Verden kalder

Verden kalder

By RADIO IIIISociety & Culture
Download on the App Store

Verden kalder episodes

  • Verden kalder dronning Elizabeth og kong Charles - hvor stærkt står det britiske monarki?
    I 70 år har dronning Elizabeth II regeret og været et fast holdepunkt for briterne, alt imens verden, Storbritannien og kongehuset har forandret sig. Fra imperium til mindsket global magt, fra EU’s skabelse til Brexit, fra kolonimagt til afkolonisering. Igennem det hele har dronning Elizabeth været en konstant. I går sov hun ind, 96 år gammel, så hvem var kvinden, som alle fra Putin til Biden er enige om at hylde, og som Nelson Mandela gav kælenavnet ”Lizzie”? I ’Verden Kalder’ undersøger vi, om hendes søn kong Charles III kan give det britiske monarki samme indflydelse i hele verden som hans mor. Medvirkende: Morten Rønnelund, journalist der følger britiske forhold for Radio4. Mette Sølvtoft Baillie, dansker i Skotland. Thomas Larsen, politisk redaktør og royal kommentator på Radio4. Stig Jensen, lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet. Birgitte Borup, udlandsredaktør på Berlingske

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    50 min
  • Kan EU sænke vores elpriser?
    Over hele Europa bliver elregningerne højere og højere, og i denne uge holder EU energikrisemøde for at diskutere, om EU kan standse elprisernes himmelflugt. 'Verden Kalder' undersøger, om løsningen er en grundlæggende ændring af det europæiske energimarked, eller om EU skal kompensere for de høje priser for at sikre forbrugerne lavere priser. Vi spørger en socialdemokrat fra Europa-Parlamentet, hvem der kommer til at betale, hvis priserne skal dæmpes, og vi tager til Norge for at finde ud af, om vores broderland har gang i energinationalisme, når de begrænser deres energieksport. Medvirkende: Karin Axelsson, EU-korrespondent for Politiken. Andreas Steno, makroøkonom der følger energimarkedet. Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. Lena Kitzing, lektor og sektionsleder på DTUs Institut for vind -og energisystemer. Elisabeth Sæther, statssekretær i Olje- og energidepartementet i Norge.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    50 min
  • Hvor stor en del af verden er på Putins side?
    Mens Putins soldater bekriger Ukraine, så har den russiske hær skudt en storstilet militærøvelse i gang i den modsatte ende af Rusland. Og russerne øver ikke alene. Både Kina, Indien og en lang række andre lande fra hele verden har sagt ja til at deltage i Putins krigsteater. ’Verden Kalder’ spørger om Kina og Indien er på Ruslands side, og hvad forholdet mellem Rusland, Kina og Indien betyder for demokratiske landes overlevelseskamp. Medvirkende: Claus Mathiesen, lektor ved Forsvarsakademiet. Camilla Tenna Nørup Sørensen, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet. Thomas Sehested, tidligere leder af Danske Kulturinstitut i New Delhi og arbejder nu med research og branding for danske virksomheder i Indien.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    50 min
  • Hvem er Liz Truss – kvinden der ønsker at lede Storbritannien?
    Hun møder op til politisk duel iklædt Margaret Thatcher-outfit, og ligesom jernladyen lover hun mindre stat og store skattelettelser for at fikse en britisk økonomi under pres, hvor flere og flere briter lever i fattigdom. Liz Truss står til at blive Storbritanniens næste premierminister, ved at vinde valget som De Konservatives leder efter Boris Johnson. Et parti - der ligesom briterne selv - er splittet, når det gælder Brexit, og i spørgsmålet om deres nye leder skal rykke mod venstre eller højre. ‘Verden Kalder’ undersøger, om det er en styrke eller svaghed, at Liz Truss er berygtet for at skifte holdninger, og hvad kvinden, som er på vej ind i Downing Street 10, egentlig vil med magten. Medvirkende: Mette Rodgers, korrespondent i Storbritannien og Irland for Weekendavisen. Ole Helmersen, lektor ved Copenhagen Business School med speciale i britisk politik. Lasse Hamilton Heidemann, EU- og International Chef hos Dansk Erhverv i Bruxelles. Steffen Albertsen, finanschef i Rolls Royce med bopæl i Storbritannien i 20 år.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    52 min
  • Hvad skal vi frygte mest efter 6 måneders krig i Ukraine?
    For et halvt år siden skete det, vi alle frygtede: Der blev igen krig i Europa. ’Verden Kalder’ undersøger, hvor meget der er på spil for os, nu hvor kampene mellem Ukraine og Rusland ikke nærmer sig en afslutning. Du får et bud på, hvorfor det er afgørende for fortsat fred i Danmark og Europa, at Putin taber stort. Og vi tager debatten, om Ukraine - på trods af korruption - hurtigst muligt skal med i EU's indre marked for at skærme landet mod Putin. Medvirkende: Jacob Kaarsbo, senioranalytiker ved Tænketanken Europa. Philip Sviatchenko, Ukraine-ekspert med ukrainske rødder. Charlotte Flindt Pedersen, direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab. Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    51 min
  • Skal vi forbyde russiske turister?
    Skal russiske turister have lov til at nyde sommeren på de spanske strande eller besøge den lille havfrue i København, mens bomberne falder over Ukraine? Det er et af de store politiske slagsmål som skal afgøres i EU netop nu, hvor Socialdemokratiet i Danmark har meldt ud, at de ønsker at begrænse det de kalder ’provokerende’ russiske turister, mens f.eks. Tyskland er imod et forbud. ’Verden Kalder’ spørger regeringspartiet, hvorfor almindelige russere skal straffes for Putins krig. Og vi hører fra en ukrainer bosat i Danmark, som mener, at et turistforbud vil få russere til at stå op imod Putin, og fra en russisk gift dansker der frygter, at et turistforbud er vand på Putins propaganda-mølle og vil ramme russere i opposition til Putin. Medvirkende: Kasper Sand Kjær, udlændingeordfører for Socialdemokratiet. Maria Oien, journalist bosat i Litauen. Anastasia Vekselis Christoffersen, dansker gift med russisk demokrati-aktivist med familie og venner i Rusland. Roman Boichuk, ukrainer bosat Danmark og formand for foreningen 'Bevar Ukraine'. Rikke Albrechtsen, EU-redaktør i Bruxelles for mediet Altinget.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    51 min
  • Er Trump klar til comeback?
    FBI’s ransagelse af Trumps hjem i Florida har vakt vrede i det republikanske parti og hos Trumps tilhængere, og det har skabt momentum bag Trumps ambition om at tilbageerobre det Hvide Hus fra Joe Biden. I ’Verden Kalder’ får du svar på, om Trump kan stille op, selv hvis han bliver sigtet og dømt – for kan en præsidentkandidat i sidste ende drive valgkamp fra en fængselscelle i USA? Og på et tidspunkt hvor halvdelen af amerikanerne tror, at USA vil opleve en borgerkrig, og 18 millioner siger, de er klar til at dræbe for at opnå vigtige politiske mål, så kan du høre fra Trumps tidligere kampagneleder, som mener, at der er risiko for øget politisk vold, men ikke tror på borgerkrig. Amerikanerne er - ifølge ham - nemlig for fede og dovne til at gide starte en egentlig væbnet konflikt. Medvirkende: Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske Studier på SDU. Sara Maria Glanowski, forfatter og journalist med base i NYC. Seth Weathers, republikansk strateg og tidligere kampagneleder i delstaten Georgia for Trump. Peter Vang Jensen, dansker og republikaner bosat i USA i 30 år.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    49 min
  • Et år med Taliban: Er Afghanistan et værre eller bedre sted for afghanere?
    I dagens udsendelse kan du komme med til det Kabul, som Taliban for et år siden gik ind i, da de tog magten i Afghanistan. Det skete, mens amerikanerne og det internationale samfund trak sig, og den afghanske regering og hær faldt fra hinanden. ’Verden Kalder’ undersøger, hvad status er for Talibans løfter om fred, økonomisk vækst og kvinderettigheder i et Afghanistan, hvor et flertal af afghanere lige nu ikke har råd til at købe nok mad, og cirka halvdelen af afghanske piger ikke længere går i skole. Du kan høre fra en afghansk læge, der advarer om, at landet igen kan blive arnested for vold og konflikt, hvis ikke Taliban giver piger adgang til uddannelse, men samtidig også oplever et mere sikkert Afghanistan i dag end for få år siden. Medvirkende: Nanna Muus Steffensen, journalist og fotograf med fra Kabul, Afghanistan. Sune Engel Rasmussen, Afghanistan-korrespondent for Wall Street Journal. Azizullah Amir, afghansk læge og grundlægger af et kvinde-universitet i Kabul.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    50 min
  • Hvad får Texas ud af at køre busser med migranter til New York City og Washington DC?
    Lige nu krydser flere tusinde migranter hver dag grænsen mellem USA og Mexico. Det er for mange, mener Texas' republikanske guvernør. Han bebrejder den demokratiske præsident Bidens migrationspolitik, og derfor kører Texas nu tusindvis af migranter i busser til New York City og Washington DC. I ’Verden Kalder’ kan du høre fra en Texas-borgmester fra grænsebyen Rio Grande City, som efterlyser, at republikanerne og demokraterne løser migrantionsproblemet ved at samarbejde. Vi undersøger, hvorfor migration over grænsen kan være med til at afgøre både midtvejsvalg og præsidentvalg i USA. Og vi spørger en migrationsekspert, om det samme kunne ske i Europa. Medvirkende: Anders Agner, chefredaktør på Kongressen.com. Joel Villarreal, borgmester Rio Grande City. Thomas Gammeltoft-Hansen, professor i flygtningeret ved Københavns Universitet.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    50 min
  • Får Italien sin første leder fra det yderste højre - siden den fascistiske Mussolini?
    Italienerne skal snart til valg for at vælge en ny regering. Det er der ikke noget nyt i, for siden Anden Verdenskrig har støvlelandet skiftet regering cirka hvert år. Det nye er, at det er den yderste højrefløj og kvinden Giorgia Meloni, som denne gang står til at skulle lede Italien. ’Verden Kalder’ tegner et portræt af Meloni og hendes parti, Fratelli d'Italia, som af kritikere bliver beskyldt for at være infiltreret af fascister. Vi får svar på, hvorfor Italiens tidligere premierminister og bungabunga-milliardæren, Silvio Berlusconi, som 85-årig kan få en afgørende rolle for valget af den højreekstreme Meloni. Og vi undersøger, hvad det kommende valg betyder for, hvem i Italien der får fingrene i de corona-milliarder, som landet lige nu modtager fra EU. Medvirkende: Alberte Bové Rud, ph.d. ved Dansk Institut for Internationale Studier med fokus på demokratiudfordringer i Italien. Jean Marc Monti, italiener bosat i Danmark. Peter Thomsen, dansk vinbonde bosat i Piemonte, Italien. Martin Gøttske, Informations Italienskorrespondent.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    51 min

About Verden kalder

From the publisher's feed

Verden er fuld af krig og konflikt, mennesker og magt. Verden er fuld af spørgsmål, der kalder på svar. Vi stiller ét afgørende spørgsmål om verden og giver dig svar. 

More shows like Verden kalder

Mørkeland by Camilla & Kristine

Mørkeland

350 Listeners