Viden om arbejdskraft

Viden om arbejdskraft

By work-live-stayBusinessManagement
Download on the App Store

Viden om arbejdskraft episodes

  • Unge bosætter sig for at leve det fulde liv

    Arbejdsstyrken skrumper frem mod 2030. Befolkningsprognoserne har fået Dansk Erhverv til at pege på en strukturel udfordring. Kigger man på Region Syddanmark spås 19 ud af 22 kommuner et fald i den samlede arbejdsstyrke i 2030. Mange forsøger at påvirke den udvikling. Kommunerne forsøger at tiltrække unge med brandingkampagner og 8.000 arbejdspladser er blevet flyttet fra København til provinsen. Det kommer nok bare ikke at ændre det store, siger vores gæst. Gæst: Eva Mærsk, specialkonsulent i work-live-stay og ph.d. med stor viden om unges flyttemønstre

    26 min
  • Drift og tvivl udfordrer efteruddannelsen af medarbejderne

    Snart vil lovgivning fra EU kræve dokumentation af bæredygtighed. Den øgede digitalisering kræver også flere kompetencer. Men hvordan får virksomhederne efteruddannet medarbejderne, mens driften holdes kørende – og hvilke efteruddannelser skal man sende medarbejderne af sted på? Hvor skal man egentlig begynde? Spørgsmålene er mange. Den gode nyhed er, at der findes hjælp til at få efteruddannelse sat i system. Det bliver nemlig afgørende at medarbejderne også øger kompetencerne i takt med stigende krav og ny teknologi. Derfor kommer de to gæster i denne episode med gode bud på, hvor man kan tage fat. De besøger begge mange virksomheder om året og taler om efteruddannelse og opkvalificering. De to gæster er Lars Sørensen, uddannelsesambassadør i Fredericia Kommune, og Ole Reinsborg, projektkonsulent fra Business Esbjerg. Ole Reinsborg er en del af et projekt om kvalificereret arbejdskraft til grøn energi og sektorkobling, som du kan læse mere om på work-live-stay.dk I episoden hører du også kort om virksomheden Max Weishaupt, der fandt serviceteknikere på en anderledes måde, end de plejer. Dem kan du se en kort film om på LinkedIn.

    26 min
  • Fremtidens medarbejdere skal have kompetencer til grøn omstilling

    Det er ikke længere nok, at politikerne, myndigheder eller direktøren gør sig grønne tanker om fremtiden. Den grønne omstilling af virksomheden skal komme fra alle. Det er ikke nok at udpege en ansvarlig i virksomheden eller sende enkelte medarbejdere på kursus. Fremtidens kvalificerede arbejdskraft har grønne fingre og bæredygtige idéer fra alle i organisationen Hvordan gør man så det som virksomhed? Det får du to bud på fra Margrethe Angel, ansvarlig for bæredygtighed i HL Repro, og Heino Juhl, administrerende direktør i Lindab Danmark. De deltog i en debat sammen med senioranalytiker ved Tænketanken Mandag Morgen, Marie Langmach, og ledelsesekspert og professor emeritus ved Aarhus Universitet, Steen Hildebrandt. Episoden er optaget som en del af arrangementet Industriens Dag, som blev afholdt 1. november 2022 af Trekantområdet Danmark. Har du lyst til at høre mere fra dagen, så anbefaler vi, at du lytter til episode 5. Foto: Maria Tuxen Hedegaard for Trekantområdet Danmark

    26 min
  • - Der er ingen vej udenom den grønne udvikling

    Fremtidens grønne arbejdsmarked stiller helt nye og anderledes krav til hver enkelt medarbejder. Marie Langmach, senioranalytiker fra Tænketanken Mandag Morgen, peger i denne episode på de fem kompetencer, som alle skal besidde i fremtiden. Den nødvendige grønne omstilling stiller også store krav til ledelsen. De gamle paradigmer duer ikke længere, fordi den grønne omstilling ændrer virksomhederne, og der er ingen vej udenom den grønne udvikling, forklarer Steen Hildebrandt, professor emeritus fra Aarhus Universitet. Han er en anerkendt ledelsesekspert, og han sætter ord på udfordringerne set med ledelsesbrillerne på. Episoden er optaget som en del af arrangementet Industriens Dag, som blev afholdt 1. november 2022 af Trekantområdet Danmark. Hjemmesiden, der bliver nævnt, har alle analyserne af fremtidens grønne arbejdsmarked, nemlig concito.dk/fremtidens-groenne-arbejdsmarked. En vigtig analyse for at skaffe den kvalificerede arbejdskraft til grøn energi og sektorkobling, som er et projekt, vi gennemfører i Sydjylland. Et projekt, der er støttet af EU. Foto: Maria Tuxen Hedegaard for Trekantområdet Danmark

    26 min
  • Energiens Folkemøde: Hvor får vi de grønne hænder fra?

    Midten af Esbjerg lagde i september fliser til Energiens Folkemøde. Vi var med for at finde nogle bud på, hvordan vi skaffer de kompetencer, som er en så vigtig del af den grønne omstilling. work-live-stay deltog på en stand, der skulle oplyse unge uddannelsessøgende om mulighederne for at arbejde med den grønne omstilling igennem deres valg af uddannelser som enten ingeniører, VVS'ere, elektrikere, smede eller maskinmestre. Gæster: Arne Rahbek, Stakeholder Manager fra Vattenfall, Kasper Thorsø, Marketing Team Lead fra SEMCO Maritime, Louise Rasmussen, udviklingskonsulent fra Trekantområdet Danmark og Troels Larsen, udviklingsmedarbejder fra Business Esbjerg.

    26 min
  • Danmark bliver verdenscentrum for grønne energiløsninger
    Så kort og så stort kan det faktisk udtrykkes. Vi ridser linjerne op for det grønne erhvervsfyrtårn, som med udgangspunkt i Sydjylland arbejder med grøn energi og sektorkobling. De visioner hører du mere om, og du får også et bud på, hvor vigtig kvalificeret arbejdskraft og grønne kompetencer bliver. Gæster: Lars Tveen, direktør for Bitten og Mads Clausens Fond og Steen Brødbæk, administrerende direktør i SEMCO Maritime.
    26 min
  • Reportage fra årets Klimafolkemøde: Jagten på grønne kompetencer

    Små ungdomsårgange og store klimaambitioner går ikke hånd i hånd, når der mangler grønne hænder og hoveder. Derfor er vi taget af sted til årets Klimafolkemøde i Middelfart for at høre nogle bud på, hvordan vi skaffer fremtidens grønne kompetencer og kvalificerede arbejdskraft. I år var der et større fokus på børn og unge, og derfor var der også en stand, som ville oplyse de unge uddannelsessøgende om muligheden for at blive en af fremtidens grønne helte. Gæster: Lea Vindvad Hansen, kommunikationschef i Everfuel, Anders Frikke, gymnasielærer fra Middelfart Gymnasium, Louise Willie fra Trekantområdet Danmark og Janne Vigsø Børsting fra UdviklingsRåd Sønderjylland.

    26 min
  • Paneldebat fra work-live-stays årsmøde '22

    Lisbeth Chawes, Lars Have Hansen og Lone Porsgaard Rasmussen deltog i en paneldebat om kvalificeret arbejdskraft. Det var det afsluttende indslag på en work-live-stays generalforsamling, de og kom med mange stærke pointer til publikum: Dem har vi klippet sammen til dig i en længere podcast, så du kan høre deres tanker i forhold til manglen på faglærte, den nødvendige grønne omstilling og fremtidens kompetencer. Vi beklager den lidt ringere lydkvalitet.

    42 min

About Viden om arbejdskraft

From the publisher's feed

På 25 minutter stiller vi skarpt på kvalificeret arbejdskraft med interview med virksomheder og eksperter.