Har du under en hedebølge eller efter et voldsomt skybrud mærket overvældende bekymringer for klimaet? 

Er negative følelser omkring klima meningsløse - eller kan de hjælpe os med at handle?

For Agnethe Brounbjerg Bennedsgaard, ph.d.-studerende i litteraturhistorie på Aarhus Universitet, har litteraturen åbnet et nyt perspektiv: romaner der kan omsætte vores følelser omkring klimaet til handling. Hun dykker ned i genren klima-gys - bøger, hvor klimakrisen bliver sat på spidsen og universer skildres i en detaljegrad, der kan give de fleste voldsomme kropslige reaktioner. 

Men netop de fysiske oplevelser, vi kan få fra fiktionen, kan øge vores motivation til at handle på klimaangsten, mener Agnethe Brounbjerg Bennedsgaard.

For at demonstrere det sætter hun sine studerende til at læse en novelle, der beskriver en verden, hvor kroppe bliver genbrugt som materialer til sweatre, lamper, møbler, smykker. De studerende er ved at brække sig og undrer sig over, hvorfor de skal læse noget så frastødende. Men Agnethe Brounbjerg Bennedsgaard har en særlig agenda: at lade litteraturen give os et rum til at mærke krisen, forstå vores følelser og bruge dem konstruktivt.

Det har hun skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op. 

Agnethe Brounbjerg Bennedsgaards essay hedder: Jeg læser mig gennem klimakrisen og har opdaget, at gysere hjælper

Du kan læse essayet her

Medvirkende

Forsker, forfatter og oplæser: Agnethe Brounbjerg Bennedsgaard, ph.d.-studerende i litteraturhistorie på Aarhus Universitet

Forskerens redaktør: Matilde Pallesen 

Producer: Johanne Hoffmeyer 

Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

Måske er svinelort ikke noget, du tillægger en stor værdi. Måske er det primært en lugt, du forbinder med at være på landet. For andre kan den dog have enorm betydning.

For ‘Pig-Pooh-Patrick’ ændrer en opdagelse i dansk svinelort hele hans forståelse af liv. Patrick Munk er mikrobiolog og lektor på Danmarks Tekniske Universitet.

En dag bliver han ringet op af sit store forskeridol, Jillian Fiona Banfield fra Australien, der er interesseret i et samarbejde pga. Patricks forskning i afføring fra danske grise. Det var også her, Jillian fandt på øgenavnet ‘Pig-Pooh-Patrick’.

Så han rejser til Australien, nervøs for at møde sit idol og de to indgår i et intenst samarbejde i jagten på nye fund. 

Men hvad er det dansk svinelort kan fortælle os? Hvad er det, der får Patrick Munk til at se verden i et nyt lys? Og hvorfor bliver dét at lave fejl et vigtigt fremskridt for ham? 

Det har han skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op. 

Patrick Munks essay hedder: Starstruck og med nikotinhunger i Melbourne: Hun ændrede min forståelse af liv

Du kan læse essayet her

Forsker, forfatter og oplæser: Patrick Munk, mikrobiolog og lektor på Danmarks Tekniske Universitet

Forskerens redaktør: Matilde Pallesen 

Producer: Johanne Hoffmeyer 

Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

Er du til smooth jazz, hård metal eller bare en god banger, som man kan rocke til på dansegulvet? 

Så er det ikke helt tilfældigt. Din musiksmag er nemlig noget, der formes og påvirkes af flere faktorer lige fra vores alder, vores evne til at forstå rytmer og de oplevelser og følelser, som vi knytter til musik vi hører.

Hvordan et bestemt minde, hvor man har lyttet til et stykke musik og oplevet nogle særlige følelser i forbindelse med det, er noget Peter Vuust kender til. Han er professor, hjerneforsker og jazzmusiker på Aarhus Universitet.

Da han som 13-årige får et Beatles-album af sin far, der ellers kun lytter til klassisk musik, bliver lyden af ‘Abbey Road’ et soundtrack, der kører på repeat og siden følger ham langt op i voksenlivet. 

Men hvad er det, der afgør, at nogle musiknumre følger os gennem hele livet? Og hvad er det, der bestemmer, om vi finder et stykke musik godt og et andet skidt? 

Altså hvad er det, der i bund og grund skaber vores musiksmag. Det beslutter Peter Vuust sig for at finde ud af bl.a. ved at MR-scanne folks hjerner, mens de lytter til dansevenlig musik. 

Det har han skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op. 

Peter Vuusts essay hedder: Min musiksmag blev formet af ét album juleaften: Sådan følger nogle sange os gennem hele livet

Du kan læse essayet her

Forsker, forfatter og oplæser: Peter Vuust, professor, hjerneforsker og jazzmusiker på Aarhus Universitet.

Forskerens redaktør: Matilde Pallesen 

Producer: Johanne Hoffmeyer 

Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

Musik: 

‘Still Crazy’ – James Brown (1974), Polydor Records

‘Get Up (I Feel Like Being a) Sex Machine’ – James Brown (1970), King Records

Er du pro gamer, der grinder XP, mens alle andre sover? Eller er gaming en verden, hvis portal du aldrig er trådt igennem? 

Særligt forældre kan bekymre sig om den verden, deres børn bliver suget ind i, når de spiller bag skærmen. For er det sikkert, at lade sine børn færdes alene i online spiluniverser, hvor man kan støde på sexistiske chatfora og højreradikalisering? Og hvad hvis man faktisk ønsker at støtte sit barn i at spille, men ikke selv kender koderne ind i gamingens verden?

Det kender Helle Strandgaard Jensen alt til. Hun er barndomshistoriker og professor på Aarhus Universitet. Udover at forske i barndom, har hun selv stået foran sin 6-årige søn, der havde trådt sine første skridt i et computerspil. 

Hun er i tvivl om, hun skal lade ham spille selv eller forbyde det. Men hun vælger i stedet at lære at spille sammen med sin søn.

Udover at blive klogere på gaming, lærer hun gennem noget nyt i relationen til sin søn. 

Det har hun skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op. 

Helle Strandgaard Jensens essay hedder: Da jeg skød min søn i nakken, forstod jeg for alvor glæden ved gaming

Du kan læse essayet her

Forsker, forfatter og oplæser: Helle Strandgaard Jensen, barndomshistoriker og professor på Aarhus Universitet

Forskerens redaktør: Matilde Pallesen 

Producer: Johanne Hoffmeyer 

Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

Hvad er det første, der popper op, når du tænker på danskernes forhold til Grønland? 

Er det fortællingen om danskerne, der byggede skoler og hospitaler til glæde og gavn for Grønland? Eller er det overskrifter om spiralkampagnen og bortførelser af grønlandske børn? Men hvad gør vi, når vores nationale selvforståelse udfordres - og hvad betyder det for relationen mellem Danmark og Grønland?

I første afsnit af Koldfronten – kampen om Grønland og Arktis undersøger vi, hvad der har formet danskernes følelser, når det gælder Grønland. 

Sammen med forsker Kirsten Thisted folder vært Martin Breum historien ud gennem litteratur, musik, billeder og politik – fra kolonitidens begyndelse til nutidens voksende grønlandske stemmer. 

Undervejs nærmer vi os de svære spørgsmål: Hvordan reagerer vi, når fortællingen om hjælpen og udviklingen møder modfortællingen om ulighed, tavshed og overgreb.

Lyt med, og oplev, hvordan fortidens danske fortællinger om Grønland møder nutidens virkelighed i et følelsesmæssigt opgør – et opgør, der ikke kun handler om historie, men om vores relationer, identitet og om fremtiden for både Danmark og Grønland.

Resten af serien kan du høre, hvis du søger på 'Koldfronten - kampen om Grønland og Arktis' i dit podcastfeed.

Læs mere her

Gæst: Kirsten Thisted, lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.  

Vært: Martin Breum 

Tilrettelæggelse: Martin Breum og Jakob Gottschau 

Projektleder: Jakob Gottschau

Producer: Johanne Hoffmeyer 

Podcastredaktør: Benjamin D’Souza 

Musik: Sumé med sangen Pivfît Nutât på albummet Sumut fra 1973 

Har du prøvet at gå en tur i bælgragende mørke? Ved du, hvad det vil sige at få nattesyn? Og kan du forestille dig, at dét at bevæge sig rundt i en skov i mørke faktisk kan give dig ro?

Mette Hvass er lysforsker på Aalborg Universitet. Hun giver sig selv til opgave at konfrontere sin frygt for mørke. En frygt, hun mener, er noget, vi som art har tillært os.  

Hun rejser til Anholt for at undersøge, hvad mørket kan – og hvorfor øboerne insisterer på, at mørket både er trygt, afstressende og fuldt af nye oplevelser. 

På turen finder hun ud af, at mørket måske rummer mere lys, end vi tror.

Det har hun skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op. 

Mette Hvass’ essay hedder: Mørket har mindst 4 fantastiske egenskaber, som overraskede mig

Du kan læse essayet her 

Forsker, forfatter og oplæser: Mette Hvass, lysforsker på Aalborg Universitet 

Forskerens redaktør: Matilde Pallesen 

Producer: Johanne Hoffmeyer 

Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

Har du siddet alene derhjemme og spekuleret over, hvor dine venner blev af? Måske er du omgivet af familie, men føler alligevel, at der mangler noget.

Så kan det være vennesult, du oplever.

Den følelse kender Marie-Elisabeth Pihl. Hun er litteratur- og venskabsforsker ved Københavns Universitet.

Ud ad til har hun alt det, hun drømte om: mand, børn, hus og havetrampolin. Men da hun en sommeraften sidder på sin terrasse i forstaden, går det op for hende, at hun mangler venner.

I litteraturen finder hun ud af, hvad venskaber kan, og hvorfor de er

vigtige. Hun beslutter sig for at give sine venner en ny og vigtigere plads i sit liv.

Det har hun skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op. 

Marie-Elisabeth Pihls essay hedder: På terrassen gik det op for mig, at jeg følte mig ensom: Her er, hvad venskaber kan

Du kan læse essayet her

Forsker, forfatter og oplæser: Jannie Møller Hartley, professor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, RUC

Forskerens redaktør: Matilde Pallesen 

Producer: Johanne Hoffmeyer 

Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

Har du nogensinde oplevet, at dit feed på sociale medier ikke afspejler den, du egentlig er? I stedet for dybdegående artikler om politik, klima eller moderne filosofi bliver du mødt af et endeløst flow af videoer med katte, der ter sig på en fjollet måde og blodige true crime-historier.

Det har Jannie Møller Hartley, medieforsker på Roskilde Universitet. Pludselig kunne hun ikke længere genkende sig selv i sit eget feed – og det satte tanker i gang om, hvordan man egentlig kan styre algoritmerne til at afspejle den måde, man ser sig selv på.

Denne mission om at genvinde sit feed, har hun skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op. 

Jannie Møller Hartleys essay hedder: Mit feed var fyldt med blod, og jeg skammede mig: Sådan tog jeg magten tilbage

Du kan læse essayet her

Forsker, forfatter og oplæser: Jannie Møller Hartley, professor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, RUC

Forskerens redaktør: Matilde Pallesen 

Producer: Johanne Hoffmeyer 

Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

I dette afsnit af podcasten ‘Mytisk’ genfortæller rockstjerne-poeten Pindar en myte om kærlighed, tyranni og skabelsen De Olympiske Lege.

Tyrannen Hieron skal hyldes. Han er konge af Syrakus på Sicilien, der var en del af oldtidens Grækenland, og er netop vendt sejrrig hjem fra De Olympiske Lege i Olympia. 

Så frem på en scene træder datidens digter-rockstjerne over dem alle: Pindar. Med dansere og musikere fremfører han et hyldestdigt til kongen. 

I digtet genfortæller Pindar myten om kong Tantalos, der var bedste venner med Zeus og de andre græske guder. En dag stjæler Tantalos og hans drukkammerater gudernes ambrosia, der kan gøre dem udødelige. 

Tyveriet bliver opdaget, og den grådige konge må resten af livet stå midt i en sø, mens han ser en overflod af mad og vin, som han aldrig nogensinde kan få fingrene i. 

Pindar fortæller også om Pelops, Tantalos’ søn, der har arvet sin fars ærgerrighed.

I et dramatisk hestevæddeløb kæmper Pelops mod kong Oinomaos i håbet om at vinde kongens datter, Hippodameia. Dysten ligger til grund for De Olympiske Lege.

I afsnittet får podcastens vært, Frederik Sonne, besøg af George Hinge, der er lektor i klassisk filologi og det antikke Grækenland ved Aarhus Universitet. 

Mytisk er Videnskab.dk’s podcastserie om fortællinger og myter - sagn og sagaer - fra oldtiden. I hvert afsnit undersøger journalist og vært Frederik Sonne i selskab med en forsker, hvordan historier fra oldtiden kan bruges til at nærme os mennesker og samfund fra den fjerne fortid.

Men får Pelops prinsessen og kongeriget til sidst? Og hvad betød myten om Tantalos og Pelops for datidens grækere?

Medvirkende 

Vært og tilrettelægger: Frederik Sonne

Gæster: George Hinge, lektor i klassisk filologi og det antikke Grækenland ved Aarhus Universitet.

Oplæser: Benjamin D’Souza

Producer: Magnus Ringsborg Wallbohm 

Redaktør: Benjamin D’Souza 

Mytisk er blevet til med støtte fra Carlsbergfondet og er en del af Videnskab.dk’s serie ‘Oldtid for altid?’, hvor der også har udgivet artikler og videoer om oldtiden.

I dette afsnit af podcasten ‘Mytisk’ planter vi fødderne i det varme ørkensand og graver os ned i den oldegyptiske-myte om brødrene Osiris og Seth. 

Osiris er hersker af Egypten, og er gift med sin søster Isis. Men deres bror Seth vil også være konge. 

Til en familiefest får Seth en snedig idé. Han har fået bygget en kiste og som en syg festleg, lokker han gæsterne til at prøve den. 

Én efter én lægger de sig i kisten, men ingen passer helt perfekt. Indtil Osiris lægger sig i den. Men det skulle han ikke have gjort, for i samme øjeblik forsegler Seth kisten og kaster den i Nilens mørke vand. Her driver Osiris væk med strømmen – men historien slutter ikke der. For Osiris vender tilbage mere eller mindre levende… 

Myten om Osiris er en grundsten i det gamle Egyptens mytologi. Myten kender vi blandt andet fra pyramideteksterne, der stod på indervæggen af pyramiderne. Senere blev den en del af den egyptiske dødelitteratur.

Men hvad fortæller Osiris-myten om egypternes særlige forhold til døden? Og lykkes Seth egentlig med at tvinge Osiris af tronen og tilrane sig magten?

Det kan du høre mere om i Videnskab.dk’s podcastserie ‘Mytisk’. En podcast om fortællinger og myter - sagn og sagaer - fra oldtiden. 

I femte afsnit får podcastens vært, Frederik Sonne, besøg af Tine Bagh, der er seniorforsker og museumsinspektør ved Ny Carlsberg Glyptoteket, og har mere end 30 års erfaring i ægyptologi. 

Mytisk er blevet til med støtte fra Carlsbergfondet

Læs mere: 

Oldtid for altid

Medvirkende 

Vært og tilrettelægger: Frederik Sonne

Gæst: Tine Bagh, seniorforsker og museumsinspektør ved Ny Carlsberg Glyptoteket

Oplæser: Benjamin D’Souza

Producer: Magnus Ringsborg Wallbohm 

Redaktør: Benjamin D’Souza