Hvis du ser rektangler, er det højst sandsynligt, at du bor i en by eller et urbant område.

Hvis du derimod ser cirkler, bor du måske i en afsidesliggende landsby med runde hytter.

Det var i hvert fald konklusionen i et studie, der testede, om kultur påvirker, hvad vi ser.

Forskere fra blandt andet London School of Economics i Storbritannien og Harvard University i USA viste seks forskellige optiske illusioner til deltagere fra USA og Storbritannien samt til Himbafolket i Namibia.

For fire af illusionerne var der markante forskelle i, hvad de to grupper så. Den største forskel fandt forskerne ved den såkaldte Coffer-illusion, som er det billede, du kan se i toppen af artiklen.

97 procent af deltagerne fra USA og Storbritannien, som lever i et vestligt, industrialiseret samfund, så rektangler først.

96 procent af deltagerne fra de traditionelle Himba-landsbyer så cirkler først.

Resultaterne, som blev offentliggjort som et såkaldt preprint tidligere i år, blev opdateret hen over sommeren. Studiet er altså endnu ikke fagfællebedømt.

Fundet støtter en omdiskuteret teori om, at vores omgivelser påvirker det, vi ser. Ifølge denne teori ser folk i byområder rektangler i Coffer-illusionen, fordi de er omgivet af rette linjer og vinkler i den firkantede arkitektur.

I Himbafolkets traditionelle landsbyer bor man i runde hytter og har runde indhegninger til husdyr. Derfor ser de cirklerne først.

Forskere har i over hundrede år dokumenteret forskelle i, hvordan folk opfatter optiske illusioner rundt om i verden, ifølge det videnskabelige tidsskrift Science. Men der er stadig uenighed om, hvad disse forskelle egentlig betyder.

Mens antropologer og psykologer længe har vurderet, at kultur og miljø spiller en rolle for vores synsopfattelse, har denne teori ikke vundet indpas blandt synsforskere, siger evolutionsbiologen Joseph Henrich til Science.

Han har ikke selv deltaget i det nye studie, men flere af forskerne har tidligere arbejdet i hans laboratorium.

Joseph Henrich mener, at studiet viser, hvor vigtigt det er at tage højde for kultur og miljø, når man forsøger at forstå, hvordan hjernen fungerer. Ellers risikerer vi at tro, at noget er universelt og gælder for alle, selvom det i virkeligheden er et resultat af forskernes egen kulturelle baggrund.

Teorien om, at kultur påvirker synet, blev dog kraftigt udfordret i sommer. En anden videnskabelig artikel kom nemlig frem til det stik modsatte.

Her tog forskerne udgangspunkt i en anden optisk illusion: Müller-Lyer-illusionen, som viser to lige lange linjer, der ser forskellige ud.

Den ene linje har pile, der peger udad, hvilket får den til at virke længere end den anden, hvor pilene peger indad.

En populær tolkning af denne illusion støtter teorien om, at hjernen påvirkes af firkantet arkitektur - at vi opfatter linjerne som tredimensionelle objekter, og derfor virker den ene længere.

Men studier viser, at Müller-Lyer-illusionen også virker, når linjerne ikke er rette, og når folk rører ved dem i stedet for at se på dem. Illusionen virker endda på dyr.

Som et slags endeligt bevis blev illusionen testet på ni børn, der var født blinde. De blev præsenteret for illusionen umiddelbart efter en operation, der gav dem synet tilbage. De havde aldrig været omgivet af rette vinkler og firkantet arkitektur - og alligevel blev de snydt af Müller-Lyer-stregerne.

"Det er ret tydeligt, at Müller-Lyer-illusionen ikke handler om kulturel eksponering," skriver professor Anil Seth i en kommentar i The Guardian.

Måske påvirker kultur, hvordan vi ser Coffer-illusionen, men ikke Müller-Lyer, spekulerer Anil Seth.

Det kan være, at Coffer-illusionen handler om, hvad vi lægger mærke til - og dermed påvirkes af vores omgivelser - mens Müller-Lyer spiller på noget mere grundlæggende i hjernens måde at opfatte på.

Det kan også være, at kulturelle forskelle faktisk påvirker, hvordan vi ser ting, men at det ikke nødvendigvis handler om rette linjer og firkantet arkitektur.

Teorien om, at mennesker fra forskellige k...

En ny analyse af et fossil afslører ny kødædende dinosaurart med kæmpe kløer og særdeles stærk kæbe.

Det skriver Phys.org.

Dinosauren er udgravet i det nuværende Mongoliet, og den har fået navnet Shri rapax. Den er en del af velociraptor-familien, som du måske kender fra Jurassic Park-filmene.

Her havde Steven Spielberg godt nok gjort dem større, end de var, men deres udseende og karakter havde stadig hold i palæontologien:

Velociraptorer er rovdyr, som er kendt for at være hurtige på benene.

Shri rapax adskiller sig fra sine slægtninge i velociraptor-familen ved at have særligt stærke og brede hænder. Det tyder på, at netop denne art havde sin helt egen måde at jage på.

Samtidig havde den en særlig stor tommelfingerklo, der var halvanden gang så lang, som det næste fingerled.

Forskerne bag studiet, som er udgivet i tidsskriftet Historical Biology, mener, at dinosauren brugte sine hænder mere aktivt til at fange og fastholde sit bytte.

Dens kæbe og tænder var også kraftigere, så den kunne bide hårdere.

Alt tyder på, at Shri rapax kunne jage større og stærkere byttedyr end andre velociraptorer, og at den dermed undgik større konkurrence om føde.

Fundet hjælper forskere med at forstå den store variation af kødædende dinosaurer i Mongoliet under kridttiden. De forskellige arter kunne leve side om side, fordi de specialiserede sig i forskellige typer bytte, og ikke skulle konkurrere om maden.

Selvom forskningen gentagende gange har vist, at mænd er mere aggressive end kvinder, er der ét sted, hvor kvinder er mere aggressive end mænd.

Og det er i søskenderelationer, skriver Arizona State University i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt studie publiceret i tidsskriftet PNAS NEXUS.

I studiet blev der foretaget en spørgeskemaundersøgelse af 4.136 individer fra 24 lande verden over, såsom Canada, Thailand, Senegal, Frankrig og Tyrkiet.

Her blev de spurgt ind til, hvor ofte de havde opført sig aggressivt over for:

En bror/søster

En mandlig og en kvindelig ven

En mandlig og en kvindelig bekendt

Respondenterne skulle svare på deres aggressive opførsel - der omfatter direkte aggressioner som at slå og råbe, samt indirekte aggressioner som at sladre - både i barndommen og i voksenlivet.

Og her var konklusionen altså klar:

Piger og kvinder udviste flere direkte aggressioner, end drenge og mænd gjorde, mens drenge og mænd udviste flere direkte aggressioner mod venner og bekendte.

Begge køn var lige tilbøjelige til at udvise indirekte aggressioner både i barndommen og i voksenlivet.

Tendensen gjorde sig gældende i rige og fattige lande, ligesom den også var til stede i vestlige og ikke-vestlige lande, hvorfor forskerne vurderer, at det er universalt, at piger og kvinder er mere aggressive over for søskende, end drenge og mænd er.

Regeringen vil dele slikposer ud til befolkningen og med deres ord gøre det lettere at være børnefamilie i dag. Afgiften på sukkervarer, chokolade og kaffe skal fjernes.

"Det skal give danskerne flere penge mellem hænderne," lyder argumentet fra økonomiminister Stephanie Lose.

Flere ernærings- og sundhedsforskere har allerede udtrykt deres utilfredshed med forslaget, der vil gøre danskerne mere usunde.

Skepsissen deles af Jørgen Dejgård Jensen, der er professor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Han står bag et nyt studie, der dokumenterer de positive effekter af en helt anden løsning.

"Jeg havde klart foretrukket, at man dropper momsen på grøntsager. Det vil kunne spare danskerne op mod 3.200 dødsfald om året."

En sænkelse af momsen på grøntsager vil udover at kunne redde liv være godt nyt for klimaet, uddyber han.

Derimod er der ikke mange rosende ord at hente om regeringens nye forslag om at droppe afgiften på sukker.

"Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se fornuften bag at fjerne sukkerafgiften. Billigere slik vil næppe gøre noget godt for folkesundheden," siger Jørgen Dejgård Jensen.

Sammen med KU-kollega Clara Garcia Bouyssou og forskere fra Tyskland og England har Jørgen Dejgård undersøgt sundhedsgevinsterne af at fjerne momsen på grøntsager og sætte momsen på kød og mejeriprodukter op i alle de europæiske lande.

"Vi ved, at prisfald fører til ændring i forbrugsvaner. Og ifølge vores beregninger vil sundhedsudgifterne falde, og vi vil i Danmark kunne spare op til 3.200 menneskeliv årligt," forklarer Jørgen Dejgård Jensen.

Flere grøntsager og frugt og færre oksebøffer og fede mejeriprodukter vil have følgende fordele for europæere, ifølge studiet:

Omkring 170.000 færre vil dø af blandt andet hjertekarsygdomme, diabetes og tarmkræft årligt

De økonomiske gevinster af de færre årlige kostrelaterede dødsfald er vurderet til mere end 100 milliarder kroner

Udledning af CO2 vil falde med mellem 5 og 6 procent, fordi færre vil købe kød og mejeriprodukter, der har et højt CO2-aftryk.

Christoffer Clemmensen, der forsker i metabolisme og fedme på Københavns Universitet, er helt enig i studiets konklusioner.

"Jeg tror på, at det kan have en positiv effekt for tusindvis af danskere og europæere, hvis vi dropper eller skruer ned for momsen på grøntsager," siger han og tilføjer:

"Selvom det er svært at sætte tal på reddede liv, tror jeg, at billigere grøntsager ville kunne give et kæmpe løft til folkesundheden i hele Danmark."

Grøntsager er ekstremt nærende, fiberrige og fyldt med vitaminer og mineraler, som vores kroppe har brug for, for at holde sig sunde og raske, uddyber Christoffer Clemmensen.

Det er altså ren win-win for sundheden at fjerne momsen på grøntsager, ifølge forskerne.

Så hvorfor gør vi det ikke?

I Danmark adskiller vi os fra resten af de Europæiske lande ved at have en fast moms på alle varer: 25 procent. Det gælder både fødevarer, tøj, sko, elektronik og alle næsten andre produkter på markedet.

Vi skiller os også ud ved at være det land i Europa, der har højst moms på grøntsager, kun overgået af Ungarn med 27 procent.

Men selvom grøntsager altså er exceptionelt dyre herhjemme, vil det ifølge Stephanie Lose være meget bøvlet, hvis man skulle sænke momsen på grøntsager.

Hun siger til DR, at man først ville kunne implementere den ændrede moms på tomater, gulerødder, porre osv. om tre til fem år, hvis vi gik i gang nu.

Det er klart, at det er sværere at pille ved momssystemet på vores dagligvarer end ved vores afgifter på sukker, chokolade og kaffe, lyder det fra Jørgen Dejgård Jensen.

Kaffe, chokolade og sukker er nemlig omfattet af såkaldte 'punktafgifter', der er ekstra afgifter på, hvad man historisk har betragtet som luksusvarer og ikke basisvarer.

"Men det betyder altså ikke, at det er umuligt at ændre momssystemet," indskyder forbrugs- og fødevareforskeren.

Han peger på, at de øvrige EU-lande har særlige IT-systemer i supermarkederne, der gør det let at håndtere forske...

NASA's Mars-rover Perseverance, der kører rundt på den røde planet, har fundet et stykke klippe, som til forveksling ligner en middelalderhjelm, en stor hat eller en vulkan i miniaturestørrelse.

Det skriver Space.com.

Den bemærkelsesværdige Mars-sten, som har fået navnet Horneflya, blev observeret af Perseverances kamera 5. august 2025. Tilbage i marts måned observerede roveren en lignende klippe.

"Det er ikke så meget hatteformen, der gør den særlig," siger David Agle, som er talsmand for Perseverance-teamet på NASA's Jet Proplsion Laboratory, til Space.com.

"Det er i højere grad dét, at den er lavet næsten fuldstændigt af kugler (marsiske kugler, også kendt som 'marsiske blåbær', red.)."

Forskere tror, at disse kugler, som indgår i nogle af Mars' klipper, dannes, når grundvand passerer gennem porer i sedimentære klipper.

Men måske kan Perseverances forskerhold finde det endegyldige svar på, hvordan de 'marsiske blåbær' bliver dannet.

For Mars-roverens Mastcam-Z-instrument kan nemlig tage billeder med meget høj opløsning, så forskerne måske kan få øje på usædvanlige træk i den hjelm-lignende klippeformation.

Det er ikke første gang, at der er fundet besynderlige klippeformationer på Mars.

Roveren Curiosity fandt for et par år siden et sten, som lignede en blomst, ligesom der også for syv-otte år siden blev fundet en sten, som lignede en egyptisk-inspireret kvindelig kriger.

Lad os starte ved begyndelsen. Hvad er RS-virus egentlig?

RS-virus står for respiratorisk syncytial virus. Navnet henviser til, hvordan virussen blev opdaget i 1950'erne. Men det vigtige at bide mærke i er ordet 'respiratorisk'. RS-virusen er nemlig en respiratorisk virus. Det vil sige, at den primært inficerer vores luftveje, og det gør den tit.

RS-virussen er faktisk en af de mest almindelige forkølesesvira i Danmark. Den er særlig udbredt i vinterhalvåret, og både du og jeg har højst sandsynligt været smittet med RS-virus flere gange.

Selvom en forkølelse sjældent er rar, så kommer både voksne og ældre børn hurtigt over det. Vi har nemlig et veludviklet og velfungerende immunforsvar.

Desværre er det samme ikke tilfældet for små børn og ældre. Særligt spædbørn (op til 6 måneder) er i risiko for at blive alvorligt syge af RS-virus.

Et stort europæisk studie har vist, at selv blandt raske spædbørn vil 1 ud af 56 blive indlagt med RS-virus i løbet af deres første leveår. Desuden vil stort set alle børn være blevet smittet med RS-virus, inden de fylder 3 år.

Det kræver derfor national handling, hvis vi skal kunne beskytte vores spædbørn mod RS-virus.

En af de bedste metoder til at bekæmpe virusinfektioner er vaccinationer.

Siden RS-virussen blev opdaget, har der derfor været stort fokus på at udvikle en vaccine. RS-virussen har dog vist sig at være en besværlig størrelse.

Det er først i nyere tid, at teknologiske fremskridt har gjort det muligt for forskere at studere RS-virussen på molekylært niveau. Det vil sige at studere de enkelte byggeklodser (molekyler), som virussen er opbygget af.

Takket være disse studier, er de to første vacciner mod RS-virus (kaldet RSV-vacciner) blevet godkendt i 2023. Den ene vaccine er fra Pfizer, den anden er fra GSK. Begge vacciner er såkaldte fragment-vacciner. Det betyder, at de består af udvalgte molekyler fra RS-virussen.

Molekylerne er kunstigt fremstillet, og de kan ikke gøre os syge. Til gengæld er molekylerne rigtig gode til at aktivere vores immunforsvar, så immunforsvaret lærer at genkende den rigtige RS-virus, hvis den skulle prøve at smitte os.

Mens den ene RSV-vaccine bruges til ældre mennesker, så er den anden RSV-vaccine, kaldet Abrysvo, også blevet godkendt til gravide kvinder.

Det er netop RSV-vaccinen Abrysvo, som regeringen vil give gratis til gravide i Danmark.

I første omgang skal vaccinen være sæsonbaseret. Det vil sige, at den vil blive tilbudt til gravide, der forventes at føde i vintermånderne, hvor smitten med RS-virus er på sit højeste.

Men hvordan kan en vaccine givet under graviditeten hjælpe spædbørn, efter de er blevet født? Det skyldes såkaldt maternel immunisering.

Spædbørn fødes med et komplet, men utrænet immunforsvar. I de første måneder vil deres eget immunforsvar derfor ikke være særlig godt til at bekæmpe infektioner.

Men naturen er smart, og den har sørget for, at spædbørn får hjælp fra deres mors immunforsvar. Hjælpen består primært af antistof-molekyler, der overføres fra mor til barn.

Antistoffer hjælper med at genkende og bekæmpe patogener (sygdomsfremkaldende virus og bakterier). Hver gang, vi bliver smittet med eller vaccineret imod et patogen, så vil vores krop danne antistoffer specifikke mod patogenet.

Når gravide kvinder vaccineres mod RS-virussen, danner deres immunforsvar altså antistoffer mod virussen, som vil blive overført til og beskytte deres barn.

Antistofferne overføres både under graviditeten via moderkagen og efter fødslen via modermælken.

Ud over antistoffer overføres også immunceller fra mor til barn. Nyere forskning tyder på, at disse celler også kan have en vigtig rolle i maternel immunisering.

At vaccinere gravide kvinder mod sygdomme er altså en effektiv måde at beskytte nyfødte børn på, som først selv kan vaccineres i Danmark, fra de er tre måneder gamle.

Metoden er også allerede i brug i Danmark, hvor gravide blandt andet tilbydes en samlet vaccine mod kighoste, difteri og stivkrampe (tetanus) fra 2. trimester.

Planen er, at...

Proteinbarer, chips, toastbrød, en række færdigretter og morgenmadsprodukter, slik, ketchup, proteinpulver, forskellige typer pålæg og alle mulige andre ultraforarbejdede fødevarer kan medføre forringet sædkvalitet og en række andre helbredsproblemer.

Det bekræfter unik ny forskning med dansk deltagelse.

"Vi er chokerede over resultaterne," siger en af forskerne, Romain Barrés, der er professor på Københavns Universitet ved Novo Nordisk Fondens Center for Basic Metabolic Research.

Unge, raske mænd fra København fik i studiet dårligere sædkvalitet, et lavere niveau af testosteron og mere fedtmasse efter bare tre uger på ultraforarbejdet mad.

"Det er virkelig bekymrende at tænke på, hvad der sker, hvis man spiser den slags mad år efter år. Konsekvenserne kan være alvorlige og kroniske," siger professoren, som er en af forskerne bag det nye studie, der netop er publiceret i tidsskriftet Cell Metabolism.

I forskernes forsøg fik 43 danske mænd mellem 20 og 35 år i tre uger ad gangen leveret to forskellige diæter til deres hjem i København:

1) I tre uger fik de måltider, som bestod af ultraforarbejdet mad. Det er fødevarer, som er industrielt fremstillede og sammensat af mange forskellige ingredienser. De indeholder tilsætningsstoffer, man normalt ikke bruger i et køkken, for eksempel kunstige sødemidler, emulgatorer og smagsforstærkere.

2) I andre tre uger bestod mændenes kost af minimalt forarbejdet mad. Det er fødevarer, der ikke indeholder kunstige tilsætningsstoffer. Råvarernes struktur er heller ikke ændret i industriel forarbejdning.

De to diæter indeholdt samme mængde kulhydrat, protein, fedt og kalorier, uanset om de bestod af ultraforarbejdet eller minimalt forarbejdet mad.

På blot tre uger påvirkede den ultraforarbejdede kost mændenes sædkvalitet og helbred i en meget uheldig retning, viser forskernes målinger:

Vægtøgning: Mændene tog i gennemsnit cirka et kilo mere fedt på i de tre uger med ultraforarbejdet mad, end i ugerne hvor de spiste minimal forarbejdet kost.

Sædkvalitet og testosteron: Mændenes sædkvalitet var forringet, og deres testosteronniveau var lavere efter ugerne på ultraforarbejdet mad. Niveauet af et andet vigtigt kønshormon faldt også.

Hjertet: Flere forskellige mål for mændenes hjertekar-sundhed bonede uheldigt ud.

Nogle af mændene fik måltidskasser med et kalorieindhold, der passede til deres vægt og aktivitetsniveau. Andre fik måltider med 500 ekstra kalorier, end de havde brug for. Uanset hvilken gruppe de tilhørte, tog de et kilo ekstra fedt på, når de spiste ultraforarbejdet.

Resultaterne understøtter en række studier, der i de senere år har indikeret, at industrielt fremstillede fødevarer fyldt med tilsætningsstoffer kan være sundhedsskadelige. De fleste af de hidtidige studier har dog ikke kunnet dokumentere en direkte årsagssammenhæng.

Det nye forsøg er derimod lavet på en måde, så det bidrager med dokumentation for den mistanke, der er rejst i de tidligere studier: At det er helbredsskadeligt at spise ultraforarbejdede fødevarer.

Studiet bekræfter også en hypotese om, at produkterne indeholder kalorier, som feder mere end kalorierne i råvarer uden kemi, som primært bliver forarbejdet hjemme i vores egne køkkener.

Professor Anja Olsen har i mange år forsket i kostens betydning for folkesundheden. Hun har ikke været involveret i det nye studie, men hun har læst det for Videnskab.dk.

"Det er meget spændende og fint udført. Det er ikke banebrydende på den måde, at det giver svar på alle spørgsmål om ultraforarbejdet mad," siger Anja Olsen, der er professor i livsstil og kræft på Aarhus Universitet og seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse.

"Men det føjer sig til en strøm af studier, som peger i samme retning. De udkommer nærmest ugentligt for tiden. Det bliver mere og mere tydeligt, at de her fødevarer har meget uheldige konsekvenser."

En styrke ved det nye studie er, at forskerne har målt, hvordan de to forskellige diæter påvirker de samme 43 mænd. De kunne også have sammenlignet helbredet hos to...

9. november 1989 stimlede tusinder og atter tusinder af tyskere sammen ved den mur, der holdt Vestberlin adskilt fra Østberlin. Presset fik vagterne til at åbne grænseovergangene ved Berlinmuren, der havde delt byen i 28 år.

Det blev enden på den deling af Tyskland, der blev lavet efter 2. verdenskrig. Det bliver også opfattet som enden på den kolde krig, der havde domineret Europa lige så længe.

Tre små republikker ved Østersøen, der på det tidspunkt hed den estiske, lettiske og litauiske sovjetrepublik, fik en særlig rolle i de store forandringer. Og der var også et dansk bidrag i form af Dansk Kulturinstitut i Letlands største by Riga. Instituttet kan i år fejre 35 års jubilæum.

I dag er Estland, Letland og Litauen selvstændige lande og medlemmer af EU og NATO.

Den sikkerhed, som de fleste så som en permanent afløsning for den kolde krig i Europa, er dog blevet afløst af et nyt geopolitisk trusselsbillede efter Ruslands angreb på Ukraine i 2022.

Det giver anledning til at genbesøge historien om, hvordan Europa fandt en vej ud af den kolde krig.

Den viser, at små landes vilje til at handle i rette øjeblik kan gøre en forskel - og at udveksling af kultur er vigtigt at tage med i undersøgelserne af de storpolitiske forandringer.

Vi skal tilbage til januar 1989, hvor en lille lettisk delegation rejste til København: Forfatteren Janis Peters, komponisten Raymond Paus og politikeren Nikolai Neiland. De kom ikke fra et selvstændigt Letland, men fra det Lettiske SSR, der var en del af Sovjetunionen.

Med sig havde de et særligt ønske: Kunne Danmark etablere et kulturcenter i Letland?

Ambassader og officielle politiske institutioner i de tre baltiske republikker kunne ikke komme på tale, for de var jo ikke selvstændige stater.

Derfor kunne oplevelsen af dansk kultur, dansk demokrati og mellemfolkelige møder i sådan et center være vigtigt for de baltiske folk, som ønskede et alternativ til det sovjetiske herredømme.

De tre lettiske rejsende i København havde en samlet folkebevægelse for selvstændighed i ryggen. Den havde forenet sig i Letland og de andre baltiske stater i 1988 i fornemmelsen af en mulighed for forandring.

Idéen om et kulturinstitut fik varm støtte i Danmark hos Venstres udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen og Politikens chefredaktør Herbert Pundik.

Politiken startede en folkeindsamling og samlede på få måneder 1,8 millioner kroner ind til formålet. En anden støtte var Dansk Kulturinstitut, en selvstændig institution, hvis historie går tilbage til 1940 med et arbejde for at præsentere dansk kultur på en alsidig måde rundt om i verden.

Resultatet blev, at Dansk Kulturinstitut fik som opgave at være den eneste udenlandske institution i de baltiske republikker.

Som instituttets generalsekretær Per Himmelstrup skrev i 1990 i tidsskriftet Geografisk orientering, var det en "en kompliceret og ikke ufarlig virkelighed", som tiltaget skulle passes ind i, men "for en gangs skyld har Danmark chancen for at være med i første runde - og for at komme med de rigtige tilbud på det rigtige tidspunkt".

Det var altså historisk, da Dansk Kulturinstitut kunne åbne midt i Riga i august 1990.

Berlinmuren var ganske vist faldet, men Sovjetunionen stod stadig.

Den lettiske digter og diplomat Janis Peters har siden sagt, at "den danske tilstedeværelse i Letland og hele Baltikum gennem kulturinstituttet gjorde situationen i de baltiske republikker mere sikker, i det mindste en smule."

Interessen for kulturudveksling var stor, og allerede i de første måneder gæstede danske kunstnere, undervisere og foreninger de baltiske lande.

Den første danske udstilling i Riga var med bornholmsk keramik.

Bornholm havde i det hele taget en stor betydning i udvekslingerne med de nye lande med kunstnertræf og udvekslinger. Og de flotteste bøger, man kunne få i Letland, var oversættelser af dansk litteratur som Peter Høegh og Hanne-Vibeke Holst.

"Åbningen af Dansk Kulturinstitut i Baltikum var en ekstremt vigtig politisk gestus fra den danske regering, da det...

Hvordan kan vi forlænge livet? Det er et evigt tilbagevendende spørgsmål - og ét, som forskere længe har forsøgt at besvare.

Vi ved, at kost, motion og gener spiller en stor rolle i aldringsprocessen og for, hvor længe vi hver især lever. Vi ved også, at visse stoffer og lægemidler potentielt kan forlænge livet.

Men der er stadig meget, vi ikke forstår om, hvorfor nogle af os bliver 102 år, mens andre kun bliver 72.

Et nyt studie peger dog på, at psilocybin, som findes i såkaldte psykedeliske, 'magiske svampe', potentielt kan bruges som et middel til at forlænge livet.

Forskerne fandt, at psilocin, som er det stof, kroppen danner, når man indtager psilocybin, fik menneskeceller til at leve længere i laboratoriet, og at psilocybin øgede overlevelsen hos ældre mus.

Studiet har skabt store overskrifter, der hævder, at magiske svampe kan være nøglen til et længere liv.

Men jeg har forsket i psykedeliske stoffer som psilocybin i over 20 år - med særligt fokus på dosering hos mennesker og gnavere - og jeg mener, at disse påstande er stærkt overdrevne, og at det er yderst problematisk at overføre resultaterne direkte til mennesker.

Forskningen blev udført i to faser:

Først behandlede forskerne menneskeceller fra lungevæv med psilocin.

Over tid viste det sig, at disse celler voksede en smule hurtigere og levede længere end de celler, der ikke blev behandlet med psilocin - i gennemsnit levede de behandlede celler 28,5 procent længere.

Forskerne undersøgte også tegn på cellulær aldring og fandt færre aldersrelaterede markører i de psilocin-behandlede menneskeceller.

Dernæst udførte forskerne et forsøg med ældre mus, som fik enten placebo eller psilocybin. Musene, der fik psilocybin, blev først givet en dosis på 5 milligram per kilo kropsvægt for at vænne sig til stoffet.

Derefter fik de en højere dosis på 15 milligram per kilo 1 gang om måneden i 9 måneder. Musene blev overvåget, indtil de døde.

Psilocybin viste sig at forlænge musenes levetid. De behandlede mus begyndte først at dø, da de var omkring 25 måneder gamle, sammenlignet med 21 måneder hos kontrolgruppen.

Efter 10 måneders behandling var 80 procent af psilocybin-gruppen stadig i live, mens kun halvdelen af de ubehandlede mus havde overlevet. De behandlede mus så også yngre ud, med sundere pels, færre grå hår i pelsen og mere ny vækst.

Det peger på, at stoffet måske har bremset visse aldringsprocesser.

Men hvorfor sker det? Forskere ved allerede, at psilocin aktiverer mange serotoninreceptorer i hjernen og fungerer som en antioxidant - begge dele fremmer celleoverlevelse og vækst. Det kan altså spille en rolle.

En anden faktor er, at én af disse receptorer - 2C-receptoren - som ikke er associeret med psykedeliske effekter, styrer appetit og stofskifte.

Og her er pointen: Vi ved allerede, at et mindre madindtag kan forlænge levetiden. Derfor burde studiet have oplyst, hvor meget musene spiste, og hvordan deres vægt ændrede sig for at sikre, at den forlængede levetid ikke skyldtes mindre mad.

Det største problem er dog, at en dosis på 15 milligram per kilo er ekstremt høj, og det er første gang, at denne dosis er givet i ni måneder i et studie med mennesker.

Faktisk har gnavere, der gentagne gange har fået høje doser af psykedelika, vist tegn på skizofreni i tidligere studier.

Det er også vigtigt at forstå, at man ikke bare kan omregne dyredoser til menneskedoser ud fra vægt. Mindre dyr har nemlig hurtigere hjerterytme og omsætter stoffer og lægemidler hurtigere.

Men selv når man tager højde for disse faktorer, svarer den givne mængde psilocybin til, at et menneske skulle tage over syv gram svampe. Til sammenligning er det mere end dobbelt så meget som en stærk eller en såkaldt 'heroisk' dosis - en typisk dosis ligger mellem 1 og 3 gram.

Så hvor står vi nu? Psilocybin og andre psykedelika har fået stor opmærksomhed de seneste år, især inden for mental sundhed, hvor mange studier og personer rapporterer positive effekter.

En række amerikanske delstater, som Oregon og Colorado,...

Unge bornholmere drak og dansede engang under egetræernes kroner på et højdedrag tæt ved Helvedesbakkerne nordvest for Nexø. Til festerne, som blev afholdt i starten af 1900-tallet, morede de unge sig med at rutsje - 'køre røvkane' - ned ad en næsten 12 meter lang blankpoleret klippe i nærheden.

"Et pensioneret postbud på næsten 90 år husker, at han har set det. Han udpegede stedet ved Klinten for os," fortæller arkæolog Flemming Kaul, der er seniorforsker ved Nationalmuseet.

"Der er historier om, at de satte sig på en klippeformation, der stadig kendes som 'sofaen', mens de så på kammerater, der kurede ned."

Klippe-rutsjebanen ved Klinten er en af de 13 såkaldte 'skrebaner' - skridebaner - der er fundet på øen i løbet af de seneste par år.

Skrebanerne er formentlig over 1.000 år gamle, og de er lavet af bornholmernes forfædre, som med rumpen polerede klippesiderne glatte og blanke.

De håbede, at kvinder blev gravide, hvis de rutsjede på dem, fremgår det af en videnskabelig artikel i tidsskriftet Adoranten samt i en artikel i Skalk skrevet af blandt andre Flemming Kaul.

Religionsforsker jubler, efter at han har læst artiklen.

"At kure ned ad en klippe er smukt, kropsligt og sanseligt. Handlingen rummer glæde og sex," siger Mikael Rothstein, som er forskningsprofessor og lektor i religionshistorie på Syddansk Universitet.

"Det er smukt, at folk i århundreder - måske årtusinder - har brugt landskabet på den måde, og at der stadig lever ældre bornholmere, der har taget røvkane-turen."

"Det er bedårende at få sparket liv i ritualet igen. Det er jo totalt simple living: Stå af ræset, find ind til kernen. Oplev stederne i landskabet og naturen. Brug dem til at have det sjovt," opfordrer forskeren, der ikke selv har været involveret i studiet.

Lokale bornholmere bruger faktisk stadig et par af skrebanerne for sjov.

De øvrige, som nu igen er tilgængelige for offentligheden, bliver husket af få ældre øboer, som selv har kørt røvkane på dem, eller som har hørt historier om dem, skriver forskerne i den videnskabelige artikel.

En 70-årig bornholmer har for eksempel fortalt, at den yngste generation i hans familie den dag i dag bliver drillet med, at deres eksistens skyldes, at oldemoren kurede ned ad skrebanen i nærheden af slægtsgården.

Det er værdifuldt, at forskerne dokumenterer den slags minder, mener Mikael Rothstein.

"Nogle tænker måske, at fortællinger om ritualer på rutsjebaner i det bornholmske landskab er ligegyldige. Minderne er jo ikke vigtige for betalingsbalancen eller klimaforandringerne. Men de øger forståelsen for, hvad det vil sige at være menneske."

Vi er børn af vores fortid, og skrebanerne fortæller os noget om, hvordan vores forfædre tænkte og følte, påpeger religionsforskeren:

"Om mange år vil mennesker kigge på nutidens kristne ritualer med samme undren, som vi i dag ser på skrebanerne. Intet er bestandigt. Religioner og tro kommer og går. Hvis vi synes, at fortidens religiøse skikke er ligegyldige, kan vi også sige rend og hop til kristendommen," siger Mikael Rothstein.

Skrebaner er også fundet i Sverige, Tyskland og i de norditalienske alper, hvor de er kendt som 'Fruchtbarkeitsrutsche', står der i den videnskabelige artikel.

Forskerne formoder, at klipperne blev poleret og taget i brug som rutsjebaner, før Danmark officielt blev et kristent land i år 965. Men de har endnu ikke nok viden til at give et kvalificeret og mere præcist bud på, hvilken periode de stammer fra.

"Skrebanerne er et spændende fænomen, som findes i både Nord- og Sydeuropa. En hypotese er, at de stammer fra jernalderen, hvor folkeslag vandrede rundt og bosatte sig forskellige steder. Men vi har brug for at forske mere for at lave en datering," siger Flemming Kaul.

Forskerne kender heller ikke årsagen til, at vores forfædre troede, at det havde en gavnlig effekt på kvinders frugtbarhed at rutsje på klipper.

"Måske troede man, at klippens kraft kom op i kvindens underliv. Nogle snakker om stenens urkraft. Det er nok sådan noget, der ligger b...