Vildspor

Vildspor

By RADIO IIIIScience
Download on the App Store

Vildspor episodes

  • Proppen i Gudenåen
    Lige på det sted hvor Gudenåen har sit vildeste fald i flade Danmark, har man bygget en dæmning og et el-værk, Tangeværket. Ved opstemningen er opstået en 13 km lange Tange Sø. Nu stiller vandrammedirektivet krav om at Danmark genopretter en god økologisk tilstand i Gudenåen, og det betyder at dyrelivet, især fiskene, skal have fri passage gennem åen. Lærke er taget med Brian Kronvang ud for at se på Gudenåen og tale om genopretning af naturlige vandløb. Rasmus interviewer vicepræsident i DN Sebastian Jonshøj og transportordfører Kristian Pihl Lorentzen, eksponenter for de to sider af fejden om Danmarks måske flotteste vandløb. Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Brian Kronvang, Sebastian Jonshøj, Kristian Pihl Lorentzen, Rasmus Nordqvist

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 46 min
  • Demokratisering af naturen
    Naturen behøver ikke mennesker, men nu er vi her, og det er os, som træffer beslutningerne. Det gælder også beslutningen om at sætte plads til side til den vilde natur. Men det er lettere sagt end gjort, for det viser sig, at der stadigvæk er masser af interessegrupper, som har ønsker og meninger om de vilde naturområder. Lærke tager på reportage med biolog Thor Hjarsen til Hellebæk Kohave. Thor er formand for Kohavens venner og viser rundt og fortæller om områdets gæster og diskussionerne om naturforvaltningen. I studiet spørger Rasmus lektor i antropologi ved Københavns Universitet Stine Krøijer, hvem folket er, og hvad folket egentlig vil med den her natur. Vi kommer også ind på problemet om, hvordan man bedst inddrager folket i beslutningsprocesserne om naturen. Dagens naturpolitiske spørgetime bliver med René Christensen fra Dansk Folkeparti. Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Thor Hjarsen, Stine Krøijer, René Christensen.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 46 min
  • Livets udvikling
    Vi stiller store spørgsmål i dag og har fundet to kloge mennesker, som kan levere svarene. Professor i Astrobiologi ved Aarhus Universitet, Kai Finster, går en tur i Universitetsparken og kontemplerer livet ind og ud af ursuppen sammen med Andrew Davidson, dagens reporter. Hvad er liv? Kan man tale om en fælles opskrift på liv eller nogle firkantede definitioner? Og hvad med den kunstige intelligens vi mennesker opfinder og putter ind i selvkørende biler og robotter, er det en slags liv? Professor i kunstig intelligens ved DTU, Thomas Bolander, hjælper Rasmus med at få styr på sin angst for kunstig intelligens og deraf de følgende dystopier. Til slut i programmet får vi næste kapitel i den naturpolitiske føljeton, denne gang med Enhedslistens Rasmus Vestergaard Madsen. Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Kai Finster, Thomas Bolander, Rasmus Vestergaard Madsen.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 46 min
  • Er det værd at dyrke skovens natur?
    Vildspor undersøger i dag, hvordan man kan give plads til den vilde natur og de truede arter i Danmarks skove. Jacob Heilmann-Clausen har nemlig skrevet en bog om, hvordan man kan fremme naturen i den forstligt drevne skov, uden at man helt behøver opgive dyrkningen af tømmer. For at blive klogere på hvad man kan gøre, er Lærke taget med Jacob ud i Grib Skov, hvor han viser rundt i den gamle dyrkede statsskov, hvor man er i gang med at omstille skoven til en mere naturlig skov. I studiet teamer Rasmus op med professor i økonomi ved Købenahvns Universitet Bo Jellesmark Thorsen og spørger om naturen i skovene egentlig repræsenterer en værdi eller en udgift. Til slut i programmet bringer vi ugens naturpolitiske interview, som denne gang er med Henrik Dahl fra Liberal Alliance. Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Jacob Heilmann-Clausen, Bo Jellesmark Thorsen, Henrik Dahl

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 46 min
  • Danmarks fugle kortlagt
    For tredje gang er Danmarks ynglefugle blevet kortlagt. Og denne gang med de nye digitale værktøjer til at rapportere, stedfæste og kvalitetssikre observationer. Det er der kommet et monster af en bog ud af med fine kort, beskrivelser og fotos. Emil tager på feltreportage alene for at demonstrere hvordan man kortlægger ynglefugle, og Rasmus interviewer projektleder Thomas Vikstrøm om hvordan man laver sådan en atlasundersøgelse, og hvad man nu kan sige om tilstand og udvikling i den danske fugleverden. Hvem er vindere og tabere i det 21. århundrede? Til sidst i programmet tager vi hul på nedtællingen til årets naturmøde i Hirtshals. Vi vil tale med alle folketingets partier om deres naturpolitik og vi starter med Torsten Gejl fra Alternativet. Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Thomas Vikstrøm, Torsten Gejl

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 46 min
  • Herrens hyrder
    Er man bibelstærk, vil man ikke være i tvivl. Herren har overdraget skaberværket i hænderne på mennesket – vi har simpelthen fået tjansen med at hyrde de umælende dyr. Er man derimod biolog ser det lidt anderledes ud. I det perspektiv har vi mennesker stort set udryddet alle de store vilde landlevende pattedyr. De eneste talrige landpattedyr i dag er vores husdyr, som vi passer på ved at fratage dem deres frihed, alderdom og naturlige død til gengæld for et liv med rigelig føde og væske og dyrlægebesøg. Nu forsøger idealistiske biologer at sætte nogle af dyrene fri igen – fordi de hører til i økosystemerne. På Molslaboratoriet er det exmoorponyer og gallowaykvæg, og projektet bliver mødt med både interesse og protester. For kan mennesker virkelig være bekendt at lade dyrene leve et liv med knaphed på føde om vinteren? I dagens program genbesøger Rasmus Molslaboratoriet ifølge med biolog og phd Oskar Liset Pryds Hansen og seniorforsker Mette Herskin fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet for at tale om hvad der er det gode dyreliv for en hest og en ko. Ugens tråd kickstarter dagens program. Professor Carsten Rahbek er gæst og svarer på spørgsmål om betydningen af store dyr for processer og biodiversitet i landjordens økosystemer. Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Carsten Rahbek, Oskar Liset Pryds Hansen og Mette Herskin.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 46 min
  • Bestiariet
    Uden mennesker havde naturen i Danmark set helt anderledes ud. Det ser ud til at vi rider stormen af med Corona, så det bliver ikke denne gang at verden slipper af med os. Alligevel er det et interessant tankeeksperiment, som sætter vores enorme påvirkning af den øvrige natur i perspektiv. Emil kunne ikke tage i felten i denne omgang, fordi han var under observation (det blev en negativ test), så Emma og Andrew måtte springe ud i reporter-rollen. Heldigvis stod phd i biologi og gymnasielektor Karsten Thomsen klar til at vise rundt i Alle Tiders Urskov. Ja faktisk var det i Hørret Skov ved Århus, men Karsten er en af de få, som kan beskrive den oprindelige urskov, som det kunne have været. I studiet teamer Rasmus op med Jens-Christian Svenning for at spørge til fortidens store dyr. Og uden at løfte sløret for disse, så kan vi godt love at der vil være nogle artige overraskelser imellem for de fleste lyttere. Verden før det moderne menneske var ganske enkelt fuld af kæmpedyr. Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Karsten Thomsen, Jens-Christian Svenning

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 45 min
  • Karismatiske dyr
    Nogle dyr er bare vildere og mere fascinerende end andre. Elefanter og løver for eksempel. Selvom de ikke længere findes i europæisk natur, så får vi dem ind med eventyrene fra barnsben af. I dagens Vildspor pjækker Rasmus og Andrew fra studiet og kører til Givskud Zoo for at møde Richard Østerballe til en snak om de store karismatiske dyr. Der er også dyr som lever endnu længere inde i fantasiverden – Loch Ness uhyret, den afskyelige snemand og den uddøde australske pungulv. Eller måske er den ikke uddød alligevel? Vi ringer til Lars Thomas, som er kryptozoolog og har lavet detektivarbejde ude i verden for at forsøge at skabe klarhed over mystiske iagttagelser af dyr, som ikke findes officielt. Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Lars Thomas, Richard Østerballe

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 46 min
  • Mod vildere bjerge
    I dagens Vildspor leger vi Joakim von And: Tænk hvis pengetanken var så stor at man kunne købe et kæmpe naturområde og bare sætte naturen på fri fod. Men hov, der findes jo nogen som er så heldige! Emil tager til Svanninge Bjerge hvor han møder biolog Caroline-Marie Vandt Madsen, som guider på en rundtur i Bikubenfondens naturarealer og fortæller om planerne for at gøre det til en naturperle. Rasmus har fået lokket fire kloge mennesker til at give hvert deres bud på hvordan de ville omskabe et 1000 ha landområde til vild natur, hvis de fik helt frie hænder. Det er naturiværksætter Peder Størup, arealforvalter hos Danmarks Naturfond Kristian Graubæk, lektor Hans Henrik Bruun fra Københavns Universitet og professor Jens-Christian Svenning fra Aarhus Universitet. Så hvis du lige har vundet i Eurolotto, så spids ører i dagens Vildspor. Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Caroline-Marie Vandt Madsen, Peder Størup, Kristian Graubæk, Hans Henrik Bruun, Jens-Christian Svenning

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 46 min
  • Hvad æder dyrene om vinteren?
    Vi havde næsten mistet troen på Kong Vinter, men i 2021 slog han til med frost og sne. Det blev anledning til at Emil drog på reportage for at tale med seniorforsker Thomas Bjørneboe Berg fra Naturama om hvad dyrene æder om vinteren. Rasmus teamer op med professor i zoofysiologi på Aarhus Universitet Tobias Wang for at spørge hvad der egentlig sker i sådan et dyr når det skal sulte eller gå i dvale. Er det synd eller sundt når dyrene sulter? Et lille dyr med en dyb røst ringer på naturtelefonen, og vi følger op på sidste uges snak om jægerne og naturen ved at ringe til Thomas Boesdal, en selvkritisk jæger. Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Tobias Wang, Thomas Bjørnebo Berg, Sean Birk Bek Craig, Thomas Boesdal

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 46 min

About Vildspor

From the publisher's feed

Naturen er både et mirakel og en kampplads. I ’’Vildspor’ kaster vært Rasmus Ejrnæs med sine 25 år som forsker i biodiversitet på Aarhus Universitet lys over begge dele. Vi er med ham, når han går…

More shows like Vildspor

Hjernekassen på P1 by DR

Hjernekassen på P1

12 Listeners

Techtopia by RADIO IIII

Techtopia

0 Listeners

Krimiland by RADIO IIII

Krimiland

32 Listeners

Morgen by RADIO IIII

Morgen

2 Listeners

Monarkiet by RADIO IIII

Monarkiet

0 Listeners

Ingen dumme spørgsmål by RADIO IIII

Ingen dumme spørgsmål

0 Listeners

Mediemøllen by RADIO IIII

Mediemøllen

0 Listeners

Et kapitel for sig by RADIO IIII

Et kapitel for sig

23 Listeners

Nattevagten by RADIO IIII

Nattevagten

1 Listeners

Nyhederne by RADIO IIII

Nyhederne

1 Listeners

Specialklassen by RADIO IIII

Specialklassen

0 Listeners

Den yderste grænse by Vores Tid - Nationalmuseets mediehus

Den yderste grænse

10 Listeners

Det billige skidt med Holm og Klein by RADIO IIII

Det billige skidt med Holm og Klein

6 Listeners