Verden kalder

Verden kalder

By RADIO IIIISociety & Culture
Download on the App Store

Verden kalder episodes

  • Hvorfor tøver resten af Vesten med at sende kampfly til Ukraine?
    Danske politikere kan ikke få armene ned over Danmarks kampfly-donation, men vi bliver fanget af øjeblikket og glemmer de nødvendige politiske analyser, når vi bliver så fascinerede af en dygtig præsident Zelenskyj og har travlt med at heppe på os selv. For danske – og hollandske - F16-kampfly kan på ingen måde tippe magtbalancen i krigen med Rusland, lyder vurderingen fra en række af landets militæreksperter. Det kræver, at flere lande i Vesten låser deres flyhangarer op, hvis vi vil se et mærkbart skift på slagmarken. ’Verden Kalder’ går på jagt efter flere F-16 fly til Zelenskyj. Og så undersøger vi, hvad det betyder for Ukraine, når danske kampfly ikke må bruges til at bombe f.eks. russiske våbenfabrikker. Medvirkende: Søren Nørby, forsker ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet. Lars Bangert Struwe, generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    26 min
  • Perspektiv: Kan narkokarteller myrde sig til magten?
    En præsidentkandidat bliver eskorteret væk af sine sikkerhedsvagter efter et vælgermøde. Pludselig lyder adskillige skud, der får folk til at kaste sig på jorden, og tilbage ligger præsidentkandidaten - ramt i hovedet. Det var likvidering på åben gade, som vælgerne i det lille sydamerikanske land Ecuador var vidne til for nylig. Et land hvor narkokartellerne har gjort deres indtog, og hvor trusler, vold og nu også politiske mord er fulgt i kølvandet. En udvikling der trækker blodige spor helt til Europa og rejser spørgsmålet, om vi er medskyldige i, at uskyldige i Ecuador dør, når vi i stigende grad bruger den kokain, som narkokartellerne lever af. Medvirkende: Lise Josefsen Hermann, freelance journalist bosiddende i Quito, Ecuador. Magnus Boding Hansen, graverjournalist på Finans og Jyllandsposten og forfatter til bogen ’Djævlen sover aldrig: Mysteriet om Latinamerikas mange mord’.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    31 min
  • Hvorfor skulle Trump vinde - koste hvad det ville?
    En portal ind til Trump-bevægelsen, som førte Trump til magten. Og en adgang til at forstå, hvad det er for kræfter, der er sat fri i USA og driver Trump og hans støtter frem. Det er hvad dokumentarist Christoffer Guldbrandsen fandt ved at følge Roger Stone – Trumps ven og rådgiver - i flere år før, under og efter det amerikanske præsidentvalg 2020. En kraftanstrengelse der førte til gæld, hjertestop og genoplivning for Guldbrandsen, men også til dokumentaren ”A Storm Foretold” som dokumentaristen i dag offentliggør fraklip fra i både Danmark og USA. For fraklippene viser, hvordan Roger Stone dikterer en plan for at omstøde valgresultatet i forskellige delstater, og dermed få udnævnt Trump som vinder, efter at han har tabt til Joe Biden. Det er fraklip som kommer, netop som Trump og 18 andre er blevet tiltalt af statsanklageren i den amerikanske sydstat, Georgia, for netop at forsøge at svindle med valgresultatet i delstaten under præsidentvalget i 2020. Verden Kalder spørger Christoffer Guldbrandsen, hvad der drev folk i Trumps kampagne - folk som Roger Stone - til at kæmpe med alle midler for at Trump kan sejre. Medvirkende: Christoffer Guldbrandsen, dokumentarist og instruktør af filmen ”A Storm Foretold”

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    25 min
  • Perspektiv: Kan droner afgøre krigen?
    De ødelægger vigtig infrastruktur og dræber mennesker i Ukraine, men de flyver også ind på russisk jord og rammer alt fra broer til russiske krigsskibe og flådebaser. Droner bliver brugt i hidtil uset omfang i krigen mellem Rusland og Ukraine. Ukraine mister op mod 10.000 droner om måneden, og de flyvende våben har både indflydelse på krigen i luftrummet, og på de soldater, der ligger i skyttegravene. De ved nemlig nøjagtigt, hvor fjenden er - men de er også langt mere udsatte - fordi enhver bevægelse bliver opsnappet af selvsamme fjende. Verden Kalder undersøger, hvor afgørende dronekrigen er. Medvirkende: Rasmus Ross, militæranalytiker ved Center for Luft- og Rumoperationer på Forsvarsakademiet. Stefan Weichert, Ukraine-journalist bosat i Kyiv

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    26 min
  • Bør Løkke tage til Kina?
    Der ligger ikke nogen mobiltelefon i håndtasken, når Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, besøger Kina – for ifølge de danske efterretningstjenester er der risiko for, at Kina bliver lidt for nysgerrige. Hvad udenrigsministeren derimod gerne vil have, at Kina læser, er et spritnyt forslag til et arbejdsprogram mellem Danmark og Kina med fokus på klima, energi, og miljø. For selvom kineserne åbenbart ikke er troværdige nok til at være i nærheden af udenrigsministerens mobiltelefon, så skal Danmark kunne tale med Kina, på områder hvor vi har fælles interesser, mener udenrigsministeren. Nej, indvender flere partier både til højre og venstre for regeringen. Danmark skal lade være med at besøge en kommunistisk diktaturstat, som vi ikke kan stole på og i stedet sætte værdier i højsædet i udenrigspolitikken. Verden Kalder undersøger, hvordan interesser og værdier afvejes, når en lille kræmmernation som Danmark fører udenrigspolitik overfor en kæmpe som Kina. Medvirkende: Peter Viggo Jakobsen, forsker ved Forsvarsakademiet. Jonas Parello-Plesner, direktør i organisationen Alliance of Democracies Foundation og Kina-analytiker.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    29 min
  • Speciel: Ild i Israel
    Massive demonstrationer, politisk kaos og frygt for landets demokrati har sat Israel på den anden ende. For mens konflikten med Palæstina igen blusser op, har regeringens planer om at reformere landets domstole sat gang i en betændt kamp internt i landet. Religiøse og sekulære israelere er nemlig dybt uenige om, hvordan landet skal se ud i fremtiden. I midten af det hele står landets premierminister, der siger han kæmper for et mere demokratisk Israel, men bliver beskyldt for at ville ofre landets magtdeling for selv at undgå at ende i fængsel. Derfor spørger Verden Kalder: Hvem afgør Israels fremtid? I denne sommerserie stiller vi skarpt på seks lande, der lige nu står midt i et opgør med sig selv. Det har betydning for, hvem der har magten i landet, og det ændrer på landets identitet og plads i verden fremover. Medvirkende: Jotam Confino, journalist med base i Tel Aviv. Jakob Egholm Feldt, professor i moderne jødisk historie ved Roskilde Universitet. Ariel Radzinski, konservativ vælger i Israel.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Special: USAnti-woke
    Børnebøger og antikke statuer bliver forbudt i frihedens navn. Konservative amerikanere frygter nemlig, at landets kerneværdier er under angreb, og derfor blæser de til kamp mod woke. Et lille ord, som ingen helt kan forklare, er lige nu omdrejningspunkt for en betændt kulturkamp i Gud eget land. For på den anden fløj står liberale amerikanere og demokratiske politiker, der kæmper for alt det, som de konservative vil forbyde – men som selv bliver beskyldt for at begrænse ytringsfriheden. Derfor spørger Verden Kalder: Hvorfor kalder USA til kamp mod woke? I denne sommerserie stiller vi skarpt på seks lande, der lige nu står midt i et opgør med sig selv. Det har betydning for, hvem der har magten i landet, og det ændrer på landets identitet og plads i verden fremover. Medvirkende: Anne Alling, USA-korrespondent med base i Nashville. Niels Bjerre-Poulsen, historiker og leder af Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet. Robin Wilson, konservativ vælger fra Florida.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    55 min
  • Perspektiv: Hvilken pris betaler Ukraines soldater for krigen?
    På en hospitalsstue i den ukrainske by Poltava ligger Ivan og Andrej. De er blevet såret i den modoffensiv, der lige nu koster de ukrainske soldater både liv og lemmer i forsøget på at generobre tabt land. Soldaterne er bare to ud af mange sårede, som ukrainske læger og sygeplejersker skal behandle midt i krigens gru. Soldater der skal afveje deres familiers ønske om at få dem sikkert hjem og behovet for, at de bliver og kæmper for deres land. Vi undersøger, hvad der driver de ukrainske soldater, om de har grund til optimisme, og hvor vigtige er de for den ukrainske modoffensiv. Medvirkende: Stefan Weichert, journalist i Ukraine. Ivan og Andrej, ukrainske sårede soldater.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    28 min
  • Kan den amerikanske stat vinde over Trump?
    Det er ikke første gang, at Donald Trump står anklaget for en forbrydelse, men det er første gang, anklagerne imod Trump handler om, hvad Trump gjorde, mens han var USA's præsident. For i dag møder Trump op i en retssal i Washington DC for at blive tiltalt for at forsøge at omstøde et demokratisk valg, for selv at beholde magten. Den selvsamme by hvor vrede Trumptilhængere stormede kongressen for to år siden for at forhindre, at Joe Biden blev godkendt som præsident. Vi undersøger, hvad anklagerne mener, at den tidligere præsident kan dømmes for, hvem der hjalp ham med at begå forbrydelse, og om beviserne er stærke nok til at forsøge at sende Trump i fængsel midt i en præsidentvalgkamp. Medvirkende: Anne Alling, journalist, bosiddende i Nashville Tennessee. Jørn Brøndal, professor og leder af Center for Amerikanske Studier, SDU.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    29 min
  • Perspektiv: Er det slut med partibossen, der kan stå op imod Trump?
    Han har fået øgenavne som ”manden med leen” og ”the lord of darkness”. Han er en af amerikansk politik mest magtfulde mænd. Og så er han blevet kendt som republikaneren, der har kan holde Donald Trump i skak. Men på et pressemøde i det amerikanske senat går politikeren Mitch McConnell pludselig i stå og står som forstenet og stirrer ud i luften. Med 81 år på bagen og en længere sygdomshistorik er der nu kommet seriøse gisninger, om hvorvidt den republikanske senators helbred holder. Og det kan få betydning - ikke bare for det republikanske parti og magtkampen mod Trump - men også for USA's støtte til Ukraine og NATO. Medvirkende: Mads Dalgaard Madsen, USA-analytiker og tidligere indenrigspolitisk rådgiver ved den danske ambassade i Washington D.C. John Hagerup Rasmussen, Dansk-amerikaner bosiddende i Kentucky, hvor Mitch McConnell er valgt.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    24 min

About Verden kalder

From the publisher's feed

Verden er fuld af krig og konflikt, mennesker og magt. Verden er fuld af spørgsmål, der kalder på svar. Vi stiller ét afgørende spørgsmål om verden og giver dig svar. 

More shows like Verden kalder

Mørkeland by Camilla & Kristine

Mørkeland

350 Listeners