Verden kalder

Verden kalder

By RADIO IIIISociety & Culture
Download on the App Store

Verden kalder episodes

  • Hvad koster et NATO-medlemskab?
    Et stort anlagt NATO-topmøde står for døren, og dermed spidser processen med Sveriges optagelse i forsvarsalliancen til. Svenskerne er klar – de har taget et historisk opgør med 200 år svensk neutralitetspolitik. Men døren holdes indtil videre lukket af det magtfulde NATO-medlem Tyrkiet, som på papiret kræver betydelige svenske indrømmelser, men som mest af alt nok gerne vil presse USA. Medvirkende: Hetav Rojan, Tyrkiet-ekspert, som bla. har forsket i Tyrkiet på Dansk Institut for Internationale Studier og Center of War Studies på Syddansk Universitet. Jesper Zølck, nordisk korrespondent bosiddende i Stockholm.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    27 min
  • Perspektiv: Vil Thailands militær slippe magten?
    For mange danskere er Thailand et ferieparadis med hvide sandstrande, palmer og azurblåt hav, hvor man kan købe billige drinks og velsmagende mad. Men bag det idylliske ydre er der sprækker i demokratiet. Den thailandske befolkning ønsker forandring, og ved det seneste valg i maj i år gik rekordmange til stemmeboksen og satte kryds ved et nyt, fremadstormende oppositionsparti. Signalet var klart, en stor del af befolkningen ønsker at gøre op med det årtilange militærstyre, monarkiet og de privilegerede eliter. Nu lyder det så fra oppositionens spidskandidat, at han har sikret sig opbakning til at blive Thailands næste premierminister. Men i et land, der har noget nær verdensrekord i militærkup, er opbakning i befolkningen og i parlamentet ikke nødvendigvis nok til at lede landet. Medvirkende: Flemming Ytzen, klummeskribent ved Kristeligt Dagblad, har rejst, arbejdet og boet i Østasien igennem 48 år. Janne Traneberg, bor i kystbyen Hua Hin og følger og skriver om udviklingen i Thailand.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    26 min
  • Hvad skal Putin med 700.000 ukrainske børn?
    Rusland hævder nu, at hele 700.000 ukrainske børn er forflyttet til Rusland, mens Ukraine beskylder Rusland for tvangsforflyttelser af 20.000 børn. ’Verden Kalder’ undersøger, hvad ukrainske børn bliver udsat for, hvordan Rusland bruger børn i deres krigspropaganda, og hvorfor det er en del af Ruslands langsigtede plan at hjernevaske børn for at få flere pro-russiske folk i Ukraine. Også selvom Putin er efterlyst af den internationale krigsforbryderdomstol for at tvangsdeportere ukrainske børn. Medvirkende: Valentyna Shapovalova, forsker i russisk propaganda og misinformation ved Københavns Universitet. Stefan Weichert, journalist bosat i Ukraine.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    27 min
  • Perspektiv: Kan det yderste højre holdes udenfor politisk indflydelse i Tyskland?
    De bliver stemplet som en trussel for demokratiet, som fascister og ekstremister. Alligevel fortsætter deres succes i Tyskland, og nu har de for første gang vundet en reel politisk post. Det er kun begyndelsen, siger det tyske højrefløjspartis - Alternative für Deutschland - leder, mens de etablerede partier nægter at ville samarbejde. Medvirkende: Jesper Vind, korrespondent for Weekendavisen. Mathias Sonne, korrespondent for Dagbladet Information. Rasmus Andresen, medlem af partiet De Grønne i Tyskland og talsmand fra de tyske medlemmer af gruppen De Grønne i Europa-Parlament.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    29 min
  • Hvorfor koger Frankrig over efter skuddrab af 17-årig?
    Når en fransk politibetjents skyderi ender i voldelige optøjer, så handler det om politivold, om frustration i de fattige, franske forstæder og om ophobet vrede over en fejlslagen integration. Men samtidig er vreden et symptom på, at Frankrig er i splid med sig selv. For Frankrig er et indvandringsland og et multikulturelt samfund, som ikke vil være det. Og derfor støder den franske virkelighed sammen med franskmændenes idealer om, at alle er lige og frie. Medvirkende: Kirsten Biering, seniorrådgiver på DIIS og fhv. ambassadør i Frankrig. Malthe Dahl, journalist bosat i Frankrig.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    28 min
  • Perspektiv: Har kupforsøget i Rusland styrket Lukasjenko?
    Belarus præsident, Aleksandr Lukasjenko, trådte til da oprørske lejesoldater denne weekend marcherede mod Moskva for at gøre op med Putin og hans militærtop. Da Wagner-hæren var 200 kilometer fra Moskva, fik Lukasjenko angiveligt Wagner-chefen, Prigozjin, og hans soldater til at vende om. ’Verden kalder’ undersøger, hvorvidt kupforsøget i Rusland har styrket Lukasjenko, og hvor tæt Putins og Lukasjenkos politiske skæbner hænger sammen. Medvirkende: Jonathan Schacht Halling Nielsen med i programmet, Belarus-kender. Pavel Latushka, tidligere kulturminister i Belarus, men er i dag dømt til 18 års fængsel in absentia for at være i opposition til Lukasjenko. Valery Tsepkalo, modstander af Lukasjenkos regime og stillede selv op imod Lukasjenko til præsidentvalget for 3 år siden, som endte i et folkeoprør, der blev slået hårdt ned på.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    27 min
  • Hvad gør Putin nu?
    Der er kaldt til våbenhvile mellem Putin og Wagner-chefen, Prigozjin, efter at hans private hær af lejesoldater startede et oprør mod Putin og Ruslands militære ledelse. ’Verden Kalder’ undersøger, hvilke kort Putin og Prigozjin sidder med på hånden i det magtopgør, som alle er enige om, langtfra er slut. Medvirkende: Charlotte Flindt Pedersen, direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab. Nicklas Rendbo, ekspert i Wagner-gruppen og tilknyttet Forsvarsakademiet.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    26 min
  • Ekstra: Mytteri i Rusland: Fra kupforsøg til landsforræder på et døgn

    I anledning af de uroligheder der har udspillet sig i Rusland de seneste par dage, sender vi ekstraudsendelsen 'Spørg om krigen', hvor vi giver lytterne mulighed for at komme med deres spørgsmål til eksperter på området. Medvirkende: Niklas Rendboe – Ekspert i Wagnergruppen og kandidat i international sikkerhed, Jacob Kaarsbo – Senioranalytiker i Tænketanken Europa med ansvar for den sikkerhedspolitiske analyse, Carsten Rasmussen – Pensioneret brigadegeneral og tidligere forsvarsattaché Rusland og Jonathan Schacht Halling Nielsen – Jurist og Belarus-kender.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    51 min
  • Perspektiv: Hvorfor skal Joe Bidens søn ikke i fængsel?
    Han har været afhængig af både hårde stoffer og alkohol og er blevet sat i forbindelse med lyssky aftaler i både Ukraine og Kina. Hunter Biden - præsidentens søn - er familiens sorte får og sin fars politiske akilleshæl. Nu har han erklæret sig skyldig i tre mindre lovbrud og undgår til gengæld fængselsstraf. Hans far – Joe Biden - er lettet. Mens Donald Trump mener, at retssystemet holder hånden over præsidentens søn, men forfølger ekspræsidenten. Medvirkende: Anne Alling, USA-journalist bosiddende i Nashville Tennessee. Mads Dalgaard Madsen, USA-kender og tidligere indenrigspolitisk rådgiver på den danske ambassade i Washington.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    29 min
  • Hvor vigtig er Krim for Rusland?
    Et gabende hul, hvor selve vejen er sprængt væk, og der nu er frit fald til vandet under broen. To broer mellem Ukraine og Krim er blevet udsat for et missilangreb, og Rusland skyder skylden på Ukraine og advarer om, at det vil få konsekvenser, hvis Ukraine angriber Krim med britiske eller amerikanske våben. Men er Krim en rød linje for Putin, hvilke modtræk har Putin overhovedet tilbage, og hvorfor er Krim afgørende både for krigen og for Putins fremtid, det får du svar på i ’Verden Kalder’. Medvirkende: Mette Skak, lektor ved Aarhus Universitet med fokus på Ruslands sikkerhedspolitik. Anders Puck Nielsen, militæranalytiker på Forsvarsakademiet.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    26 min

About Verden kalder

From the publisher's feed

Verden er fuld af krig og konflikt, mennesker og magt. Verden er fuld af spørgsmål, der kalder på svar. Vi stiller ét afgørende spørgsmål om verden og giver dig svar. 

More shows like Verden kalder

Mørkeland by Camilla & Kristine

Mørkeland

350 Listeners