Sidste gang Colossal Biosciences bragte en verdensnyhed, blev der uddelt rap over nallerne til højre og venstre.

Virksomheden bekendtgjorde, at de havde genskabt den ellers uddøde kæmpeulv (Aenocyon dirus - bedre kendt som 'dire wolf'), og medier verden over sprang i med begge ben.

Men inden længe væltede kritikken ned over virksomheden, der i virkeligheden blot havde modificeret relativt få gener på en almindelig gråulv, så den fik enkelte kæmpeulvetræk.

Og som professor Eline Lorenzen udtrykte det til blandt andet P1 Morgen:

"Hvis man tager en Skoda og maler den rød og sætter et Ferrari-mærke på, så er det jo ikke en Ferrari af den grund."

Nu er Colossal Biosciences så ude med endnu en opsigtsvækkende nyhed: De vil bringe den tunge kæmpemoa (Dinornis robustus) tilbage til de levendes verden, efter den uddøde for omtrent 600 år siden.

Det skriver Live Science.

Den ikke-flyvende fugl, der er i familie med strudsen og emuen, blev op til 3,6 meter høj og 200 kilo tung og levede i New Zealand, indtil mennesker jagede den til døde.

Men i et Instagram-opslag slår Colossal Science nu fast, at de vil bringe 'fugledinosauren', som de kalder den, tilbage inden for de næste ti år.

Det vil de gøre ved at tage DNA fra kæmpemoa-knogler, sammenligne det med nulevende fugle og på den måde finde kæmpemoaens unikke genetiske træk. Det skal så bruges til at ændre i genomet på dens tætteste nulevende familie, emuer og tinamuer.

Nyheden får dog en lunken modtagelse fra flere eksperter. Blandt andet siger Philip Seddon, professor ved University of Otago i New Zealand, til Science Media Center:

"Der findes i øjeblikket ingen 'genetisk ingeniørvej' til reelt at genskabe en uddød art - især ikke en, der har været evolutionært og naturligt fraværende fra sine omgivelser i flere hundrede år. Slutresulatet vil og kan ikke være en moa."

Stormfloder, tørke, skovbrande og hedebølger. Listen over klimaforandringernes konsekvenser er lang.

Men nu tilføjes endnu en naturkatastrofe til listen: jordskælv.

I et nyt studie har forskere fundet en sammenhæng mellem global opvarmning og risikoen for små jordskælv i Alperne, skriver Science.

Under bjerget Grande Jorasses i Mont Blanc-massivet var der i 2015 en række små jordskælv, viser seismiske undersøgelser.

I studiet, der er udgivet i Earth and Planetary Science Letters, viser forskerne, at det er sket som følge af global opvarmning.

Når global opvarmning sætter fart under afsmeltning af gletsjere på bjergtoppe, så siver smeltevandet ned under jorden. Det øger risikoen for jordskælv "dramatisk", siger en af forskerne.

I Mont Blanc-regionen har forskerne opdaget, at antallet af små skælv stiger i sensommeren, når smeltevandet fra gletsjerne trænger ind i stenene. Når foråret kommer, falder antallet igen.

Det vurderes, at jordskælvene i Alperne vil kunne nå op på 6.0 på Richterskalaen, som det meste infrastruktur er bygget til at kunne holde.

Dermed vil jordskælvene sandsynligvis ikke kunne påvirke nærliggende byer eller vejtunnelen under Mont Blanc, mener studiets medforfatter Toni Kraft.

Selvom jordskælvene ikke er en trussel mod infrastrukturen, råber forskeren alligevel vagt i gevær.

Hvis den samme dynamik udspiller sig i eksempelvis Himalaya-bjergene, kan man udenfor Alperne opleve større og mere voldsomme jordskælv i fremtiden.

Ved et arkæologisk område i Tyskland har forskere fundet en såkaldt 'fedtfabrik'.

Det viser sig, at neandertalere for 125.000 år siden smeltede fedt af kogte knogler, ifølge et nyt studie.

Det betyder, at de gjorde det længe før vores art, Homo sapiens, skriver CNN.

Fedt var en vigtig ressource for jæger-samlere som neandertalere, særligt i vintermånederne, hvor de ellers måtte nøjes med magert kød.

I studiet, udgivet i Science Advances, har forskere analyseret 120.000 knoglestykker og 16.000 flintredskaber. Knoglestykkerne kom fra mindst 172 store pattedyr som heste og hjorte.

Forskerne mener, at neandertalerne knuste de marv-fyldte knogler med stenhammere for så at koge dem i flere timer og udvinde fedtet, der lagde sig som en hinde på overfladen af det kogte vand.

Den proces ville både kræve planlægning af jagt, transport og opbevaring af kadavere. Derfor viser resultaterne, at gruppen af neandertalere var strategiske og organiserede.

"Holdningen om at neandertalere var dumme - det her er endnu et datapunkt, der beviser det modsatte," siger Wil Roebroeks, der er medforfatter til studiet, til CNN.

Moderne mennesker har udvundet fedt på samme måde i mindst 28.000 år, men det nye studie er det tidligste bevis for en sofistikeret bearbejdning af knogler i så stor skala, ifølge forskerne.

Resultaterne giver derfor nye indsigter i neandertalernes evne til at overleve og tilpasse sig.

Over en tredjedel af de patienter, der har fået større kirurgiske operationer, oplever komplikationer såsom blødninger eller infektioner efter indgrebet.

Men nu er der godt nyt til de patienter, der skal gennem en større operation.

Danske forskere har udviklet og testet et monitoreringssystem kaldet WARD (Wireless Assessment of Respiratory and circulatory Distress), der i et nyt studie reducerer antallet af patienter med komplikationer med hele 25 procent.

I studiet, der er udgivet i tidsskriftet Anesthesia & Analgesia, blev antallet af patienter med komplikationer efter operation reduceret fra 42,5 procent til 31,5 procent.

"Det er virkelig unikt," fortæller Christian S. Meyhoff, der er medforfatter til studiet, og som har været med til at grundlægge firmaet bag WARD.

"Det er sjældent, at der sker noget, der rykker patientsikkerheden så meget."

Bodil Steen Rasmussen, der er professor og ledende overlæge ved Aalborg Universitetshospital, har ikke været involveret i studiet.

"Vi har vidst i årtier, at der kommer en del komplikationer efter større operationer," siger hun om resultaterne.

"Vi har ventet længe på et studie som det her."

WARD er et informationssystem, der giver personalet besked, hvis der er afvigelser i de vitale værdier hos patienterne på sengeafsnittet.

"På intensivafdelingen er det en selvfølgelighed, at man sætter udstyr på patienterne og måler deres puls og blodtryk," siger Christian S. Meyhoff.

"Men det har faktisk ikke været påvist før i et studie, at det øger sikkerheden at holde øje med patienterne."

I studiet er for eksempel patienter, som er opereret for mave-tarmkræft, udstyret med tre forskellige sensorer:

Et armbånd

Et ledningsfrit blodtryksapparat

Et hjerteplaster

Informationen fra sensorerne bliver via bluetooth sendt videre til en tablet, der er på patientstuen. Herfra bliver data via WiFi sendt til en server, hvor en algoritme behandler data og sender den tilbage til personalets smartphones.

Personalet kan slå op i en app for at se status på deres patienter, og hvis der er en afvigelse, får de besked, fortæller Christian S. Meyhoff.

Siden 2016 har forskerne arbejdet på at udvikle en algoritme, der giver personalet besked på de rigtige tidspunkter, så personalet ikke bliver forstyrret hele tiden og kan prioritere deres tid, forklarer Christian S. Meyhoff.

"Hvis man bare satte sensorer på patienterne, ville de larme hele tiden."

I dag opdager personalet først, at der er noget galt, når patienterne har det dårligt, forklarer Bodil Steen Rasmussen, professor og ledende overlæge ved Aalborg Universitetshospital.

"Hvis man kan forudsige komplikationer, kan man komme i gang med behandling meget tidligere og muligvis begrænse alvorlige bivirkninger og forkorte indlæggelsestiden."

WARD kan også bruges, efter at patienterne er blevet udskrevet. Sygeplejersken kan se, hvad status er i eget hjem.

"I dag er man ikke overvåget derhjemme, men det kan man med vores system," siger Christian S. Meyhoff.

Har du forhåbninger om, at antallet af patienter kan komme længere ned end de 31,5 procent?

"Der er mange ting, der skal til, for at undgå komplikationer. Det, vi hjælper med, er at personalet opdager, at der er tegn på afvigelser. Næste step er personalets faglighed og behandlingen på hospitalet."

"Men jo, det har jeg et håb om, for jeg oplever, at personalet tager godt imod det. Det er et stærkt redskab, der kan understøtte deres faglighed."

Bodil Steen Rasmussen mener, at WARD har stort potentiale, og at der er grobund for at gå videre med flere studier til gavn for kommende kirurgiske patienter.

"Patienterne bliver ældre og ældre og fejler derfor flere ting, så behovet for monitorering vil være stigende."

"Overordnet er det et fantastisk godt studie, men der er brug for mere forskning," afslutter hun.

22. juli og 5. august.

De dage bliver i år usædvanligt korte, eftersom Jorden forventes at rotere hurtigere de næste uger.

Det skriver Live Science.

Tyngdekraften gør, at Månen hele tiden trækker i Jorden og derved bremser Jordens rotation. Jo tættere Månen er på Jordens ækvator, des mere bliver Jorden bremset.

22. juli og 5. august befinder Månen sig i en position langt fra ækvator og nærmere Jordens poler.

Det gør, at Jorden roterer hurtigere, og dagene forkortes. De to dage bliver mellem 1,3 til 1,51 millisekunder kortere end normalt.

Siden Jordens tidlige dage er vores planets rotation blevet langsommere, så dagene er blevet længere. For 1-2 milliarder år siden var en dag på Jorden kun 19 timer lang, har forskere fundet frem til. Det skyldes formentlig, at Månen dengang var tættere på Jorden.

Jordens rotationshastighed påvirkes af forskellige ting, herunder Solen og Månens positioner, ændringer i Jordens magnetfelt og forskydninger i massen på Jorden, såsom is- og vandmassers bevægelser.

Enkeltstående begivenheder har også påvirket Jordens rotation: Jordskælvet i Japan i 2011 forkortede dagen med 1,8 mikrosekunder.

Selvom de to førnævnte dage bliver kortere, er det ikke noget, vi vil lægge mærke til. Eksempelvis roterede Jorden også ekstra hurtigt 9. juli, og det gik ganske ubemærket hen. Det ville først have indflydelse på vores ure, hvis forskellen mellem dagens længde var mere end 0,9 sekunder - altså over 900 millisekunder.

Hvis Jorden fortsætter med at rotere hurtigere, kan det dog få konsekvenser. I 2029 kan vi være nødsaget til at trække et skudsekund fra UTC (den internationale tidsstandard), lyder det fra forskere. Det vil være første gang nogensinde.

Forskere ved Cleveland Clinic i USA har fulgt næsten 8.000 voksne patienter med svær overvægt. Deltagerne brugte slankemedicin med de aktive stoffer semaglutid eller tirzepatid.

Semaglutid sælges under navnene Wegovy og Ozempic, som begge er godkendt i Danmark. Tirzepatid er tilgængelig under navnet Mounjaro.

Tidligere studier har vist, at disse lægemidler har god effekt både på vægttab og blodsukkerregulering.

Men i det nye studie fandt forskerne, at vægttabet var betydeligt mindre i den virkelige verden; altså når medicinen bliver brugt som behandling i sundhedsvæsenet.

Forskerne mener, at det skyldes, at mange stopper behandlingen for tidligt eller bruger for lave vedligeholdelsesdoser.

20 procent af patienterne stoppede med medicinen inden for 3 måneder, og 32 procent inden for et år.

De, der stoppede efter 1-3 måneder, havde i gennemsnit kun tabt 3,6 procent af deres kropsvægt. Til sammenligning havde dem, der fortsatte i over 12 måneder, et vægttab på omkring 14 procent med semaglutid og 18 procent med tirzepatid. Det stemmer overens med resultaterne fra kliniske studier.

Blandt patienter med forhøjet blodsukker, som kan være et tegn på begyndende diabetes, var der også store forskelle. To ud af tre, der fortsatte behandlingen i et år, fik normale blodsukkerværdier.

Kun én ud af tre, der stoppede tidligt, opnåede det samme.

Desuden viste det sig, at 80 procent af deltagerne fik lavere vedligeholdelsesdoser end anbefalet, altså hvor meget medicin man skal tage for at opretholde effekten.

Ifølge forsker og overlæge Jorunn Sandvik fra St. Olavs Hospital i Norge er det vigtigt, at patienter bruger medicinen i længere tid og eventuelt trapper gradvist ned. Mange stopper dog på grund af bivirkninger eller af økonomiske årsager, da kun få får tilskud til medicinen.

Herhjemme varierer prisen afhængigt af præparatet, og om man er berettiget til tilskud, men Wegovy, et populært vægttabsmiddel, kan koste mellem 1.300-2.300 kr. om måneden.

Flere virksomheder arbejder nu på billigere alternativer, herunder tabletformer, som forventes at reducere omkostningerne.

"Når medicinen kommer i tabletform, forventes det, at prisen falder. Det er dyrt at producere, opbevare og transportere injektionsmedicin, fordi hele produktionskæden kræver nedkøling," forklarer Jorunn Sandvik.

Hun mener ikke, at økonomi bør stå i vejen for, at personer med svær overvægt kan få medicinsk behandling.

Wegovy og Mounjaro har nu så god effekt, at de nærmer sig resultaterne, vi ser ved fedmekirurgi, mener Jorunn Sandvik.

"Det er ikke acceptabelt, at økonomien forhindrer adgang til effektiv behandling for personer med svær overvægt."

Slankemedicin er meget dyrt. Sundhedsmyndighederne i de fleste lande har derfor indtil videre ikke ønsket at udvide tilskudsordningen.

I sin praksis i Norge oplever Jorunn Sandvik, at mange først søger hjælp mod overvægt, når de er ved at falde ud af arbejdsmarkedet - ofte i 40-årsalderen.

"Det er mennesker, som har mange år tilbage på arbejdsmarkedet. Vi ser, at mange vender tilbage til arbejde efter kirurgi eller medicinsk behandling. Det burde indgå i de store sundhedsøkonomiske beregninger," mener hun.

Slankemedicin skal bruges i kombination med motion og ændringer i kostvaner, siger Jorunn Sandvik. Det amerikanske studie siger dog intet om, hvorvidt deltagerne fik hjælp til det.

"Det, der oftest sker, er, at folk får en recept på slankemedicin, men ikke et tilbud om livsstilsændringer og kostvejledning," siger Jorunn Sandvik.

Hun påpeger, at personer, der får foretaget en fedmeoperation, ofte får bedre opfølgning både før og efter indgrebet.

"De får god information, blandt andet om kost. Dem, der bruger medicin, får sjældent den samme vidensbaserede vejledning."

Et nyt studie fra Oxford i Storbritannien viser, at mange oplever en hurtig vægtøgning, når de stopper med slankemedicin. De britiske forskere understreger også, at langvarig brug er vigtig for at opnå en varig effekt.

Jøran Hjelmesæth, professor ved Universitetet i Osl...

En ny, stor undersøgelse viser, at drenge overhaler piger i matematik i løbet af første klasse.

Men studiet taler samtidig imod, at drengenes bedre matematiske evner skulle være medfødte, skriver Phys.org.

Studiet, som blev publiceret i tidsskriftet Nature, kiggede på testresultater fra over 2,5 millioner franske skoleelever i 1. og 2. klasse.

Her viste det sig, at drenge og piger starter på samme niveau, når matematikundervisningen starter i 1. klasse i Frankrig.

Først i løbet af skoletiden opstår der en forskel på kønnene, og allerede efter fire måneder er drengene foran pigerne.

Når eleverne begynder i 2. klasse, er forskellen vokset markant, som grafen nedenfor også viser.

"Hovedkonklusionen er, at kønsforskellen opstår, når systematisk undervisning i matematik begynder," siger Elizabeth Spelke, der er professor i psykologi ved Harvard University og medforfatter til det nye studie.

Skønt der ingen forskel var i matematik ved skolestart, viste det sig, at franske piger klarer sig en smule bedre i sprog - altså læse- og skrivefærdigheder - sammenlignet med de franske drenge, når de starter i første klasse.

Men den sproglige kønsforskel bliver hurtigt reduceret i løbet af skolegangens første fire måneder, og forskellen havde betydeligt mindre 'udsving' end matematikken, som skoleårene skred frem.

Et forskerhold anført af Eske Willerslev, professor ved Københavns Universitet og University of Cambridge, haridentificeret 214 sygdomsfremkaldende mikroorganismer i forhistoriske mennesker fra Europa og Asien.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt studie, der er udgivet i tidsskriftet Nature.

En af de ting, studiet viser, er hvornår den tidligste kendte forekomst af zoonoser dukkede op i de undersøgte mennesker.

Zoonoser er sygdomme, der overføres fra dyr til mennesker, som vi blandt andet oplevede med COVID-19.

Det skete for ca. 6.500 år siden, og sådanne sygdomme blev mere udbredte for omkring 5.000 år siden, forklarer Københavns Universitet i pressemeddelelsen.

I studiet analyserede forskerne DNA fra over 1.300 forhistoriske individer, hvor nogle af disse var op til 37.000 år gamle.

De ældste knogler og tænder har været med til at give indsigt i udviklingen af sygdomme, der skyldes bakterier, virusser eller parasitter.

Resultaterne tyder på, at menneskets tætte samliv med husdyr kombineret med store migrationer af hyrdesamfund fra Den Pontiske Steppe (som ligger nord for Sortehavet og Det Kaspiske Hav) har haft afgørende betydning for udbredelsen af sygdommene.

"Vi har længe haft mistanke om, at overgangen til landbrug og husdyrhold åbnede for en ny æra af sygdomme. Nu har DNA vist, at det skete for minimum 6.500 år siden," siger Eske Willerslev i pressemeddelelsen.

"Disse infektioner forårsagede ikke blot sygdom, de kan have spillet en rolle i befolkningskollaps, migration og genetisk tilpasning."

Ved at forstå fortidens sygdomshistorik kan vi være bedre forberedt på fremtidens ditto.

Derfor kan den nye viden, studiet har produceret, have betydning på fremtidens vacciner, forklarer professoren.

"De mutationer, der har været succesfulde i fortiden, kan vi forvente, opstår igen. Det giver os viden, som kan være vigtig for fremtidens vacciner, fordi det giver os mulighed for at teste, om nuværende vacciner er dækkende, eller om der skal udvikles nye på grund af mutationer," afslutter Eske Willerslev.

Rumforskere verden over er begyndt at forberede mødet med asteroiden Apophis i april 2029, hvor den flyver forbi Jorden i en afstand på bare 30.000 km.

Selv om der er millioner af asteroider i Solsystemet, så er så tæt passage af en mere end 300 meter i diameter stor asteroide bestemt ikke noget, der sker hver dag. Til den tid vil vi kunne se Apophis som en lille stjerne, der bevæger sig meget hurtigt hen over himlen, og vi vil alle blive mindet om, hvor sårbare vi i virkeligheden er.

For hvis Apophis rammer Jorden, vil det være en meget stor katastrofe. I 2029 kan vi nøjes med at glæde os over oplevelsen, men på længere sigt er fremtiden mere usikker.

Der er en del af rumforskningen, som hedder Planetary Defense, hvor man hele tiden holder øje med asteroider, der er i risiko for at ramme Jorden.

En af de asteroider, vi skal holde godt øje med, er netop Apophis, og alene af den grund er det vigtigt at studere asteroiden for bedre at kunne vurdere risikoen for et fremtidigt sammenstød.

Men selv dette argument har ikke været nok til at sikre, at vi får de bedste muligheder for at udforske Apophis om fire år. Trumps politik kan nemlig blokere for, at NASA kan gennemføre et stort og vigtigt projekt, men heldigvis har både ESA og Japan deres egne planer.

Et sammenstød med Apophis vil være en meget stor katastrofe, da et nedslag sandsynligvis vil koste millioner af mennesker livet. Man har beregnet, at den energi, nedslaget vil udløse, svarer til en brintbombe på 1000 megaton - næsten 100.000 gange Hiroshimabomben.

Hvis nedslaget sker på land, vil der blive skabt et flere kilometer stort krater, og lufttrykket vil blæse alt omkuld over en afstand på flere hundrede kilometer.

Hvis det sker i havet, vil der blive skabt en enorm tsunami, som vil skylle ind over kystområder med store byer og masser af mennesker.

Det er derfor ikke så mærkeligt, at asteroiden fik navnet Apophis, der er det græske navn for en egyptisk gud for ødelæggelse: Apophis er nemlig fjende af solguden Ra.

Apophis blev opdaget i juni 2004 og røg hurtigt helt til tops på listen over farlige asteroider, som kunne ramme Jorden. Allerede et halvt år senere havde man ud fra de første observationer beregnet, at der var en risiko på hele 2,9 procent for at den ville ramme Jorden i 2029.

Heldigvis varede det ikke længe, før man fik en bedre beregning af banen, og den viste, at nok kommer Apophis tæt på Jorden 13. april 2029, men den vil ikke ramme os - denne gang. Men med den bane Apophis har, vil den gang på gang komme tæt på Jorden. Spørgsmålet er, hvor længe vi kan blive ved med at være heldige.

Lige nu kan vi kun med sikkerhed sige, at Apophis ikke vil ramme os de næste godt 100 år, hvilket fremgår af nedenstående liste over kommende møder med Jorden.

Som vi kan se, er der ingen fare de næste 100 år, men hvad der kan ske længere fremme i tiden er stadig ganske usikkert, og denne usikkerhed kan kun bringes ned ved en uhyre præcis måling af banen for Apophis, som var en af opgaverne for NASA's projekt.

Forskerne håber at få sendt en eller flere rumsonder op til Apophis. Det lyder som en let opgave, når den nu suser forbi bare 30.000 km borte, men i virkeligheden er opgaven ganske vanskelig.

Man kan nemlig ikke bare bygge en lille rumsonde og så sende den op, når Apophis flyver forbi med en fart på over 20.000 km i timen. Det kan godt være, at rumsonden kan komme op til Apophis på få timer, men den vil bare se asteroiden fare forbi på få sekunder, så den metode kan altså ikke anvendes.

Ideen må være at få en rumsonde ind i nogenlunde samme bane som Apophis, og så følge den i måske uger eller måneder. Det skaber så bare det problem, at Apophis' nuværende bane er en aflang bane omkring Solen, og det kræver både tid og brændstof at komme ind i samme bane som asteroiden.

På et møde i Tokyo for nylig blev der diskuteret planer og muligheder, og det møde afslørede en stor interesse for Apophis. Både NASA, ESA og det japanske rumagentur, JAXA, kom med nogle ganske konkrete pla...

Den syvende film i Jurassic Park-serien kan nu ses i biograferne, og der kan man igen følge palæontologer, der sætter livet på spil for at opleve fortidens genskabte dinosaurer i levende live.

Imens har virkelighedens palæogenetikere - dem, der forsker i arvemateriale fra fortidige mennesker og dyr - slået en rekord, som ingen havde troet mulig.

En forskergruppe med det verdenskendte danske Globe Institute i spidsen har fundet proteinsekvenser fra et 21 til 24 millioner år gammelt næsehornsfossil. Dermed har forskergruppen ganske eftertrykkeligt flyttet grænsen for, hvor langt tilbage man kan studere evolutionen.

"Indtil vores fund kunne man kun genvinde data, der var fra en million og op til fire millioner år gamle. Nu kan vi gå meget længere tilbage," lyder det fra studiets hovedforfatter postdoc Ryan Sinclair Paterson fra Globe Institute på Københavns Universitet.

"Opdagelsen er revolutionerende for, hvordan vi kan studere fortidigt liv og føje nyt til livets træ," siger han.

Der er ovenikøbet tale om hele to studier, der sætter rekord.

En amerikansk forskergruppe har sideløbende gjort noget lignende og fundet 18 millioner år gammelt protein.

Professor Mikkel Heide Schierup fra Center for Bioinformatik (BiRC), Aarhus Universitet, kalder de to studier "spændende".

"At slå en verdensrekord med en faktor fem er vildt," slår han fast.

"Proteiner bevares endnu bedre, end vi havde regnet med, under de rette forhold. Tyve millioner år er virkelig lang tid, og selv den mindste genetiske information så langt tilbage er værdifuld for vores forståelse af livets stamtræ," siger professoren, der ikke selv har været involveret i studierne, men har læst dem for Videnskab.dk.

Studiet, som den amerikanske forskergruppe står bag, er lykkedes med at udvinde proteiner fra en række fossiler fra næsehornsdyr og slægtninge til elefanter, som de fandt i Turkana-bassinet i Kenya. Det er de proteiner, der er 18 millioner år gamle.

Studiet fra blandt andet danske Globe Institute er nået endnu længere tilbage ved at finde delvise sekvenser af emaljeproteiner fra et næsehorn fra Canadas højarktis, dateret til 21 til 24 millioner år siden.

Selvom studierne begge er lykkedes med at slå den hidtidige rekord, gør de det fra to vidt forskellige steder på Jorden.

For mens Turkana-bassinet i den østafrikanske Rift Valley er et af de varmeste steder på Jorden, er Canadas højarktis et af de koldeste.

Begge steder er tørre, og det giver især god mening, at de kolde forhold i Arktis er gunstige for bevaring af de oldgamle molekyler.

"DNA opbevares bedst, når det både er kold og tørt," siger professor Mikkel Heide Schierup.

"Det er overraskende, at proteiner kan bevares så godt selv under varme forhold, fordi det modsatte gør sig nemlig gældende for DNA."

I de seneste årtier er forskere blevet dygtigere og dygtigere til at finde fortidige molekyler som DNA og proteiner fra fossiler.

Men teknologien bag udvinding og sekventering ikke udviklet sig synderligt de seneste fem år, fortæller Globe-forsker Ryan Sinclair Paterson.

Det er findestedet, ikke teknologien, der har skabt det revolutionerende gennembrud for forskerne. Nærmere bestemt det super kolde fossilsted i det nordligste Canada.

Desuden har selve vævet - tandemaljen - spillet en nøglerolle.

Tandemalje er kendt for at bevare molekyler godt. Tandemalje er det hårdeste stof i hvirveldyrets krop og fungerer som en beskyttende barriere, der bremser nedbrydningen af proteiner.

Samtidig er Haughton-krateret, hvor fossilet blev opdaget, præget af permafrost, som afbøder proteinnedbrydningen.

"Fundet burde tilskynde til mere palæontologisk feltarbejde i kolde regioner rundt om i verden," siger studiets førsteforfatter Ryan Sinclair Paterson.

Det er især 'ancient DNA', altså fortidigt DNA - også kaldet aDNA - der er løbet med opmærksomheden, når forskere forsøger at stykke den evolutionære historie sammen.

Men problemet med aDNA er, at det sjældent overlever mere end én million år.

Ser man på proteiner, er det en ...