Kaotiske scener udspillede sig på Brøndby Stadion i aftes. Maskerede polske fodboldfans træk angiveligt knive, og to betjente røg på skadestuen. Vi taler med en garvet indsatsleder, der ikke kan huske noget lignende.
Advokat Linda Langes klient tør ikke tale i telefon med hende, efter det er kommet frem, at Kriminalforsorgen ved en fejl har aflyttet fortrolige samtaler. Danske Advokater retter en skarp kritik.
- Hvorfor skulle det tage så lang tid?, lød det helt knust fra en i dag 60-årig mand, hvis sag har strukket sig over 13 år. Han blev frikendt, men siden 2009 har der været bremseklodser på alt i hans liv. Vi taler med hans advokat.
Medvirkende:
Kim Erik Hansen, vicepolitiinspektør ved Københavns Vestegns Politi
Linda Lange, formand for fagudvalg for strafferet ved Danske Advokater
Preben Bang Henriksen, retsordfører (V)
Christian Laubjerg, forsvarsadvokat.
Værter:
Jacob Weil, Agnes Vesth
Redaktion:
Emma Vinkel
Redaktør:
Jeppe Øvig