Snart er køleskabene igen fyldt op af madpakker, og gangene bugner af blinke-sko og rygsække med Bluey-karakterer på.

Skoleeleverne er tilbage i skolen efter sommerferien.

Nu peger et nyt studie på, at eleverne kan gøre andet end at læse lektier derhjemme for at opnå gode resultater i skolen.

Danske og norske forskere viser, at elever, der ofte spiser morgenmad, klarer sig bedre i en international læsetest end deres venner, som mere sjældent spiser morgenmad.

"Vores resultater peger på, at det at spise morgenmad er noget positivt for de fleste børn. De har det bedst, når de har mad i maven, og så kan de bedre præstere i skolen," siger Dorte Ruge, der er seniorforsker i læring og sundhed på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense.

Hun og norske kolleger har analyseret data fra mere end 17.000 børn i alderen 10 til 11 år fra Danmark, Norge, Sverige og Finland, som har deltaget i den internationale læsetest kaldet PIRLS (Progress in International Reading Literacy Study).

Forskerne har sammenlignet børnenes score i læsetesten med skoleelevernes morgenmadsvaner.

"Resultaterne viste en positiv sammenhæng mellem det at have spist morgenmad hjemme og elevernes læse præstationer," forklarer også ernæringsforsker Frøydis Nordgård Vik fra Universitetet Agder i Norge til Videnskab.dk.

Fra Danmark deltog 3.508 elever.

De elever, der angav, at de ofte spiste morgenmad, fik i gennemsnit 36 point mere i læsetesten end deres skolekammerater, som mere sjældent spiste noget, inden de mødte op i skolen.

Det svarer til en forbedring på to procent.

Fundet giver god mening, ifølge Camilla T. Damsgaard, der er lektor i børns ernæring og sundhed på Københavns Universitet.

"Det er en no brainer," siger hun.

"Det giver mening, at når man har tømt sine kulhydratdepoter i løbet af natten, så skal der fyldes noget på, så man kan koncentrere sig," siger Camilla T. Damsgaard.

Dog påpeger hun, at studiet blot påviser en sammenhæng og ikke en årsagssammenhæng.

"Det er et meget stort, solidt og interessant studie. Men som forskerne også godt selv er klar over, kan studiet ikke vise, at den bedre præstation direkte skyldes morgenmaden," siger Camilla T. Damsgaard.

For selvom forskerne bag det nye studie har taget højde for børnenes køn og faktorer som forældrenes uddannelsesniveau og velstand, kan der stadig være forskellige årsager til sammenhængen.

"Det kan eksempelvis være, at de børn, som spiser morgenmad, også er sundere på andre parametre. Det kan være, de også generelt spiser mere fisk eller får mere søvn, som også kan påvirke resultatet," forklarer Camilla T. Damsgaard.

Samme pointe går igen hos Christoffer Clemmensen, der forsker i sundhed og overvægt på Københavns Universitet.

"Hvis studiet virkelig skulle kunne konkludere, at morgenmaden forbedrer børnenes kognitive evner, kræver det et andet design," mener han.

Christoffer Clemmensen peger konkret på behovet for et såkaldt lodtrækningsforsøg, hvor man eksempelvis tager en tilfældigt udvalgt gruppe af børn, der normalt spiser morgenmad sjældent, og i en periode giver dem regelmæssige morgenmåltider for at se, om de klarer sig bedre i læsetests.

Alligevel mener han, at det nye studie er fornuftigt i forhold til tesen om, at børn har brug for næring til at holde energien oppe.

"Mange børn spiser tidlig aftensmad, så der går mange timer, før de får mad igen, hvis de springer morgenmaden over," påpeger Christoffer Clemmensen.

Dog er det meget individuelt, hvornår børn er sultne.

"Børn er meget i deres kroppe og følger deres behov uden at tænke på, hvad der sker senere på dagen. Derfor er det lettere sagt end gjort at få børn til at spise morgenmad," siger han.

Derfor kan det ifølge ham og Camilla T. Damsgaard være en god idé at give børnene en 10'er snack med - altså et stykke frugt eller en bolle, som kan stille den værste sult inden frokosten, og som kan spises i 10-frikvarteret.

"Det gør jeg tit med mit eget barn," lyder det fra Christoffer Clemmensen.

Men ifølge Dorte Ruge, bag det nye ...

Kan en rejse give os mere end blot minder og oplevelser?

Forskning peger på, at en rejse kan have en positiv effekt på vores mentale helbred.

Folk, der ofte rejser, lader til at være lykkeligere end dem, der ikke gør.

Men hvad er det egentlig ved det at rejse, der kan gøre os lykkeligere?

Chun-Chu (Bamboo) Chen, lektor ved School of Hospitality Business Management, Washington State University, har forsket indgående i sammenhængen mellem rejser og psykisk velvære og trivsel.

"En af hovedårsagerne til, at rejser kan styrke den mentale sundhed, er, at de ofte fremkalder positive følelser - som glæde, afslapning og følelsen af noget nyt," forklarer han.

"De følelsesmæssige fordele kan bidrage til bedre humør, mindre stress og en generel følelse af tilfredshed."

I et af hans tidligere studier fra 2020 fandt han, at personer, der rejser meget, er syv procent lykkeligere end dem, der slet ikke rejser.

Chun-Chu Chen fremhæver også, at rejser giver mulighed for øget social kontakt, personlig udvikling og en pause fra hverdagens rutiner.

Det kan gøre ferien til mere end blot et pusterum.

"Rejser bliver i stigende grad anerkendt, ikke kun som en fritidsaktivitet, men som en meningsfuld kilde til livstilfredshed," siger Chun-Chu Chen.

Hvor meget udbytte vi får af en ferie, afhænger også af, hvor vi befinder os i livet, forklarer Chun-Chu Chen.

"Studier viser, at ældre ofte føler sig mere energiske og sunde, mens de er på ferie. For dem er fysisk og social aktivitet særligt vigtig," siger han.

For personer, der stadig er i arbejde, handler det i højere grad om at håndtere stress og forebygge udbrændthed.

"Mekanismer som mental afkobling, afslapning og en følelse af kontrol er afgørende for at genoprette den psykiske balance."

Han fremhæver også, at selve forventningen til en ferie kan påvirke os positivt.

"Når vi tænker på gode oplevelser, et afbræk fra rutiner og skifte i miljøet, kan det give os mere glæde, allerede før rejsen overhovedet er begyndt.

Men for en del kan planlægningen også være en kilde til stress, for eksempel på grund af beslutningsudmattelse, økonomi eller logistiske udfordringer.

Et amerikansk studie fra 2024 har set på, hvordan rejser hænger sammen med psykisk og kognitiv sundhed hos ældre.

Analysen bygger på data fra 2006 fra det nationalt repræsentative Health and Retirement Study (HRS) i USA.

Over 7.000 personer i alderen 51 år og opefter deltog i analysen.

Deltagerne oplyste, om de havde været på dagsture, indenrigsrejser eller internationale rejser det seneste år.

De svarede også på spørgsmål, der målte depression, ensomhed og deres evne til at huske, tænke klart og løse problemer.

Resultaterne viste, at deltagerne, der havde rejst - især langt - havde færre tegn på depression og ensomhed.

De havde også bedre kognitiv funktion end de deltagere, der ikke havde rejst.

Studiet kan dog ikke fastslå, om det er rejserne, der forbedrer helbredet, eller om det simpelthen er de sundeste, der rejser mest.

Forskerne understreger samtidig, at der er behov for nyere studier for at bekræfte og opdatere resultaterne.

Chun-Chu Chen fremhæver, at følelsen af frihed og selvbestemmelse kan være afgørende for, at en ferie faktisk opleves som meningsfuld og giver overskud.

"Et vigtigt element er, om den rejsende føler, at han eller hun har kontrol over tid og aktiviteter på turen," siger han.

Når vi selv kan bestemme tempoet og indholdet, øges chancen for mental restitution.

Chun-Chu Chen fremhæver tre særligt vigtige faktorer: mental afkobling fra arbejdet, oplevelsen af ro og muligheden for at lave ting, vi holder af.

Hvilken type ferie, der giver størst effekt, afhænger dog af den enkelte person, forklarer han.

"En stresset revisor kan få mest ud af en uforstyrret, tilbagetrukket ferie, hvor kontrol over tid og mental afkobling prioriteres," siger han.

"For andre kan aktive oplevelser og eventyrlystne aktiviteter være mere gavnlige."

Hvordan ferie påvirker ansatte, er noget Ryan Scott Grant, som er ph.d.-studerende i arbejds- o...

Hvis du skal bade i havet denne sommer, skal du passe på både røde og blå brandmænd.

De lange, tynde tråde (også kaldet tentakler), der hænger ud fra de geléagtige dyr, indeholder giftige nældeceller, som kan brænde dig, hvis du kommer i kontakt med dem.

Men hvorfor svider det så meget?

Brandmænd brænder af to grunde, fortæller forsker Tone Falkenhaug, seniorforsker på det norske Havforskningsinstituttet.

For det første gør de det for at fange føde.

"Brandmænd har jo hverken kløer eller tænder, så deres våben er et giftstof, der lammer byttet," siger Tone Falkenhaug.

Den føde, de fanger, kan være små vandlopper, fiskelarver eller endda mindre brandmænd.

Den anden grund? At forsvare sig mod større dyr.

Brandmænd er nemlig en lækkerbisken for både fugle og fisk.

Men hvad er det egentlig, der sker, når vi brænder os på en brandmand?

Svaret ligger inde i nogle helt særlige celler.

"Brandmænd har lange tentakler. På disse tråde sidder er der fyldt med nældeceller," forklarer Tone Falkenhaug.

Så længe brandmanden ikke bliver forstyrret, er trådene helt ufarlige. Men inde i nældecellerne gemmer der sig et hemmeligt våben.

Rullet op inde i cellerne ligger noget, Tone Falkenhaug sammenligner med en harpun; altså et våben, der kan skyde en spids pil ud, fastgjort til en tråd.

Inde i nældecellerne er der også et enormt tryk, lidt som i en sodavandsflaske, der er blevet rystet godt og grundigt.

"Når et lille byttedyr rører ved trådene, eksploderer blæren. Og så bliver harpunen sendt ud med ekstrem fart og enorm kraft," siger Tone Falkenhaug.

Giften på harpunen lammer det lille dyr. På den måde kan brandmanden spise byttet i fred og ro gennem munden, som sidder midt på undersiden af kroppen.

Den samme eksplosion sker, når vi bader i havet og kommer i kontakt med brandmandens tråde.

"Helt automatisk skydes harpunerne ud sammen med giftstoffet. Og så svider det voldsomt," siger Tone Falkenhaug.

Men brandmanden er slet ikke interesseret i mennesker, tilføjer hun.

"Evnen til at brænde er ikke noget, brandmanden selv styrer," siger Tone Falkenhaug.

Selv om det svider, er det godt at vide, at brandmænd i Norge ikke er farlige.

Hvis du bliver brændt over hele kroppen af en rød eller blå brandmand, vil du nok få det rigtig dårligt. Men så længe du ikke er allergisk, er det ikke farligt, ifølge Tone Falkenhaug.

Hun afslører også noget om en anden gople, vi kender godt: Vandmænd er også en brandmænd!

"Hos vandmænd er piggen og giften så svag, at den som regel ikke trænger gennem huden på vores hænder," fortæller hun.

"Men hvis du lagde den mod læberne eller øjenlåget, ville du nok kunne mærke det."

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.

At sætte klodser sammen kan også hjælpe børn med at lægge tal sammen, viser ny forskning.

I et nyt studie, udgivet i tidsskriftet Mind, Brain and Education, blev leg med Lego gjort til en del af skoleskemaet for 409 seks- og syvårige skolebørn fra skoler i Surrey og Portsmouth i England.

I seks uger skulle børnene løse små byggeopgaver som en del af matematikundervisningen i 30 minutter to gange om ugen.

Her skulle børnene blandt andet bygge trapper, hvor hvert trin var én klods højere end det forrige, eller konstruere strukturer, der matchede bestemte beskrivelser. Nogle gange handlede det om at genskabe en figur ud fra et billede. Andre gange fik børnene en mundtlig instruktion og skulle selv regne ud, hvordan konstruktionen skulle se ud.

Opgaverne stammer fra det såkaldte SPACE-program (Spatial Cognition to Enhance Mathematical Learning), som er udviklet af forskere fra Surrey Universitet til at styrke børns rumlige forståelse. Det vil sige evnen til at tænke i former, størrelser og placeringer i rummet.

Derudover deltog en kontrolgruppe på 103 børn, som fulgte almindelig undervisning uden Lego.

Efter forsøget havde Lego-børnene bedre rumlig forståelse og havde forbedret sig mere i matematik end børnene i kontrolgruppen.

Studiet er godt, fordi det er praktisk og bringer forskningen ud i klasselokalet, mener Dora Kampis, der ikke har været involveret i studiet, men forsker i kognitiv udvikling i den tidlige barndom.

"Tidligere forskning har vist, at der er en forbindelse mellem rumlige evner og matematiske evner. Så nej, den del af studiet er ikke en stor opdagelse," siger hun efter at have læst studiet for Videnskab.dk.

"Men det er stadig et vigtigt skridt, fordi man tester resultaterne i virkelige undervisningssituationer, og hvordan det kan gøre en faktisk virkning i børns liv."

Lego-undervisningen foregik ved, at en lærer trinvist guidede eleverne gennem en manual til en bygge forskellige figurer.

Dora Kampis roser, at det er lærere, og ikke forskere, der har varetaget Lego-undervisningen.

"Det er vigtigt, for det gør resultaterne langt mere relevante i en praktisk kontekst. Det viser, at det kan fungere, uden at forskere er til stede, og dermed at det potentielt kan skaleres op til flere skoler," siger Dora Kampis, der er adjunkt på Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

Hun understreger dog også, at man skal tage resultaterne med et gran salt.

"Studiet varer kun under to måneder. Hvad sker der et år senere? Holder effekten?," siger hun.

Spørgsmålet er så: Bør vi gøre Lego til en del af det danske skoleskema?

Ifølge Dora Kampis er svaret et forsigtigt "ja", af flere årsager.

For det første er der mange børn, der kæmper med matematik og føler, at de bare ikke er gode til det, fortæller adjunkten.

"Men sådan behøver det ikke at være, og hvis Lego kan gøre undervisningen sjovere og samtidig forbedre færdigheder, synes jeg, det er værd at udforske," siger hun.

Vi ved også, at børn med stærke rumlige evner oftere vælger en karriere inden for STEM. Det vil sige videnskab, teknologi, ingeniørfag og matematik.

Dora Kampis tilføjer, at både køn og social baggrund spiller ind på, hvem der ender i STEM-fag. Det gør det til et vigtigt område i forhold til lighed og muligheder.

"Så hvorfor ikke give det et skud i klasselokalerne? Det er sjovt, simpelt og let at implementere. I værste fald har børnene det sjovt. I bedste fald kan det påvirke deres livsbane," siger hun.

"Det kræver selvfølgelig mere forskning i, hvordan effekten holder over tid, og om det derfor er værd at investere tid i, hvis det tager tid fra andre aktiviteter. Men det er et tilgængeligt og realistisk initiativ med klare muligheder."

Lego har ikke bidraget til det nye studie, men Lego har udviklet særlige undervisningsmaterialer til brug i skolerne. Blandt andet har legetøjsgiganten den 1. august 2025 lanceret en online platform, som lærere kan bruge til at undervise i naturvidenskab.

Det er sommer, og for mange af os betyder det en masse af tid udenfor i haven eller parken - men desværre også en masse myg.

En kombination af at temperaturen stiger til vejrs, fugt og vand, skaber ideelle forhold for de blodsugende insekter - og det kan hurtigt mærkes.

I bedste fald er myggene bare en kilde til irritation og røde, hævede og kløende stik. I værste fald kan de overføre sygdomme, som er skyld i flere dødsfald blandt mennesker end noget andet dyr i verden.

For at holde dem på behørig afstand bruger mange af os ud myggespray, midler mod insekter eller citronellalys for at undgå stik og den konstante kløe. Men hvordan virker de egentlig?

Der er forsket meget i, hvorfor og hvordan hunmyg - for det er kun hunnerne, der stikker - bliver tiltrukket af mennesker.

Der er blandt andet fundet bevis for, at de bliver tiltrukket af den CO2, vi udånder, mælkesyre i sved og en lang række andre huddufte og flygtige stoffer, vi udskiller. Der er et ret kompleks samspil mellem alle disse faktorer.

Fysiske barrierer som myggenet er den mest effektive beskyttelse, men selvom vi godt kan sætte myggenet op visse meget udsatte steder, er det ikke praktisk muligt overalt eller over meget store arealer.

Her kommer myggespray og myggemidler ind i billedet.

Der findes mange typer myggemidler, men de mest gennemprøvede indeholder alle stoffet N,N-diethyl-m-toluamid (DEET), som på verdensplan er det mest anvendte virksomme stof i myggemidler.

DEET er blevet anvendt siden 1957, hvor det amerikanske militær opdagede, at det virkede effektivt mod insekter.

DEET bruges ofte som standard, når man undersøger nye alternativer. Studier viser, at det er både sikkert og effektivt - så længe man bruger det rigtigt.

Det anbefales for eksempel, at man først påfører solcreme og derefter myggemiddel. Dog frarådes det at bruge DEET på helt små børn.

Vi ved stadig ikke helt præcis, hvordan DEET virker, men meget peger på, at myg har receptorer, der registrerer stoffet, og at det afskrækker dem fra at nærme sig huden.

Flere studier peger på, at det mindsker myggenes interesse for mennesker, når de registrerer DEET, mens andre studier viser, at de simpelthen kan lugte det - og derfor holder sig væk.

Myggene stikker heller ikke, hvis de lander på hud påført DEET, fordi det også virker som et kontakt-afskrækkende middel.

Det sender simpelthen et kemisk signal til myggen om at holde sig væk. Forskning tyder på, at DEET virker gennem en kombination af flere mekanismer.

Et alternativ til DEET-holdige midler er myggemidler, der indeholder icaridin (eller picaridin). Det betragtes som både sikkert og effektivt - og mange foretrækker det, fordi det ikke har DEET-midlernes kraftige lugt.

Icaridin-holdige midler er angiveligt mindst lige så effektive som DEET-holdige midler - og i visse tilfælde virker de endda lidt bedre, alt efter koncentrationen.

Et andet stof, der også er effektivt, er para-menthane-3,8-diol (PMD), som fremstilles ved kemisk behandling af citroneukalyptusolie.

Olien virker ikke i sig selv, men PMD har i flere studier vist sig at være effektivt mod myg.

Effekten af disse midler afhænger dog af dosis. Det er vigtigt at påføre nok - og sommetider gentage påførelse - for at opretholde beskyttelsen. Effekten kan også variere alt efter hvilken art af myg, der er tale om.

Mange bruger citronellaprodukter, som for eksempel lys og cremer, til at holde myggene væk, men flere studier viser, at de er langt mindre effektive end DEET - for eksempel har citronellalys vist sig ikke at virke helt så godt, som man kunne håbe.

Der findes mange andre produkter på markedet - især 'naturlige' midler, men i dette tilfælde betyder 'naturligt' ikke nødvendigvis hverken bedre eller mere sikkert.

I de fleste studier har DEET og picaridin vist sig at give den længste beskyttelse (flere timer) og den stærkeste effekt. De er også langt bedre testet end mange alternativer.

Mange andre midler lever ikke op til det, de lover. For eksempel bliver 'myggeskræmmer, som bruger lyd t...

Forestil dig, at du netop er blevet ledig. Måske har du for nylig overstået din sidste eksamen på uddannelsen og er klar til at erobre arbejdsmarkedet.

Måske har du været på arbejdsmarkedet længe, men er blevet afskediget? Eller måske er du bare klar til at skifte retning i dit liv.

Du melder dig ledig på jobnet.dk, og træder ind i et univers af jobannoncer, krav fra jobcentret, kaffemøder og ansøgninger - nervøs, men optimistisk.

Som noget af det første skal du svare på et par spørgsmål om din forventning til at søge job. Og så lander en besked fra jobcentret.

I den står der, at du er en af dem, der er i risiko for at blive langtidsledig.

Hvordan reagerer du?

En sådan besked har en del af danske dagpengemodtagere modtaget på et tidspunkt. Hensigten er at tage brodden af den værste overoptimisme og sørge for, at nyledige fra starten gør sig umage i deres jobsøgning.

Forskning har nemlig vist, at ledige ofte vurderer deres egne chancer for at få job til at være langt højere, end de reelt er.

I 2024 undersøgte danske forskere så, hvordan beskeden blev modtaget af de jobsøgende.

Beskeden viste sig at gemme på en overraskende køns- og aldersforskel.

Bag forskningen står forskere fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet og Aarhus Universitet, der har delt deres resultater i et arbejdspapir.

Det vil sige, at forskningen ikke er tryktestet af andre fagfæller, hvorfor det skal læses med forbehold. Et arbejdspapir er en udbredt måde at publicere på i økonomifaget.

Undersøgelsen viser, at kvinder og mænd, ældre og unge ledige reagerede forskelligt på at få besked om deres risiko for at blive langtidsledige, og efterfølgende ændrede adfærd i deres jobsøgning.

Det fortæller lektor på Københavns Universitet, Nikolaj Arpe Harmon.

Han er en af forfatterne til forskningen, som har analyseret registerdata mellem 2015 og 2017 fra danske dagpengemodtageres Joblog.

Den noget deprimerende besked havde en god effekt på unge mænd, som fik travlt med at skaffe sig et job.

Men for unge kvinder, som blev præsenteret for et fremtidsscenarie som langtidsledig, endte historien anderledes.

Blandt de unge kvinder førte beskeden ikke til, at flere kom i job, men derimod til at flere overgik til anden offentlig forsørgelse - især ved at forlænge barslen, som på det tidspunkt ikke var øremærket til fædre.

"Hvis kvinderne opdager, at det kan være svært for dem at komme i job, så viser studiet her, at det kan opleves som mere relevant at gøre noget andet," siger Nikolaj Arpe Harmon.

Også de ældre har større tendens til at hoppe af dagpengene og eksempelvis over på sygedagpenge, hvis de får besked om udsigten til langtidsledighed.

Nikolaj Arpe Harmon peger på, at studiet primært bidrager med grundforskning til området, men mener, at resultaterne kan være med til at give det fulde billede af jobsøgeres adfærd.

Det giver et indtryk af, hvilke konsekvenser myndigheders og sagsbehandleres ageren har.

"Det at give bedre information om den enkeltes jobsøgning kan være et godt redskab, men også et redskab, som vi skal bruge mere tid på at forstå, fordi det kan have vidt forskellige effekter," siger Nikolaj Harmon.

Det samme mener postdoc på Aarhus Universitet, Marius Opstrup Morthorst, der ikke står bag studiet men har læst det for Videnskab.dk:

"Det er interessant at se, at det har en gavnlig effekt for de unge mænd - de rubber neglene - mens andre grupper vælger at søge andre muligheder," siger han.

"Det viser jo, at noget, der tilsyneladende er en lille ting - en vignet eller en mail med seks linjer om, hvor du som person passer i statistikken - kan være ret afgørende."

I år 79 e.v.t. brød vulkanen Vesuv ud med en kraft så voldsom, at den romerske by Pompeji blev begravet under aske og sten.

Nu - 1946 år efter det ødelæggende udbrud - har arkæologer fundet nye spor, der viser, at mennesker efter katastrofen vendte tilbage til Pompejis ruiner.

Det skriver ScienceAlert.

Under vulkanudbruddet døde mellem 15 og 20 procent af Pompejis befolkning, da en enorm sky af giftige gasser og aske dækkede byen.

Den vulkanske aske begravede byen og skjulte veje, huse og endda mennesker, som først blev genopdaget i slutningen af det 16. århundrede.

Nu har arkæologer fundet tegn på, at der efterfølgende opstod en simpel bosættelse i ruinerne, hvor folk levede under usikre forhold, og uden den infrastruktur, der ellers kendetegnede samtidens romerske byer.

Lyder det fra arkæologerne bag udgravningen til ScienceAlert.

Man har tidligere fundet spor af genbosættelse, men fordi fokus var på at finde de farverige vægmalerier og velbevarede huse, blev disse svage spor overset, fjernet og aldrig dokumenteret.

Det forklarer, hvorfor det først nu står klart, at der faktisk var en form for bosættelse efter udbruddet.

De nye fund er derfor vigtige, fordi de giver klare og systematisk dokumenterede beviser for, at nogle overlevende faktisk bosatte sig i ruinerne.

Arkæologerne har blandt andet fundet spor af ovne, møller og ændrede boligstrukturer, som tyder på, at mennesker levede og arbejdede i det ødelagte område.

"Takket være de nye udgravninger, står billedet nu klarer: Pompeji efter år 79 genopstår - ikke som en egentlig by, men som en usikker og grå samling af bebyggelse, en slags lejr, en favela midt i de stadig genkendelige ruiner af det Pompeji, der engang var," siger Gabriel Zuchtriegel, der er direktør for udgravningsstedet, til ScienceAlert.

Tyskland har givet grønt lys til brugen af det psykedeliske svampestof psilocybin i en terapeutisk behandling af svær depression.

Det meddeler Euronews og de to eneste klinikker i landet, som har fået den særlige tilladelse til at tage patienter ind fra august 2025.

Danmarks naboland mod syd bliver dermed det første i EU til officielt at godkende brugen af psilocybin i psykiatrien - og det sker, inden de endelige resultater fra flere større forsøg er udgivet, og inden den europæiske lægemiddelstyrelse har givet en samlet tilladelse.

Den tyske beslutning kommer dog også med en række betingelser.

Godkendelsen indebærer flere skarpe kriterier, den er tidsbegrænset til omkring et år, og i den periode forventer klinikkerne kun at kunne tilbyde behandlingen til omkring 50 patienter. Et antal, der langt fra lever op til efterspørgslen, lyder deres vurdering.

Psykedelisk terapi er længe blevet spået et videnskabeligt gennembrud som en ny og effektiv terapiform i psykiatrien, og uden for EU har flere lande allerede givet forskellige former for grønt lys til den særlige behandlingsform:

Schweiz, Canada, Australien og New Zealand.

Samtidig kan Tjekkiet snart blive det næste EU-land i rækken. I juli 2025 vedtog det tjekkiske senat en lov, som afkriminaliserer flere euforiserende og psykedeliske stoffer, og som baner vejen for brugen af psilocybin til psykiatrisk behandling.

Kæmpeslanger på bunden af Amazonas jungle, der næres af menneskebørn. Thor, der svinger sin hammer, så tordenen buldrer på himlen over vikingernes skibe. En dumdristig romer, der trylles om til et æsel.

Oldtidens fortællinger og myter bygger mere på fantasi end fakta. Det er mytisk, magisk og religiøst stof.

Samtidig er skrønerne på sin vis sande.

Historierne rummer nemlig alt det væsentlige i vores forfædres liv: hvordan de så på verden, hvilke guder de tilbad, hvad de frygtede, og hvad de higede efter.

I en ny podcastserie på Videnskab.dk graver journalist Frederik Sonne sammen med danske forskere sig ned i fortællinger og myter - sagn og sagaer - fra oldtiden.

Podcasten hedder 'Mytisk' og består af seks afsnit, der gennem mytiske historier åbner en lille port til seks forskellige forhistoriske kulturer.

Du kan allerede nu lytte til første afsnit af 'Mytisk'.

I afsnittet deler lektor i assyriologi ved Københavns Universitet, Troels Pank Arbøll, en over 4.000 år gammel mesopotamisk skabelsesmyte om dovne guder, der skaber menneskene for selv at slippe for skodjobs.

Senere i 'Mytisk' kan du høre om:

En romersk forretningsmand, der straffes for sin nysgerrighed og trylles om til et æsel.

En episk kamp mellem Thor og jætten Hrungner - og en forbavsende flabet Odin.

Et ustyrligt mesoamerikansk tvillingepar, der blandt andet forvandler deres mor til en svedhytte.

Et makabert familiemord fra Oldegypten, der gør en farao til konge af underverdenen.

En overmodig konge, der (måske) serverer sin egen søn til middag for de græske guder og får den ultimative straf.

'Mytisk' udkommer hver fredag frem til og med 12. september.

Podcasten er blevet til med støtte fra Carlsbergfondet og er en del af Videnskab.dk's serie 'Oldtid for altid?', hvor Videnskab.dk også har udgivet artikler og videoer om oldtiden.

El Mirador-grotten i det nordlige Spanien er en af de mange tidskapsler i Europa, der lader arkæologer få et indblik i vores fjerne fortid.

Tidligere har grotten budt på arkæologiske fund, som kan kobles til dødekult og mærkværdige begravelsesritualer.

Men det nyeste fund og studie har et ekstra makabert præg.

Knogler fra 11 mennesker bærer tydelige spor af, at de er dræbt og spist for et sted mellem 5.709 og 5.573 år siden.

Det er hverken ulve eller bjørne, der har spist dem. Det er mennesker, mener arkæologerne.

Der er ligefrem fundet mærker fra mennesketænder i nogle af knoglerne og tegn på kogning.

Fundet giver anledning til at tage et kig på kannibalismen i bondestenalderens Europa, ifølge forskerne. Måske var det mere almindeligt, end vi ønsker at tro.

"Det, der gør dette nye fund af forhistorisk kannibalisme særlig bemærkelsesværdigt, er, at det øger den kendte forekomst af sådanne handlinger i den iberiske neolitiske periode," skriver medforfatter, Dr. Antonio Rodríguez-Hidalgo fra CSIC-Junta de Extremadura og IPHES-CERCA til Videnskab.dk.

"Langt fra at være en sjælden eller anekdotisk begivenhed begynder kannibalisme at fremstå som en mere vedvarende og struktureret adfærd."

Rune Iversen, der er arkæolog og forsker i bondestenalderens Europa, er begejstret for det nye studie og enig i, at der er store huller i vores viden om kannibalismen på den tid.

Når en arkæolog hævder at have fundet et tilfælde af kannibalisme, skal det være nogle ret gode beviser for at gøre det troværdigt, forklarer Rune Iversen.

"Nogle gange finder man menneskeknogler på bopladser, der er smidt ud som madaffald, men hvad betyder det så?" spørger Rune Iversen, der er lektor på Saxo-Instituttet på Københavns Universitet.Han har ikke deltaget i studiet.

At koble det sammen med kannibalisme er for vagt. Der kan være mange grunde til, at en menneskekrop eller knoglerne fra den ender et besynderligt sted efter døden.

Men materialet i det nye studie er af en helt anden kaliber, forklarer Rune Iversen:

Mærker af mennesketænder i knoglerne. Skærespor fra flintknive i knoglerne. Tegn på, at menneskene er parteret, som man ville partere dyr. Tegn på, at huden er flået af deres kroppe. At knoglerne har været kogt. Og det hele er sket, efter at menneskene var døde.

"Det er et meget veludført studie og meget overbevisende eksempler, de har. Hvis du virkelig vil bevise tegn på kannibalisme, har de materialerne til det," siger Rune Iversen.

Han forklarer, at et af de tydeligste tegn på kannibalisme i arkæologiske undersøgelser er brækkede knogler og manglende knoglemarv. I det tilfælde er det meget svært at tolke det som andet, end at mennesker har været på spil.

Også det har de spanske arkæologer fundet.

De spanske arkæologer skriver i studiet, at kannibalismen på dette tidspunkt som oftest havde to årsager: hungersnød eller rituel relevans.

Men ingen af de to er helt passende her.

Der er ingen tegn på et begravelsesritual med kannibalisme. Ofte vil det foregå for at ære den døde, som måske har været leder af gruppen eller kunnet noget beundringsværdigt. Men knoglerne er her kasseret som affald efter at være spist, hvilket gør et ritual mindre sandsynligt.

Havde det været en rituel kannibalisme, ville arkæologer formentlig også have fundet flere sammenlignelige tilfælde i samme periode i den iberiske halvø.

Forskerne har heller ikke fundet tydelige tegn på udbredt hungersnød i perioden, hvor ligene dateres til.

"Vi støtter hypotesen om, at dette var et voldeligt sammenstød, der resulterede i kannibalisme," skriver Dr. Antonio Rodríguez-Hidalgo.

Krigskannibalisme hedder det og har ofte til formål at dehumanisere og ydmyge ofrene, forklarer han. Selvom sult kan spille ind, skal det mere ses som en brutal form for magt og hån mod de dræbte.

Der kan altså være tale om en meget brutal hændelse, forklarer Antonio Rodriguez-Hidalgo, hvor den ene part ikke fandt det passende kun at slå den anden ihjel. De skulle helt fjernes ved at blive spist.

Han understreger d...