En række lydoptagelser fra NASA-roveren Perseverance giver ny viden om den røde planet.

Forskere har længe grublet over, at der kunne opstå elektriske udladninger på Mars på grund af støv i planetens atmosfære.

Der har imidlertid ikke været håndfaste beviser for dette direkte fra Mars.

I 2021 og 2022 opfangede Perseverance-roveren lyde og elektriske signaler fra en støvtornado, der også går under navnet 'støvdjævle'.

Nu har forskere i et nyt studie i Nature analyseret lydene, og de afslører, at der er elektriske udladninger i støvtornadoerne på Mars.

Det kan have betydning for, hvad forskere i fremtiden vil kunne finde på Mars, siger Morten Bo Madsen, lektor i astrofysik på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, som har læst studiet for Videnskab.dk.

Siden 1990'erne har han forsket i Mars. Han deltog også i NASA's Phoenix-mission, der påviste vand på Mars. Som Mars-ekspert har det nye studie derfor givet anledning til nye spørgsmål:

"Det er jo helt vildt spændende. Det har været meget inspirerende at læse," siger Morten Bo Madsen til Videnskab.dk.

I studiet har forskerne beskrevet signaler ved hjælp af mikrofonen på instrumentet SuperCam.

Mikrofonen, der faktisk er lavet i Danmark, er monteret ovenpå Perseverances kamera-mast og har kunnet optage lyde op til to meter væk.

Imens mikrofonen optog, var der to støvtornadoer, som passerede henover Mars-roveren.

Støvtornadoer eller støvdjævle er store hvirvlende luftstrømme, som indeholder luftbåret støv. Små hvirvlende luftstrømme er meget hyppige på Mars - og meget ofte, men ikke altid, indeholder de støv.

Da forskerne analyserede 28 timers lydoptagelser fra Perseverance, fandt de elektriske signaler og lydsignaler, som indikerede, at støvtornadoerne har været kilden til små lyn - altså elektriske udladninger.

Det forklares ved det, man kalder 'triboelektriske effekter'. Det betyder, at der skabes statisk elektricitet, når to objekter kommer i kontakt med hinanden i en kollission. Vi kender det, fra når man gnider en ballon mod sit hår, og håret trækkes op mod ballonen.

Når støv og sand fra Mars' overflade hvirvles op i en støvtornado og løftes op af vinden, kommer der friktion mellem støvpartiklerne. Mange af partiklerne udveksler ladninger. Når ladningerne bliver store nok, kan det slå gnister mellem forskellige områder i støvtornadoen, der bliver elektrisk, siger Morten Bo Madsen.

"Hver gang der bliver rejst eller hævet noget støv op fra overfladen, så kommer de her triboelektriske effekter."

Lydoptagelserne er lavet i løbet af to Mars-år, hvilket svarer til mere end tre år på Jorden. I optagelserne fandt forskerne frem til, at der havde været 55 elektriske hændelser. 54 af de elektriske hændelser skete på nogle af de tidspunkter, hvor vinden var kraftigst.

Det understreger vindens rolle i at skabe elektriske ladninger på planeten, siger Morten Bo Madsen.

"Det var en overraskelse for mig," siger han:

"Det er vejrfronterne, der virkelig betyder noget her."

Studiet kan være guld værd for vores fremtidige udforskning af Mars, mener Morten Bo Madsen.

"Jeg vil sige, at det åbner et nyt felt," siger han med henblik på, at vi bør lære den elektriske aktivitet på planeten - og effekten af denne - bedre at kende.

De elektriske felter og udladninger i Mars' atmosfære, som forskerne har fundet tegn på, kan nemlig aktivere de mineraler, der er i atmosfæren og i overfladen.

De elektriske udladninger gør derfor, at et kemisk stof kaldet perklorat bliver genereret, finder forskerne i studiet.

Perklorat er et giftigt kemikalie, der kan forstyrre analysen af organisk materiale. Det har under tidlige missioner sat forhindringer i vejen for søgen efter organisk kemi, og måske liv, på Mars.

Studiet her giver os altså en bedre viden om, hvilke udfordringer der er forbundet med vores søgen efter liv og organisk materiale på Mars.

De elektriske støvdjævle kan også true fremtidige Mars-missioner på andre måder.

De elektriske ladninger kan nemlig være til fare for både fremtidige Mars-far...

Mørkt stof menes at udgøre omkring en fjerdedel af universet. Men det mystiske stof er aldrig observeret direkte.

Ifølge en gængs teori fungerer mørkt stof som et usynligt net, der holder sammen på galakser og galaksehobe.

Da mørkt stof hverken absorberer, reflekterer eller udsender lys, har forskere indtil nu udelukkende observeret det indirekte ved at måle dets påvirkning på synligt stof.

Men nu præsenterer en japansk astrofysiker, hvad han beskriver som de første direkte beviser på mørkt stof. Det skriver avisen The Guardian.

En populær teori om mørkt stof lyder, at det består af særlige partikler, kaldet 'svagt vekselvirkende massive partikler' eller WIMP's.

Disse hypotetiske partikler er meget vanskelige at observere, fordi de, som navnet antyder, sjældent vekselvirker med almindeligt stof. Til gengæld anføres det, at WIMP-partiklerne indimellem selvudsletter og i den forbindelse udsender glimt i form af gammastråler.

Det er sådanne glimt, den japanske astrofysiker nu mener at have observeret ved hjælp af NASA-teleskopet Fermi Gamma-ray Space Telescope.

Glimtene stammer fra centrum af Mælkevejen og matcher ifølge forskeren etablerede forudsigelser af mørkt stof-partikler, der udslettes. Observationerne er beskrevet i en videnskabelig artikel udgivet i tidsskriftet Journal of Cosmology and Astroparticle Physics.

"Det kan være et afgørende gennembrud i opklaringen af mørkt stofs natur," siger Tomonori Totani, astrofysiker ved University of Tokyo og forfatter til det nye studie, til The Guardian.

Flere eksperter er dog skeptiske over for det nye studie. En af dem er Kinwah Wu, professor i teoretisk astrofysik ved University College London i Storbritannien.

"Jeg anerkender forfatterens hårde arbejde og dedikation, men ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser," siger han til The Guardian.

"Der er vi ikke endnu med den nye analyse, men den bør opmuntre andre forskere på feltet til at fortsætte med at presse på."

Det lyder måske en anelse ulækkert.

I et forsøg på at udbedre en ubalance mellem hjerne og mave vil et nyt dansk forskningsprojekt overføre rester af afføring fra raske til patienter med anoreksi.

Det meddeler Danmarks Frie Forskningsfond, for projektet har nemlig fået bevilget i alt 7,2 millioner kroner fra fonden.

Derfor kan forsøget nu blive sat i gang og forløbe over årene 2026 til 2030.

Anoreksi er en kompleks, ofte kronisk psykisk lidelse med få behandlingsmuligheder, skriver forskerne bag det nye projekt.

Derfor vil de undersøge en endnu ikke godkendt metode i et større forsøg.

Metoden går under forkortelsen FMT, Fækal Mikrobiota Transplantation, og det er mindre klamt, end det lyder.

I virkeligheden er det bare en kapsel med rensede tarmbakterier fra en person med en sund tarmflora.

Idéen er, at samspillet mellem tarm og hjerne hos personer med anoreksi er i ubalance, og målet med FMT er derfor "at påvirke tarm-hjerne-kommunikationen", skriver forskerne.

Projektet er anført af professor Andreas Munk Petersen, Center for Klinisk Mikrobiom Forskning ved Hvidovre Hospital og Københavns Universitet.

FMT har vist sig lovende i et mindre forsøg, og forskerne bag har også tidligere fortalt om metoden til Videnskab.dk.

Nu er det næste skridt at afprøve fremgangsmåden på i alt 60 kvinder med anoreksi i et "dobbeltblindet, placebokontrolleret kryds-over-forsøg," lyder det.

"Vi måler ændringer i mikrobiota, appetitregulerende hormoner, fordøjelses-parametre og psykiske symptomer samt hvor længe effekten varer."

"Hvis FMT er effektivt, eller selv hvis FMT kun midlertidigt kan normalisere tarm-hjerne-kommunikationen, kan FMT blive et nyt, billigt og sikkert behandlingstilbud til en patientgruppe med få andre muligheder."

Mindfulness er noget, vi kan praktisere derhjemme og helt gratis, så det lyder ofte som den perfekte løsning på stress og mentale udfordringer.

Mindfulness er en form for buddhistisk meditation, hvor man fokuserer på at være opmærksom på, hvad man sanser, tænker og føler i nuet.

Den første dokumenterede evidens for denne praksis stammer fra Indien og er mere end 1.500 år gammel. Men hvad mange måske ikke ved er, at mindfulness ikke kun er forbundet med en harmløs og helende praksis.

'Dharmatrāta Meditation Scripture', som er en række tekster skrevet af et buddhistisk fællesskab, beskriver forskellige meditationsformer og indeholder beretninger om symptomer på depression og angst, som kan opstå efter meditation.

Teksterne beskriver også kognitive forstyrrelser forbundet med psykose, dissociation og depersonalisering - hvor man føler, at verden er 'uvirkelig'.

De seneste otte år har der været en sand bølge af videnskabelig forskning på området. Studier viser, at negative bivirkninger ikke er sjældne.

Et studie fra 2022, baseret på 953 personer i USA, som regelmæssigt mediterer, viser, at over 10 procent oplevede bivirkninger, der havde en betydelig negativ effekt på deres dagligdag og varede i mindst én måned.

Ifølge en gennemgang af mere end 40 års forskning, offentliggjort i 2020, er de mest almindelige bivirkninger angst og depression. Derefter følger psykoser eller vrangforestillinger, dissociation eller depersonalisering (begge begreber omhandler en tilstand, hvor man oplever en følelse af at være løsrevet fra sig selv og sine egne handlinger, følelser og tanker, som om man ser dem udefra, red.) samt frygt eller angst.

Forskningen viser også, at bivirkningerne kan opstå hos personer uden tidligere psykiske problemer og hos personer med kun moderat erfaring med meditation. Og symptomerne kan vare ved i lang tid.

Også i den vestlige verden har man i lang tid set bevis på negative effekter.

I 1976 hævdede klinisk psykolog, forsker og nøglefigur i den kognitiv-adfærdsmæssige videnskabsbevægelse, Arnold Lazarus, at meditation kan fremkalde: "alvorlige psykiatriske problemer såsom depression, uro og endda skizofren dekompensation", hvis det bruges uden omtanke.

Der findes bevis for, at mindfulness kan gavne trivsel og velvære. Problemet er, at mindfulness-coaches, videoer, apps og bøger sjældent advarer folk om de potentielle bivirkninger.

Professor i ledelse og ordineret buddhistisk lærer Ronald Purser skrev i sin bog McMindfulness fra 2023, at mindfulness er blevet en slags 'kapitalistisk spiritualitet'.

Alene i USA er meditation en industri til en værdi af 2,2 milliarder amerikanske dollars (cirka 15,4 milliarder danske kroner).

I forordet til en britisk tværpolitisk rapport om mindfulness fra 2015 foreslog Jon Kabat-Zinn, en nøglefigur bag mindfulness-bevægelsen, at mindfulness-meditation i sidste ende kan transformere: "hvem vi er som mennesker og individuelle borgere, som fællesskaber og samfund, som nationer og som art".

Denne religiøse-klingende begejstring for mindfulness' evne til ikke kun at ændre individer, men også menneskehedens kurs, er udbredt blandt fortalere. Selv mange ateister og agnostikere, der praktiserer mindfulness, tror på, at mindfulness kan at øge fred og medfølelse i verden.

Men de ledende personer i mindfulness-industrien bør være opmærksomme på problemerne med meditation.

Jon Kabat-Zinn indrømmede i et interview med The Guardian i 2017: "at 90 procent af forskningen [om de positive virkninger] er af lav kvalitet".

Mediedækningen af mindfulness har også været noget ensidig.

I 2015 indeholdt min bog med klinisk psykolog Catherine Wikholm, Buddha Pill, et kapitel, der opsummerede forskningen om meditationens bivirkninger.

Den blev bredt formidlet i medierne, herunder en artikel i New Scientist og en dokumentar på BBC Radio 4.

Men der var kun lidt mediedækning i 2022 af det dyreste studie i meditationens videnskabelige historie (over 8 millioner amerikanske dollars finansieret af forskningsfonden Wel...

Haps.

Den vender nærmest vrangen ud af sig selv, når den skyder sin snabel afsted for i et snuptag at fange sit bytte med sine - normalt - indadvendte kæber og mund.

Netop dén funktion hos en såkaldt blodorm (Glycera dibranchiata) gør, at den muligvis kan inspirere fremtidens bløde robotter, skriver Science.org.

Det skyldes, at et forskerhold netop har fundet nøglen til den funktion, hvor blodormen skyder vrangen ud af sig selv, for at fange sit bytte.

Og det skyldes rynker og folder, der sammen skaber en af de mest elastiske bløde vævsstrukturer i naturen, fremgår det af et såkaldt preprint-studie.

Havforsker ved University of Texas i Austin Kelly Dorgan, som ikke har været involveret i forskningen, har kigget på den nye undersøgelse af ormen.

"Det er ret almindeligt, at orme er i stand til at vende dele af deres hoveder ud, men blodormen går til det ekstreme," fortæller hun i artiklen.

"Det er et dyr uden arme og ben, så det er vigtigt at have en hurtig, vendbar mund for at få mad."

Og den vendbare mund kan mere end blot skaffe blodormen føde.

Den kan nemlig også bidrage til udviklingen af robotter med bløde kroppe, der kan vokse ved at vende deres interne struktur på vrangen, forklarer maskiningeniør David Hu, der forsker ved Georgia Institute of Technology og er medforfatter på studiet.

For bløde robotter, der kan vende deres krop på vrangen, er stadig et område, der kræver mere forskning, og så er de mere skrøbelige end biologiens kreationer - såsom blodormen.

"Når robottens hud overstiger en belastning, der er større, end den kan håndtere, brister den, og den oppustelige robot popper som en ballon," fortæller David Hu.

Forskerne håber, at de nye informationer om blodormens snabel kan hjælpe forskere med i fremtiden at lave mere fleksibel hud til robotter.

Føler du dig også god, når du har været hos tandlægen?

Som om det at have ligget med gabet åbent i femten minutters tid på en eller anden måde bare er godt for dig og dine tænder?

Så bør du tro om. Det er budskabet fra flere tandeksperter, som Videnskab.dk har talt med.

"Det er en falsk tryghed at gå til halvårlige tandtjek, hvis du ikke samtidig passer din mund og tænder derhjemme," lyder det fra Elisabeth Gregersen, der er formand for fagforeningen Danske Tandplejere.

"Det vil altid være den daglige mundhygiejne, som du foretager derhjemme, der er vigtigst for din tandsundhed," uddyber hun.

Det at få sine tænder tjekket jævnligt hos tandlægen, er altså ikke garant for sunde tænder.

Faktisk kan halvårlige tandtjek, som mange danskere får, ende med at gøre mere skade end gavn.

"Det kan i værste tilfælde føre til overbehandling," lyder det fra Elisabeth Gregersen.

Vi er kommet ind i en kultur, hvor mange tænker 'jo mere, jo bedre'. Det gælder både generelle helbredstjek og tandtjek, mener Elisabeth Gregersen.

"Det er et levn fra gamle dage, hvor der var en anden kultur, hvor vi levede anderledes og havde mindre fokus på sundhed. Men nu er det kammet over, og for ofte har vi raske personer, der går til tandtjek," siger hun.

Så hvor ofte bør man egentlig gå til tandlæge?

Det har forskere forsøgt at svare på i flere undersøgelser.

Men det perfekte interval er svært at finde og bakke op videnskabeligt, lyder det i et britisk reviewstudie fra 2004.

Dog er der flere studier, der konkluderer, at der ikke er en dokumenteret positiv effekt på tandsundheden ved halvårlige besøg i tandlægestolen.

I et review fra 2003 baseret på mere end 20 studier om emnet konkluderer forskerne eksempelvis, at halvårlige tandtjek ikke har nogen effekt og derfor ikke kan anbefales. Hverken for børn eller voksne.

Samme konklusion lyder i et nyere studie på engelske patienter fra 2021.

Bo Danielsen, der er vicepræsident i Tandsundhed uden Grænser og forsker på Københavns Universitet, er enig i, at der mangler evidens for, at halvårlige tandtjek har en effekt:

"Hvis man møder op hos tandlægen og tænker; 'nu har jeg gjort mit', så tager man fejl," siger han.

Det vigtige arbejde omkring tandsundhed starter i hjemmet, pointerer også Bo Danielsen:

"Det handler om, at du skal passe godt på dine tænder. Men hvis der er et reelt problem, bør man selvfølgelig gå til tandlægen eller tandplejeren og få undersøgt sine tænder," siger han.

Bo Danielsen og Elisabeth Gregersen vurderer, at det for mange er fint at gå til tandtjek hvert andet år.

"Medmindre man har smerter eller andre gener," siger Bo Danielsen.

Flere danskere bør altså stoppe op, før de sætter kryds i kalenderen til halv- eller helårlige tandlægetider.

Alligevel er tandpleje mere nuanceret end som så, og der er altid undtagelser.

Sådan lyder det fra Kasper Rosing, der er lektor på Odontologisk Institut på Københavns Universitet.

"For nogle grupper kan det godt give mening at gå til tandlæge hvert halve år. Eksempelvis ældre mennesker, der får medicin, der påvirker tænderne. Eller folk, der har tandkødsbetændelse," siger han.

Kasper Rosing peger desuden på, at der findes mange behandlinger i sundhedsvæsenet, der ikke har dokumenteret effekt i form af store videnskabelige undersøgelser.

"Men det betyder ikke, at behandlingerne ikke kan være gavnlig for nogle typer patienter. Vi anbefaler også tandtråd, uden at vi har stor videnskabelig dokumentation for, at det virker," siger han.

Alligevel er Kasper Rosing enig i, at de halv- eller helårlige tandtjek, som omkring 60 procent af danskerne går til, kan være unødvendige.

"Der er en stor gruppe danskere, der ikke behøver at gå så ofte til tandlægen," siger han.

Men kan man så ikke bare gå til tandlæge for en sikkerhedsskyld? Det skader vel ikke?

Jo, det kan det faktisk godt, mener Elisabeth Gregersen fra Danske Tandplejere. For hyppige tandtjek kan nemlig i værste tilfælde føre til overbehandling.

"Hver gang man borer i en tand, begynder man tandens dødsspiral...

Egentlig ville Ernest Ryu gerne skrive ChatGPT på som medforfatter til sin nyeste forskningsartikel.

For matematikeren er ikke i tvivl om den betydning, chatbotten har for, at han en sen aften i oktober, efter tre dages intenst skriveri frem og tilbage, fik løst et 42 år gammelt matematisk problem.

"Hvis ChatGPT havde været et menneske, ville jeg havde ladet den blive hovedforfatter på artiklen," siger Ernest Ryu, der er adjunkt i matematik på UCLA i Californien, til Videnskab.dk.

Men som han også bemærker, skriver han jo heller ikke Microsoft Word på som forfatter, selvom han har brugt det til at skrive i.

"Så jeg tænkte: 'Ok, lad os gøre det på den klassiske måde, og så gør jeg det til gengæld til en central pointe, at opdagelsen skete med ChatGPT'."

Derfor står der også i artiklens titel, at den handler om et "AI-assisteret bevis". Ifølge Ernest Ryu er det et varsel om helt nye tider i matematikfaget. Mere om det lige om lidt.

Men først: Hvad er det mere præcist for at matematik-problem, som Ernest Ryu (med ChatGPT) har løst og bevist?

Problemet findes indenfor det område i matematik, der hedder 'optimering'. Her forsøger matematikere at finde den bedste løsning på et problem under nogle betingelser. Det kan være at maksimere profit eller minimere omkostninger.

En af hjørnestenene inden for feltet er en metode, som den russiske matematiker Yurii Nesterov kom op med i 1983, og som gør beregninger hurtigere.

Nesterovs metode er blevet brugt til flere ting. For eksempel bliver den brugt til at skabe billeder på baggrund af CT- og MR-skanninger.

Men der var ét problem:

Man har kunnet se, at metoden kunne nå frem til gode resultater. Man vidste bare ikke, hvorfor den virkede så godt. Der manglede med andre ord et teoretisk bevis, en forklaring på metoden.

I 42 år har matematikere forgæves forsøgt at lukke dette hul.

Ernest Ryu havde selv tidligere prøvet at løse problemet i 2023, også ved hjælp af en chatbot, men uden held. Over tre aftener i oktober, da hans søn var lagt i seng, prøvede han påny at løse problemet, og så kom der skub i tingene.

ChatGPT løste ikke problemet for ham, men den foreslog ideer og mulige retninger og kunne afvise dårlige idéer hurtigt.

"Hvis jeg kan udelukke en tilgang på fem minutter ved hjælp af ChatGPT har jeg sparet to timer af min tid," siger han.

Desuden kom ChatGPT frem til noget, der ikke var faldet Ernest Ryu ind.

"Meget ofte ville jeg tænke: 'Hov, den tilgang havde jeg ikke tænkt på, lad mig udforske det'."

Martin S. Andersen, lektor ved DTU Compute, har arbejdet med feltet optimering i godt 20 år og har blandt andet skrevet en lærebog om emnet.

Han havde godt set Ernest Ryus resultat, da forskningsartiklen kom ud, og har også selv studset over det teoretiske hul i metoden, som amerikaneren altså nu har lukket.

"Jeg har altid tænkt, at det var lidt sjovt, at man ikke kunne påvise det," siger Martin S. Andersen.

Han kalder det et "spændende" og "helt reelt" resultat, men forklarer, at det mest interessante ligger et andet sted end selve opdagelsen.

"Gennembruddet er måske mere, at han nu har fundet en teknik, hvor man kan vise det her. Den kan formentlig bruges i andre sammenhænge også, hvor man står med lignende problemer," siger Martin S. Andersen.

Ernest Ryu fremhæver, at fordelen ved ChatGPT særligt er dens evne til at kombinere ting fra flere felter. Det stemmer overens med Martin S. Andersens egne erfaringer på området. Han sammenligner det med en avanceret Google-søgning, hvor det kan være svært at søge på et matematisk resultat.

"For hvad skal man lige søge på? ChatGPT er lidt Google på steroider," siger Martin S. Andersen.

Ernest Ryu skriver i sin artikel, at cirka 80 procent af ChatGPT's forslag var ukorrekte, men værdien af de resterende 20 procent gør, at værktøjet samlet set er en gevinst for ham alligevel.

Og hvis han selv prøvede at finde løsningen, ville han også ofte prøve tilgange, der viste sig at være forkerte, så på den måde er hans arbejdsgange med eller uden ChatGPT i...

"Jeg er genderarkæolog og feminist. Jeg er egentlig blevet frarådet at beskrive mig selv sådan. Længe undlod jeg det også, men nu er jeg blevet mere modig".

Ordene kommer fra Katrine Balsgaard Juul.

Hun står foran cirka 200 mennesker, der er mødt op til konferencen Kend din Arkæologihistorie på Københavns Universitet for at tale om kvinders rolle i arkæologihistorien.

En rolle, der altid er blevet nedtonet eller har været nærmest usynlig, trods betydningsfulde bidrag.

Katrine Balsgaard forsker i "arkæologiens glemte mødre", som hun kalder dem. Og der er nok at tage af.

Hun og flere andre oplægsholdere nævner i flæng kvinder, der er blevet kaldt amatører, er blevet nægtet optagelse i fornemme fællesskaber for arkæologer og som ikke har måtte komme med på udgravninger "fordi de næppe ville kunne holde til det fysisk".

Antagelser om kvinder, der nok for mange føles forældede. Men som faktisk stadig spøger i dag.

"Jeg har oplevet at få personlige kommentarer fra en leder i den arkæologiske verden, der har betvivlet mine evner som arkæolog og forsker, fordi jeg har rød neglelak på og bruger mig selv til at formidle mine forskningsprojekter på sociale medier. Det er ikke okay," fortæller Katrine Balsgaard Juul, der forsker i arkæologihistorie på Horsens Museum, under sit oplæg.

"Derfor er der stadig brug for, at vi taler om køn i dag".

Med i salen og senere fra talerstolen er også Danmarks første kvindelige arkæologiprofessor, Else Roesdahl.

"Jeg blev den første danske kvindelige arkæologiprofessor i 1996. Det tænkte jeg ikke så meget over dengang. Men egentlig er det jo ret interessant," siger hun under et oplæg.

Else Roesdahl har både været ansat på Nationalmuseet og på Aarhus Universitet. I dag er hun 83 år gammel og pensioneret, men bidrager stadig til forskningspublikationer med jævne mellemrum.

Hun husker ikke at have været blevet diskrimineret på grund af sit køn. Men hun peger på, at tidsånden "ikke var til professionelle kvinder":

"I kulturen var der fokus på, at mænd var aktive i akademia, og kvinder skulle være venlige og milde. Jeg var ikke mild, jeg var stædig," siger hun og griner sammen med publikum.

Hun fortæller videre, hvordan hun var ret optaget af at kunne det samme som mænd - også fysisk:

"Jeg ville også kunne bestå 'trillebørsprøven', hvor man balancerer en tungt læsset trillebør på en planke ved en udgravning," siger hun, og der bliver nikket ivrigt fra flere af de fremmødte fagfæller i salen på Københavns Universitet.

Else Roesdahl har blandt andet kunne bidrage med et andet blik på arkæologien end hendes mandlige kolleger.

"Jeg havde øje for ting, som mænd ikke så. Jeg fik identificeret flere kvinder og børn på udgravninger - blandt andet på vikingeborgen Fyrkat ved Hobro. Og jeg introducerede også møbler og husbrug som et tema i arkæologien," siger hun.

Hun arbejdede flittigt og var ikke en del af mændenes "ha-ha-broderskaber," hvor man bakkede hinanden op og havde en særlig jargon, siger hun:

"Mine kvindelige kolleger og jeg har skullet kæmpe hårdere end mænd for at få anerkendelse og jobs. Men jeg håber og tror på, at vi er kommet til et sted med mere ligestilling i dag."

For Katrine Balsgaard Juul er det blevet en mærkesag at lave en mere realistisk og hel fortælling om de personer, der har formet vores danske arkæologihistorie.

"Det er vigtigt at tale om de glemte kvinder, for vi er rollemodeller for hinanden. Hvis flere kvinder bliver skrevet frem i historien, vil flere andre turde gå i deres fodspor," siger hun og tilføjer:

"Else og de øvrige foredragsholdere er enormt inspirerende, fordi de gør det naturligt, at kvinder er en del af den arkæologiske forskning, formidling og feltarkæologi. Vi har brug for flere forbilleder - også 150 år efter kvinder fik adgang til universitetet i Danmark," siger hun.

Danske patienter med PTSD, som får terapi med stoffet MDMA på et dansk universitetshospital.

Det er et af scenarierne i et nyt dansk forskningsprojekt, som netop har fået økonomisk støtte.

Danmarks Frie Forskningsfond har bevilget i alt 5.816.705 kroner til projektet, blandt andet fordi mange patienter ikke har gavn af de nuværende behandlinger af PTSD.

Det meddeler Aalborg Universitetshospital i en pressemeddelelse.

I de senere år har flere og flere forskere undersøgt, om potente og psykedeliske stoffer som psilocybin, MDMA og LSD kan virke som terapeutiske redskaber for patienter med psykiske lidelser.

Terapi med MDMA har især vist sig at have lovende effekt i behandlingen af PTSD.

Det viser flere af de foreløbige forsøg, som blandt andet har ført til en anmodning om at få behandlingen godkendt i USA - en anmodning, som dog i første omgang blev afvist.

Nu begynder der så en proces i Danmark, der på sigt kan lede til en lignende anmodning.

Pengene til projektet går blandt andet til at udføre det hidtil første randomiserede og kontrollerede forsøg med MDMA-terapi i Danmark.

Her er de foreløbige detaljer om forsøget:

I alt 80 deltagere i alderen 18 til 50 år, som har haft en PTSD-diagnose i mindre end 10 år, bliver fordelt i to lige store grupper.

Gruppe 1 får MDMA samt terapeutstyret traumebearbejdning.

Gruppe 2 får MDMA samt musikledsaget afslapning uden psykoterapi.

Alle deltagere får tre MDMA-sessioner (80 mg i første session, 120 mg de to næste sessioner, + halv booster efter 90-120 min) samt forberedende- og integrerende samtaler; kun gruppe 1 arbejder aktivt med traumeminder.

Hovedmålet med forsøget er at undersøge ændringer i symptomer på PTSD otte uger efter forsøgets start, lyder det fra universitetshospitalet.

"Derudover undersøges livskvalitet, rusmiddelbrug, selvmordstanker og funktionsniveau op til seks måneder og suppleres af interviews om oplevelser og forventninger."

Officielt er det professor og ledende overlæge ved Aalborg Universitetshospital, René Ernst Nielsen, som har modtaget bevillingen til at lede projektet.

Derudover medvirker blandt andre:

Sidsel Karsberg, psykolog og lektor ved Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet

Margit Anne Petersen, antropolog og lektor ved Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet

En vikingegrav fra det 9. århundrede er fundet i Norge, hvor arkæologer fandt resterne af en vikingekvinde, hvis mund var dækket til af to store kammuslingeskaller.

Det har overrasket arkæologer bag fundet, skriver NTNU Vitenskapsmuseet i en pressemeddelelse.

Fundet blev gjort, da en metaldetektor begyndte at give lyd fra sig på en mark i den midtvestlige del af Norge - nærmere bestemt i den lille kommune Ørland.

Men da arkæologerne kom, fandt de mere end blot gamle metaldåser og tabte nøgler.

Arkæologerne fandt en vikingegrav.

"Vikingetidsgraven indeholder, hvad vi mener er en kvinde, begravet med typisk vikingetidstøj og smykker fra det 9. århundrede," siger én af forskerne bag udgravningen, Raymond Sauvage, i pressemeddelelsen.

"Det tyder på, at hun var en fri og sandsynligvis gift kvinde, måske husmor på gården," siger forskeren, der er tilknyttet Institut for Arkæologi og Kulturhistorie på museet.

Foruden de jordiske rester af vikingekvinden med kammuslingeskallerne fandt forskerne flere smykker.

Smykkerne består af to ovale brocher, der fastgjorde stropperne til vikingekjolen, samt et lille ringspænde.

Alligevel var det de to kammuslingeskaller, der skabte forundring blandt arkæologerne.

"Det er en praksis, der ikke tidligere er kendt fra førkristne grave i Norge. Vi ved endnu ikke, hvad symbolikken betyder," uddyber Raymond Sauvage i pressemeddelelsen.

Muslingeskallerne lå med den buede side udad, så de delvist dækkede munden. Langs graven fandt forskerne også små fugleknogler, der formentlig stammede fra fuglevinger.

Arkæologerne har gravet i hemmelighed, fordi de vurderede, at fundet var så betydningsfuldt, fremgår det af pressemeddelelsen.