Det er midt på skoledagen, luften er tung, og du har siddet i klasseværelset i timevis. Det bliver sværere at koncentrere sig om, hvad læreren siger.

Tre af dine klassekammerater er ikke i skole i dag. To er forkølede og hoster. Én er ramt af influenza.

Scenen er fiktiv, men variationer af den udspiller sig i ethvert klasselokale og på enhver arbejdsplads hver dag - især i vinterhalvåret.

Hvorfor? Hvad gør os syge? Og ikke mindst: Hvad kan vi gøre ved det?

Det sidste har vi undersøgt i et toårigt pilotprojekt. Løsningen? Den gemmer sig, som under coronapandemien, i luften - nærmere bestemt i renere luft og bedre ventilation.

Her er, hvad COVID-19 har lært os om luftbårne virusser, hvordan den viden potentielt kan bruges i klasselokalet og på arbejdspladser, og hvad vi endnu mangler at undersøge.

Pandemien lærte os om betydningen af luftbåren smitte. Før pandemien vidste vi, at luftvejsvirus spreder sig mellem mennesker på mange måder.

Host, nys og snot fra smittede spreder sig gennem store dråber i luften, fysisk kontakt med syge eller overflader, der er forurenet med virus til modtagelige personer.

Men at virus kunne blive hængende i rummet i en luftbåren sky - ligesom tobaksrøg - blev før COVID-19 betragtet som en undtagelse fra 'reglen'.

Luftbåren smitte kender vi fra mæslinger eller skoldkopper (og Hollywood-film). Når det kommer til de almindeligt forekommende luftvejsvirus - influenza og forkølelse - er det mere kontroversielt.

Disse virus giver øvre og nedre luftvejsinfektioner i vinterhalvåret, og spørgsmålet er, hvor hyppigt de spredes med luften i forhold til andre kendte smittemåder (se mere om luftbåren smitte i faktaboksen).

Det virker umiddelbart oplagt, at også disse virus spredes med luften. Vi har ikke undersøgt det i vores pilotprojekt, men det er noget, vi gerne vil dokumentere i et fremtidigt interventionsstudie.

Har du nogensinde været i et lokale, hvor lugten af frokost bliver overvældende? Det kan skyldes dårlig ventilation.

Ventilation og hyppig udluftning med gennemtræk fortynder og fjerner luftbårne forurenende stoffer såsom virusholdige dråber. Luften i lukkede rum uden god ventilation kan indeholde meget mere virus.

Er der både dårlig ventilation og mange personer - som i mange klasseværelser - kan virus blive hængende i luften som aerosoler og lagres på forurenede overflader.

Dét øger risikoen for, at én syg person kan smitte flere.

Smitte med COVID-19 fandt netop sted, hvor mennesker mødtes i stort antal, og hvor ventilation var utilstrækkelig - så virus blev transporteret i store mængder fra person til person.

Ved at skrue op for ventilationen har forskere fra Italien og Schweiz vist, at antallet af smittede skoleelever med SARS-CoV-2 kan reduceres betragteligt.

Men fordelene ved bedre ventilation stopper ikke der.

Et velventileret indeklima har en positiv effekt på elevernes sygedage, indlæringsevne, trivsel og sundhedstilstand.

Omvendt peger flere studier på, at forurenet luft øger risikoen for luftvejsinfektioner som COVID-19 (se også her).

Vi tilbringer meget tid inden døre - derhjemme, i skolen, på arbejdet, i fitnesscenteret eller andre steder.

Også af den årsag er luftkvalitet inden døre vigtig for folkesundheden. Ved at vide mere om hvordan smitte spredes gennem luften, og hvordan man forbedrer luftkvaliteten, kan vi holde os sundere.

Rigtig mange danske institutioner, skoler og arbejdspladser er opført uden mekaniske ventilationsanlæg. Det kan være én af forklaringerne på, at der hver eneste vintersæson er smitte med mange forskellige luftvejsvirus blandt eleverne.

Den smitte giver stort fravær. Men en række lovende teknologier kan hjælpe med at forbedre indeklimaet, forebygge smitte og styrke indlæringen.

Det gælder simple metoder som regelmæssig udluftning ved at åbne vinduer og døre. Eller mere avancerede ventilationsløsninger eller luftrensning.

Vi har gennem et toårigt pilotprojekt, finansieret af Realdania, undersøgt, hvilke tekniske løsninger der kan rense luften og forbedre in...

I de fleste lande screener man ikke for prostatakræft, fordi de nuværende tests ikke er gode nok.

Men en ny spyttest kan potentielt blive en gamechanger på området, lyder det fra et engelsk forskerhold.

Selvom der vil gå mange år, før testen reelt kan bruges, bliver den kaldt for "et stort skridt", skriver BBC.

Spyttesten identificerer mænd med prostatakræft ved at lede efter mutationer i deres DNA, som viser forhøjet risiko.

I et nyt studie, udgivet i The New England Journal of Medicine, har forskerne undersøgt risikoen for kræft hos mænd i alderen 55-69 år. Mændene, der lå i top 10 procent for kræftrisiko, blev inviteret til yderligere tests.

Resultaterne viste, at:

Knap halvdelen af de 468 deltagere, som gennemgik MRI-skanninger og prøver, havde prostatakræft

Af de deltagere havde over halvdelen høj-risiko tumorer. I 74 af tilfældene ville kræften ikke være opdaget med de nuværende tests.

I dag kan man testes for prostatakræft ved at få taget en såkaldt PSA-test gennem blodprøver. Denne test er dog til debat. Kræftens Bekæmpelse peger eksempelvis på en række ulemper ved en screening for prostatakræft gennem PSA i blodet.

Den nye test ville kunne hjælpe med at opspore flere, mener forskerne bag.

Spyttesten er lovende, mener professor Dusko Ilic fra King's College London, men har kun forbedret opsporingen i mindre grad i sammenhæng med risikofaktorer som alder og MRI-skanninger.

Samtidig er der ikke direkte bevis på, at testen decideret skulle redde liv eller forbedre livskvaliteten, siger Dusko Ilic ifølge BBC.

En anden forsker, der ikke har været involveret i studiet, professor Michael Inouye fra University of Cambridge, kalder ifølge BBC studiet for en "milepæl" i gentestning for prostata:

"Dette er et stort skridt på vejen mod en klinisk implementering, men det er stadig en lang vej," tilføjer han.

En ung læser har stillet et rigtig godt spørgsmål:

"Hvordan ser en stjerne egentlig ud?"

Svaret er ikke helt ligetil, for det afhænger af, hvad der menes med at 'se' en stjerne.

Hvis du er så heldig, at du bor et sted uden alt for meget lysforurening, kan du hver aften og nat se utallige lysende objekter. Det er oftest stjerner.

Langt de fleste stjerner strækker sig som et bånd hen over himlen. Det er Mælkevejen.

"Der er tale om mange tusinde stjerner, der er synlige," siger Luc Rouppe van der Voort, som er solforsker ved Universitetet i Oslo (UiO).

De mange tusinde små, funklende lysende objekter er i bund og grund det samme som 'vores' stjerne, som vi kan se på himlen (næsten) hver eneste dag: Solen, som er som den centrale stjerne og selve motoren i Solsystemet - og desuden den stjerne, der er nærmest på Jorden.

Stjerner er gigantiske kugler af gas af varierende farve, størrelse og levetid. Præcis hvordan disse 'kugler' ser ud, vender vi tilbage til.

Hvis vi ser direkte op på Solen - en kæmpe kugle af meget varm ioniseret gas kaldet plasma - med det blotte øje kan det hurtigt blive noget af det sidste, vi ser.

"I den forstand kan man ikke se direkte på 'vores' stjerne. Så ødelægger du nemlig øjnene," siger Luc Rouppe van der Voort.

At se direkte på Solen kan i visse tilfælde kan forårsage en tilstand kaldet sol-retinopati, hvor solstrålingen skader øjnene. Det kan føre til permanente blinde pletter eller forvrængninger af synet.

Solen afgiver simpelthen så meget energi - i form af lys og UV-lys - at det er nok til at skade vores øjne, også selvom vi jo lever i sollys hele dagen.

Men der er heldigvis andre måder, vi kan se på Solen.

Trump bliver advaret på at se direkte op mod Solen. "Don't look!" (Video: Youtube / The Guardian News)

Solfysiker Luc Rouppe van der Voort har brugt mange timer på at se på Solen, ofte gennem solteleskopet ved La Palma-observatoriet, som er et astronomisk observatorium på toppen af Roque de los Muchachos-bjerget på øen La Palma.

Hvis man ser på Solen gennem et filter, der reducerer strålingen en million gange, kan man faktisk se, hvordan Solen ser ud.

"Så kan vi se overfladen, og det er en meget stor kugle af gas," forklarer Luc Rouppe van der Voort.

'Kuglen' helt jævn, og gassen opfører sig nærmest som vand, siger Luc Rouppe van der Voort.

Det ligner ganske enkelt en kæmpe klode af vand, men det er meget anderledes end et hav på Jorden.

Solens overflade ændrer sig konstant. På den tilsyneladende jævne overflade er der mørkere områder kaldet solpletter. Solpletter er områder på Solens overflade, hvor magnetfeltet er særligt intenst.

Antallet af solpletter stiger og falder gennem Solens 11 år lange cyklus, hvor solaktiviteten stiger i den første halvdel for herefter at falde ned mod nul igen.

Solpletterne er ofte endnu større end Jorden - og de er til tider faktisk synlige med det blotte øje, hvis sollyset filtreres.

Det meste af Solens overflade består altså af gas. Kigger man lidt nærmere på overfladen, kan man se kæmpe gasbobler.

Hver af disse bobler er omkring tusind kilometer brede. Gassen bobler op og forsvinder ned i Solen igen - det hele sker i løbet af 10-15 minutter, fortæller Luc Rouppe van der Voort.

Hvis man breder 12.000 jordkloder ud, svarer det nogenlunde til Solens overflade. Hele denne overflade fornyer sig igen i løbet af et kvarter.

Gassen køler ned og falder tilbage ned i grænseområderne, hvor der ligger omkring 200 kilometer dybe fordybninger mellem gasboblerne.

Solens overflade er mere end 5.600 grader varm, så vi kommer nok aldrig til at kunne betræde den og se på landskabet. Men hvordan ser landskabet på en stjerne ud på denne skala?

De bedste solteleskoper kan se detaljer, der er omkring 50 kilometer store.

"Vi ved ikke, hvordan det ser ud under denne grænse."

Luc Rouppe van der Voort fortæller, at man har computermodeller, der forsøger at genskabe soloverfladen, hvilket giver et indtryk af, hvordan den ser ud i virkeligheden. Den er nok ret jævn uden store højdeforske...

Den traditionelle franske spise er ofte udskældt, fordi delikatessen kræver, at ænder og gæs skal tvangsfodres.

Men fremtidens foie gras kan måske spises uden dårlig smag i munden.

Danske forskere har nu skabt en foie gras, der ligner den traditionelle leverspise, helt uden at tvinge mad ned i dyrene.

Det skriver Syddansk Universitet (SDU) i en pressemeddelelse.

Forskerne fra SDU og Max Planck Instituttet har brugt enzymerne 'lipaser' til at efterligne den naturlige proces, hvor fuglene opbygger et ekstra fedtlag, inden de tager på træk.

Det særlige er ifølge forskerne, at man relativt nemt kan tilføre enzymerne til fedtet, efter ænderne og gæssene er blevet slagtet. Dermed kan man lave foie gras helt uden tvangsfodring.

Under mikroskop ligner deres foie gras helt almindelig foie gras - både på udseende og smag:

"Indtil videre er det kun os, der har prøvet det, og så vidt vi kan smage, er der ingen smags- eller teksturmæssig forskel," siger Mathias Porsmose Clausen, der er lektor i gastrofysik på SDU, i pressemeddelelsen.

Teknologien er patenteret, og derfor kan forskernes foie gras potentielt ende på hylderne i supermarkedet, hvis en virksomhed byder sig til.

Håbet er også, at man kan bruge fysikken bag den nye foie gras til at skabe nye og bedre plantebaserede fødevarer.

Hvem bor bag dørene i din opgang? Måske er du ligeglad. Bare de er stille og hilser pænt.

Men det kan betyde mere, end du tror.

Dansk forskning indikerer nemlig, at kvaliteten af naboskabet kan hænge sammen med, hvor god en fremtid børn får.

"De tætteste naboer - altså dem, der bor lige ved siden af barnet - kan have indflydelse på, om barnet får en uddannelse og et godt job senere i livet," lyder det fra Gabriel Pons Rotger, seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) og sidsteforfatter til studiet, lavet i samarbejde med amerikanske forskere.

"Vi kommer helt ned på nabolagsniveau og får viden om, hvor betydningsfulde de sociale omgivelser kan være. Det er vigtig viden, når vi skal forstå sociale problemstillinger af forskellig karakter," lyder det fra Anja Jørgensen, professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet, og forsker i bysociologi.

Hun har ikke været involveret i studiet, men kalder det en "solid analyse" af naboeffekter på baggrund af et "meget stærkt datamateriale".

Formålet med studiet er ifølge forskerne at komme ind i den sorte boks i de såkaldte 'naboskabseffekter'.

Man ved i forvejen, at egne evner, venner og familie påvirker børns chancer i livet. Men man ved mindre om effekten af det nabolag, børn vokser op i, fordi det forskningsmæssigt er svært at måle på.

Det er netop dét, det danske forskningsprojekt har gjort ved at kigge på forskellige 'skalaer' af naboskab og har sammenholdt dem med børns uddannelsesniveau, mentale sundhed, kriminelle involvering og indtjening senere i livet.

Skalaer skal forstås som forskellige grader af geografisk nærhed til naboer. Fra de helt tætte naboer - 2 minutter væk - til de fjernere naboer - 15 minutter væk.

Forskerne har brugt et - i internationalt perspektiv - unikt datasæt fra Københavns Kommune, nemlig 1.000 familier, der har fået anvist en almen bolig.

Forskerne har undersøgt, hvordan det går børnene i de familier 10 år efter. Og sammenlignet udviklingen hos unge, hvis familier fik anvist en bolig i udsatte områder, med unge, hvis familier fik anvist en bolig i mindre udsatte områder.

Resultaterne af studiet udgivet i Journal of Public Economics indikerer blandt andet, at:

Drenge bliver mere påvirket af deres naboer end piger, og at ældre børn bliver mere påvirket end yngre børn.

Påvirkningen fra naboer i barndommen er stor fra de tætteste naboer, når det gælder uddannelsesniveau og indtjening senere hen.

Når det gælder besiddelse af stoffer, er det et meget bredere geografisk naboskab, der spiller ind end det nære af slagsen. Det er altså mere det generelle område omkring en, end det nære naboskab, der har en betydning her.

Er en familie blevet anvist en bolig i et mindre udsat område, ses en stigning på 10,9 procent i gymnasial uddannelse og en stigning på 25 procent i indtjening senere i livet.

Ifølge førsteforfatter Gabriel Pons Rotger fra VIVE kan fundene af forskelle blandt andet handle om, at naboer fungerer som rollemodeller for børn.

"De kan give børn noget at stræbe efter. Eller modsat tegne et billede af, at det ikke kan betale sig at have for store mål i livet," lyder hans bud.

Men det kan også være selve nabokontakten, der gør en forskel, fortsætter han:

"Vi ser positive effekter i de områder, hvor kontakten med dem, der bor lige ved siden af, er størst."

Hvad angår det fund, at drenge og ældre børn ser ud til at være mere påvirkede af effekterne af naboskab sammenlignet med piger og yngre børn, kommer Gabriel Pons Rotger også med et bud på en årsag.

"Her er vi ovre i gråzoner, hvor vi ikke kan være sikre, men det tyder på, at drenge måske socialiserer mere med deres naboer. Det giver mening, at de ældre børn gør det samme," siger han.

Professor Anja Jørgensen, der forsker i bysociologi, mener, at studiet bidrager til et vigtigt arbejde med at afdække de lokale omgivelsers betydning for børns fremtidige kriminelle adfærd, uddannelse, job og indtægt.

Men der skal flere nuancer til, før vi ...

Verdensøkonomien har lige fået en ordentlig mavepuster. Der er ekstrem uro på aktiemarkeder og børser rundt omkring i verden.

Aktieindekset i Hongkong lukkede for nylig med et historisk fald på over 13 procent. Ikke siden 1997 har de haft en dårligere børsdag ifølge NRK, Norges public service-udbyder af radio og tv.

Også de amerikanske aktiemarkeder er faldet kraftigt, før de steg igen. Det samme gælder børsen i København.

Uroen kommer i kølvandet på præsident Donald Trumps trussel om høje toldsatser mod 60 lande. Hvis han gør alvor af sin plan, vil toldtaksterne blive implementeret onsdag den 9. april.

Uroen på børserne er drevet af to ting, siger Ola Grytten, som er professor i økonomisk historie ved Norges Handelshøyskole (NHH).

En handelskrig kan opstå, hvis landene begynder at reagere på de amerikanske toldsatser, hvilket gør verdenshandelen dyrere og vanskeligere.

"Det betyder, at udsigten til rentabel drift for virksomhederne falder, udsigten for det private erhvervsliv er negativ, og udsigten for handel er negativ," siger Ola Grytten.

Aktiekurserne er blandt andet drevet af, hvordan investorerne tror, det vil gå i fremtiden. I dag ser det altså ikke videre lyst ud.

Præsident Trump har allerede vist, at toldsatserne sagtens kan blive ændret, udsat eller helt vendt. Vil toldsatserne rent faktisk blive indført? Og vil de tage den form, som Trump har skitseret nu?

"Der skal ikke meget til, før aktiemarkedet vender," mener Ola Grytten.

Får markedet positive signaler om, at for eksempel Trump og USA er villige til at forhandle, kan aktiemarkederne igen komme op i omdrejninger, siger han.

"Aktiemarkederne bløder, men det er muligvis kun kortvarigt."

For at forhindre en handelskrig i at udvikle sig skal flere lande vise Trump, at de vil sætte toldsatserne ned eller forhandle toldsatserne, mener Ola Grytten.

"Vi kan have brug for flere lande, der siger, at de ikke er interesserede i at gengælde toldsatserne."

Ola Grytten peger på Taiwan, som allerede har sagt, at man ikke vil eskalere en handelskrig ifølge Reuters. Så kan det være, at USA vil forhandle og sænke satserne, siger Ola Grytten.

"Hvis EU gør brug af samme strategi og dramatisk reducerer toldbarriererne, vil det være et meget positivt signal til erhvervslivet og give øget optimisme. Det er tiltrængt," siger Ola Grytten.

Vil det følge Trumps intention?

"Ja, det er det, han håber på."

"Den amerikanske strategi er at lægge vanvittigt højt ud og så forsøge at finde mindelige løsninger bagefter," siger Ola Grytten.

EU siger, at man vil forhandle med USA, men EU-præsident Ursula von der Leyen er også klar over, at handelskrigen kan udvikle sig.

"EU er parat til at forsvare sine interesser med forholdsmæssige modforanstaltninger mod de toldsatser, som USA's præsident, Donald Trump, indfører mod medlemslande," sagde Ursula von der Leyen ifølge NRK.

Harald Magnus Andreassen, som er cheføkonom ved den norske investeringsbank Sparebank1, siger til NRK, at der ikke er de store ubalancer i verdensøkonomien, som der har været i tidligere kriser. Han mener ikke, at verden står over for en større økonomisk depression.

Ola Grytten er enig.

"Der er ikke rigtig grund til at tro, at vi er på vej ind i en finanskrise nu," siger han.

For eksempel er der ingen tegn på stor gæld i bankerne eller i finansbranchen, som ikke kan afvikles.

Dermed mener han også, at aktiemarkedsværdierne hurtigt kan komme sig, men at det hænger sammen med, hvad der sker med Trumps toldsatser i fremtiden.

Espen Ekberg, som er professor i økonomisk historie ved Handelshøjskolen BI i Norge, ser heller ikke klare sygdomstegn i verdensøkonomien ud over Trumps varslede handelskrig.

Samtidig er verden og aktiemarkederne præget af ekstrem usikkerhed.

"Vi ved ikke noget. Måske vil han i næste uge sige, at der slet ikke bliver nogen told."

I et historisk perspektiv er der stadig noget, der skiller sig ud ved Trumps metode, mener Espen Ekberg.

"Det mærkelige her er, at en person ser et problem, som han vil løse med meget...

Når forskere prøver at blive klogere på, hvad rummet og universet består af, må de acceptere, at der er meget, de endnu ikke ved.

95 procent af universet består nemlig af to substanser, som forskerne ikke er sikre på, hvad er.

De kalder substanserne for mørk energi og mørkt stof.

Mørkt stof er med til at holde galakserne samlet i rummet. Og mørk energi er ansvarlig for, at universet udvider sig hurtigere og hurtigere.

Tror man. For sandheden er, at forskerne ikke kan se mørk energi eller mørkt stof.

Alligevel bliver forskere verden over ved med at fremføre nye teorier om universets usynlige mørke kræfter.

På en stor fysik-konference i marts 2025 præsenterede amerikanske forskere nye målinger, der sætter spørgsmålstegn ved nogle af grundstenene i mørk energi.

"Siden årtusindskiftet har vi troet, at universet udvider sig accelererende - det vil sige hurtigere og hurtigere, og at det vil blive ved med det i fremtiden".

"Men i de nye målinger foreslår forskerne, at hastigheden af universets udvidelse på et tidspunkt vil blive langsommere for til sidst at kollapse."

Sådan lyder det fra Sofie Koksbang, der er adjunkt og forsker i mørk energi og fysik på Syddansk Universitet.

"Det ryster 25 års stilstand i vores opfattelse af universets udvidelse," siger hun.

I de nye resultater har man målt på mørk energi ved at se på det mønster, galakserne danner i universet.

Galaksernes mønster afslører nemlig nogle af den mørke energis egenskaber - blandt andet tætheden af substansen.

"Og forskerne finder, at tætheden bliver mindre med tiden. Og når der bliver mindre mørk energi, kan accelerationen af universets hastighed falde," lyder det fra Sofie Koksbang.

Hvis resultaterne holder, betyder det måske, at universet på et tidspunkt vil begynde at skrumpe frem for at udvide sig. Et scenarie, man også kalder 'Big Crunch'.

Det nye studie imponerer Adam Riess, der er astrofysiker og i 2011 fik nobelprisen for målinger, der peger på eksistensen af mørk energi.

"Det er det største hint, vi har fået om mørk energi i de 25 år, der er gået, siden, vi opdagede det," siger han til The New York Times.

Så hvad så nu?

Skal vi bare gå rundt og frygte, at universet omkring os bliver mindre og mindre for til sidst at kvase både os selv og Jorden, vi bor på?

Det er der ingen grund til, forsikrer Sofie Koksbang.

"Det er et spændende studie, men selvfølgelig skal der mere forskning til at underbygge deres teori," starter Sofie Koksbang.

Selv hvis teorien holder, vil Big Crunch-scenariet først ske om flere milliarder af år.

"Jorden bliver højst sandsynligt brændt op af Solen længe før det eventuelt ville ske. Og det har heldigvis også ekstremt lange udsigter," slutter Sofie Koksbang.

Forestil dig et land, der på trods af et højt antal smittede formåede at undgå de værste konsekvenser af COVID-19-pandemien. Dét land er Grønland.

For fem år siden, i marts 2020, da coronavirus begyndte at nærme sig Grønland, arbejdede jeg som læge på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.

Jeg oplevede både professionelt og personligt, hvor sårbar Grønland var i situationen:

Et begrænset sundhedsvæsen, store afstande og en befolkning med mange kroniske sygdomme. Derfor kunne Grønland blive særligt hårdt ramt, hvis pandemien for alvor slog til.

Et par år senere var det tydeligt, at det ikke gik, som jeg og mange andre frygtede. Grønland klarede corona fantastisk. Det gjorde mig nysgerrig.

I mit ph.d.-projekt forsøgte jeg derfor at finde svar på spørgsmålene: Hvorfor klarede Grønland sig så godt? Og kan andre lande lære noget af Grønlands håndtering af corona?

Én ting, Grønland gjorde godt, var at handle hurtigt og beslutsomt. Grænserne blev lukket, og samfundet blev periodevis nedlukket i pandemiens første måneder.

Som læge i Nuuk mærkede jeg den enorme indsats, der blev lagt i sundhedsvæsenet for at forberede sig på en mulig krise - med beredskabsplaner og andre tiltag, der skulle sikre, at man var klar til at håndtere det værste.

Mundbind, håndsprit, fysisk afstand og en tæt monitorering af, om smitten var på vej til landet, var blot nogle af tiltagene.

Men de tiltag var jo også til stede i mange andre lande. Så hvad var Grønlands hemmelige superkraft?

I den første lange periode af pandemien blev sporadiske corona-tilfælde opdaget blandt rejsende, men i lang periode var der ingen lokal smitte i Grønland (alle smittede var tilrejsende eller kontakter hertil, som blev hurtigt opdaget og isoleret).

Takket være grænselukninger og effektiv smitteopsporing lykkedes det stort set at holde coronavirus ude af landet i begyndelsen.

Det gjorde det muligt for grønlænderne at leve en relativt normal hverdag inden for landets grænser, selvom de stadig måtte tage nogle forholdsregler og senere lade sig vaccinere.

Mens corona-pandemien rasede i resten af verden, kom smitten først for alvor til Grønland i efteråret 2021 (se figur om lidt) - halvandet år efter pandemiens begyndelse.

På det tidspunkt havde stort set samtlige andre lande på Jorden været igennem mindst én corona-bølge. Dér har vi en vigtig del af svaret:

At Grønland lykkedes med at holde pandemien væk i 18 måneder var altafgørende.

Hvad skete der så, da corona endelig kom til Grønland i efteråret 2021? Mange blev smittet, men kun få lod til at blive alvorligt syge.

Meget få havde behov for hospitalsindlæggelse, ingen krævede respiratorbehandling som i mange andre lande, og blot 11 personer døde af COVID-19 i løbet af de første to år.

Når man sammenligner med de langt mere dystre tal fra resten af verden, fremstår Grønlands historie som en imponerende undtagelse:

Først i vinteren 2021-2022 begynder de grønlandske tal for alvor at ligne Danmark. Nu er det Omikron-varianten, der rammer:

Så hvorfor gik det ikke, som vi frygtede? Hvordan kunne et af de mest udsatte lande beskytte sin befolkning så effektivt?

At skulle podes for corona husker vi nok alle. Det var ikke en rar oplevelse. For at rejse til Grønland under pandemien var det et krav at blive testet og kunne fremvise en negativ corona-test før afgang.

I nogle perioder af pandemien var det også et krav for rejsende at være i karantæne og blive testet igen efter ankomst til Grønland.

Grønland havde en betydelig fordel i kampen mod pandemien: Som en ø havde de mulighed for at kontrollere og screene alle rejsende, som kom til landet.

Det er smart, når man vil holde en smitsom sygdom som corona ude.

At pode og kontrollere samtlige rejsende krævede mange ressourcer fra de grønlandske myndigheder, men det viste sig at være afgørende.

Min forskning har vist, at en sådan strategi, anvendt tidligt i en pandemi, kan forsinke smittespredningen i en helt afgørende grad.

Det var præcis, hvad der skete i Grønland.

Denne forsinkelse gav myndigh...

Hvis du mangler et argument for at skifte playlisten på dit arbejde - så kommer videnskaben med en håndsrækning.

Passer musikken på arbejdspladsen ikke med det, der foregår, kan det nemlig gå ud over din energi, dit humør og i sidste ende din præstation. Det viser et nyt videnskabeligt studie, skriver phys.org

"Musik, der ikke passer til det, som en medarbejder skal bruge for at føle sig energisk, håndtere følelserne og fokusere på en opgave, kan have en reel skadelig effekt," siger lektor Kathleen Keeler til phys.org.

Hun forsker ved Ohio State University og er medforfatter til det nye studie, der er udgivet i tidsskriftet Journal of Applied Psychology.

Problemet er særlig stort i serviceerhverv med direkte kundekontakt, hvor musikken ifølge den amerikanske forsker kun vælges for kundernes skyld.

Konklusionen hviler på to undersøgelser:

I den første undersøgelse skulle 166 fuldtidsansatte prioritere fire forskellige kvaliteter ved musik under arbejdet: volumen, hastighed, kompleksitet og følelsesmæssig intensitet.

En efterfølgende test viste, at de ansatte præsterede bedre og følte sig mindre mentalt udmattede, når de lyttede til musik, der matchede det, de foretrak.

I den anden undersøgelse svarede 68 ansatte indenfor sundhedsvæsen, butikshandel og kantine på spørgeskemaer om deres arbejdsdag og den baggrundsmusik, de var udsat for.

Resultatet viste, at de ansatte arbejdede langsommere, talte mere negativt om virksomheden, og endda at de havde større tendens til at stjæle kontorartikler, på arbejdsdage hvor de blev udsat for den 'forkerte' musik.

Undersøgelserne viser samlet set, at arbejdsgivere bør tænke mere over deres ansattes behov for at høre musik, der passer til arbejdet, mener forskerne bag studiet.

"Arbejdsgivere bør finde en middelvej mellem at sikre sig, at musikken både appellerer til ansatte og kunder, for det her er ikke ligegyldigt. Hvis de ansatte ikke er tilfredse, så er det heller ikke godt for forretningen," siger Kathleen Keeler til phys.org.

Arbejdsgivere kan også hjælpe de ansatte ved at sikre, at de kan undslippe musikken i deres pauser.

Og forskerne foreslår, at de ansatte kan blive mere tilfredse og produktive, hvis de får lov at høre deres egen musik, når det er muligt.

Den dér brune plet, der pludselig var der en morgen - er det en fregne eller en leverplet?

Og hvad med den plet på ryggen, der ligner et modermærke, men som er mere flad og mørkere end de andre. Er det et modermærke eller en mørk fregne?

Her forklarer vi, hvordan du ser forskel på fregner, leverpletter og modermærker - og hvornår du skal bestille tid hos lægen for at få tjekket, om der er tale om hudkræft.

Fregner, der på lægesprog kaldes 'ephelides', er små, flade, lysebrune pigmentpletter.

Fregner pibler oftest frem på personer med lys hud og rødt eller lyst hår, da disse personer er mere tilbøjelige til at have MC1R-genet, hvilket fører til dannelse af fregner.

Fregner, som opstår, når huden bliver udsat for sollysets UV-stråler, er mere synlige om sommeren.

Når sollyset rammer huden, producerer melanocytterne, som er overhudens pigmentceller, melanin. Det er melanin, som giver huden farve og beskytter os mod sollys.

Hos nogle personer ophober det brune pigment sig i små pletter, som vi kalder fregner.

Fregnerne dukker som regel op i barndommen, og de falmer med alderen, især hvis soleksponeringen reduceres.

Vi producerer mindre melanin, i takt med at vi bliver ældre, og mængden af melanin bliver nedbrudt eller spredt, hvilket resulterer i mindre tydelige eller færre fregner.

Brug af solcreme og beskyttende tøj kan hjælpe med at afværge, at nye fregner udvikler sig, især i ansigtet og på armene.

Selvom fregner er fuldstændig harmløse, er de et tegn på, at man genetisk har større risiko for at udvikle hudkræft.

Leverpletter bliver i daglig tale også kaldt alderdomspletter og på latin 'solar lentigo' (som direkte oversat betyder 'solpletter').

Leverpletter har på trods af navnet intet med leveren at gøre. De er større end almindelige fregner - til tider på størrelse med en lille mønt - og typiske flade og ensfarvede brune.

Leverpletter skyldes langvarig udsættelse for sollys, så der pletvis produceres mere farvestof, melanin, i huden.

Leverpletter dukker typisk op på soludsatte områder som ansigt, hænder, skuldre og arme.

I modsætning til fregner, der har tendens til at blive lysere med mindre soludsættelse, falmer leverpletterne ikke med tiden. De kan endda blive mørkere ved fortsat soleksponering.

En del forsøger at fjerne deres leverpletter af kosmetiske årsager ved hjælp af enten laser, kemisk peeling eller med receptpligtig topisk (påføres direkte på huden) creme.

Selvom leverpletter ikke er farlige, øger de risikoen for andre former for hudkræft i det berørte område.

Det er vigtigt at holde øje med leverpletterne, fordi langsomt voksende melanomer (modermærkekræft) i begyndelsen kan ligne leverpletter.

Hvis du bemærker, at en leverplet ændrer størrelse, form eller farve, skal du kontakte din læge for at udelukke hudkræft.

Vi har næsten alle modermærker, som er typisk er mørke, hævede eller flade hudvækster, der kan forekomme overalt på kroppen.

Selvom modermærker kan være medfødte, vokser de typisk i barndommen, ungdommen og den tidlige voksenalder (også under graviditeten, hvor hormonerne ændrer sig), indtil omkring 40-årsalderen.

Modermærkerne kan blive større, og nye kan også dukke op.

De fleste voksne har mellem 10 og 40 modermærker på kroppen. Nogle af os har særligt mange modermærker, over 50, mens andre kan have virkelig mange - 100 eller flere.

Modermærker er ophobninger af de celler i huden, der danner pigment, de såkaldte melanocytter, som i modermærker vokser i klynger i stedet for at spredes jævnt over huden.

Modermærker kan enten være hævede eller flade, afhængigt af type, dybde og alder.

På latin hedder et modermærke et nævus. Det kan være hævet over hudens niveau og har typisk pigment i hudens dybe lag.

Et modermærke kan have farve fra blegt til næsten sort. De fleste modermærker er i sig selv ufarlige.

Nogle modermærker har hår, som vokser ud fra dem, og nogle modermærker forsvinder, mens andre bliver mørkere eller ændrer sig i takt med alder eller hormonelle ændringer.

Nogle modermærker kan udvikle s...