Chimpanser følger meningsløse modetrends ligesom os. I stedet for en TikTok-dans, er det dog en gren i øret og numsen.

Det konkluderer et nyt studie fra Utrecht University i Holland.

Opdagelsen kan spores tilbage til 2010, hvor en række forskere lagde mærke til noget besynderligt i et chimpansereservat i Zambia.

En gruppe af chimpanser gik rundt med græsstrå og pinde i øret- tilsyneladende uden nogen egentlig grund, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Det kunne også observeres, at andre grupper af chimpanser ved reservatet ikke praktiserede samme mærkværdige modefænomen, på trods af at de levede under samme vilkår.

Mere end et årti senere gentog hændelsen sig ved samme reservat i Zambia i en anden gruppe chimpanser. Dog med den ændring, at nogle chimpanser nu også stak grenene op bagi.

Adfærden har ifølge forskerne ingen relevant funktion for aberne. Det tyder altså på, at chimpanserne gør det af sociale årsager. Som en slags modetrend, anslår forskerne.

Adfærden er ifølge forskerne heller aldrig observeret hos vilde chimpanser før. Det er altså udelukkende set hos chimpanser i fangenskab.

Forklaringen på dette er, at chimpanserne simpelthen keder sig mere i fangenskab.

"I fangenskab har de (aberne, red.) mere fritid end de har i naturen. De behøver ikke at være på vagt eller bruge lige så meget tid på at finde mad," udtaler adjunkt og primatolog Edwin Van Leeuwen fra Utrecht University.

Bevidst vildledende videnskab, som er båret frem af "korrupte" tidsskrifter og den "bedrageriske" medicinalindustri.

I et nyt indlæg på nettet retter den amerikanske sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. - også kaldet RFK - sin kritik af vacciner direkte mod en dansk sundhedsmyndighed og en gruppe danske forskere.

Anders Hviid, professor og afdelingsleder ved Statens Serum Institut (SSI), er en af de kritiserede. Han kalder den amerikanske ministers angreb for "voldsomt":

"I første omgang tænkte jeg nok: 'Skal jeg overhovedet svare?'" siger Anders Hviid til Videnskab.dk.

"Robert F. Kennedy Jr.'s kritik er ikke formuleret særligt respektfuldt. Han skriver jo, at det virker, som om vi bevidst har lavet forskning for at vildlede - og det er jeg selvfølgelig helt uenig med ham i."

Sammen med andre forskere fra SSI har Anders Hviid undersøgt, hvorvidt indholdet af aluminium i vacciner er forbundet med en øget risiko for forskellige sygdomme og kroniske lidelser. Han og kollegaerne finder ikke nogen sammenhæng.

Hviid har over 20 års erfaring med at undersøge effekter af vacciner, og han er vant til kritik og debat om sin metode og tilgang til emnet.

Men han er ikke vant til at blive hængt ud af en amerikansk sundhedsminister.

Robert F. Kennedy Jr. er kendt som modstander af forskellige vacciner. For eksempel har han tidligere arbejdet for den vaccinekritiske organisation Children's Health Defense.

"Jeg kender ham godt, og jeg ved, at han er kritisk over for vacciner," siger Anders Hviid om RFK. "Men jeg havde nok ikke ventet, at kritikken også ville komme fra ham, efter han var blevet minister."

Robert F. Kennedy Jr. har rejst en bekymring for, at forskellige ingredienser i vaccinerne kan øge risikoen for at udvikle forskellige sygdomme og lidelser.

I sit seneste indlæg på mediet TrialSiteNews retter ministeren så søgelyset mod et nyt og meget omtalt vaccinestudie fra Statens Serum Institut.

Studiet hviler på sundhedsdata fra over 1,2 millioner danskere, og det handler om den aluminium, der indgår som ingrediens i flere vacciner.

En ingrediens, som er blevet udråbt som mulig årsag til en lang række fysiske og psykiske lidelser, herunder autisme og astma.

Konklusionen i det kritiserede studie fra SSI er, at man ikke finder nogen sammenhæng mellem aluminium og de forskellige sygdomme og lidelser, som forskerne analyserer data på - i alt 50 forskellige diagnoser.

Og som de danske vaccineforskere formulerer det i deres videnskabelige artikel:

"Denne landsdækkende kohorteundersøgelse fandt ingen beviser for en øget risiko for autoimmune, atopiske eller allergiske eller neurologiske udviklingsforstyrrelser forbundet med tidlig barndomseksponering for aluminium-adsorberede vacciner."

Og det er det, der har fået den amerikanske sundhedsminister til tasterne. I sit indlæg kalder han blandt andet den danske forskning for:

"En undersøgelse så dybt mangelfuld, at den ikke fungerer som videnskab, men som et bedragerisk propagandastunt fra medicinalindustrien."

Robert F. Kennedy Jr. - og flere andre kritikere, som har skrevet kommentarer til det nye danske studie - peger på en række problemer med SSI-forskernes studie.

Her er tre af deres kritikpunkter i kort form:

1. At de danske vaccineforskere ekskluderer væsentlig data og fordrejer den inkluderede data, sådan at det 'fejlagtigt' ser ud, som om der ikke er nogen sammenhæng mellem aluminium i vacciner og en øget risiko for sygdom og lidelse.

2. At de danske forskere er styret af økonomiske interesser fra medicinalindustrien, herunder at Statens Serum Institut selv tjener penge på at sælge vacciner.

3. At det danske vaccineprogram til børn er helt særligt, og at metoden og konklusionerne i det nye studie derfor ikke kan sammenlignes med forskning fra andre lande, herunder USA.

Anders Hviid og kollegaerne fra SSI har forsøgt at svare på alle kritikpunkterne, både i kommentarfeltet på den digitale udgave af deres videnskabelige artikel og i et svar til TrialSiteNews.

Overordnet anerkender han,...

På en klar sommeraften skar en hvidglødende kugle gennem den blå himmel som en stjerneskudt ildkugle.

I et glimt delte den sig i flere stykker og efterlod sig en røghale, der for en tid hang i luften som et slør, før også dét forsvandt.

"Min første indskydelse var, at det var et ualmindeligt stort fyrværkeri, men selv ikke mennesker kan lave noget så flot," siger Hans Frederik Orbesen Barfod på 38 til Videnskab.dk.

Han var blandt de heldige danskere, som tirsdag aften så den lysende kugle.

I sin stue på Østerbro sad Hans, der til hverdag arbejder som teknisk koordinator, og nød den flotte aftenhimmel, da en klar, hvid kugle af lys fangede hans blik.

"Det var som taget ud af en film," siger han:

"Jeg kunne følge den med øjnene, hvor den fløj hen over himlen, delte sig og forsvandt," fortæller han og tilføjer, at "fordi aftenen stadig var lys, og stjernerne endnu ikke var begyndt at fylde på himlen, så føltes ildkuglen enormt tæt på."

"Jeg har været heldig og kiggede på det helt perfekte tidspunkt," fortæller Hans, som er meget interesseret i rummet og derfor ofte har blikket rettet mod himlen.

Flere andre heldige danskere har, ligesom Hans, rapporteret at have set kuglen. Men hvad er det egentlig, man har kunnet se på himlen?

Forvirringen omkring det hvide lys med røghalen har været stor. Var det en meteor, en ildkugle eller et stjerneskud? I virkeligheden er der ikke stor forskel på de tre ting.

Det fortæller Ole Eggers Bjælde, der er museumsinspektør ved Science Museerne på Aarhus Universitet og astrofysiker.

Når vi snakker ildkugler, stjerneskud og meteorer, taler vi egentlig om det samme.

Meteoren er den lille sten eller stykke materiale fra rummet, som kommer ind i Jordens atmosfære.

Når meteoren rammer atmosfæren, bliver den opvarmet af friktionen mod luften, som skaber en enorm varme. Det skaber det lysende fænomen, vi kender som et stjerneskud.

Men hvis meteoren er stor nok, kan den danne en kraftig ildkugle.

Ud fra størrelsen og varigheden af det lysglimt, der blev set på himlen tirsdag aften, mener Ole Eggers Bjælde, at der er tale om en ildkugle:

"Glimtet fra et stjerneskud kan normalt kun ses i et sekund. Ud fra glimtets varighed må det have været en ildkugle", siger han og tilføjer:

"Hvis man tænker på et stjerneskud som et sandkorn, kan man betragte ildkuglen som en stor sten, og de brænder i længere tid."

Lige nu er der særlig stor chance for at spotte et stjerneskud.

For i august måned rammes Jorden af den årlige meteorsværm Perseiderne. Den topper 12. og 13. august, hvor man kan være heldig at se op mod 100 stjerneskud i timen.

Den forestående meteorsværm har fået mange til at spekulere over, om ildkuglen fra tirsdag aften var en forløber for Perseiderne.

Det kan Ole Eggers Bjælde ikke med sikkerhed bekræfte, men det er sandsynligt, siger han.

Hvis du går på stjerneskudsjagt i august, behøver du ikke nøjes med at kigge op, for nogle af himlens flygtige glimt kan efterlade spor, der kan findes på jorden.

Det er nemlig ikke altid, at de store meteorer når at brænde op i atmosfæren, og derfor kan de afbrændte rester (meteoritter) lande på jorden. Dem kan man være heldig at støde på ved et tilfælde, men hvis man gerne vil søge lidt mere målrettet, er der også en måde:

"Der er opsat mange kameraer rundt om i Danmark, som kan optage meteorers retning," fortæller Ole Eggers Bjælde og tilføjer:

"Dem kan man bruge til at regne ud, hvor meteoren vil lande. Nogle gange inden for kilometers præcision."

Og så er det altså frem med metaldetektoren.

Hvis du ligesom Hans Frederik Orbesen Barfod og Ole Eggers Bjælde er interesseret i det, der sker på vores himmel, kan du tage et kig på vores månedlige astronomi-guide. Her kan du få et overblik over højdepunkterne på den kommende måneds stjernehimmel.

Sender du hjerter og gule ansigter med i dine beskeder, når du skriver med dine nære venner?

Så opfatter de dig formentlig som værende mere opmærksom og sympatisk, end hvis du slet ikke bruger emojis, skriver NewScientist om et nyt studie. Og det er, uanset hvilke emojis du bruger.

Ifølge artiklen bruges der 10 milliarder emojis om dagen verden over til at give beskedudvekslinger mere følelsesmæssige nuancer.

De fleste emojis tolkes positivt, men de kan også ramme ved siden af og føre til misforståelser, hvorfor University of Texas i Austin nu har forsøgt at måle, hvordan emojis påvirker måden, vi ser beskedafsenderen på.

I studiet blev 260 deltagere i USA bedt om at se 15 tekstbaserede samtaler og forestille sig, at de havde beskedudvekslingen med en ven.

Samtalerne bestod enten udelukkende af tekstformat eller af svar, som inkluderedeemojis.

Efterfølgende blev deltagerne spurgt ind til deres følelser om personen bag beskederne.

Generelt mente deltagerne, at beskeder med emojis var mere responsive og sympatiske end beskeder med udelukkende tekst.

Og det var, uanset hvilke emojis der blev brugt, viser det nye studie.

"Emojis er ret effektive til at opbygge eller forkorte den psykologiske afstand mellem afsender og modtager," siger Shubin Yu fra HEC Paris, der ikke har arbejdet med studiet, men tidligere har forsket i emojis betydninger for modtageren.

Studiet er publiceret i tidsskriftet PLOS One.

Forestil dig, at du åbner dagens kalender. Den er fyldt med hjemmemålinger, medicinindtag, lægebesøg og genoptræning.

Sådan ser hverdagen ud for mange af de cirka 1,2 millioner danskere, som Sundhedsstyrelsen anslår, lever med flere samtidige kroniske sygdomme, også kaldet multisygdom.

Det kan eksempelvis være, man har diabetes og slidgigt. Eller hjertesygdom og depression.

Måske det er din mor eller bedstefar? Eller måske du selv lever med flere sygdomme?

Multisygdom indebærer ikke kun fysiske symptomer som smerter, træthed eller nedsat funktion og bivirkninger fra de mange forskellige piller, man skal tage.

Multisygdom kan også påvirke dit sociale liv og din mentale sundhed.

Livet med multisygdom kan således være hårdt, især i et sundhedsvæsen, der er vant til at tænke i én sygdom ad gangen. Men nu har vi som nogle af de første vist, hvordan vi kan give multisyge en bedre livskvalitet:

Træning og patientuddannelse gør nemlig en forskel.

Det viser vores helt nye studie, MOBILIZE, hvor vi har undersøgt effekten af et 12-ugers trænings- og patientuddannelsesprogram til mennesker med flere kroniske sygdomme.

I denne artikel fortæller vi om vores resultater, og hvordan vi forestiller os fremtidens behandlinger for multisyge - til gavn for dig, din mor eller bedstefar.

Selvom flere og flere patienter og samfundet som helhed bliver belastet af multisygdom, mangler der relevante behandlingstilbud.

Målet med vores program er at hjælpe både patienter og et presset sundhedsvæsen. Men hvem er de multisyge, og hvilke sygdomme har de?

Sygdomme som slidgigt, KOL, hjertesygdom, forhøjet blodtryk, type 2 diabetes og depression er nogle af de primære årsager til dårligt helbred på verdensplan. De optræder ofte samtidigt.

Faktisk har omkring to ud af tre med én kronisk sygdom typisk også en anden kronisk sygdom.

Det kræver meget tid og energi at koordinere aftaler hos sin praktiserende læge og forskellige specialister på hospitalet.

Mange føler, at de bruger mere tid på at være patienter end på at leve deres liv.

Nogle får stress, angst og depression.

Mange må også sige nej til sociale arrangementer, fordi de ikke har energien til at deltage. Det kan føre til ensomhed.

Det store paradoks er, at mens multisyge ønsker at blive behandlet som hele mennesker og få en mere sammenhængende behandling, bliver behandlingen mere opdelt i specialer og fragmenteret.

Vi mangler relevante behandlingstilbud til mennesker med multisygdom.

For hvordan håndterer man de mange forskellige kombinationer af sygdomme i et sundhedsvæsen, der er vant til at tænke i én sygdom ad gangen?

Det satte vi os for at finde ud af og gøre noget ved i MOBILIZE-projektet, som vi begyndte i 2019.

Vi har over fem år afdækket evidensen på området og udviklet MOBILIZE-programmet i tæt samarbejde med patienter, pårørende og klinikere.

Programmet består af både træning og patientuddannelse (mere herom om lidt).

Derpå har vi afprøvet programmet i et lille pilotstudie og til sidst evalueret effekten af programmet i et stort lodtrækningsstudie.

228 deltagere blev tilfældigt udvalgt til enten at modtage vores nye 12-ugers program sammen med deres sædvanlige behandling eller fortsætte med den sædvanlige behandling alene (se mere i boksen).

Vi er blandt de første i verden, der har testet en kombination af træning og patientuddannelse på tværs af diagnoser.

Træningsprogrammet blev skræddersyet til den enkelte patient og bestod udover balance- og styrkeøvelser også af en valgfri del, hvor patienten selv kunne vælge mellem styrke-, konditions- eller funktionel træning på baggrund af sine mål og ønsker.

Som noget nyt kombineredes træningen med små undervisningsmoduler, der hjælper patienter med at håndtere livet med kroniske sygdomme som eksempelvis søvnproblemer, smerter og egenomsorg.

Målet er at give patienterne bedre redskaber, så de kan tage hånd om deres sygdom, reducere symptomer, forbedre livskvaliteten og forebygge udviklingen af flere kroniske sygdomme.

Programmet er blevet til gennem...

Ved en ekspedition i Grand Canyon i det sydvestlige USA har palæontologen Giovanni Mussini fra Cambridge opdaget fossiler af en hidtil ukendt art af ormen, der til forveksling ligner en penis.

Det viser en forskningsartikel udgivet i Science Advances, skriver Science News.

Arten levede i den kambriske periode, der fandt sted for cirka 500 millioner år siden. En periode, der markerede et udgangspunkt for det meste af det dyreliv, vi kender i dag.

Den nye art af ormen Priapulida, populært kendt som penis-ormen, viser sig blandt andet at have haft både komplekse, skarpe tænder og en hals, der kan trække sig tilbage.

Mussini, der opdagede den nye penis-orm-art, har valgt at kalde arten Kraydraco spectatus, opkaldt efter 'Krayt dragon' fra Star-Wars serien Mandalorian. Dette har Mussini gjort på opfordring af sin kollega, som er stor Star Wars fan, skriver National Geographic.

Tænderne hos K. spectatus' har en kompleksitet og robusthed, som er mere sofistikeret end andet, der er fundet fra den kambriske periode, og det kan være et tegn på et mere udviklet økosystem for 500 millioner år siden, end man tidligere har antaget. Det udtaler Mussini til Science News.

Skeletrester fundet i en mineskakt i Tjekkiet stammer fra to søstre fra tidsalderen neolitikum, også kendt som bondestenalderen.

Det viser et nyt studie fra tidsskriftet Archaeological and Anthropological Sciences, skriver Live Science.

På skeletresterne ses der tegn på skader på rygsøjlen, brud på underarmen og generelt overbelastning.

Søstrene anslås at være 30-40 år gamle, da de døde, og på baggrund af deres analyse mener forskerne, at søstrenes arbejde i minen var at hugge store sten ud, for at de kunne blive benyttet som våben eller værktøj.

Ud fra analyser af de fundne knogler og tænder regner forskerne med, at begge søstre var spinkle og svage.

Dette kan indikere, at man i bondestenalderen ikke nødvendigvis brugte de stærkeste mennesker til at udføre det hårde arbejde, men i stedet brugte dem, der lettest kunne udnyttes.

Det lyder paradoksalt, men når du sender CV'er og ansøgninger afsted, kan din selvtillid måske være med til at gøre mere skade end gavn.

I hvert fald, hvis din optimisme ender som en sovepude, der sætter en forkert kurs for jobsøgningen.

"Man skal nok være varsom med at være alt for optimistisk, når man søger job," siger arbejdsmarkedsforsker Jonas Maibom.

"Forskningen finder, at mange har urealistiske forventninger til, hvor hurtigt de finder jobs, og det kan påvirke, hvilke typer jobs og hvor mange man søger."

Videnskab.dk har bedt lektor på Aarhus Universitet og forsker i jobsøgning, Jonas Maibom, om at give videnskabens bedste råd til dig, som lige nu sidder midt i junglen af jobannoncer, CV og ansøgninger.

Hans lidt nedslående pointe bakker han op med et amerikansk studie fra 2020.

Studiet fandt nemlig, at jobsøgere har en tendens til at være for optimistiske i deres jobsøgning.

Forskerne brugte spørgeskemaundersøgelser til at undersøge de lediges opfattelse af egne jobmuligheder og deres forventning til at finde job. De fandt, at den optimisme ikke blev nedjusteret, selvom ansøgeren efter længere tids søgen, stadig ikke havde landet et job.

Et skotsk studie fandt i 2016, at det havde en positiv effekt at hjælpe jobsøgerne med ideer til, hvordan de kunne udvide deres jobsøgning til andre geografiske steder eller en anden type jobs.

Forskere lavede i forsøget en job-søgemaskine, som foreslog alternative jobs til 300 jobsøgende i Edinburgh. Jobs som var både interessante for vedkommende og realistisk i forhold til tidligere erfaring, uddannelse og fagretning.

Forsøget viste, at de, som var blevet præsenteret for skræddersyede jobforslag, overvejede et bredere udvalg af jobopslag - flere forskellige erhverv - og blev tilbudt op til 50 procent flere jobsamtaler end de, der ikke fik målrettede forslag.

"Vi kan ikke dermed konkludere, om det altid giver en effekt at søge bredere - men den gennemsnitlige effekt er positiv," siger Jonas Maibom fra Aarhus Universitet.

Selvom 'overoptimisme' ser ud til at være farligt for en jobsøgende, så er der ifølge arbejdsmarkedsforskeren vigtige nuancer.

"Selvom de to faktorer sker samtidig, så er det ikke nødvendigvis forventningen til egne evner, der er årsagen til, at man ikke får job," pointere Jonas Maibom.

Først når selvsikkerheden bliver en sovepude og betyder, at man ikke holder øjnene åbne for gode jobmuligheder, kan det blive problematisk. Indtil da kan det også være en fordel.

"Optimisme får måske den ledige til at søge det højtbetalte job, som man ellers ikke troede på, man kunne få. Får man det, er det selvfølgelig godt for både samfundet og individet."

Jonas Maibom fra Aarhus Universitet er medforfatter på et forskningsprojekt, som har kortlagt jobsøgerens adfærd mellem 2015 og 2017.

Studiet tog udgangspunkt i et spørgeskema, som nyledige svarer på gennem jobnet.dk og den såkaldte 'joblog', som er der, hvor personer, der er meldt ledige hos kommunen, rapporterer om deres jobsøgningsaktiviteter. Her kan de eksempelvis oplyse, at de har svaret på en jobannonce eller sendt en virksomhed en uopfordret ansøgning.

Det danske studie viste, at de jobsøgende med tiden begyndte at søge mindre og mindre attraktive jobs.

Efter tre måneder begyndte jobsøgerne at gå efter andre jobtyper eller nogle, der lå længere væk rent geografisk.

Men de kun var villige til efter et år at gå i gennemsnit en procent ned i løn, i de jobs de søgte.

"Umiddelbart lyder et fald i lønniveau på en procent ikke meget, men udfordringen er, at vi kun ser på aflønningen i én forstand."

Hvert år søgte de jobs, som i gennemsnit lå en procent lavere i lønniveau i forhold til året før.

Spørgsmålet er, om ambitionerne er sænket meget eller lidt, når jobsøgeren er klar til at gå på kompromis og acceptere en lønnedgang på en procent efter et års jobsøgning.

"Vi kunne observere, at der er en ændring af adfærd over tid, men det kan være svært at tolke om den adfærd er stor eller lille."

I det hele taget understreger han, a...

I landet med lange slanger og enorme edderkopper er en ny rekord blevet slået.

En kæmpe vandrende pind i Australien kan nemlig være det tungeste insekt i landets historie. Det siger forsker og professor Angus Emmott i en pressemeddelelse fra James Cook University.

Den nye art, Acrophylla alta, der blev fundet i Queensland, er cirka 40 cm lang, hvilket svarer til afstanden fra et gennemsnitligt menneskes albue til fingerspidserne.

Længden på den vandrende pind er dog ikke det, som slår rekorden i Australien. Ifølge Emmott, findes der faktisk endnu længere insekter i området. Det er derimod vægten, der overrasker Emmott.

Den vandrende pind vejer nemlig hele 44 gram, omtrent det samme som en golfkugle. Ud fra hvad vi ved, gør det denne vandrende pind til det tungeste insekt i Australien.

Emmott og hans kollegaer mener, at grunden til, at insektet ikke er blevet identificeret før nu, er de omgivelser, det lever i. Insektet lever i et lille område øverst oppe i de højtliggende tropiske regnskove i Queensland, hvor mennesker har svært ved at komme til.

Miljøet, insektet lever i, kan også være med til at forklare, hvorfor det har udviklet sig til at være så stort. Emmott forklarer, at de tropiske regnskove kan blive meget våde og kolde, og at en stor kropsmasse altså kan hjælpe insekterne med at overleve disse forhold.

Hvor kommer bladlus egentlig fra, og hvad er det bedste trick til at slippe af med dem? Er det overhovedet nødvendigt, for hvor stor skade gør de egentlig?

Bladlus er plantesugere; små insekter, som lever af at suge plantesaft. Hvis de bliver mange nok, kan bladene krølle, blive misdannede eller misfarvede, fortæller insektforsker Anders Endrestøl fra Norsk Institut for Naturforskning.

Når bladene krøller, bliver de et perfekt gemmested for lusene.

Visse bladlus angriber frugt på frugttræerne og forringer kvaliteten, mens andre suger næring fra stilke og knopper.

Stressede og svækkede planter er særligt udsatte, fortæller Anders Endrestøl. Derfor gælder det om at sørge for, at planterne får nok næring og trives der, hvor de står.

Når bladlus drikker den søde plantesaft, udskiller de en klæbrig substans kaldet honningdug.

Hvis du nogensinde har parkeret under et lindetræ i byen og opdaget et sejt lag på bilen, kan du skyde skylden på bladlusene.

Honningdug kan føre til svampevækst på bladene. Det ser ikke særligt kønt ud, men det værste er faktisk, at det hæmmer plantens evne til at udføre fotosyntese, hvilket kan føre til dårlig vækst.

Den gode nyhed er, at både honningdug og svamp kan vaskes af.

På rosenbusken kan bladlus medføre, at roserne vokser dårligere eller bliver misdannede.

Mange tager handsker på og maser bladlusene ihjel. Det kan måske have en ekstra effekt: Det skræmmer nemlig andre bladlus væk fra stedet.

"De har 'udstødningsrør' i form af rygrør bagtil på bagkroppen, som udskiller alarmstoffer," forklarer Anders Endrestøl.

Bladlus er sociale dyr og lever tæt sammen, som du sikkert har bemærket. Derfor sender de signaler til hinanden. Men problemet for haveejeren er, at bladlusene ikke kan flygte ret langt.

De fleste er vingeløse det meste af året og kan kun bevæge sig til andre dele af samme plante.

Først om efteråret begynder bladlusene at udforske verden. De tager vinden i brug og finder nye planter at lægge æg på. Det sikrer næste års generation.

De bladlus, vi kan se på rosenbuskene, birk eller blommetræ i år stammer sandsynligvis fra æg lagt sidste efterår, men det varierer fra art til art.

Der findes formentlig omkring 350 bladlusarter i Norge, som lever på forskellige planter og har forskellige levevis. De er forholdsvis lidt udforskede, så der er måske arter, vi endnu ikke har opdaget.

Bladlus formerer sig ikke kun gennem parring mellem han og hun. Hunner kan nemlig få en masse afkom helt alene ved at forplante sig ved jomfrufødsel (partenogenese).

Bladlusens formering og vingestadier er en længere historie. De er ret komplekse skabninger, fortæller Anders Endrestøl.

At fjerne dem helt fra rosenbusken er svært.

"Det tror jeg godt, du kan glemme," siger han.

Takket være jomfrufødsel er det nok, at én enkelt hun overlever, for hun kan hurtigt skabe en helt ny generation.

"Det går ekstremt hurtigt, når forholdene er gode."

Det kan være fristende at bruge gift, men så risikerer du også at slå nyttige insekter ihjel, som for eksempel mariehøns, der er én af bladlusenes naturlige fjender. Mariehøns lever nemlig af bladlus.

Måske er det en bedre idé i stedet at lokke flere mariehøns ind i haven?

"Man kan faktisk gøre noget for at tiltrække dem. Svirrefluelarver er også rovdyr, der spiser bladlus. Har du en blomstereng i haven, sikrer du en stort mangfoldighed af insekter, som også rummer mange rovdyr. Ikke kun specialister i bladlus, men også andre nyttige rovdyr. Det er klogt at tænke i mangfoldighed," siger han.

En enkelt larve kan ifølge en artikel fra Nibio spise op mod 500 bladlus i løbet af sin larveperiode. Har du held med at få larver i haven, kan de altså gøre en mærkbar forskel.

Vil du selv give en hånd med, er der masser af husråd mod bladlus. Brun sæbe og eddike er klassikere.

"Brun sæbe trænger ind i bladlusens åndedrætssystem og kan reducere bestanden," fortæller Anders Endrestøl.

Opskrifter med sprit kan også være effektive, men vær forsigtig med doseringen, da planterne kan tage skade. Prøv d...