Med kun 8 dage til kommunalvalget, kan vi selvfølgelig ikke holde os fra at komme med en masse gætterier om resultaterne.
Venstre og Socialdemokratiet står til en vælgerlussing, men betyder det også færre borgmesterposter? Og kan Mads Fuglede fravriste Venstre deres “Frederiksberg”?
Og så skal vi selvfølgelig også forbi kampen om København. Kommer SF til at kigge mod blå blok? Har Line Barfoed en chance? Og kan Pernille Rosenkrantz Theil finde på at samarbejde med Frie Grønne?
Vi starter dog afsnittet med en kort gennemgang af Lars Findsen sagen. Har Morten Messerschmidt løjet i retten, og er der en større konspirationsteori i spil?
Vi kan ikke love vi har svaret, men vi giver vores bedste gæt!
Husk at vi i næste uge udkommer onsdag d. 19. november, da vi lige skal have valgresultatet med!
I studiet:
Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio
Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
Redaktør: Mie Qing Mei Skov Andersen