Søheltehistorier for børn om Peder Skram, der i virkeligheden var mest vant til at slås på landjorden. Han kæmpede bedst med sværd og fik et utal af ar på kroppen – fra en lanse i låret, et sværdhug i hånden og en pil i skulderen. Han nåede at tjene fire danske konger og sloges med Frederik d. 1 mod Christian d.2 i den bitre Grevens Fejde.

Her finder du Kbh Biblioteker Lyd´s hjemmeside og en litteraturliste

Tordenskjolds billede har prydet tændstikæsker i mere end 150 år fordi han kunne sætte fut i det hele.

Da søhelten Tordenskjold ville erobre svenskernes stærkeste fæstning i havnebyen Marstrand i 1719 klædte han sig ud som fisker og fik ind på borgen for at spionere. Han så hvor mange soldater og kanoner der var på fæstningen, og han blev sågar inviteret ombord på de svenske skibe, der skulle beskytte borgen mod angreb fra søs.

Han skrev så et brev til kommandøren om at han havde flere tusind mand, og der ville komme forstærkninger. Svenskerne hoppede på løgnen og overgav sig. Historien fortælles i podcastserien ”Søhelte på vilde Veje” som Københavns Biblioteker har lavet om bl.a. Tordenskjold.

Han hed oprindeligt Peter Wessel. Kongen gav ham navnet Tordenskjold, da han havde vist sig at være en både fræk og dygtig kaptajn i den danske søkrig mod svenskerne.

Kong Frederik d. IV sagde at han skulle være ”skræk og torden for de svenske og værn og skjold for de danske”.

Produceret af Claus Vittus

Her finder du en litteraturliste

Som teenager skulle Peter Willemoes kæmpe mod den engelske søhelt Nelson.

Da englænderne i 1801 angreb København i Slaget på Reden blev den 17-årige Peter Willemoes den store helt. Han fik nemlig kommandoen over en kanonbådspram som kom til at ligge lige over for det store engelske krigsskib ”Elephant” med den britiske søhelt Nelson.

Det danske søforsvar var svagt, da englænderne pludselig angreb København. Mange gamle kasserede skibe var blevet omdannet til en slags kanonbåde, der var blevet slæbt ud og forankret rundt om indsejlingen til København. Samtidig havde man omdannet pramme til kanonbåde, og hurtigt uddannet frivillige københavnere til kanonbådsmandskab. De blev kaldt ”træsko-helte”. Det var sådan en slags forsamling som den 17-årige Willemoes fik kommandoen over.

Selvom danskerne tabte søslaget, så blev det Peter Willemoes og hans stædige kamp mod overmagten, der bagefter blev talt mest om i København. Willemoes fik popstjerne-status og blev inviteret til fine fester, blev portrætteret med sit lange krøllede hår. En gruppe kvinder i Ribe samlede sågar penge ind til at købe ham en fin sabel.

Produceret af Claus Vittus

Her finder du litteraturlisten

Søhelten Niels Juel blev kendt, da han som sommervikar tævede den svenske flåde.

Den hollandske Tromp var i virkeligheden chef for den danske flåde i 1677, men han var i Holland. Derfor overtog den yngre Niels Juel styringen, og det var heldigt. Han indførte nemlig en ny måde at føre søslag på. Normalt lagde skibene sig med bredsiden mod hinanden og så lå de og skød løs til et af skibene gik ned.

Niels Juel angreb svenskerne vinkelret på og brød igennem deres linier og skabte kaos. Det betød at han fik erobret flere svenske skibe og skudt resten i stykker.

Slaget ved Køge Bugt blev fulgt inden fra land af en begejstret konge, som var bange for at svenskerne skulle erobre København.

Produceret af Claus Vittus

Her finder du litteraturlisten