For et par år siden blev jeg kaldt en 'bitch' ved et møde på arbejdet - blot fordi jeg sagde min mening.

Ordet gjorde ondt, ikke kun som en personlig fornærmelse, men som en del af en lang tradition for at kontrollere kvinders adfærd.

Bitch er ét af de mest ladede, kønsbestemte skældsord i det engelske sprog, og alligevel kan det i dag også bruges drillende, for at give kontrol og ansvar - ja, endda fejrende.

Denne modsætning fascinerede mig. Hvordan kan ét ord både blive brugt som våben og som en hæderstitel? Det er det spørgsmål, jeg forsøger at besvare i min bog 'Bitch: the Journey of a Word'.

Bitch har mange år på bagen.

Ordet, som første gang blev registreret for over 1.000 år siden som det oldengelske 'bicce' (udtalt 'bitch-eh'), betød oprindeligt blot en hunhund.

Men næsten med det samme blev det brugt i overført betydning som en fornærmelse mod kvinder på samme måde som man i dag kan kalde nogen en 'slut' (tæve, seksuelt løssluppen kvinde, red.). Interessant nok blev det dengang også brugt som skældsord mod mænd.

Springet fra 'hund' til 'bitch' som fornærmelse var ikke stort.

Allerede i det antikke Grækenland og Rom blev ordet for 'hund' brugt som en grov fornærmelse - dog med forskellig betydning afhængigt af køn.

Mod kvinder antydede det ulydighed, uanstændighed eller skamløshed. Mod mænd henviste det til menneskelige laster som grådighed, arrogance og fejhed.

I 1700-tallet var bitch blevet ét af de stærkeste kønsbaserede skældsord i det engelske sprog.

Den britiske leksikograf Francis Grose beskrev det i 'Dictionary of the Vulgar Tongue' (1785) som: "Den mest stødende betegnelse, man kan give en kvinde."

Og på mange måder forholder det sig stadig sådan.

I modsætning til samtidige skældsord som 'shrew' eller 'harlot', som stort set er forsvundet, har bitch overlevet.

Ordets overlevelse skyldes dets fleksibilitet: Ordet er blevet brugt til at kritisere kvinder som værende næsvise, manipulerende eller dominerende, men også, i nyere tid, til at rose dem som stærke, ambitiøse og kompromisløse. For eksempel: "Du er en bitch" i modsætning til "Du er en boss bitch".

Ordets lange liv viser, hvordan sproget både afspejler og former samfundet. Ord kan såre - men de kan også omformes til symboler på styrke.

Bitch har som skældsord længe været en samlebetegnelse rettet mod kvinder.

Det bruges oftest mod kvinder, der opfattes som 'ubehagelige' eller 'besværlige', men i praksis kan næsten hvad som helst være årsag til, at en kvinde bliver kaldt en bitch.

Det er påfaldende, at en kvinde kan blive kaldt en bitch ikke blot for negative egenskaber, men også for egenskaber, der anses som positive hos mænd - som selvsikkerhed, ambition, seksuel åbenhed og autoritet. Magtfulde kendisser og politikere er hyppige mål.

Når ordet bruges mod mænd, har det et andet slags 'bid'. Det antyder svaghed, underdanighed eller femininitet - en mand, der ikke 'gør' maskulinitet korrekt.

Inden for LGBTQIA+-miljøer er ordet blevet gentænkt.

Det kan bruges legende eller kærligt som en form for tilnavn. Udenfor disse miljøer har det dog ofte stadig sin oprindelige skarpe kant som en fornærmelse.

I 1960'erne begyndte feministerne at tage ordet bitch tilbage og forbinde det med selvstændighed og styrke. Kampagner og popkultur - fra den amerikanske feminist Jo Freemans BITCH Manifesto til sangerinden

Meredith Brooks' hit Bitch fra 1997 - omformede fornærmelsen til et stolt symbol på selvtillid og kraft. Udtryk som 'boss-ass bitch' fører traditionen for at vende stigma til selvstyrkelse videre.

Alligevel er ordet ikke - og bliver måske aldrig - fuldt ud generobret.

Det har stadig en skarp kant og bruges ofte nedsættende. For mange har bitch stadig en negativ betydning. Om det opfattes som stødende eller som en kompliment afhænger af konteksten, tonen og magtforholdet.

Ligesom andre generobrede ord som 'bøsse' eller 'queer' kan bitch både styrke og såre, alt efter hvem der bruger ordet, og hvem det er rettet mod.

Ordet har affødt utallige moderne udtryk, fra ...

Havet for 155 millioner år siden. Her mødte du ikke tun eller torsk, men helt andre, mærkelige rovfisk.

Nu har forskere fået et sjældent kig ind i fortiden, efter at de har gransket et usædvanligt velbevaret fossil, der er fundet på Jurassic Coast i det sydøstlige England.

Det skriver Phys.org på baggrund af et nyt studie.

Den nye art har fået navnet 'Brachyichthys manselii'.

Indtil nu kendte forskerne kun arten fra tre små fossil-fragmenter, som var i så dårlig stand, at fisken i 1800-tallet blev forvekslet med en helt anden fisk.

Det nye, komplette fossil blev oprindeligt fundet af en engelsk blikkenslager og fossilsamler ved navn Steve Etches.

I 2015 donerede han hele sin store samling til en velgørenhedsorganisation kaldet The Kimmeridge Trust.

Blandt materialet lå det næsten perfekte fiskefossil, som for første gang gør det muligt at beskrive arten ordentligt.

Fisken var omkring 62 centimeter lang, havde 50-60 små, spidse tænder i overkæben og en hale med usædvanligt mange finner.

Kroppen var dækket af tykke, diamantformede skæl, og dens sidelinje - et sanseorgan, der registrerer bevægelser i vandet - fortsatte helt ud i halen, hvilket var usædvanligt for datiden.

Ifølge Phys.org viser en analyse af 212 fisk i Etches' samling, at denne fisketype, Halecomorphi, udgjorde cirka 11 procent af fiskene i området, mens moderne fiskearter dominerede med 72 procent.

Dansk, engelsk, tysk, fransk, spansk. Har du fulgt godt med i sprogundervisningen? Mestrer du to eller flere sprog?

Så lover det godt for fremtiden.

For mennesker, der taler flere sprog, ældes generelt langsommere end dem, der kun taler ét, viser et nyt studie, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Aging.

"Studiet peger på, at flersprogethed kan være en enkel og tilgængelig måde at styrke hjernens modstandskraft og fremme sund aldring," siger Morten Scheibye-Knudsen, forsker i alderdom og genetik ved Center for Sund Aldring på Københavns Universitet, der har læst studiet for Videnskab.dk.

"Det understreger, at livslang læring - som at lære nye sprog - ikke kun udvider vores horisont, men også kan forlænge vores kognitive ungdom," siger han.

"Og effekten bliver stærkere, jo flere sprog man mestrer, og den holder, selv når man tager højde for forskelle i uddannelse, økonomi, sundhed og levevilkår."

Forskerne har analyseret data fra over 86.000 personer i 27 europæiske lande for at forstå, om sprogbrug kan være en beskyttende faktor mod aldring. Studiet afslører, at blot evnen til at kunne og bruge to sprog halverer sandsynligheden for en 'accelereret aldringsproces'.

"Det er jo utroligt positivt," siger Martin Lauritzen (KU), professor i aldring ved Institut for Neurovidenskab ved Københavns Universitet.

"Studiet viser, at jo flere sprog du kan, jo bedre kørende rent kognitivt er du. Og jo bedre vi er kørende kognitivt, jo større reserve har vi til at modstå, både når vi bliver gamle og eventuelt skulle få en demenssygdom som blandt andet Alzheimer," siger Martin Lauritzen, der også har læst studiet igennem for Videnskab.dk.

Der har igennem de seneste år været en hypotese om, at den mentale gymnastik, der er forbundet med at jonglere flere sprog, er en livsstilsfaktor, der fremmer sundere kognitiv aldring.

Ifølge Morten Scheibye-Knudsen har tidligere studier ofte vist modstridende resultater, fordi de byggede på små, kliniske grupper eller upræcise mål for sund aldring.

Det nye studie derimod er det første, der kombinerer både data over en periode på omkring ti år og på tværs af en stor og blandet befolkningsgruppe på mere end 86.000 personer i hele Europa.

Samtidig bruger forskerne en avanceret statistisk model, kaldet 'biobehavioral age clock', til at måle, hvor hurtigt mennesker ældes.

"Den kan vise, om et menneske ældes hurtigere eller langsommere end sin faktiske alder - lidt som en biologisk aldersmåler, men baseret på adfærd og helbred i stedet for DNA fra blodprøver eller andre markører for aldring," siger Morten Scheibye-Knudsen.

"Det gør resultaterne langt mere robuste og viser på befolkningsniveau, at flersprogethed faktisk hænger sammen med langsommere aldring - uafhængigt af sociale og økonomiske forskelle."

Morten Scheibye-Knudsen mener, at særligt to faktorer ved studiet er interessante:

For det første, at det er muligt at måle aldring på de parametre, forskerne har målt. For det andet styrker det tidligere forsøg, der har vist, at flersprogede har reduceret risiko for demens.

"Vi kan bruge det første til at måle aldring ud fra adfærd. Det giver os endnu et værktøj, hvis vi vil udvikle måder at bremse eller påvirke aldring."

"Og vi kan bruge det andet til at anbefale folk at lære et nyt sprog," siger han.

Professor i aldring Martin Lauritzen er enig i, at det nye studie underbygger tidligere forskning på feltet.

Det minder ham om et meget berømt amerikansk studie, kaldet 'Nonnestudiet', hvor en amerikansk neurolog fulgte 678 nonner gennem knap to årtier.

Det særlige ved gruppen af nonner var, at de levede et nogenlunde ensartet liv.

Nonner med højere uddannelse og et liv fyldt med undervisning, læsning og skrivning havde i snit en bedre kognitiv funktion langt op i alderen end andre nonner.

Studiet, der kom på forsiden af Time Magazine tilbage i 2001, var et af de første til at vise, at en stimuleret hjerne - det, som forskere kalder for en 'kognitiv reserve' - beskytter os i forhold til kognitiv al...

Lange nætter. Kolde, klare luftmasser. Lav sol. Og fremfor alt - Juleferien!

December er en mørk måned, men måske er den også én af de bedste måneder til natlige observationer af himlen.

Denne måned giver os både mange (mørke) timer til astronomi, og udsigt til nogle af himlens mest ikoniske syn:

Stjernebillederne Orion og Tyren, med den røde superkæmpe Betelgeuse i Orion og tyrens øje, Aldebaran, den store Geminide-meteorsværm.

Og i år tilmed en sjælden julegave: Den store saturnmåne Titans passage af ringplaneten.

Samtidig minder kalenderen os om to store danske astronomer og deres berømte indsatser: Tycho Brahe blev født 14. december, og Ole Rømer, hvis opdagelse af 'lysets tøven' blev bekendtgjort i december 1676. 350-året for opdagelsen er lige om hjørnet, nemlig i 2026.

Midt i december kan vi hæve blikket og udbringe en imaginær skål for Tycho Brahe (1546-1601), der som nævnt blev født den 14. december 1546 i Skåne med det fulde navn Tyge Ottesen Brahe.

Han var måske både den første og største moderne astronom, og det lykkedes ham at forfine stjernekataloger og planetpositioner til et hidtil uset niveau af nøjagtighed, selvom han levede kort før opfindelsen af teleskopet.

Han brugte såmænd håndbyggede sigteinstrumenter, og med kompromisløs målekultur lykkedes det ham at revolutionere astronomien, på måder han end ikke selv kunne have forestillet sig.

Tycho Brahes liv og virke på øen Hven på Uranienborg (Tycho Brahes bolig og astronomiske observatorium) og Stjerneborg (observatorium, som Tycho Brahe fik bygget på Hven, da han ikke fandt Uranienborg tilstrækkelig) er blevet symbol på, at systematiske observationer og metoder kan ændre verdensbilledet - også selvom man ikke har det allermest perfekte udstyr lige ved hånden.

Tychos historie rummer også farverige anekdoter - en fægteduel resulterende i en næseprotese, vanrøgt af bønderne på Hven og af de kongelige grave, hans kæle-elg og tjeneren ved navn Jeppe - men det var præcisionen og skalaen i hans måleprogram, der for alvor flyttede astronomien ind i den moderne tidsalder.

En anden stor dansker, der fulgte i Tycho Brahes kølvand, var Ole Rømer (1644-1710).

Via tidsforskydninger i formørkelserne af Jupiters måne 'Io', viste Rømer i 1676, at lyset ikke udbredes øjeblikkeligt, men at det har en begrænset hastighed.

Det betyder helt lavpraktisk, at når du ser lyset fra stjerner og galakser på nattehimlen, så ser du ikke stjernen eller galaksen, som den ser ud nu. Lyset er udsendt for længe siden, men det er bare først nu, at det er nået frem til os på Jorden.

Med andre ord viste Rømer, at lyset 'tøver'! En opdagelse, der blev offentliggjort i Paris og publiceret i december 1676 i tidsskriftet 'Journal des sçavans'.

For astronomien er det ret så fundamentalt, at lyset udbredes med en endelig, omend høj hastighed, altså, at det ikke bare indfinder sig 'med det samme'.

At lyset har en hastighed, er også det, der gør det muligt at studere universets historie. Det er derfor, at vi kan se tilbage i tiden, når vi ser langt ud i verdensrummet.

Detaljerne og kronologien i Rømers opdagelse diskuteres stadig af videnskabshistorikerne, men hans tolkning blev banebrydende for naturvidenskaben.

Den 7. december nævnes ofte som mærkedag for offentliggørelsen af 'lysets tøven', men mødet, hvor Ole Rømer fortalte det franske videnskabernes selskab om opdagelsen, blev faktisk afholdt den 21. november.

Til næste år, i 2026, markerer vi her i Danmark - og måske i resten af verden, 350-året. Så vi kan allerede nu begynde at glæde os til et år fuld af lys!

Når skumringen har lagt sig ud på eftermiddagene i december, står det store stjernebillede Orion allerede pænt hævet mod sydøst.

Orions bælte - de tre stjerner på stribe - er et sikkert pejlemærke, og under bæltet anes Oriontågen (M42) som en sløret stjerne for det blotte øje, men som en mægtig stjernefabrik i selv en mindre kikkert.

På Orions venstre skulder gløder kæmpestjernen Betelgeuse i et varmt, rødligt skær.

I COVID-årene omkring 20...

Snottet løber, brystet raller, og halsen gør ondt. Virushøjtiden er over os, men den kommer ikke med bjældeklang og har heller ikke gaver med. Tværtimod kommer den med host, nys og av - pakket ind i feber.

Værst er det for dem, der paradoksalt nok har prøvet det flest gange før. Hvordan dét kan være, har vores læser Anne undret sig over i en mail til Videnskab.dk's læserbrevkasse, 'Spørg Videnskaben':

"Hvorfor bliver man længere tid syg med alderen, når man bliver ramt af en virus?".

For at besvare spørgsmålet har vi konsulteret en af landets førende viruseksperter Allan Randrup Thomsen. Han forklarer:

Hvorfor ældre er hårdest ramt, når sneen falder (og snottet løber)

Hvorfor virusser er mindst farlige for børn, selvom de faktisk er nybegyndere

Hvornår i livet immunforsvaret topper. (SPOILER: Det er hos dem, der pudsigt nok er sværest at få ud af dynerne)

Hvordan man bedst holder sit immunforsvar stærkt

Allan Randrup Thomsen er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet og særligt specialiseret i luftvejsinfektioner, som netop vintersæsonen samler på.

Du kender dem udmærket: Forkølelse, influenza, RS og corona samt et hav af andre.

For at forstå, hvorfor nogle af os bliver hårdere ramt end andre, skal vi dykke ned i, hvordan immunsystemet fungerer og udvikler sig med alderen.

"Der er flere dele i det," lyder det indledningsvist fra Allan Randrup Thomsen.

For det første er der nemlig det, som professoren kalder "kropskonstitutionen", og den bliver dårligere med alderen.

Det gør den, fordi mange ældre har "komorbiditeter", som er et fancy lægeord for alle de sygdomme, som mange mennesker samler sammen med alderen.

Når man som ældre rammes af en vintervirus, kan det altså være ovenpå andre sygdomme som hjerte/kar-problemer, diabetes eller KOL, som man i forvejen går rundt med.

"Så den ældre er allerede svækket, når virussen rammer," siger Allan Randrup Thomsen.

Det gør altså, at vi med alderen har en dårligere evne til at modstå den stress, som en infektion påfører kroppen.

Men her stopper forklaringerne ikke. For vi skal også en tur ind i immunsystemets indre. Herinde finder vi to dele, nemlig:

det naturlige immunforsvar

det specifikke immunforsvar

Det naturlige immunforsvar har det, som Allan Randrup Thomsen kalder en relativt "stereotyp" og "primitiv" reaktion på infektioner. Det vil sige, at det reagerer ret ens, uanset hvad kroppen er smittet med.

"Det naturlige immunforsvar skal ikke fintunes særligt meget for at fungere," siger han.

Den anden del af immunsystemet er det specifikke, som består af B- og T-celler, og som organiserer sit forsvar efter den specifikke virus, som det skal klare. Det er også den 'model', der i bruges i vacciner.

Humlen er dog, at både det naturlige og specifikke immunforsvar er nedsat, når man er ældre.

Mekanismerne i især det naturlige forsvar er ofte lokaliseret i selve overfladecellerne i vores organer, og det gælder især i luftvejene.

"Når vi er ældre, er lungerne ikke så veludrustede længere til at fungere som en første forsvarslinje," forklarer han.

Men vi er ikke færdige med det specifikke immunforsvar. For nu kommer paradokset fra starten af artiklen:

Jo ældre vi er, jo flere virusser har vi raget til os gennem livet. Vores immunsystem kan altså sige 'been there - done that' om de fleste virusser, vi møder, når vi er oppe i alderen.

Som Allan Randrup Thomsen udtrykker det:

"Kroppens immunologiske hukommelse bliver større og større med alderen".

Derfor skulle man jo tro, at jo ældre vi bliver, jo hurtigere kan vi verfe virusser væk.

Desværre er det bare ikke nok til at kompensere for alderens andre tabte våben, nemlig at immunsystemet generelt bliver mindre fleksibelt, ja faktisk "stift", som professoren udtrykker det, og dermed reagerer langsommere på de infektioner, som kroppen endnu ikke har set.

Allan Randrup Thomsen forklarer, at det netop er derfor, at man er gået over til at erstatte de klassiske vacciner mod influenza med forstærkede vacciner og højere dosis ti...

"Hvad mener du egentlig med det?" blev Niels Bohr ved med at spørge sin kvikke, nysgerrige 23-årige elev.

For hundrede år siden gik den danske fysiker Niels Bohr og hans elev, den tyske fysiker Werner Heisenberg, i timevis gennem Dyrehaven og langs Øresund og forsøgte at forklare atomers mærkelige opførsel, når fysikere studerede dem i laboratorier.

På det tidspunkt troede fysikere, at atomet var som et lille solsystem - en tæt kerne i midten med elektroner i kredsløb om den.

Ved århundredeskiftet havde Max Planck foreslået, at energi findes i små pakker. En matematisk idé, han kom på for at forklare sine eksperimentelle resultater. Albert Einstein udvidede derefter idéen og argumenterede for, at lys i sig selv kommer i pakker eller "kvanter".

Ved hjælp af dette nye perspektiv brugte Niels Bohr sin intuition til at finde atomets sande indre virkemåde. Han var uenig i, at elektroner er som planeter, der kredser om Solen - de bevæger sig ikke rundt i jævne cirkler.

De forsvinder fra ét niveau og dukker pludselig op på et andet, hvor de afgiver (eller optager) lys. Dengang lød idéen absurd for fysikere, og der fandtes ingen teori til at forklare en sådan adfærd.

Derfor blev Bohr og Heisenberg ved med at diskutere, hvordan man kunne lave en ny teori, der kunne forklare atomernes mærkelige adfærd. Deres lange gåture og intense diskussioner markerede begyndelsen på det, vi nu kalder kvantemekanik - en teori, der i år fylder 100 år.

Udover kampen for at forklare naturens mystiske opførsel kæmpede Heisenberg også med en intens pollenallergi. Derfor tog han til den afsidesliggende ø Helgoland i Nordsøen, hvor han fandt ro og fokus.

Dér skulle Heisenberg endelig lægge byggestenene til en matematisk teori, der kunne forklare lovene i den mikroskopiske verden: en kvanteteori.

"Jeg har skrevet en skør artikel", skulle Heisenberg angiveligt have sagt til Max Born, hans vejleder i Göttingen, som var med til at forme Heisenbergs nye idé. Blot et par måneder senere skabte de den første formulering af den nye teori.

Heisenbergs originale idé var at beskrive naturen ved kun at bruge det, man kan se.

Ifølge denne opfattelse følger man ikke, hvor en partikel "virkelig er", men arbejder i stedet direkte med det, man kan måle i laboratoriet: partiklens energi, lysfrekvenserne, den udsender, eller hvordan den påvirker andre partikler.

Kun fakta, vi kan se, indgår i teorien. Virkeligheden er i denne opfattelse baseret på observationer.

På omkring samme tid udviklede den østrigske fysiker Erwin Schrödinger en anderledes, men tilsvarende tilgang. Den var baseret på det faktum, at lys opfører sig som en bølge, hvilket giver et mere intuitivt billede af atomers adfærd.

Det vil sige, at i stedet for kun at fokusere på målbare størrelser, forestillede han sig partikler som glatte bølger spredt gennem rummet. Bølger, vi aldrig ser direkte, men hvis form fortæller os, hvor sandsynligt det er at finde partiklen forskellige steder, når vi måler den.

Men dette rejste et spørgsmål: Hvis en partikel er spredt ud som en bølge, hvorfor befinder den sig så altid på et bestemt sted, når vi måler den?

Denne kontrovers gør det klart, at de to tilgange går hånd i hånd: De beskriver den samme virkelighed fra forskellige vinkler.

Bølgen fortæller os sandsynlighederne, og målingen fortæller os resultatet. Schrödingers formulering viste sig snart at være matematisk identisk med Heisenbergs og forenede to tilsyneladende modsatrettede syn på kvanteverdenen.

Det, der begyndte som en abstrakt debat, ændrede snart vores forståelse af naturen: Vished blev erstattet af sandsynlighed, partikler flød som bølger, og virkeligheden kunne ikke adskilles fra det, vi kan observere.

Selvom kvantefysikken ikke var intuitiv og til tider var kontroversiel for forskere i begyndelsen af det 20. århundrede, gav den forskere og ingeniører et værktøj til at kontrollere materialer og processer, de ikke tidligere kunne forstå.

Dette førte til fremkomsten af mange nye teknologier, og inden for 25 å...

Et smykke, båret af en kvinde som tegn på rigdom.

Sådan har arkæologer traditionelt set på de mange små metalfigurer, som er fundet i Skandinavien og dateret tilbage til vikingetiden.

Figurernes mytiske og guddommelige motiver er blevet studeret igen og igen, men figurernes funktion for ejeren har sjældent været i forskernes søgelys.

Nu har et forskerhold taget ikoniske vikingefigurer, fundet i Sverige, op til revision og kastet et kritisk blik på antagelsen om, at de er smykker.

"Vi forsøger at flytte forskningens fokus til en anden del af vikingetiden, hverdagslivet. Hvordan figurerne rent faktisk blev brugt," siger Marianne Hem Eriksen, der er professor på Nationalmuseet og hovedforfatter til studiet, som er del af et større forskningsprojekt om fortidens syn på kroppen.

"Vikingetiden er en romantiseret historisk tid, og vores opfattelse af vikingerne og deres forhold til samfundsstruktur, køn og kroppe er farvet af vores nutidige opfattelse af for eksempel individualitet eller køn."

Vikingerne brugte måske ikke kun de små figurer af mænd, valkyrier og guder til at smykke sig med, viser studiet, der netop er udgivet i tidsskriftet Antiquity.

Gennem avancerede fototeknologiske analyser og ved at analysere slid gennem et mikroskop har forskerne bag det nye studie undersøgt i detaljer, hvor og hvordan 10 små figurer er blevet slidt, formet eller poleret gennem tiden.

Figurerne er oftest blevet anset for at være smykker, som kvinder har båret.

Men Marianne Hem Eriksen og hendes kolleger peger på, at figurerne er fundet i forskellige kontekster og i grave, hvor der ikke direkte er fundet rester af kvinder.

Figuren med tilnavnet Damen i Tuna er fundet i en grav med beviselige rester af en begravet mand.

"Det er ulogisk, at vedhængene, hvoraf flere forestiller valkyrier, skulle være særligt henvendt til kvinder," siger Marianne Hem Eriksen og nævner, at man måske automatisk har kædet smykker sammen med kvinder, fordi man senere har set smykker som kønnede genstande.

"Valkyrierne i den nordiske mytologi er godt nok kvindelige væsener, men de er udsendt af Odin til at hente krigere, som antageligt oftest var mænd, til Valhal."

Nogle af figurerne er ikke synderligt slidte, for eksempel valkyrien fra Tuna.

Det viser ifølge forskerne, at de kan være fremstillet lige inden, de blev lagt ned i en grav. Så måske har de aldrig været taget i brug som halskæde.

To af figurerne har så afrundede kanter, at de kan have været indpakket i stof eller opbevaret i poser i længere tid.

Omvendt er andre af figurerne så slidte, at Marianne Hem Eriksen og forskerkollegerne mener, at de kan være brugt som gaver eller arvestykker og cirkuleret mellem mennesker.

En af figurerne viser heller ikke tegn på at have hængt i en snor, men derimod op mod hårde genstande. En figur, som menes at forestille enten gudinden Freja eller guden Frej, viste sig at have vinkelrette ridser gennem løkken på bagsiden.

"Den kunne være hængt op i eksempelvis en pæl og viser dermed, at der kan være flere funktioner blandt disse figurer, end vi før har troet," siger Marianne Hem Eriksen.

Figurerne kan sige os noget om, hvordan vikingerne så på kroppen, mener forskerne bag studiet, som også er del af det større projekt Body-Politics.

Én af vikingefigurerne forestiller en gravid kvinde og er en af de eneste afbildninger af gravide, som findes fra den tid.

Men den gravide bærer også en hjelm. Særligt det er interessant, siger Marianne Hem Eriksen.

"Det er ingen grund til at tro at vikingekvinder var passive. Der findes materiale, som tyder på, at nogle kvinder også har været involveret i vold og krig," fortæller hun.

Der er så stort slid på maven af den gravide, at forskerne også har undersøgt en hypotese om, at det kan have været en rituel handling at gnubbe figurens mave, eksempelvis i forbindelse med fertilitet eller fødsel.

Det har forskerne dog ikke fundet andre tegn på, så den hypotese måtte de opgive.

En af figurerne er et hoved. Mikroslidsanalysen viser, at hovedet er blev...

Mange af os kender det. Man står i metroen, toget eller bussen, halvt optaget af sine egne tanker eller sin smartphone, og ser ikke rigtigt, hvad der foregår omkring én.

Og derfor får du måske ikke lige gjort plads til den ældre kvinde eller moren med barnevognen.

Men måske kan noget så uventet som en superhelt faktisk få folk til at blive mere hjælpsomme.

Det skriver ScienceAlert på baggrund af et nyt studie.

Psykologer fra Università Cattolica del Sacro Cuore i Milano lavede nemlig et skørt forsøg.

I forsøget testede de, hvor ofte passagerer i toget gav deres sæde til en 'gravid' passager - i virkeligheden en forsker med en falsk mave. I 68 af de 138 forsøg stod en anden forsker forklædt som Batman et andet sted i toget.

For at undgå mistanke gik Batman og den gravide statist altid ind ad forskellige døre og talte aldrig sammen, skriver ScienceAlert.

Folk gav sædet væk 67 procent af gangene, når Batman var til stede. Uden Batman skete det kun 38 procent af gangene.

Folk blev altså mere opmærksomme og hjælpsomme, hvis Batman var til stede.

Men hvorfor gør Batman folk flinkere?

Ifølge forskerne handler det ikke om, at folk er bange for at ligne skurke foran en superhelt.

De fleste, som gav deres plads, sagde nemlig bare, at de ville vise hensyn til en gravid person. Ingen nævnte Batman direkte, og næsten halvdelen sagde, at de slet ikke havde lagt mærke til ham.

Forskerne peger derfor på, at Batman måske bare gør folk mere opmærksomme på deres omgivelser.

Når noget uventet dukker op, såsom en voksen mand i sort kappe og maske, vækkes opmærksomheden, og man opdager måske også en gravid, der har mere brug for sædet.

En anden mulighed er, at superhelte kan påvirke vores tanker, uden at vi selv opdager det, altså aktivere normer om at være høflig og hjælpsom, forklarer psykolog Francesco Pagnini til ScienceAlert.

Holdet vil nu teste andre figurer. For ville folk mon også opføre sig pænere i nærheden af Darth Vader?

De er efterhånden alle steder: Bubble tea-forhandlere, der sælger deres Instagram-venlige drikke i et utal af smagsvarianter.

Den taiwanske drik, som originalt er en blanding af sort te, mælk, sukker og vingummiagtige tapioka-perler, der udvindes af kassavaplanten, har vundet global udbredelse siden 1980'erne.

Men nye tests peger på, at den populære drik fortjener et mere kritisk blik.

En undersøgelse fra Consumer Reports (amerikansk nonprofitorganisation, der tester produkter for forbrugere, red.) har afsløret høje blyniveauer i en række bubble tea-produkter i USA, hvilket igen fyrer op under tidligere bekymring for kassavabaserede fødevarer.

Tapioka-perlerne, som er de karakteristiske 'bobler', fremstilles af kassavastivelse, og roden optager let bly og andre tungmetaller fra jorden, mens den vokser.

Men der er også andre risici forbundet med de eksploderende tapiokaperler.

De er meget stivelsesrige, hvilket betyder, at store mængder kan forårsage en tilstand kaldet gastroparese, hvor mavesækken tømmer sig for langsomt - eller i nogle tilfælde føre til egentlige blokeringer.

Det kan resultere i kvalme, opkastning og mavesmerter, og symptomerne kan være særligt voldsomme hos personer, der i forvejen har langsom fordøjelse.

Selvom guar-gummi, som er et fortykningsmiddel, der ofte tilsættes bubble tea, er ufarligt i små mængder, kan det føre til forstoppelse, hvis man drikker det ofte.

Bubble tea-drikkens sammensætning påvirker også nyresundheden. I 2023 fjernede taiwanske læger over 300 nyresten fra en 20-årig kvinde, der havde drukket bubble tea i stedet for vand.

Visse komponenter, herunder oxalat og forhøjede fosfatniveauer, kan bidrage til dannelsen af nyresten. Det ekstreme tilfælde i Taiwan afspejler dog sandsynligvis et usædvanligt højt forbrug.

For børn er risikoen mere umiddelbar. Perlerne kan udgøre en kvælningsfare, hvilket er veldokumenteret af børnelæger, men voksne er heller ikke uden for farezonen.

Ifølge medieberetninger fra Singapore døde en 19-årig kvinde efter at have inhaleret tre perler, da hun sugede hårdt på et delvist blokeret sugerør, mens en anden kvinde med nød og næppe undgik samme skæbne takket være en hurtig redningsindsats.

Sukkerindholdet giver anledning til længerevarende sundhedsbekymringer. De fleste bubble teas indeholder 20-50 gram sukker, hvilket svarer til eller overstiger en dåse Coca-Cola (35 gram).

Forskning i Taiwan har vist, at børn, der regelmæssigt drikker bubble tea, som niårige er 1,7 gange mere tilbøjelige til at få huller i tænderne i det blivende tandsæt.

I Californien anses drikken for at bidrage til fedmeepidemien blandt unge, men mange unge voksne er fortsat uvidende om disse risici.

Det høje indhold af sukker og fedt øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes, overvægt og metabolisk syndrom, mens et langvarigt forbrug kan bidrage til fedtlever, hvilket er en risiko for alle produkter med højt sukkerindhold, som får blodsukkeret til at stige og fremmer fedtlagring i leveren.

Men måske mest overraskende peger ny forskning på mulige konsekvenser for den mentale sundhed. Studier af kinesiske børn, der ofte drikker bubble tea, viser en sammenhæng med øget forekomst af angst og depression.

Lignende mønstre ses hos voksne: Forskning blandt kinesiske sygeplejersker fandt, at regelmæssig indtag af bubble tea var forbundet med angst, depression, træthed, arbejdsmæssig udbrændthed og nedsat trivsel og velvære - selv efter at der blev taget højde for andre faktorer.

Det samme studie fandt desuden, at et lavere forbrug var forbundet med færre selvmordstanker, selvom det fortsat er komplekst at fastslå en egentlig årsagssammenhæng.

Der findes endda et mærkværdigt medicinsk fænomen forbundet med bubble tea: Tapioka-perler, der dukker op på skanninger af patienter, som er indlagt af helt andre årsager.

Læger, der behandler personer efter bilulykker eller med blindtarmsbetændelse, har fundet dusinvis af perler synlige i maven og fordøjelseskanalen.

De kan undertiden forvirre diagnoser...

Hvert år indsamler flere afrikanske lande mange tusinder sorte fluer for at undersøge forekomsten af en særlig tropisk sygdom.

Infektionssygdommen kaldes for flodblindhed, og den forårsager alvorlig og smertefuld kløe, der i værste fald kan føre til permanent blindhed.

Når de sorte fluer, der spreder sygdommen, skal fanges til undersøgelser, bruges mennesker som lokkemad. Det betyder rent ud sagt, at der sidder et menneske ved en flod og lader fluerne sætte sig på hans hud.

En ærgerlig - og til tider farlig - tjans. Men det har hidtil været den eneste, som Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har kunnet anbefale.

Nu viser forskning dog, at den menneskelige lokkemad kan erstattes af stinkende sokker, skriver Royal Commonwealth Society for the Blind i en pressemeddelelse.

"Fluefangerne sidder i timevis ad gangen med blottet hud, forberedt på at fange enhver sort flue, der lander på dem," siger forskningsleder og direktør hos NGO'en Sightsavers, Louise Hamill, i pressemeddelelsen.

"De får forebyggende behandling og forsøger at fange insekterne, før de bider, men det er hårdt arbejde, og jeg ved af erfaring, hvor smertefulde biddene kan være."

"At sidde ved vand hele dagen udsætter dem også for risiko for tsetsefluer og mygbid, som kan føre til andre sygdomme, såvel som slangebid," siger Louise Hamill.

I den nye undersøgelse blev 16 forskellige variationer af insektfælder testet til at fange de sorte fluer. Det skete i Ghana, Elfenbenskysten, Malawi og Mozambique.

Fælderne brugte kuldioxid til at efterligne menneskelig åndedræt og så brugte de gamle, sure sokker kombineret med en fremstillet luft af stinkende fødder.

Her opdagede forskerne, at syv af insektfælderne, der brugte sure sokker, var lige så effektive som den tidligere - mere barske - metode med menneskelig lokkemad.

Flodblindhed forårsages af en parasitisk orm (Onchocerca volvulus), som spredes via bid fra inficerede sorte fluer. Mindst 250 millioner mennesker i 29 lande er i risiko for at blive smittet, fortæller WHO.

Det nye studie er lavet af NGO'en Sightsavers i samarbejde med Global Institute for Disease Elimination (GLIDE) og sundhedsministerier i Ghana, Elfenbenskysten, Malawi og Mozambique.