Verden kalder

Verden kalder

By RADIO IIIISociety & Culture
Download on the App Store

Verden kalder episodes

  • Hvor meget skal der til, før vi bliver trukket ind i krigen?
    Ukraines præsident Zelensky holder fast i, at det missil - der ramte en polsk grænseby og slog to mennesker ihjel - ikke er et ukrainsk. Imens har NATO og Polen slået fast, at intet tyder på, at Rusland stod bag. Missilnedslaget pustede kortvarigt til frygten for en storkrig, men er i stedet endt i en PR-krise for Ukraines Zelensky. ’Verden Kalder’ undersøger, hvad vi kan lære af den frygt for eskalering, som missil-nedslaget i Polen har udløst, og hvordan kampen om sandheden påvirker krigens parter. Medvirkende: Kristian Søby Kristensen, centerleder ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet. Stefan Weichert, Ukraine-journalist med fra Mykolaiv. Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Vibe Termansen, historiker, journalist og forfatter med speciale i Centraleuropa.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    51 min
  • Verden kalder Netanyahu – konge af Israel eller korrupt magtmenneske?
    Benjamin Netanyahu ser sig selv som en stærk beskytter af Israel, men hans modstandere siger, at han manipulerer venner og fjender for at beholde magten. ’Verden Kalder’ tegner et portræt af en kontroversiel leder, som formår at slutte fred med sine arabiske naboer, men hvis smag for dyr, lyserød champagne og cigarer har ført til anklager om svindel. En mand nogen kalder konge, andre korrupt. Og en mand, som er lykkedes med at sidde længst på magten i Israel og i en alder af 73 år, nu kan kalde sig premierminister for 6. gang. Medvirkende: Anders Jerichow, seniorkorrespondent på Politiken. Jotam Confino, mellemøstkorrespondent i Tel Aviv. Aviv Bushinsky, medierådgiver og stabschef for Netanyahu igennem 9 år.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    51 min
  • Det amerikanske demokrati bestod, men hvem ender med magten i USA?

    Både Biden og Trump siger, at midtvejsvalget var en succes for dem og deres parti. ’Verden Kalder’ gør status på, hvem der får magten til at træffe beslutninger i USA de næste 2 år. Og så tager vi hul på det magtopgør mellem Biden, Trump og andre mulige præsidentkandidater – f.eks. den nye republikanske stjerne Ron DeSantis - der venter frem mod præsidentvalget i 2024. Medvirkende: Anne Alling, USA-journalist med fra Tennesse. David Trads, USA-ekspert og forfatter til "På jagt efter Amerikas sjæl". Regitze Houen-Tolstrup, førstegangsvælger og Demokrat fra delstaten Georgia. Robin Kasten Wilson, Republikaner fra Florida.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    51 min
  • Kan klimatopmødet få rige lande til at hoste op?
    Verdens fattige lande vil have rige lande til at betale for de klimakatastrofer, som lige nu rammer de mest sårbare befolkninger. Og nu er klimakompensation for første gang kommet på dagsordenen til FN’s klimatopmøde i Egypten. Derfor strides verdens ledere om, hvem der skal betale de fattige lande, og hvordan de rige lande undgår at skrive under på en blankocheck til enorme klimaerstatninger. ’Verden Kalder’ undersøger, hvor pengene skal komme fra, hvilken forskel klimakompensation gør, og hvem der bestemmer, hvilke klimaødelæggelser pengene skal gå til. Medvirkende: Tore Keller, Europakorrespondent for Information. Raeed Ali, klimaaktivist fra Fiji og leder i Fijis største ungdoms-klimabevægelse. Niels Fulgsang, Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. John Nordbo, klimarådgiver i udviklings- og nødhjælpsorganisationen CARE.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    51 min
  • Kan Rusland vinde krigen ved at slukke for lyset, vandet og varmen i Ukraine?
    Putin går nu målrettet efter at ramme ukrainernes drikkevand, varme og elektricitet, og præsident Zelensky beskylder Rusland for at udøve energi terrorisme. ’Verden Kalder’ tager til Ukraine for at undersøge, hvor effektiv den russiske strategi er med at udmatte befolkningen og militæret ved at ramme kritisk infrastruktur. Og vi får svar på, hvorfor russerne ved, hvordan de kan ødelægge det ukrainske elnets knudepunkter, og hvordan vi i Vesten kan bidrage til at beskytte og forsvare transformerstationer, kraftværker og vandværker i Ukraine. Medvirkende: Anders Puck Nielsen, militærforsker ved Forsvarsakademiet. Jonas Skovrup Christensen, dansker bosat i Kyiv. Peder Andreasen, bestyrelsesmedlem i det ukrainske elnet UKRENERGO.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    51 min
  • Kan Biden afgøre midtvejsvalget?
    Biden advarer om, at det amerikanske demokrati er på spil ved valget d. 8. november, men selv er præsidenten bemærkelsesværdig fraværende i valgkampen. ’Verden Kalder’ undersøger, om Bidens lave popularitet betyder, at Demokraterne taber magten. Og vi tager til USA for at finde ud af, om stigende priser bekymrer amerikanerne mere end trusler mod demokratiet og kvinders ret til abort. Medvirkende: Mirco Reimer-Elster, USA-analytiker og cand.mag. i amerikanske studier. Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske og tidligere cheføkonom hos Institute of International Finance i Washington DC. Thomas Rosenstand, selvstændig forretningsmand i Florida og demokratisk vælger. Terry Madonna, senior fellow i statskunstskab ved Millersville University i Pennsylvania.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    51 min
  • Kan Trump afgøre midtvejsvalget?
    Trump er ikke på stemmesedlen ved midtvejsvalget, alligevel indtager han rampelyset i valgkampen, så hvor meget bestemmer Trump stadig i USA? Vi undersøger Trumps indflydelse på et valg, der afgør, om Republikanerne genvinder magten i kongressen og vinder afgørende poster i de amerikanske delstater. Og et valg der kan bane vejen for, at Trump igen kan indtage det Hvide Hus. Vi tager til USA for at høre, om Trump giver medvind eller modvind til Republikanerne, og om demokratiet er på spil, når Trump har rekrutteret kandidater, der benægter, at Biden er USA's legitime præsident. Medvirkende: Anne Alling, USA-journalist bosat i Nashville, Tennessee. Jørn Brøndal, professor og leder af Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet. Peter Vang Jensen, dansker og republikaner bosat i USA i 30 år. Deidre Holden, valgansvarlig i valgdistriktet Paulding County i Georgia.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    53 min
  • Verden Kalder Olaf Scholz
    På bare et halvt år er Tyskland blevet radikalt forandret. Den pacifistiske arv efter Anden Verdenskrig er smidt ud til højre, og tyskerne skal nu lære at elske deres forbundshær. Bag den radikale transformation står en introvert pacifist fra Hamborg: det moderne Tysklands niende Bundeskansler, Olof Scholz, som gik til valg på socialpolitik, men endte med at sidde for bordenden på det mest afgørende tidspunkt i nyere europæisk historie. En tidligere marxist, der nu revolutionerer Tyskland i sneglefart. Men hvem er den stille og rolige kansler fra Hamborg? Hvor går han hen i Rigsdagen for at snakke hemmeligt? Og hvornår får han tid til at tage på æblesejlads på Flensborg Fjord? Medvirkende: Stefan Seidler, medlem af den tyske Forbundsdag for Sydslesvigsk Vælgerforening; Mathias Sonne, tysklandskorrespondent for Dagbladet Information; Jesper Vind, tysklandskorrespondent for Weekendavisen; Thomas Schumann, vært på Genau på Radio4.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    52 min
  • Hvem kan fikse britisk politik?
    Den britiske premierminister, konservative Liz Truss, har trukket sig efter kun 44 dage på posten. Det er kortere tid, end det tog at vælge hende – og nu skal briterne så have deres femte leder siden Brexit-afstemningen i 2016. Kan Boris Johnson gøre comeback? Og hvor dybt stikker problemerne i Storbritannien? Det spørger vi om i dagens udsendelse, hvor vi også taler med frustrerede britiske vælgere.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    51 min
  • Krigen raser: Hvor står partierne?
    I Ukraine raser krigen med nye eksplosioner i landets hovedstad. Vi har inviteret tre politikere i studiet for at få svar på tre konkrete spørgsmål til Danmarks håndtering af krigen: Skal vi sende kampvogne til Ukraine? Skal vi tage imod russere, der flygter fra en indkaldelse til hæren? Og skal den danske værnepligt gøres længere?

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    51 min

About Verden kalder

From the publisher's feed

Verden er fuld af krig og konflikt, mennesker og magt. Verden er fuld af spørgsmål, der kalder på svar. Vi stiller ét afgørende spørgsmål om verden og giver dig svar. 

More shows like Verden kalder

Mørkeland by Camilla & Kristine

Mørkeland

350 Listeners