

    Din vært:

    Ganske som det plejer, er den ene stemme Anders Peter Nielsens.

    Feedback og/eller ideer til afsnit? 

    Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked. 

    Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig:

    Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk)

    Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn. 

    Tak fordi du lyttede med!

    30 min
  • Mere inklusion og mindre skolefravær - ekspertgruppens anbefalinger til dig og din undervisning

    Antallet af elever med skolefravær er stigende. Samtidig tales der meget om, hvor mange elever, der skal segregeres til specialundervisningen. 

    I den forbindelse er det oplagt at spørge, hvordan vi kan skabe en mere inkluderende folkeskole, hvor færre børn ender i specialtilbud, og hvor skolefravær bliver håndteret tidligere og mere effektivt.

    I dette afsnit bliver du klogere på afrapporteringen fra ekspertgruppen om inklusion og specialundervisning, som kom med i juni 2025.

    Formand for gruppen, Anne Vang Rasmussen, rektor på Københavns Professionshøjskole, var nemlig så venlig at invitere til en snak om, hvad de i gruppen er nået frem til. 

    Lytter du med, så bliver du klogere på:

    • Hvordan en pædagogisk-didaktisk handleplan kan blive et konkret redskab til tidlig indsats og øget samarbejde mellem skole, PPR og forældre.
    • Hvorfor struktur og forudsigelighed ikke kun er for specialklasser – men gavner alle elever i almenundervisningen.
    • Hvordan en ændring i lovgivningen og mindre bureaukrati kan give skoleledere, lærere, pædagoger og andre ressourcepersoner mere tid til det, der virkelig tæller: relationer, trivsel og læring.

    Undervejs fortæller Anne om relevante samarbejdspartnere, forældrebekymringer og deler ikke mindst en række konkrete anbefalinger fra rapporten til, hvad du som lærer, pædagog eller skoleleder allerede kan gøre i morgen, mens vi venter på politiske beslutninger bliver truffet.

    Der er nemlig nogle lavhængende frugter, som det er oplagte at plukke, så du kan styrke fællesskabet, elevernes trivsel og forhåbentlig også mindske skolefraværet.

    Gæst: 

    Anne Vang Rasmussen.

    Din vært:

    Som så ofte før, Anders Peter Nielsen.

    Relevante links: 

    Lovforberedende ekspertgruppe giver anbefalinger til nye regler for inklusion og specialundervisning i folkeskolen | Børne– og Undervisningsministeriet

    Feedback og/eller ideer til afsnit? 

    Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked. 

    Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig:

    Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk)

    Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn. 

    Tak fordi du lyttede med!

    48 min
  • Jagten på det gode læremiddel 3: Analyse af, hvordan lærerne anvender forskellige digitale læremidler

    I dette afsnit bliver du klogere på digitale læremidler og brugen af dem.

    Hvordan digitale læremidler bruges ude i klasselokalerne er nemlig noget, som PhD-studerende Maiken fra Aarhus Universitet og Via University College har undersøgt grundigt. 

    Så grundigt, at hun er ved at skrive et PhD-projekt om digitale fagportaler i brug, hvilket du får glæde af, hvis du lytter med den lille times tid, afsnittet varer. 

    Gennem en grundig analyse af hvordan digitale fagportaler bruges i praksis, kommer Maiken nemlig både overraskende indsigter og konkrete råd til at vurdere og ikke mindst tilpasse de læremidler, du har til rådighed.

    Alt i alt et podcastafsnit, der kombinerer forskningsbaseret viden og praksisrelevante indsigter. Værdifuldt for både lærere, læremiddelproducenter og alle med interesse i, hvordan (digitale) læremidler faktisk bruges i danske klasselokaler.

    Gæst: 

    PhD-studerende Maiken Norup

    Episodeoversigt:


    1: Forskningsprojektets fundament

    Hvori Maiken præsenterer sit omfattende PhD-projekt, hvor hun har fulgt undervisningen i tre 8. klasser gennem hele forløb med digitale fagportaler i litteraturundervisning. 

    Du bliver klogere på hele PhD-projektet, hvis formål det er at undersøge, hvad der sker, når forholdsvis få læremidler bruges af rigtig mange lærere. Et udgangspunkt, der fører tilbage til et forskningsfund fra 2017, der viste en skævvridning mellem analytiske og fortolkningsmæssige aktiviteter i læremidler.

    2: De tre læremidler under luppen

    Analysen fokuserer på tre konkrete læremidler:

    • "Dig og mig ved daggry" fra Gyldendal - et værkforløb hvor eleverne læser en roman og arbejder med tilhørende aktiviteter.

    • "Noveller fra nullerne" fra Gyldendal - hvor eleverne læser tre noveller og arbejder med forskellige opgaver.

    • "Sci-fi: Fremtiden er her" fra Alinea - et science fiction-baseret forløb.

    Maiken forklarer om sine fund og arbejdet med fx videoobservationer og du bliver klogere på indholdet i de tre læremidler, lærernes planlægning og den faktiske udførelse af undervisningen. I alle tre aspekter fandt Maiken nogle interessante mønstre.

    3: Overraskende fund fra klasselokalerne

    Denne del handler om, hvad lærerne gør at selvom analytiske aktiviteter dominerer i læremidlerne. Hvilke øvelser og aktiviteter tilføjer de, hvad tager de ud og hvordan sikrer de sig, at eleverne kan forstå handlingen, parafrasere og redegøre for grundlæggende indhold i de tre forløb.

    Her får du en masse inspiration fra Maiken til, hvordan du konkret selv kan tilpasse de læremidler, du har til rådighed og/eller ønsker at bruge.

    4: Praktiske råd til læremiddelvurdering

    Samtalen fører over i konkrete anbefalinger til dig som lærer til, hvad du skal vægte i dit arbejde med at vurdere de læremidler, du ønsker at anvende. Og der zoomes en smule ind på litteraturundervisningen i form af råd til, hvor du kan skabe "hensigtsmæssige uenigheder" i litteraturundervisningen og være opmærksom på elevernes behov for stilladsering af læseforståelsen.

    Din vært:

    Som så ofte før, Anders Peter Nielsen.

    Feedback og/eller ideer til afsnit? 

    Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked. 

    Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig:

    Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk)

    Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn. 

    Tak fordi du lyttede med!

    1 hr 4 min
  • Jagten på det gode læremiddel 2: Fra idé til virkelighed (og lidt om fagfornyelsen).

    Et opslag på LinkedIn førte til en udfordring fra Martin Kongshave: Undersøg processen omkring læremidler fra idé til brug på skolerne. 

    Og lav en podcast om det. 

    Hurtigt måtte Martin og jeg sande, at ét afsnit ikke kunne gøre det. 

    Afsnittet her er derfor nummer 2 i en serie, hvor du bliver klogere på læremidler og arbejdet, der ligger bag de taskebøger og digitale platforme, der hver dag bruges flittigt rundt om på landets skoler. 

    Afsnittet her er lidt længere - Martin stillede nemlig som benspænd, at jeg skulle tale med både store og små forlag. Og undervejs dukkede der nye muligheder op, der var for gode til ikke at tage med. 

    Gæster: 

    Kristina Grindsted

    Udviklingskonsulent med speciale i skriftsproglig udvikling og trivsel og ejer af virksomheden Læs af lyst. 

    Kåre Rasborg

    Redaktionschef på forlaget Forstå. 

    Rikke Bay

    Forlagsdirektør hos Alinea og Akademisk Forlag. Og medlem af Danske Undervisningsforlag.

    Ann-Birthe Overholdt Nicholaisen

    Leder af CFU Københavns Professionshøjskole & Forperson i CFU Danmark

    Episodeoversigt

    1: Udgiveren, konsulenten og anmelderen
    Kristina har mange kasketter på. Ud over at drive sit eget lille forlag, så underviser hun også elever og anmelder læremidler. Måske derfor har hun meget på hjerte, når det gælder læremidler og hvad du skal kigge efter, inden du køber de næste hjem til din skole. 

    2: Processen fra idé til virkelighed
    Hvordan er processen fra en idé hos fx en organisation til at et undervisningsmateriale ser dagens lys. Det gør Kåre dig klogere på, når han fortæller om sit arbejde med at lave læremidler. Han kommer også med sine tanker om krav og giver dig et indblik i, hvordan de inddrager elever og lærere undervejs. 

    3: 25 års erfarings giver et godt indblik i branchen
    Rikke er om nogen en af dem, der har været længe i den danske læremiddelbranche. Det kommer vi en smule omkring, mens Rikke også fortæller lidt om det store arbejde, der ligger bag udviklingen af et materiale til et fag fra fx 1.-9. klasse. 

    Og så taler vi om brancheforeningens rolle og arbejde med at gøre opmærksom på, hvad gode læremidler skal kunne og hvorfor der skal investeres mere i læremidler, end tilfældet er i dag. 

    4: CFU'ernes rolle og et kig på den kommende fagplaner
    Episoden rundes af med en snak med Ann-Birthe om hvilke rolle CFU'erne spiller ift. læremidler og hvordan de er involveret i debatten om, hvordan læremiddellandskabet skal se ud i 2027, når de nye fagplaner skal implementeres. 

    Feedback og/eller ideer til afsnit? 

    Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked. 

    Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig:

    Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk)

    Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn. 

    Tak fordi du lyttede med!

    1 hr 16 min
  • Mød Charlotte, den gennemsnitlige lærer (2024/25)

    Kan man overhovedet tale om den gennemsnitlige lærer? 

    Måske hører du til dem, der vil svare nej. 

    At afsnittet alligevel har fået den titel er fordi, afsnittet handler om at blive lidt klogere på, hvordan livet som lærer er i skoleåret 24/25. 

    Tilbage i december svarede 1502 lærere på de 29 spørgsmål, der var en del af Lærerundersøgelsen. 

    Én af de lærere var Charlotte, der har sagt ja til at vi ser nærmere på hendes besvarelse. Ikke på alle spørgsmålene, men spørgsmål valgt ud fra noget så simpelt som, at det var der, Charlotte havde noget på hjerte. 

    Ud over de spørgsmål, så er interviewet blevet suppleret med spørgsmål fra LinkedIn, hvor lærere og skoleledere har budt ind på ting, de gerne ville høre Charlottes bud på. 

    Har du ikke set eller hørt om Lærerundersøgelsen før, så kan det anbefales at gå ind på Lærerundersøgelsen.dk og blive lidt klogere. 

    Men ellers er det bare at lytte med og finde ud, hvordan en lærer oplever jobbet. 

    For resten så er Charlotte på ingen måde en gennemsnitlig lærer.  

    Gæst: Charlotte Schelde-Rathkjen

    Charlotte er matematiklærer i udskolingen på Grønvangskolen i Vejen. Gift og mor til fire. Og så vil hun meget gerne fortælle, hvordan hun oplever det at være lærer på godt og ondt. 

    Episodeoversigt

    1: Hvem er den gennemsnitlige lærer
    Med udgangspunkt i de første af spørgsmålene i Lærerundersøgelsen fortæller Charlotte en smule om sin baggrund og vi ser, hvordan det passer med enkelte af svarene fra de 1501 andre lærere, der deltog i undersøgelsen. 

    2: Sorgerne og glæderne ved lærerjobbet
    I Lærerundersøgelsen skulle lærerne svare på, hvad de holdt mest af. Og hvad der var de største udfordringer ved jobbet. Charlotte åbner op og fortæller om de gode ting ved jobbet, men også de ting, der frustrerer og giver hende udfordringer. 

    3: Hvordan skolelederne kan hjælpe lærerne
    Lærerundersøgelsen indeholdt også spørgsmål om ledelsens rolle ift. at støtte lærerne bedst muligt. Det med ledelse kredsede enkelte af spørgsmålene fra LinkedIn også om.  

    4: Lærer i en ny virkelighed
    Den teknologiske udvikling påvirker også skolen og med udgangspunkt i spørgsmålene om digitale læremidler og AI i skolen kommer Charlotte også med sine tanker om de muligheder, udfordringer og behov, som naturligt opstår hos lærerne. 

    5: De andre, måske lidt mindre emner

    Undervejs i podcasten kommer kommer Charlotte også med sit syn på mediernes beskrivelser af skolen, mobilpolitikker, forældresamarbejde og hendes syn på, hvordan mobning blandt eleverne har udviklet sig. 

    Og du finder ud af, om der er et skolebibliotek på Grønvangskolen - og hvad en gennemsnitlig lærer har med på en gennemsnitlig madpakke. 

    Feedback og/eller ideer til afsnit? 

    Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked. 

    Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig:

    Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk)

    Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn. 

    Tak fordi du lyttede med!

    46 min
  • Play@Heart - "Jeg har aldrig prøvet noget lignende!".

    Det er lige før, du skal finde papir og blyant frem og være klar til at tage noter. For i dette afsnit får du indblik i, hvordan leg kan forandre undervisning, skabe mere engagement og styrke trivslen hos både elever og undervisere.

    Og så får du en masse gode ideer til, hvordan leg kan komme til at spille en rolle i din undervisning og på din skole.  

    Andreas fra Play@Heart deler ud af sin viden og lege og dykker ned i erfaringerne fra et fireårigt projekt, hvor legende læring var en del skoledagen. Du kommer bl.a. til at høre, hvilke bemærkelsesværdige resultater, der kom ud af projektet.

    Undervejs taler vi om, hvorfor børn keder sig i skolen, hvordan leg ikke er det modsatte af seriøsitet, og hvad der skal til for at skabe undervisning, der giver mening. 

    Hvis du arbejder med læring, pædagogik og/eller skoleledelse, så er dette afsnit lige noget for dig.

    Lytter til du enden, så finder du også ud af, hvem der ikke har oplevet noget lignende før. 

    Gæst: Andreas Binggeli
    Andreas er konsulent på Københavns Professionshøjskole og en central aktør i projektet Play@Heart. Han arbejder med legende læring, teknologiforståelse og udvikling af fremtidens undervisningsformer – altid med meningsfuldhed, trivsel og fællesskab i fokus.

    Episodeoversigt

    1: Leg i undervisningen – hvorfor og hvordan?
    Vi undersøger, hvorfor leg ikke er noget, der skal presses ind, men noget vi bør tage alvorligt – og hvordan det kan se ud i praksis.

    2: Teknologiforståelse med mening
    Hvordan arbejder vi med teknologi på en måde, der ikke bare er gadget-fikseret, men koblet til børns virkelighed og kritiske refleksion?

    3: Hvad siger data og erfaringer fra virkeligheden?
    Vi ser nærmere på de resultater og evalueringer, som Play@Heart har indsamlet – og hvad vi kan lære af dem i fremtidens skoleudvikling.

    4: Hvad er din rolle som henholdsvis lærer og skoleleder?
    Andreas kommer også med god råd og ideer til, hvordan du som lærer eller skoleleder går til opgaven med at få mere leg ind i hverdagen. 

    Din vært er, som altid, Anders Peter. 

    Feedback og/eller ideer til afsnit? 

    Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked. 

    Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig:

    Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk)

    Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn. 

    Tak fordi du lyttede med!

    57 min
  • Inddrag bæredygtighed og lokalområdet i din historie- og samfundsfagsundervisning

    I dette afsnit lytter du med til en samtale mellem vært Anders Peter og gæsten Søren, som er lærer på Vipperød Skole ved Holbæk. 

    Undervejs reflekteres der over praktiske tilgange til at integrere bæredygtighedskoncepter i historie- og samfundsfagsundervisningen.

    Lige noget for dig, hvis du søger inspiration til tværfaglig undervisning, der forbinder historiske begivenheder og samfundsfaglige aspekter med elevernes hverdagsliv.

    Episodeoversigt

    1. Integrering af bæredygtighed i historie og samfundsfag
    Søren deler konkrete eksempler på, hvordan man kan indarbejde bæredygtighedstemaer i timerne ved at forbinde historiske begivenheder som oliekriser, rationering under 2. verdenskrig og industrialiseringen med nutidens miljømæssige udfordringer.

    2. Lokalhistorie som undervisningsressource
    Her hører du Sørens refleksioner om, hvordan du kan brugen af lokalhistorie og ressourcer i lokalsamfundet skaber mere engagerende og relevante læringsoplevelser, der hjælper eleverne med at se forbindelser mellem fortid og nutid.

    3. Tværfagligt samarbejde 
    Her folder vi os begge ud og taler om værdien af at samarbejde med kolleger fra forskellige fagområder for at skabe fagligt bredere og meningsfulde læringsoplevelser, der bedre afspejler virkelighedens sammenhænge og er med til at øge elevernes forståelse for emnet og dermed derigennem deres motivation og engagement.

    Feedback og/eller ideer til afsnit? 

    Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked. 

    Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig:

    Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk)

    Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn. 

    Tak fordi du lyttede med!

    53 min

About Undervisning og formidling

From the publisher's feed

Hvad er egentlig god undervisning – og hvordan skaber vi mere af den?


I podcasten Undervisning og formidling rejser Anders Peter Nielsen på jagt efter svar sammen med lærere,…