Månen er på sin sædvanlige rundtur om Jorden, og i april tager den os på en 'rundvisning' hen over aftenhimlen, forbi Syvstjernen (også kaldet Plejaderne - en stjernehob i stjernebilledet Tyren) samt Jupiter og Mars.

Og nyd det nu, inden det er for sent. Fra starten af maj og indtil august har vi igen lyse nætter med lange, smukke og måske romantiske sommeraftener - men himmelfænomenerne kommer vi ikke til at se meget til.

April byder også på stjerneskud, muligheden for at nyde et fænomen, der kaldes gudinden 'Venus' bælte' (også under bæltestedet - mere om, hvad det vil sige, senere i artiklen) samt et kig ud igennem jordklodens egen skygge.

Desuden kan vi i april også fejre en dansk stjernetosset digter og en noget ældre dame på 3,18 millioner år.

Den årlige stjerneskudssværm Lyriderne er mest aktiv den 20. april, hvor man under helt perfekte forhold kan forvente 15-20 stjerneskud, som stråler ud fra et punkt på himlen, radianten, imellem stjernebillederne Lyren og Herkules.

Antallet af lyrider vokser langsomt fra en uges tid før denne dato og aftager i en uges tid efter. Men vent nu ikke for længe!

Den aftagende Måne driller med sit lys, og selv uden Månen betyder 'perfekte forhold' i denne sammenhæng, at vi skal have radianten lige over os, og himlen skal være perfekt mørk.

Lyriderne overlappes af en anden stjerneskudssværm, nemlig Eta Aquariderne, som kan ses fra omkring 20. april med en radiant i stjernebilledet Vandbæreren (Aquarius). Eta Aquariderne er kendt for at levere meget hurtige stjerneskud.

For nydere af en smuk solnedgang, som jeg så absolut også er, lyder det måske som lidt af en underlig opfordring, men prøv det alligevel: Vend ryggen til!

På himlen modsat Solen udspiller der sig endnu et fantastisk flot himmelskuespil.

Den lyserøde del af himlen, lige over Jordens skygge, kaldes for 'Venus bælte'. Og med lidt held kan vi endda få et kig ud i mørket neden under bæltet.

'Bæltet' opstår, når Solen går ned på den vestlige himmel, lige før solnedgang, og belyser atmosfæren også i østlig retning.

Ganske lavt over østhorisonten ser man et 10-20° højt og meget bredt bånd fra Nord til Syd af lysende solnedgangsfarver fra gult og orange over i lyserødt og rødlilla. Det er lys fra den nedgående Sol, som passerer igennem atmosfæren og kastes samme vej tilbage til beskueren.

Atmosfæren filtrerer og spreder lyset - det er samme fænomen, som skaber den blå himmel, nemlig såkaldt rayleighspredning - så kun de lyserøde nuancer klarer turen helt igennem.

Som tiden går, og Solen synker længere under horisonten hæver 'bæltet' sig højere op, det bliver svagere og får mindre klare farver.

Til gengæld ser man så under bæltets nederste kant et støvet blåt bælte, som er en del mørkere, og som også bliver bredere og mere diffust i de næste minutter.

Det er et område af atmosfæren, hvor Solen lys ikke når ned, fordi den er nået for langt under horisonten i den modsatte retning.

Så det, vi ser her, er faktisk Jordklodens egen skygge, som den kaster udad igennem atmosfæren. Hvis der havde været et tykkere lag luft omkring os, ville vi kunne se skyggen endnu længere udad imod verdensrummet.

Luftens indhold af støv og vanddamp bestemmer, hvor klare farverne er, og hvor skarp overgangen imellem det belyste område i 'Venus bælte' og jordskyggen bliver, så der kan sagtens gå sport i at se efter, når lejlighed byder sig. Det ser aldrig helt ens ud.

Min gode kollega, der også er skribent på dette faste format 'Kig op' på Videnskab.dk, hedder Ole Eggers Bjælde og er fra Sciencemuseerne ved Aarhus Universitet. Han fik i sidste måneds udgave af 'Kig op' i forbifarten nævnt digteren Thøger Larsen fra Lemvig.

5. april er det 150 år siden, han blev født, og lokalt fejres jubilæet hele året.

Udover de to meget kendte digte 'Du Danske Sommer, Jeg Elsker Dig' og 'Danmark, nu blunder den lyse nat' har han skrevet et væld af digte, hvor hans store interesse for naturen og astronomien skinner stærkt igennem.

Thøger Larsen var en yderst habil privatast...

En nyopdaget Mars-sten leder næsten tankerne hen på små, lækre chokoladekugler. Men der er mere 'chok' end chokolade i NASA's pressemeddelelse om fundet.

Stenene er nemlig opdaget nær kanten af Jezero-krateret på Mars, forklarer forskere bag NASA's Perseverance Science Team.

Men den ligner ikke noget andet i sin nærhed, og det er et lidt af et mysterium, hvad den er lavet af, og hvor den kommer fra.

Stenen består af hundredevis af mørkegrå kugler, der hver er omtrent en millimeter i diameter.

På Jorden er lignende, knoldede stenformationer kendt som 'botryoidale' strukturer, og forskerne har en god forståelse for, hvordan de dannes.

Men på Mars er det mere usikkert. Det er muligt, at stenene er blevet dannet, da smeltede klippestykker blev nedkølet hurtigt.

Sådan noget kan forekomme under et meteornedslag eller ved vulkansk aktivitet.

Det er ikke første gang, at forskerne finder usædvanlige sten på Mars. I 2022 stødte Curiosity-roveren på et blomsterlignende mineral. Og i 2024 var Perseverance-roveren sågar så heldig at finde en med flotte zebrastriber.

Tidligere fund af runde sten på Mars har ifølge forskere indikeret tilstedeværelsen af vand, skriver mediet ScienceAlert.

Men om det også gælder for den nyfundne sten kan forskerne endnu ikke afgøre.

Billeder fra Mars' kredsløb har dog vist et mørkt stenlag i nærheden, der muligvis kan være ophavsstedet for stenen.

Dermed er det muligt, at Perseverance-roveren også kommer til at lægge sin vej forbi der for at se nærmere på sagen.

En af de der korte vinterdage sidder jeg i et tog på tværs gennem Sjælland. Det næsten sort-hvide landskab suser forbi bag ruderne.

Nøgne træer ruskes af blæsten under mørkegrå skyer, der truer med mere slud. Jeg sukker, lukker øjnene og drømmer mig tilbage til de lyse, lune aprildage.

Til en tur i naturen, hvor der dufter lysegrønt af græs i grøft og mark og enge. I skoven flimrer solen mellem nyudsprungne bøgeblade.

Rapsmarkerne bølger gule under den klare, blå himmel. Fuglene kappes om at give lyd.

Jeg genkender solsorten i æbletræet. Gråspurvene kvidrer mellem buskene. Musvitten med sort slips på brystet kalder insisterende - "mus-vit!, mus-vit!, mus-vit!".

Med en smule held hører jeg gøgen kukke i skovens krat. Skaden skratter. Kvidren, fløjten, syngen, trillen, piften, kukken fletter sig sammen til et lydtæppe i baggrunden.

Jeg åbner øjnene. Kontrasten mellem min indre genklang af forsommerens lyde og det dunkle landskab uden for toget leder mine tanker hen på, hvordan vores natur egentlig har det.

Der tales dagligt om naturkriserne. Kraftigere oversvømmelser i Spanien, hyppigere stormfloder i Roskilde Fjord og smeltende gletsjere i Grønland giver os tydelige billeder på klimakrisen.

Men hvad med biodiversitetskrisen - hvordan ser den ud? Hvordan lyder den? Måske af motorsave i Amazonas regnskov?

Et stykke fældet skov ved en sti er let at opdage, men de langsomme forandringer over årtiers ændringer i klima og landskab går nemt ubemærket hen.

Egne oplevelser er sjældent nok til at kende den generelle tendens. I stedet er der brug for systematiske tællinger og målinger af planter, dyr, klima og landskab - data, som kan hjælpe os med at rekonstruere, om biodiversiteten har ændret sig over tid, og i så fald hvorfor.

Sådanne systematiske data - over lang tid og over store områder - er sjældne. Men i Danmark er vi heldige, når det kommer til fugle, takket være Dansk Ornitologisk Forening.

Deres dygtige fuglekiggere har nemlig besøgt de samme ruter år efter år og talt fugle efter samme opskrift - og dermed indsamlet data af virkelig høj kvalitet.

Hele 2,4 millioner fugle er det blevet til, fordelt over 378 ruter på tværs af hele Danmark fra 1976 til 2020.

Med disse unikke data har mit forskerhold og jeg kunnet lave en '360 grader' kortlægning af, hvordan Danmarks fuglediversitet har ændret sig over 44 år.

Så hvad afslørede de data?

Ofte måles biodiversitet som antallet af arter. På den front viste vores analyse, at en gennemsnitlig dansk tællerute på 7,5 km har mistet cirka én art per årti.

Eftersom man i gennemsnit kan finde 40 forskellige fuglearter på en rute, kunne en sådan stille forsvinden nemt være til at overse.

Men de største ændringer, vi fandt, var i stedet på antallet af individuelle fugle per art: en massiv udtynding over syv procent per årti i antallet af individer.

Det svarer til, at vi over 4 årtier i Danmark har mistet mindst 25 procent af de fugle, som yngler her i landet.

Til sammenligning har tidligere studier af nationale fuglebestande i EU og Nordamerika dokumenteret tab på 5-6 procent per årti.

Det er ikke kun færre fugleindivider, man nu kan høre - der er sket en kraftig omfordeling i landskabet, så det er nogle andre fuglearter, man støder på.

Især i byer og landbrugsområder bliver sammensætningen mere ensartet langs selve ruten.

Det vil sige, at når du går en tur i disse områder, møder du igen og igen arter som skader, alliker, sølvmåger eller tyrkerduer. "Sjak-sjak-sjak, skrig, skrig, ku-kuuuh-ku".

De store udskiftninger i artsammensætningen afspejler, at der er både vindere og tabere blandt de danske fugle.

Nogle af de større fugle er blevet mere almindelige, såsom grågås, rød glente, skarv og trane. Til gengæld er der flere tabere end vindere, og det er især blandt mindre fugle som stær, løvsanger, sanglærke og gulspurv, at vi ser store udtyndinger.

Hvad konsekvenserne af den store forskydning er for de danske økosystemer, er for tidligt at sige. Men udtyndingen er et forvarsel om den voksende ri...

Mange byer er designet med minimalistiske linjer og åbne byrum, men forskning viser, at vi ofte foretrækker klassiske bygninger og indesluttende bylandskaber.

Bør arkitekter og byplanlæggere tage mere hensyn til vores ønsker?

Et studie fra University of Warwick fra 2019 med data fra mere end 15.000 personer i England viser, at folk føler sig mere lykkelige i smukke omgivelser - også i byer.

I en artikel fra 2015 viser neuroforsker Colin Ellard, at monotone bygninger kan skabe stress og ubehag hos forbipasserende. Colin Ellard mener, at bydesign bør betragtes som en folkesundhedsfaktor.

Ifølge psykolog Saher Sourouri foretrækker de fleste af os traditionel arkitektur.

De seneste fire år har han været central i det norske 'Arkitekturopprøret', som er en folkebevægelse, der arbejder for at få nybyggeri til at se mere traditionelt ud.

"Jeg har selv altid lagt mærke til, at visse omgivelser får mig til at få det bedre, og at arkitektur kan påvirke mit humør," siger han.

Saher Sououri mener ikke, at folk nødvendigvis tager skade af at se på grimme bygninger. Men hvis vi er i et miljø, hvor vi dagligt eksponeres for grim arkitektur, vurderer Saher Sourouri, at det kan påvirke os negativt.

Saher Sououri mener, at arkitekterne ofte lytter mere til deres egne æstetiske præferencer end til befolkningens ønsker.

"Det hævdes, at arkitekter ikke har haft nok ressourcer til at kunne udtrykke sig kreativt. Men se på Nationalmuseet, som er én af Norges dyreste bygninger. På trods af et stort budget og stor kreativ frihed viser en meningsmåling, at et stort flertal synes, at bygningen er grim."

Han efterlyser mere klassisk byplanlægning med sammenhængende karrébebyggelse i stedet for fritstående blokke.

"Vi skal se tilbage, ikke kun på facader, men på hele bystrukturen. Store, åbne gader bør erstattes af varme og sammenhængende byrum," siger Saher Sourouri, som tilføjer:

"Arkitekter og byplanlæggere bør også i større grad spørge sig selv, hvad folk vil have, og hvad de trives med."

Åshild Lappegard Hauge, som er professor ved Institut for Psykologi ved Universitetet i Oslo, har forsket i de fysiske omgivelsers betydning for livskvaliteten, især for sårbare, udsatte grupper i hjem, nabolag og sundhedsfaciliteter.

"Vores fysiske rammer kan fremme livskvalitet og mental sundhed, både direkte og indirekte," siger Åshild Lappegard Hauge.

Det kan for eksempel være gennem sociale mødesteder, nem adgang til naturen og muligheder for at være fysisk aktiv.

Smuk arkitektur med design, som efterligner naturen, kan ifølge Åshild Lappegard Hauge give mere ro.

Vores omgivelser kan også læses som signaler om vores egen og andres værdi gennem de associationer, de giver os, siger professoren.

"Et eksempel kan være den måde, et faldefærdigt institutionsbyggeri kan give associationer til, at det, der foregår på stedet, har lav prioritet og værdi i samfundet. Det kan være hårdt for både dem, der bor der, og dem, der arbejder der," siger Åshild Lappegard Hauge.

Åshild Lappegard Hauge har sammen med Eli Kindervaag, som er forskningsstipendiat i psykologi, studeret omgivelsernes betydning ved Friluftssykehuset i Norge.

Friluftssykehuset er en arkitekttegnet træhytte placeret i skoven bag Rigshospitalet i Oslo.

Her kan børn og unge under 18 år og deres familier komme, mens de bliver behandlet ved Oslo Universitetshospital.

"Vi har undersøgt, hvordan terapi i dette unikke miljø fungerer sammenlignet med traditionelle hospitalsmiljøer."

Terapeuterne fortæller, at de har lettere ved at få gang i terapien i træhytten end på hospitalet. De oplever også, at børnene er gladere, tryggere og nemmere at få kontakt med, fortæller Åshild Lappegard Hauge.

Gennem interviews, som Eli Kindervaag har foretaget med henholdsvis syge og raske børn, står det klart, at børn godt kan lide lokaler med direkte tilknytning til naturen, eller som minder om naturlige omgivelser.

"De oplever disse omgivelser som mere spændende, venlige og hjemlige. I disse miljøer føler børn sig mindre begrænse...

Lad os være ærlige: Der er en vis sandsynlighed for, at du læser den her artikel på din telefon i sengen.

I hvert fald viste en undersøgelse fra NordVPN sidste år, at 83 procent af danskerne kigger på en elektronisk enhed - langt oftest smartphones - i sengen, inden de skal sove.

Og det er ikke godt for vores søvnkvalitet. Det bekræfter et nyt norsk studie, der har fundet frem til, at for hver time, et ungt menneske kigger på en skærm i sengen, er risikoen for søvnbesvær øget med 59 procent.

Selvom det måske ikke er synderligt overraskende, var der alligevel noget, der kom bag på forskerne, da de gennemgik dataene:

"Vi troede på forhånd, at sociale medier ville være mere forstyrrende end andre skærmaktiviteter, fordi de kan være så følelsesmæssigt engagerende og interaktive," fortæller Børge Sivertsen, professor ved Folkehelseinstituttet i Norge, til Videnskab.dk.

"Men vi fandt ingen forskel mellem forskellige typer skærmbrug."

Hvis du nu tænker: 'fedt, så kan jeg bare fyre den af på sociale medier efter sengetid', så må Børge Sivertsen og de andre forfattere bag det nye studie skuffe dig.

For skærmbrug er stadig slemt ifølge det omfattende studie:

"For hver time, man bruger en skærm, efter man er gået i seng, øges risikoen for insomni (søvnbesvær, red.) med 59 procent, og din sammenhængende søvn bliver i gennemsnit 24 minutter kortere," forklarer den norske professor.

"Og det er altså, uanset om man bruger tiden på sociale medier, ser serier eller læser lektier. Det er den samlede tid med skærm, som ser ud til at være afgørende - ikke hvad man bruger tiden på."

Den konklusion overrasker ingenlunde Poul Jørgen Jennum, professor i klinisk neurofysiologi og søvnmedicin ved Rigshospitalet.

"Vi ved fra en masse forskning, at når du bruger skærmen, så vil lyset fra den fortælle hjernen, at det stadig er dag, og derfor udskyder man søvnen," siger han.

"Derfor anbefalede vi også for flere år siden i Sundhedsstyrelsen, at man lægger telefonen fra sig mindst to timer før forventet sengetid. Dels på grund af lyset og dels på grund af den emotionelle påvirkning fra skærmen, uanset om den er positiv eller negativ."

Hvad betyder det for os, hvis vi ikke får nok søvn?

"Kort søvn og forstyrret søvn er forbundet med mentale påvirkninger, for eksempel nedsat hukommelse og koncentration. Samt fysiske påvirkninger i form af øget risiko for overvægt, sukkersyge og hjertesygdomme," svarer Poul Jørgen Jennum.

Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaundersøgelser hos 45.202 norske studerende i alderen 18-28 år.

De svarede på en række spørgsmål om deres sengevaner, søvnkvalitet og mængden af søvn. Her skulle de blandt andet markere, hvad de brugte digitale enheder i sengen til - for eksempel:

at se film/serier

tjekke sociale medier

surfe på nettet

lytte til musik/lydbøger/podcasts

game eller læse 'studierelevant indhold'

Selvom der er tale om et omfattende studie med mange deltagere, gør forskerne dog selv i en pressemeddelelse opmærksomme på, at forskningen har en række begrænsninger.

For eksempel påpeger Gunnhild Johnsen Hjetland, en anden af forfatterne bag studiet:

"Studiet kan ikke fastsætte kausalitet - for eksempel hvorvidt skærmbrug skaber søvnløshed, eller om studerende med søvnløshed bruger skærmene mere. Studiet inkluderede heller ikke fysiologiske vurderinger, hvilket kunne give mere præcise indsigter i søvnmønstre."

Alligevel roser Poul Jørgen Jennum det norske forskerhold for deres arbejde:

"Det er et rigtig godt studie, og de har gjort et glimrende stykke arbejde. Der er for mig at se ikke så meget nyt i studiet, men det er en god ting. For det understøtter, hvad vi allerede ved, nemlig at skærmbrug påvirker vores søvn negativt."

Børge Sivertsen har en forhåbning om, at studiet især åbner øjnene hos den gruppe, der er målt på:

"Vi håber, at resultaterne kan bidrage til en øget bevidsthed blandt unge, forældre, sundhedsmyndigheder og uddannelsessektoren. Skærmbrug er en risikofaktor for dårlig søvn. Og det kan påvirke mentalt helbred,...