"Grib nuet" kunne dette afsnit også hedde. For i det mundtlige rum sker der altid noget uventet, og med en enkel teknik er det muligt at gribe det, der sker og gøre det retorisk relevant i formidlingen. Lis Raabjerg Kruse forener sin baggrund som retoriker og jazz-saxofonist med improvisation, kropssprog og værtskab, og derfor har vi inviteret hende i studiet til en snak om hendes teknik. Sammen med sin mand har hun kulturinstitutionen ”Resonerende rum”, hvor de arbejder med at åbne fællesskabet for mennesker som ikke plejer at have en stemme, fx flygtninge eller psykisk sårbare på bosteder. I afsnittet kommer vi ind på, hvordan improvisationen er en uundgåelig og nødvendig del af forberedelsen, hvordan det kan være med til at skabe værtskab, og hvordan krop og stemme hjælper os med at håndtere det uforudsete. Vi taler også om Obama, Syrien og organisationskultur.

Vi holder påskeferie efter dette afsnit og er tilbage med nye afsnit i maj.

De fleste af os synes det er lidt mærkeligt at høre vores egen stemme. Nogle synes endda at det er så ukomfortabelt at de lider af decideret stemmeskam. De skammer sig simpelthen over deres stemmer og bruger den derfor mindre. Det kender retoriker og musiker Anders Greis fra sig selv efter han fik en dårlig anmeldelse. Vi taler med ham om begrebet stemmeskam, hvordan vi kommer over den og hvordan vi bruger vores stemmer til at udøve vores demokratiske ret. Første skridt i den retning kan være fællessang og det fællesskab som sangen skaber. Når alle stemmer får plads, styrker vi modet til at tage ordet, blande sig i en debat og opnå bedre sundhed. På sigt måske endda stemmestolthed.

Hvis du har emner du vil have vi tager op, kan du skrive til [email protected]

Vi er i gang med sæson seks, og vi starter med at tage os af dialekter med sprogforsker Michael Ejstrup. Han har brugt en stor del af sit liv på at rejse rundt i Danmark og undersøge dialekter til forskningsprojektet ‘Som man siger’. Han kan med egen stemme demonstrere hvad der gør sønderjysk til sønderjysk og forklare hvilke dialekter der får folk til at lyde snu, enfoldige eller oprigtige. Til slut taler vi også om hvordan vi kan være mere nysgerrige og mindre dømmende over for hinandens udtaler.

Konfliktmæglere skal faktisk ikke løse konflikter, men lytte, give plads og facilitere en samtale. Og her er det fuldstændig afgørende at mægleren kan aflæse stemningen i rummet, høre på stemmen hvad der ikke bliver sagt og se på kroppen hvad der bliver undertrykt. Hvordan man gør det taler vi om med Mette Juel Madsen som er konfliktmægler, faglig leder på Center for Konfliktløsning og underviser på uddannelsen.

I denne sæsonafslutning fortæller hun hvordan hun bruger sig selv til at skabe nærvær, få alle til at komme til orde og tage tempoet ud, så der er plads til følelserne. Mette lytter især efter konfliktens parters stemmer og registrerer deres kropssprog for at få øje på hvad der egentlig er på spil.

Og så giver hun gode råd til hvordan vi selv kan blive bedre til at anerkende konflikter som et livsvilkår, spørge ind til hinanden og blive nysgerrige. Det er måske netop det der er brug for denne jul?

Vi høres ved igen til foråret i sæson 6.

I del 1 møder I Thomas og Kirstine for første gang. De er begge i gang med at skrive en bog som de på sigt vil indlæse og udgive som lydbog. I dette afsnit fortsætter og afslutter Hanne sit forløb med Kirstine og Thea sit forløb med Thomas. Selvom Thomas og Kirstine i sidste afsnit viste sig at have forskellige udfordringer og erfaringer med at arbejde med stemme, krop og formidling, er de stødt på mange af de samme udfordringer. De oplever begge anspændthed der begrænser stemmen, at stemmen mangler farve og at det er svært at tale til folk de ikke kan se.

I dette afsnit har vi fokus på at få gjort stemmen udtryksfuld, farverig og engagerende – og det er lettere sagt end gjort, for hvordan får man en ny farve frem i en stemme man har båret rundt på hele livet? Og hvordan er det at skulle lytte til sig selv så intenst? I begge forløb arbejder vi med indstillingen af kroppen og justeringen af det mentale, så arbejdet med indlæsningerne bliver sjovt, legende og givende. Som Thea siger til Thomas undervejs: "Mindre præstere, og mere være" og som Hanne siger til Kirstine: "Prøv at lægge det selvkritiske sværd".

God fornøjelse med både lytningen, øvelserne og oplæsningerne derhjemme!

Stemmen hænger uløseligt sammen med kroppen fordi kropsholdning og spændinger påvirker vejrtrækningen. Og vejrtrækningen er stemmens motor. Derfor har vi fået besøg af Petra-Sofie Kempf som arbejder med bl.a. kropslig læring. Vi taler om åndedræt, følelser, unge med angst og den “vanekrop” vi alle går rundt med. Vi får også introduceret begreber som “den tredimensionelle sans”, “indre og ydre sansning” og “embodied leadership”. Petra-Sofie fortæller hvordan vi ved at arbejde med kroppen kan forstå vores følelser, give plads til andre og bearbejde traumer. På den måde får vi også en friere adgang til åndedrættet og stemmen.

Hvordan foregår stemmetræning egentlig? Det har flere af vores lyttere spurgt om. Derfor inviterer vi jer i dette og et kommende afsnit til at følge os sammen med to af vores klienter. Forløbet er på fire undervisningsgange i alt, og vi følger klienterne Kirstine og Thomas i deres første og anden session her.
Både Thomas, som Thea arbejder med, og Kirstine, som Hanne arbejder med, er i gang med at skrive en bog som de også gerne vil indlæse og udgive som lydbog. Hvilke teknikker kan hjælpe dem til at kunne læse op i lang tid? Hvad skal der til for at stemmen støtter teksten og ikke støjer? Og hvordan får de vist deres eget engagement?
Vi arbejder bl.a. med åndedræt, holdning og afspænding for at finde frem til en stærk og afspændt stemme der er behagelig for både lytterne og dem selv.

“Indhold, oplæsning, ord, rytme og stemning skal hænge sammen” ud fra den devise skriver den bogaktuelle digter og beatpoet Claus Høxbroe med stemmen som skriveredskab. Når Claus skriver, skal ordene lyde og smage godt for at komme med, og derfor er hans stemme og vejrtrækning helt afgørende for hans digtning. Den personlige stil og lyd gør ham i stand til at skrive om politik, ligestilling og arkitektur med intensitet og ærlighed, humor og skarphed. Han former sit liv efter sine digte og investerer både sin krop, sind og stemme i dem. Vi taler med ham om at være nærværende med stemmen, om at satse stort ved at improvisere på scenen og om hvordan musik og ord kan bidrage til hinanden og oplevelsen. Claus tror så meget på sin improteknik at Hanne udfordrer ham til at lave et digt om stemmen i studiet. Hør hvordan det går lige her, og nyd et digt fra den nye digtsamling om døden, Sørgeflor.

Programmet Gift ved første blik har i 10 sæsoner fået alle os seere til at krumme tæer, tænke “godt det ikke er mig” og heppe på deltagerne. Årsagen til succesen er netop at vi kan spejle os i deltagerne og blive klogere på os selv. Men de fleste overser fuldstændig stemmens rolle; den afslører både følelser, personlighed og attitude. Vi reagerer på stemningen og relationerne, men ved vi at det bl.a. er stemmen der skaber dem? I dag taler vi med GVFB-fan, podcaster og cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling Mathilde Anhøj om hvilke stemmer og karakterer vi møder i Gift ved første blik. Vi udsætter også Hanne, som er førstegangsseer, for en “blindlytning” af tidligere deltagere, nemlig Sebastian fra sæson 8 og Lene fra sæson 3 og spørger om hun kan gætte typen.

Det kan være både følsomt, nervepirrende og personligt at få feedback på stemmen. Men somme tider er det nødvendigt, og så er det vigtigt at det bliver gjort rigtigt. Derfor har vi inviteret Nikolaj Falkenberg-Klok, ekstern lektor i retorik og specialeskriver om feedback, i studiet til en snak om den gode feedback. Han deler sit bedste alternativ til de gængse feedbackmodeller "KKK" og "sandwichen" og gør os klogere på, hvilken rolle formuleringen og stemmen spiller for modtagelsen af feedbacken. Og så afviser han at kritik, gode råd og kommentarer overhovedet er feedback. Stemmen er ikke bare det der gives feedback på, men også det der gives feedback med, og vi har derfor også en snak om spejling og ros i stemmebrugsundervisningen.